Indhold

Dette afsnit handler om situationer, hvor (kasse)regnskabet er mangelfuldt og derfor kan danne grundlag for en forhøjelse.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelser
• Retningslinjer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

På baggrund af domstolspraksis igennem flere årtier kan SKAT tilsætte et utilstrækkeligt ført og afstemt (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis:

• SKAT kan påvise gentagne og større tælle- og skrivefejl i kasseregnskabet, der ikke modsvares af registreringer i kasseregnskabet af kassedifferencer. Det samme gælder, hvis kassebeholdningen gentagne gange er bogført med skæve ørebeløb eller negative beløb, og/eller der er et stort antal 0-indslag eller negative indslag på et anvendt kasseapparat
• SKAT kan påvise andre væsentlige fejl i kasseregnskabet, herunder fejl i den tidsmæssige rækkefølge for bogførte registreringer af indtægter og udgifter og/eller indirekte salgsopgørelser. Se fx SKM2010.247.BR.

Bemærk

En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke kan registrere de enkelte køb eller salg, dvs. efter et bruttoprincip, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser, dvs. efter et lagerprincip eller som en "indirekte salgsopgørelse". Se bogføringslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Dog kan SKAT på momsområdet stille krav om, at der ved "omførsel", dvs. handel fra "omrejsende" eller midlertidige salgsboder på torve, stadepladser, kræmmermarkeder, musikfestivaler mv. eller en fiskebil, skal anvendes kasseapparat og dermed føres et egentligt kasseregnskab. Se momsbekendtgørelsens § 43, stk. 4, 3.-4. pkt. som skærpede krav i forhold til momsbekendtgørelsens § 50, stk. 4. 

Undtagelser

Domstolspraksis viser dog også, at SKAT ikke kan tilsætte et (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis:

• SKAT kun kan påvise rent formelle fejl og/eller uvæsentlige mangler ved førelse og afstemning af et kasseregnskab
• Det fremgår af bogførings- og regnskabsmaterialet, evt. af en note i regnskabet, at den skattepligtige selv har konstateret og registreret kassedifferencer i kassekladden, idet dette viser, at den skattepligtige har afstemt - eller i det mindste har søgt at afstemme - kassebeholdningen ifølge kassekladden og den optalte beholdning af kontanter
• Der kun er små tællefejl i kasseregnskabet, der bevirker, at afstemningen til kontantbeholdningen ikke stemmer helt lige på det nøjagtige ørebeløb
• Det påvises, at fejl i et kasseregnskab, som SKAT ellers har konstateret, udelukkende eller overvejende beror på fejl i virksomhedens it-baserede bogførings- og regnskabssystemer, og når disse fejl ikke skyldes den skattepligtiges groft uagtsomme eller forsætlige manipulation af bogførings- og regnskabssystemerne
• Samtlige forretningsmæssige betalinger, som en virksomhed foretager, sker via pengeinstitut, og at virksomheden ikke ligger inde med en kontantbeholdning  
• Der kun er et mindre antal betalinger af - i hovedsagen - småbeløb, som er foretaget med private midler eller er trukket fra en privat bankkonto, og når SKAT samtidig ved en konkret prøvelse af bogførings- og regnskabsmaterialet ikke kan påvise materielle fejl, eller der i øvrigt ikke foreligger materiale eller oplysninger, der kan give SKAT grundlag for en ændret vurdering af privatforbruget i forhold til det selvangivne
• Der kun kan konstateres konkrete differencer i form af udgifter af privat karakter, der er bogført helt eller delvist som driftsudgifter, eller en eller flere enkelte udgifter, der kun er registreret i bogføringen ved interne bilag frem for eksterne bilag, hvilket kun giver SKAT grundlag for en forhøjelse af indkomstansættelsen med disse konkrete differencer.   

Retningslinjer

Selv om SKAT kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund af et manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har SKAT dermed ikke pr. automatik grundlag for at tage det næste skridt: At varsle og foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.

Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om SKAT fx har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra den selvangivne skattepligtige indkomst, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.

I denne sammenhæng viser domstolspraksis, at det, der yderligere kræves som grundlag for en skønsmæssig ansættelse, som regel vil kunne opfyldes, hvis SKAT påviser eller sandsynliggør, at den skattepligtige har et privatforbrug, der er større end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. Et alternativt eller supplerende grundlag kan være, hvis SKAT påviser eller sandsynliggør en unormal lav bruttoavance.

Desuden er det i domstolspraksis anerkendt, at selv om SKAT hverken kan finde formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, kan SKAT alligevel foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis SKAT påviser, at den skattepligtige har et usandsynligt lavt eller decideret negativt privatforbrug i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst. Se SKM2002.70.HR.

Se også

Se også

• SKL § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, om hjemlen for skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, når regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes som mangelfuldt
• Afsnit A.B.5.3.3 om privatforbrug som grundlag for forhøjelse
• Afsnit A.B.5.3.4 om bruttoavance som grundlag for forhøjelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: