Dato for udgivelse
11 Aug 2011 10:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Jul 2011 08:52
SKM-nummer
SKM2011.514.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-448/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Egenbetaling, privatbenyttelsesafgift, vægtafgift
Resumé
Sagen vedrørte, om en hovedanpartshaver skulle beskattes af værdien af fri bil og de afledte skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser heraf. Retten fandt det bevist, at hovedanpartshaveren i forbindelse med en kørsel den 20. oktober 2007 havde brugt selskabets bil, der var en varebil på gule plader, til privat kørsel. Herefter påhvilede det hovedanpartshaveren at godtgøre, at han ikke havde haft bilen stillet til rådighed for privat kørsel.

Retten vurderede, at hovedanpartshaveren ikke havde løftet sin bevisbyrde. I sin afgørelse lagde retten navnlig vægt på, at bilen var egnet til privat kørsel, at den dagligt stod parkeret på hovedanpartshaverens adresse, der var sammenfaldende med virksomhedens, og at hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle under sagen var fremkommet med skiftende oplysninger om deres brug af selskabets biler til private formål. Desuden tillagde retten det betydning, at der ikke var udarbejdet frasigelseserklæring, og at et under sagen udarbejdet kørselsregnskab ikke opfyldte de strenge krav, som SKAT kan stille til indholdet af kørselsregnskaber.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 4
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.A.5.14.1.5
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.A.5.14.1.8
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.A.5.14.1.11

Parter

H1.1 A/S
(Advokat Kaare Kristensen)

og

 

H1 ApS
(Advokat Kaare Kristensen)

 

og

 

A
(Advokat Kaare Kristensen)

 

mod

 

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. fm. Lau Berthelsen)

 

Afsagt af byretsdommer

 

Søren Ejdum

 

Sagens baggrund og parternes påstande

 

Sagen, der er anlagt den 26. maj 2010, vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt en varebil af mrk. Opel ..., tilhørende H1 ApS, udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssige formål samt de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser heraf.

 

Sagsøgerne, H1.1 A/S, H1 ApS og A, har over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstand:

 

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de af Landsskatteretten den 9. december 2009 trufne afgørelser i Landsskatterettens sags nr. 08-02457, 08-02454, 08-02459, 08-02455 og 08-02446 skal ophæves og tilpligtes til at anerkende, at den i sagen omhandlede varebil mrk. Opel ... udelukkende er anvendt til erhvervsmæssige formål, og anerkende at de af sagsøgte mod sagsøgerne i den forbindelse rettede krav bortfalder.

 

Sagsøgte har påstået frifindelse.

 

Oplysningerne i sagen

 

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

 

Landsskatteretten afsagde den 9. december 2009 kendelser i Landsskatterettens sags nr. 08-02457, 08-02454, 08-02459, 08-02455 og 08-02446.

 

I kendelsen i sags nr. 08-02457 er det blandt andet anført:

 

"...

 

Sagens oplysninger

 

Hovedaktionæren (A) bor sammen med sin ægtefælle, BA på adressen ...1, hvorfra selskabet drives.

 

Selskabet er et datterselskab af selskabet H1 ApS. Begge selskaber har adresse på ...1.

 

Den i sagen omhandlede bil er en varebil, mrk. Opel ... Den er indregistreret med H1 ApS som ejer og er i Centralregistret for Motorkøretøjer registreret til ren erhvervsmæssig anvendelse. Selskabet er registreret som bruger. Varebilen er anskaffet den 26. september 2003 for 229.789 kr. inkl. moms, leveringsomkostninger og udlæg til nummerplader. Bilen har et tomt varerum og er ikke påmalet firmalogo eller lign. Det er oplyst, at bilen har rullebund, at kassen er isoleret, og der er installeret oliefyr til opvarmning af kassen.

 

Bilen bruges normalt til kørsel med kalibreringsudstyr. Alle biler står fast parkeret på ...1, herunder også den omhandlede bil.

 

Parret BA og A er begge ansat i selskabet og er stillet en fri bil til rådighed af H1 ApS, mrk. Toyota fra 1997, som er købt af selskabet i 2003. Det er BA, som beskattes af værdien af fri bil.

