Formkrav
Den indberetningspligtige skal tilmelde sig et register over indberetningspligtige, der er oprettet af SKAT. Se SKL § 8 L og indberetningsbekendtgørelsens § 2.
Kontohavere, låntagere og obligationsejere har desuden pligt til at give identifikationsoplysninger til den indberetningspligtige. Se SKL § 8 J, § 8 R, § 10 A, stk. 5, og § 10 B, samt indberetningsbekendtgørelsens § 4.
Årlig indberetning
Der skal årligt indberettes følgende:
- Renter af indskud og størrelse af indestående. Se SKL § 8 H og indberetningsbekendtgørelsens kap. 12.
- Tilskrevne eller forfaldne renter, gældens størrelse og kursværdien heraf. Se SKL § 8 P.
- Markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter for det kalenderår, der går forud for kalenderåret, som der i øvrigt foretages indberetning om.
- Fradragsberettiget beløb efter LL § 6, som hidrører fra kurstab ved indfrielse af kontantlån, optaget inden den 19. maj 1993. Se SKL § 8 P, stk. 2, nr. 12.
- Markering af renter i låneforhold, hvor der er sket gældseftergivelse. Se SKL § 8 P, stk. 2, nr. 4.
- Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, hvis udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret. Se SKL § 8 P, stk. 2, nr. 7.
- Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende obligationer. Se SKL § 10 A.
- Overdragelse af obligationer og rentekuponer. Se SKL § 10 B, stk. 1.
- Vedrørende kontantlån, om der er sket ekstraordinære skattepligtige indfrielse, som nævnt i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person. Se SKL § 8 P, stk. 2, nr. 11.
- Identifikation ved ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR) af den faste ejendom, hvori lån, ydet eller formidlet af et realkreditinstitut, er sikret ved pant. Se SKL § 8 P, stk. 2, nr. 13.