eIndkomst

Alle indberetningspligtige virksomheder, fx pensionskasser, arbejdsgivere og udbetalere af sociale ydelser, skal pr. 1. januar 2008 indberette oplysningerne til eIndkomst.

Indberetningen til eIndkomst skal foretages elektronisk ved at sende indkomstoplysningerne via et lønsystem, som er tilpasset eIndkomst, ved at

  • benytte et lønservicebureau
  • bruge TastSelv Erhverv
  • bruge LetLøn.

Det er dog fortsat muligt at indberette på papir.

Virksomheder og andre indberetningspligtige, som vælger at sende de pligtige indberetninger til eIndkomst på papir, kan til brug herfor hente to forskellige blanketter på skat.dk/TastSelv Erhverv. Indberettes til eIndkomst på papir, skal blanketten indsendes til SKAT, Boks 157, 6950 Ringkøbing.

Ophør af virksomhed

Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der begrunder indberetningspligten, skal de oplysninger, der endnu ikke indberettet, sendes inden 10 dage. Se indberetningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.