 

Ved kontrol på lystbådehavnen i ...2 den 20. oktober 2007 har SKAT observeret varebilen, mrk. Opel .... A har oplyst, at bilen blev anvendt til et privat formål den pågældende dag, idet bilen blev brugt til brug for kørsel med udstyr til brug for familiens båd, som blev taget op af vandet i ...2. Båden bliver i ...2 vinteren over.

 

Han har endvidere oplyst, at bilen er lejet til formålet af selskabet, og der er opkrævet leje og udfærdiget fragtbrev, hvilket gør kørslen erhvervsmæssig. Der var tale om leje af bil uden fører. Lejen udgjorde 2 kr. pr. km. Der blev kørt i alt 83 km, hvilket beløb sig til 207,50 kr. inkl. moms. Det er oplyst, at det kan forekomme, at ansatte låner en bil mod betaling, ligesom A og BA i meget sjældne tilfælde har benyttet en af bilerne til private formål mod betaling. Der er ikke fremlagt kopi af fakturaer for sådan privat udlejning af varebiler.

 

SKAT har oplyst, at de har været på besøg hos selskabet og udbedt sig posteringsjournal for perioden medio oktober 2007 til medio november 2007 samt posteringer/bilag vedr. leje af bilen fra selskabet. Af posteringsjournalen fremgår, at bogføringen vedrørende lejen bogføres som en efterpostering på månedens sidste dag. På bilaget, der er fremsendt til SKAT, er der ikke noget bilagsnummer. På kopiens originalbilag, som forefindes i virksomheden, er der påført bilagsnummer 656. Dette bilagsnummer er samme bilagsnummer, som er brugt til brug for en anden bogføring.

 

A har fremlagt kopi af udateret aftale indgået mellem selskabet og G1x samt billeder af bilens indretning. Der er ligeledes fremlagt billeder af en anden af firmaets varebiler, der kører for G1 A/S (tidligere G1x), reg. nr. .... Der er fremlagt opgørelse over datoer for kørsel iht. skiver i bilen fra den første tur den 29. september 2003 til 26. juni 2008.

 

SKATs afgørelse

 

Skattecentret har vurderet, at bilen ikke er et særligt køretøj. Bilen har været anvendt til privat kørsel i strid med registreringen i CRM siden anskaffelsen den 26. september 2003. Bilen er antruffet på lystbådehavnen i ...2 søndag den 20. oktober 2007, hvor den blev anvendt til et privat formål. Der er ikke indsendt fakturaer for andre private udlejninger af varebiler fra selskabet til ansatte eller BA og A.

 

SKAT har ændret selskabets skatteansættelse for 2007 efter skatteforvaltningslovens § 1.

Selskabet er for 2007 pålagt at oplyse værdien af fri bil for A og pålagt hver måned fra og med januar 2008 at medregne værdien af fri bil og indeholde AM-bidrag og A-skat for A samt oplyse herom til indkomstregistret. Der er henvist til ligningslovens § 16, stk. 4 samt skattekontrollovens § 7.

 

Selskabets påstand og argumenter

 

Der er ikke tale om, at bilerne specielt er kørt til As bopæl. Bilerne har naturlig parkeringsplads på firmaadressen, der ligger i tæt tilknytning til As private bopæl.

 

A og dennes ægtefælle har et privat køretøj til rådighed via den Toyota fra 1997, som BA beskattes af værdi af fri bil af.

 

Der er ikke i forbindelse med fotooptagelsen af bilen på lystbådehavnen i oktober 2007 sket personlig henvendelse til føreren af lastbilen. Det er således ikke konstateret, om der var fragtbreve m.v. til stede. Sagen baserer sig efterfølgende alene på, at det er SKATs opfattelse, at et sådant fragtbrev ikke var til stede.

 

Bilen var lejet af selskabet, og det fremgår af fragtbrevet, at bilen var brugt til flytning af diverse udstyr for en pris af 207,50 kr. Betalingen er sket via mellemregningskontoen, der føres den sidste dag i hver måned. Dette er fast kutyme i selskabet. Betaling den 31. oktober 2007 er i øvrigt kun 10 dage efter leje af bilen.

 

Såfremt det skulle være ulovligt for hovedaktionæren at leje en bil af sit eget eller hustruens firma, ville alternativet være, at han skulle leje bil i et konkurrerende firma for at fragte sit udstyr til havnen i ...2.

