Regel
Der skal ske indberetning af honorarer, provision mv. til modtagere, som ikke er skattepligtige her til landet. Se SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1.
Undtagelse
Efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, skal der dog ikke ske indberetning af vederlag, som er erhvervet ved selvstændig virksomhed.
Mens der ikke er indberetningspligt for vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, er der indberetningspligt for bestyrelseshonorarer samt for vederlag til fx fotomodeller, kunstnere, foredragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer mv., når de ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.