 

Det fastholdes, at bilen udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Den omstridte kørsel har pga. lejesituationen også været erhvervsmæssig. Den i sagen omhandlede bil blev indkøbt i forbindelse med en aftale indgået mellem selskabet og G1x. Det fremgår af aftalens pkt. 1 c, at det kørende materiel skal have en hvid lakering og af pkt. 1 e, at det kørende materiel skal være forsynet med G1 logo og at G1 betaler for logo og påsætning af dette. Der er således ikke tale om, at den pågældende bil skal være forsynet med vognmandsfirmaets almindelige logo. På tidspunktet havde bilen ikke fået påsat logo.

 

Bilens indretning af førerkabinen er helt almindelig, og det er ikke nødvendigt for biler, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed at fjerne passagersædet. Ved kørslen den 20. oktober 2007 var der ikke andre i bilen end A.

 

Det gods, der fragtes for G1x er meget følsomt udstyr, som skal kalibreres. Udstyret transporteres i specielle aluminiumskasser, som er foret med speciel skumgummi for at undgå stød m.v. Bilen er udstyret med oliefyr netop fordi udstyret ikke tåler store temperatursvingninger og slet ikke frost. Kasserne køres ud og ind på ruller.

 

SKAT har ikke dokumenteret, at der er specielle krav til indretningen af varerummet for at en bil skal kunne anses for erhvervsmæssig. Bilen har stort set alene kørt for G1x. Differencerne er den kørsel, der er kørt til og fra virksomheden, til tankstationer, service m.v.

 

Det gøres gældende, at SKAT ikke har dokumenteret, at bilen er eller har været anvendt til privat kørsel, at bilen aldrig har været stillet til rådighed for privat kørsel, at det ikke er tilstrækkeligt, at bilen har været til stede ved hovedaktionærens bopæl, idet bopælen er sammenhængende med virksomhedens adresse. Selskabet er ikke forpligtet til at føre kørselsregnskab.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum.

 

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

 

1.

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

   

2.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

 

Når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. For at ændre dette udgangspunkt, er det SKAT, der har bevisbyrden for, at der er kørt privat i selskabets bil.

 

To retsmedlemmer, herunder retsformanden anser det for tvivlsomt, om bilen havde været anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. Det må tillægges vægt, at det ikke ved fragtbrev eller lejedokument var godtgjort, at bilen ikke var anvendt privat ved SKATs kontrolbesøg i lystbådehavnen, og at der var difference i kørselsopgørelserne. Disse retsmedlemmer voterede således for stadfæstelse.

 

Et retsmedlem mente ikke, at der var tilstrækkelig sikkert grundlag for at udtale, at kørslen den pågældende dag var privat. Det kan ikke afvises, at fragtbrevet har været til stede. SKAT har således ikke løftet bevisbyrden, idet SKAT kun har bevist, at bilen var til stede på havnen. Dette retsmedlem stemmer derfor for at give medhold.

 

Der blev herefter truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

 

Landskatteretten stadfæster afgørelsen om, at selskabet skal oplyse værdien af fri bil for A og medregne værdien af fri bil og indeholde AM-bidrag og A-skat fremover.

 

Landsskatteretten har ikke fundet, at den omhandlede bil udelukkende kan anses for anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer og har stadfæstet SKATs afgørelse af 15. maj 2008 (journal nr. 08-02454).

 

Den ikke fradragsberettigede moms for 2007 på 21.645 kr. kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

 

..."

 

Der har under sagen blandt andet været fremlagt de øvrige af Landsskatteretten den 9. december 2009 afsagte kendelser i sagskomplekset, Landsskatterettens sags nr. 08-02454, 08-02459, 08-02455 og 08-02446, hvilke kendelser er samstemmende med Landskatterettens ovenfor citerede kendelse i sags nr. 08-02457.

 

Der er enighed om, at A og BA har bestemmende indflydelse i begge de sagsøgende selskaber.

 

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at han har været vognmand siden engang i 1970'erne. Ejendommen på ...1 er et nedlagt landbrug, hvor der er beboelse og kontor samt plads under tag til virksomhedens biler. Virksomhedens 3 ekstra lange kassevogne er særligt indrettede, idet de er ekstra isolerede i lastrummet, hvor der også er monteret en udtræksplade og et varmeanlæg. Førerkabinerne er der ikke gjort noget ved. Kassevognene, der må køres med almindeligt kørekort, anvendes altovervejende til transport af kalibreringsudstyr og værktøj for G1x. Chaufførerne har forbud mod at køre en anden vej fra virksomheden til G1x end via ...3. Vognene køres om morgenen til G1x, videre til modtagerne af varerne, retur til G1x og endelig tilbage til virksomheden.

 

Han tog søndag den 20. oktober 2007 kassevognen til kørslen til ...2, fordi den passede bedst til godset. Han skulle transportere forskelligt udstyr til familiens privat ejede båd, som - efter at være taget op af vandet - for første gang skulle stå i ...2 på stativ. Kassevognen var ikke da forsynet med nogen reklamer. Han var meget opmærksom på, at han skulle have et fragtbrev til turen og udfyldte fragtbrevet hjemmefra og havde det med i bilen. Han afleverede fragtbrevet til BA, da han var kommet hjem. Medarbejdere har ikke betalt for leje/lån af bil. Foreholdt sagsnotat fra SKAT (bilag R) forklarede han, at han under telefonsamtalen ikke turde garantere over for SKAT, at en medarbejder ikke kan have kørt i bilen og anvendt den til privat formål. Han husker ikke, om han af SKAT blev bedt om at sende en kopi af regning/bogføringsbilag. Han har ikke sagt til SKAT, at det kunne forekomme, at en medarbejder lånte en bil mod betaling. Det er "grebet ud af luften".

 

BA har blandt andet forklaret, at hun har været gift med A siden 1970. Hun arbejder også i virksomheden, hvor hun er på kontoret. Fragtbreve ligger i bunker på 500 stk. Fragtbrevene er ikke fortløbende nummereret. Hun fik fragtbrevet for turen til ...2 den 20. oktober 2007 af A. Det blev bogført pr. den 31. oktober 2007. Foreholdt bilag F forklarede hun, at bilagets venstre side er udfyldt af A, mens hun har påført den øvrige tekst på bilagets højre side. Nærmere adspurgt er hun sikker på, at fragtbrevet blev bogført den 31. oktober 2007. Der var den 4. december 2007 et møde med en repræsentant fra SKAT på hendes kontor. Hun mener ikke, at hun da blev spurgt om udlejning af biler. Hun ved ikke umiddelbart, hvorfor den fragtbrevskopi, der blev sendt til SKAT, ikke var forsynet med bilagsnummeret 656. Hun har ikke tænkt over, hvilken side af fragtbrevet SKAT skulle have, og bilagets side 1 og side 2 er ikke ens.

"656" er påført bilaget, fordi der skulle bogføres via mellemregningskontoen. Hun har udfærdiget kørselsopgørelsen (bilag 13). Bilerne afregnes pr. km., og tallene er derfor rigtige. Til de sidste tre sider i bilaget forklarede hun, at virksomheden også har kørsel, der ikke afregnes pr. km. Den i sagen omhandlede kassevogn har selvfølgelig kørt flere km. erhvervsmæssig kørsel, end det der er afregnet for pr. km. Chaufførerne har ikke kørt privat i bilerne mod betaling, og hun og hendes mand har ikke selv anvendt bilerne til privat kørsel overhovedet.

 

Parternes synspunkter

 

Sagsøgerne har i deres påstandsdokument til støtte for deres påstand anført følgende:

 

"...

at

den i sagen omhandlede bil, mrk. Opel ... alene er anvendt til erhvervsmæssig kørsel,

   

at

sagsøgte har bevisbyrde for, at bilen er anvendt til privat formål,

   

at

sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde,

   

at

sagsøgerne ikke har mulighed for, at dokumentere, at der rent faktisk var et fragtbrev i bilen den pågældende dag,

   

at

sagsøgte bærer risikoen for, at der ikke var foretaget en kontrol på stedet,

   

at

den i sagen omhandlede bil er indrettet til fragt og alene tjener dette formål,

   

at

fragten er betalt ved en normal mellemregning,

   

at

det ikke kan have nogen betydning, at bilen har holdt ved sagsøgers bopæl, idet bopælen er identisk med virksomhedsadressen,

   

at

sagsøger i øvrigt har en privat bil til rådighed,

   

at

sagsøger har ret til, at anvende bilen til fragt mod betaling,

   

at

der er 34 km fra selve virksomhedens adresse til G2 i ...4, idet det er umulig, at køre den vej sagsøgte anfører over ...1 da det er en hullet og ujævn grusvej som ikke egner sig til befordring,

   

at

der udover fragt for G1x også har været andet kørsel herunder bl.a. kørsel til værksted m.m., hvilket forklarer differencen i kilometertallet,

   

at

det bestrides, at bilen har været udlejet til medarbejdere

   

at

udstedelsen af fragtbrev godtgøre, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel,

   

at

det bestrides, at fordi SKAT en gang har observeret A i bilen, at det er ensbetydende med, at han har brugt den tidligere,

   

at

udfærdigelse af fragtbrev og betaling af regningen netop gør, at det er erhvervsmæssig befordring,

   

at

det ikke kan være rimeligt, at man som vognmand ikke kan bruge sin egen bil til fragt, men skulle henvises til, at anmode en anden vognmand om at fragte sit eget gods.

 

..."

 

Sagsøgerne har procederet i overensstemmelse med det i deres påstandsdokument anførte.

 

Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for sin frifindelsespåstand anført følgende:

 

"...

 

Anbringender

 

Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøger 3), A, har anvendt den i sagen omhandlede bil, Opel ... (herefter "bilen") privat. Landsskatterettens kendelser, jf. bilag 1-5, er derfor korrekte.

 

1. Beskatning af værdi af fri bil:

 

Det gøres gældende, at sagsøger 3), A, har haft rådighed over bilen i indkomstårene 2003-2006, og at han også har anvendt bilen til privat kørsel i disse indkomstår.

 

A er derfor skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (Landsskatterettens kendelse, bilag 5).

 

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, blev ændret med virkning fra den 1. januar 2002, således at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at en bil registreret på gule plader har været benyttet privat, jf. lovens § 16, stk. 4, 10. pkt.

 

Bestemmelsen er en bevisbyrderegel, der medfører, at det som udgangspunkt ikke længere er nødvendigt at føre kørebøger for at undgå beskatning, jf.
SKM2004.358.VLR.

 

Viser det sig, at bilen på trods af registreringen alligevel benyttes privat, finder de almindelige bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 9. pkt., imidlertid fortsat anvendelse, jf. FT 200 1-2002, Tillæg A, 2. samling, side 4729.

 

Viser det sig således, at den skattepligtige benytter en gulpladebil privat, er det fortsat den skattepligtige, der skal bevise, at han ikke har haft fri bil til rådighed.

 

Søndag den 20. oktober 2007 brugte sagsøger 3), A, bilen til at fragte et bådstativ til lystbådehavnen i ...2 med henblik på at tage familiens båd op af vandet.

 

SKAT, der samme dag foretog kontrol på lystbådehavnen, observerede bilen og tog i den forbindelse et billede som dokumentation for, at bilen blev benyttet privat, jf. bilag E.

 

Det påhviler herefter sagsøgerne at godtgøre, at A, ikke havde bilen til rådighed for privat kørsel. Bevisbyrden er skærpet, fordi A har dominerende indflydelse i begge sine selskaber.

 

Den bevisbyrde har han ikke løftet.

 

Det er ubestridt, at kørslen søndag den 20. oktober 2007 havde et privat formål for A. Retsvirkningen er, at A skal beskattes af værdien af fri bil.

 

Dette gælder, uagtet om det lægges til grund, at det i sagen omhandlede fragtbrev, jf. bilag 8, side 1/bilag F, var udstedt på tidspunktet for kørslen den 20. oktober 2007.

 

I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at kørslen ikke ændrer karakter fra privat til erhvervsmæssig, blot fordi der betales et beskedent beløb for leje af bilen. Det forhold, at A har betalt leje af bilen kan højst medføre, at det betalte beløb skal fratrækkes i opgørelsen af værdien af fri bil, jf. ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit A.B. 1.9.2, under punktet "Den ansattes egenbetaling".

 

For god ordens skyld bemærkes det, at denne regel er ændret pr. 1. januar 2009 ved lov nr. 1337 af 19. december 2008, således at det i fremtiden formentlig bliver muligt for ansatte at leje biler af deres arbejdsgivere ved erhvervelse af såkaldte "dagsbeviser". Lovens ikrafttræden afventer godkendelse i EU.

 

Da loven endnu ikke er trådt i kraft, kan den heller ikke føre til, at A for den i sagen omhandlede periode kunne undgå at blive beskattet af værdien af fri bil ved at betale leje til sit selskab.

 

Selv hvis det lægges til grund, at det rent faktisk var muligt for A at leje bilen af sit selskab, og dermed ændre kørslens karakter fra privat til erhvervsmæssig, gøres det gældende, at kørslen den 20. oktober 2007 under alle omstændigheder havde privat karakter.

 

Det i sagen fremlagte fragtbrev dokumenterer ikke, at kørslen den 20. oktober 2007 havde erhvervsmæssig karakter, da det ikke er godtgjort, at fragtbrevet var oprettet forud for SKATs første henvendelse i sagen den 6. november 2007, jf. bilag 8, side 2.

 

Det fragtbrev, som SKAT oprindeligt fik fremsendt den 13. november 2007, var ikke påført noget bilagsnummer, jf. bilag 8, side 1. Derimod var det fragtbrev, som SKAT fik udleveret på kontrolbesøget den 4. december 2007, påført bilagsnummer 656, jf. bilag F (bilagets øverste højre hjørne).

 

På kontrolbesøget den 4. december 2007 konstaterede SKAT endvidere, at bilag 656 allerede fandtes i virksomhedens bogføring, jf. bilag G. Dette bilag vedrørte imidlertid ikke As leje af bilen den 20. oktober 2007, men derimod løn til BA.

 

Når der samtidig henses til, at bilagsnummer 656 ikke fremgår på oversigten over virksomhedens efterposteringer for oktober måned 2007, der alene udviser efterposteringer med bilagsnumrene 657-659, jf. bilag H, har sagsøgeren ikke godtgjort, at fragtbrevet var lavet på tidspunktet for kørslen den 20. oktober 2007. Fragtbrevet kan derfor ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.

 

Da det herefter må lægges til grund, at kørslen den 20. oktober 2007 havde privat karakter, skal A også af denne grund beskattes af værdien af fri bil.

 

Også selvom det lægges til grund, at netop kørslen den 20. oktober 2007 ikke havde privat karakter, kan A alligevel ikke undgå at blive beskattet af værdien af fri bil.

 

Det skyldes, at A og BA selv har oplyst til SKAT, at virksomhedens biler tidligere er blevet udlejet til ansatte, og at de også selv har benyttet virksomhedens biler til privat kørsel mod betaling, jf. eksempelvis SKATs afgørelse, bilag 7, side 4, midt for og Landsskatterettens kendelse, bilag 1, side 3, 1. afsnit.

 

Sagsøgerne har imidlertid ikke efterkommet SKATs anmodning om at dokumentere oplysningen, herunder til at dokumentere, at A rent faktisk betalte leje af bilen for den private kørsel. Tilsvarende har sagsøgerne ikke opfyldt opfordringen i svarskriftet, side 3, 2. afsnit til at fremlægge dokumentation herfor.

 

Det må derfor lægges til grund, at virksomhedens ansatte, herunder A, ikke som oplyst af sagsøgerne betalte leje i de tilfælde, hvor virksomhedens biler blev benyttet til privat kørsel. Også det forhold, at det er udokumenteret, at A betalte leje i de tilfælde, hvor han benyttede virksomhedens biler til privat kørsel, fører til, at han skal beskattes af værdien af fri bil.

 

Selv hvis sagsøgerne rent faktisk havde dokumenteret, at virksomhedens ansatte, herunder A, betalte leje i de tilfælde, hvor virksomhedens biler blev benyttet privat, ville det imidlertid ikke ændre ved, at A i den konkrete sag skal beskattes af værdien af fri bil, jf. det ovenfor anførte om ansattes egenbetaling.

 

Det er nyt, at sagsøgerne i påstandsdokumentet, side 2, næstsidste anbringende, nu pludselig bestrider, at virksomhedens medarbejdere, herunder A, også tidligere har lejet biler af virksomheden.

 

Som dokumentation for, at sagsøgerne tidligere har oplyst til SKAT, at virksomhedens medarbejdere, herunder A, også tidligere har benyttet virksomhedens biler mod betaling fremlægges sagsnotat fra SKAT som bilag R. Sagsøgernes skiftende forklaringer må lægges dem bevismæssigt til last, jf. UfR 1998.898 H.

 

Sagsøgerne har heller ikke i øvrigt dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen udelukkende blev benyttet erhvervsmæssigt.

 

Oplysningen om, at bilen "stort set" alene blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel for selskabet G1x A/S, jf. stævningen, side 5, 1. afsnit, stemmer ikke overens med den kørselsopgørelse sagsøgerne har fremlagt, jf. bilag 13.

 

Tværtimod viser SKATs sammentælling over antallet af kørte kilometer, der ikke vedrører kørsel for G1x A/S, jf. bilag P, sidste side, at As private kørsel kan have haft et meget stort omfang på indtil ca. 50.000 km.

 

Kørselsopgørelsen, jf. bilag 13, indeholder desuden ikke oplysninger om bestemmelsessteder eller lignende formål med kørslerne, der kan sandsynliggøre eller dokumentere opgørelsens rigtighed. Opgørelsen opfylder dermed heller ikke de strenge krav, SKAT kan stille til indholdet af kørselsregnskaber, jf. ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit A.F.3.4.1 og UfR 2000.124 H.

 

Til støtte for, at A havde bilen til rådighed for privat kørsel, gøres det endelig gældende,

 

at

bilen er velegnet til privat kørsel, herunder til privat transport,

   

at

bilen dagligt stod parkeret på bopælsadressen og dermed var til rådighed for privat kørsel og,

   

at

A ikke har forsøgt at frasige sig muligheden for at benytte bilen privat ved f.eks. at udarbejde en frasigelseserklæring eller indgå lignende aftale med sine selskaber.

 

Sammenfattende gøres det gældende, at A har haft bilen til rådighed for privat kørsel, og at han også har anvendt bilen privat. A skal derfor beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

 

2. Indeholdelsespligt og oplysningspligt:

 

Det gøres gældende, at sagsøger 1), H1.1 A/S, med rette er pålagt at oplyse værdien af fri bil for A for 2007 og med rette er pålagt fra januar måned 2008 at medregne værdien af fri bil til As indkomst og indeholde A-skat og AM-bidrag heraf, jf. Landsskatterettens kendelse, bilag 1.

 

Det følger af kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 22, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, at værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, henregnes til A-indkomsten.

 

Videre følger det af kildeskattelovens § 46, stk. 1, og § 49 A, stk. 2, nr. 1, at der påhviler den for hvis regning udbetalingen af A-indkomst foretages indeholdelsespligt for henholdsvis A-skat og AM-bidrag af det udbetalte beløb.

 

Den, som foretager udbetalingen, er tillige pålagt oplysningspligt, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 3.

 

Da det må lægges til grund, at sagsøger 3), A, skal beskattes af værdien af fri bil, jf. ovenfor pkt. 1, medfører dette, at indeholdelsespligten og oplysningspligten påhvilede sagsøger 1), H1.1 A/S, der forestod virksomhedens lønudbetalinger.

 

3. Momsmæssig fradragsret for leje af bilen:

 

Det gøres gældende, at bilen ikke udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt i sagsøger 1), H1.1 A/S.

 

Selskabets momstilsvar er derfor med rette blevet forhøjet med et beløb svarende til 2/3 af den fratrukne indgående moms på lejen, jf. momslovens § 41, stk. 3, jf. stk. 1 (Landsskatterettens kendelse, bilag 2).

 

Bevisbyrden for, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse påhviler den, der ønsker fradraget. Med henvisning til det ovenfor anførte under pkt. 1, gøres det gældende, at H1.1 A/S ikke har løftet den bevisbyrde.

 

4. Privatbenyttelsesafgift:

 

Det gøres gældende, at sagsøger 2), H1 ApS, skal betale privatbenyttelsesafgift som følge af As private anvendelse af bilen, jf. den dagældende vægtafgiftslov § 2, stk. 3, nr. 1, og vægtafgiftslovens § 4, stk. 2 (Landsskatterettens kendelse, bilag 3).

 

Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 2, at der skal betales tillæg for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Herved forstås, at køretøjet anvendes både som led i den pågældende virksomhed og til formål, der er virksomheden uvedkommende, jf. den dagældende vægtafgiftlovs § 2, stk. 3, nr. 1.

 

Da A har benyttet bilen privat, jf. ovenfor pkt. 1, medfører dette, at H1 ApS skal betale privatbenyttelsesafgift.

 

5. Ændring af sambeskatningsindkomst:

 

Det gøres gældende, at SKAT med rette har nedsat sagsøger 2), H1 ApS' skattepligtige indkomst med udgift til privatbenyttelsesafgift og ikke afløftet moms, jf. Landsskatterettens kendelse, bilag 4.

 

Landsskatterettens afgørelse, jf. bilag 4, er en konsekvens af, at H1 ApS er sambeskattet med sagsøger 1), H1.1 A/S, og af de afgørelser, som er truffet vedrørende dette selskab, jf. bilag 1 og2.

 

Der henvises i det hele til det ovenfor under pkt. 1 anførte.

 

..."

 

Sagsøgte har procederet sagen i overensstemmelse med det i sit påstandsdokument anførte og har derudover til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at det forhold, at den erhvervsmæssige kørsel efter forklaringerne dagligt sker med G1x A/S's adresse som udgangspunkt, medfører, at kørslen fra virksomhedens adresse til G1x A/S's adresse og retur ikke er erhvervsmæssig kørsel. Sagsøgeren har herved henvist til ligningslovens § 9 B.

 

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Efter As forklaring, skete kørslen den 20. oktober 2007 til ...2 i varebilen af mrk. Opel ..., tilhørende H1 ApS, med det formål at fragte forskelligt udstyr til familiens privat ejede båd. SKAT, der samme dag foretog kontrol på lystbådehavnen, tog et billede af bilen som dokumentation for, at bilen blev benyttet privat. Bilen er ekstra isoleret i lastrummet, hvor der også er monteret en udtræksplade og et varmeanlæg, men var egnet til privatkørsel og blev hver dag hensat på virksomhedens og As adresse. Retten anser det på denne baggrund for bevist af sagsøgte, at A ved kørslen den 20. oktober 2007 anvendte den i sagen omhandlede bil til privat kørsel. Det bemærkes, at det forhold, at der via mellemregningskontoen er sket en betaling på 2 kr. pr. kørt kilometer for turen til ...2, og at A inden kørslen den 20. oktober 2007 muligt havde udfyldt et fragtbrev for turen og medbragt dette i bilen, hvilket efter bevisførelsen er uklart, ikke medfører, at kørslen i skattemæssig henseende ikke var privat.

 

Der er efter det anførte efter retspraksis en formodning for, at A har anvendt bilen privat, og det er på denne baggrund sagsøgerne, der har bevisbyrden for, at A ikke har haft fri bil til rådighed.

 

Ved bedømmelsen heraf har retten navnlig lagt vægt på, at bilen var egnet til privat kørsel og hver dag blev hensat på virksomhedens og As adresse, samt at A og BA er fremkommet med skiftende oplysninger om deres og de øvrige ansattes brug af virksomhedens biler til privat kørsel mod betaling, jf. As og BAs forklaringer i retten sammenholdt med oplysningerne i sagsnotatet fra SKAT, Landsskatterettens kendelse i sag nr. 08-02457, og SKATs afgørelse af 15. maj 2008. Endelig er der lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen frasigelseserklæring, og på at det under sagen udarbejdede kørselsregnskab, som BA har udfærdiget, ikke opfylder de strenge krav, som SKAT kan stille til indholdet, jf. ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit A.F.3.4.1 og UfR 2000.124 H.

 

På denne baggrund har sagsøgerne ikke løftet deres bevisbyrde.

 

Retten lægger derfor til grund, at A har haft fri bil til rådighed og har anvendt den i sagen omhandlede bil til privat kørsel.

 

Da sagsøgerne med dette resultat ikke i øvrigt har indsigelser mod sammenhængen mellem og rigtigheden af Landsskatterettens fem kendelser, tager retten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

 

Efter de nedlagte påstande og sagens udfald skal H1.1 A/S, H1 ApS og A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand.

 

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

 

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

 

I sagsomkostninger skal sagsøgerne, H1.1 A/S, H1 ApS og A, til sagsøgte betale 25.000 kr.

 

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.