Parter

A

(advokat Poul Beck)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Sebastian Knop Reventlow)

Denne afgørelse er truffet af dommer Franjo Stojanovski.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 19. september 2022.  

Sagen drejer sig overordnet om, hvorvidt der er grundlag for i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, at beskatte sagsøger af værdi af fri bil med kr. 211.530 i indkomstårene 2018 relaterende til (red.bilmodel.nr.1.fjernet), reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet), ejet af G1-virksomhed.

A har nedlagt følgende principale påstand:  

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 skal nedsættes med kr. 211.530.

A har nedlagt følgende subsidiære påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s indkomstopgørelse for indkomståret 2018 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Der er truffet afgørelse i sagen af Skattestyrelsen den 30. juni 2021 og af Skatteankenævn Y22-landsdel den 20. juni 2022.  

Af afgørelsen af 20. juni 202 fra Skatteankenævn Y22-landsdel fremgår bl.a.:

"…

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankenævn Østfyns afgørelse
Indkomståret 2017 Værdi af fri bil	49.690 kr.	0 kr.	0 kr.
Indkomståret 2018 Værdi af fri bil	219.901 kr.	0 kr.	211.530 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har udtalt sig ved et møde med skatteankenævnet.

 

Faktiske oplysninger

Klageren har bopæl på adressen Y2-adresse.

Klageren var i de påklagede indkomstår ansat hos G1-virksomhed, der var ejet af klagerens søn.

Af den fremlagte ansættelsesaftale fremgår bl.a.:

(red.tekst.fremmedsprog.nr.1.fjernet) 

(…)"

Aftalen er underskrevet den 14. maj 2009 af klager og, på selskabet vegne, IC.

Af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2018 fremgår følgende biloplysninger:

Reg.nr.	Mærke, anvendelse m.v.		1. gang registreret	Tilgang	afgang
(red.registreringsnummer.nr.1.fjernet)	(red.bilmodel.nr.1.fjernet) Personbil, privat personkørsel	Primær bruger, ej ejer	07.02.2017	15.03.2018
(red.registreringsnummer.nr.2.fjernet)	(red.bilmodel.nr.2.fjernet) Varebil, godstransp. Erhverv	Primær bruger, ej ejer	19.08.2010	28.11.2011	23.05.2018
(red.registreringsnummer.nr.3.fjernet)	(red.påhængsvogn.model.nr.1.fjernet) Påhængsvogn	Primær ejer og bruger	05.03.1991	05.03.1991
(red.registreringsnummer.nr.4.fjernet)	(red.bilmodel.nr.3.fjernet)   Personbil, privat personkørsel	Primær ejer og bruger	30.11.2005	01.09.2016	11.02.2020

 

Klageren har fremlagt registreringsattest af 15. juni 2009 for (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet). Det fremgår heraf, at klageren er indehaver af registreringsattesten. Det fremgår endvidere, at indehaveren af registreringsattesten ikke er identificeret som civilretlig ejer af køretøjet. Anvendelsen er anført som privat personkørsel.

Skattestyrelsen har fremlagt en blanket til anmeldelse til syn og/eller registrering af motorkøretøjer mv. for (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  med registreringsnummer (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet). Det fremgår heraf, at bilens ejer er G1-virksomhed, og at klageren er bruger af bilen. Klagerens cpr-nr. er anført på blanketten både over den kolonne, hvor ejerens navn står og over denne kolonne, hvor brugerens navn står. Anvendelse er anført som privat personkørsel. Blanketten er underskrevet den 13. maj 2009 af den tekniske ansvarlige hos G2-virksomhed.

Skattestyrelsen har endvidere fremlagt toldattest for (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet), hvoraf fremgår, at bilens ejer er G1-virksomhed, og at klageren er bruger af bilen. Det fremgår, at der er tale om en firmabil med væsentlig kørsel i udlandet. Attesten er dateret den 12. juni 2009.

Endelig har Skattestyrelsen fremlagt en købsaftale, hvoraf fremgår, at

G1-virksomhed den 30. januar 2018 købte en (red.bilmodel.nr.1.fjernet) af G3-virksomhed Y3-landsdel. Det ses af stelnummeret, at der er tale om (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet). Af aftalen fremgår endvidere, at (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet) blev taget i bytte i forbindelse med købet.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagebehandlingen fremlagt en faktura af 20. februar 2016 udstedt af G1-virksomhed til klageren. Fakturaen lyder på 2.856 (red.valuta.nr.1.fjernet) og vedrører køb af en (red.bilmodel.nr.3.fjernet) . Nærmere oplysninger om bilen, herunder stel- og registreringsnummer, fremgår ikke.

Klageren har fremlagt en kopi af sin kørebog. Af kørebogen fremgår oplysninger om land, dato fra og til, kilometerangivelse fra og til samt udregning af kørte kilometer. På side 1 fremgår for eksempel:

20/2 - 22/2 2017 Y5-land, 285.481 - 287.669 = 2.188.

I langt de fleste tilfælde afviger kilometerangivelsen ved en turs begyndelse fra den kilometerangivelse, der fremgår af sidste turs ophør. Det kan således konstateres, at der er foretaget kørsler, der ikke er registreret i kørebogen. For eksempel fremgår det som nævnt ovenfor, at kilometerstanden den 22/2 2017 er 287.669. Den næsten kørsel, der er registreret, er til Y4-land den 28/8 - 29/8 2017, hvor kilometerstanden ved turens begyndelse er angivet til 288.544 km. Det vil sige, at der i dette tilfælde er 875 km, der ikke er redegjort for i kørebogen.

For indkomståret 2018 kan som eksempel nævnes, at der på side 4 er anført en kørsel til Y5-land fra den 19/6 - 22/6 2018, hvor kilometerstanden ved turens afslutning er anført til 35.398. Den næste kørsel er til Y5-land den 4/7 - 6/7 2018, hvor kilometerstanden ved turens begyndelse er anført til 35.800. Det vil sige, at der i dette tilfælde er 402 km, der ikke er redegjort for i kørebogen.

Klageren har ved mail af 16. december 2019 oplyst følgende til Skattestyrelsen:

"Jeg er ansat som opkøber af (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) i hele Y6-kontinent og salg af dette i primært Y7-kontinent.

Jeg kører rundt i primært, Y1-land, Y8-land, Y5-land, Y9-land og Danmark og syner (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) og køber dem til forskellige kunder i Y7-kontinent og lidt i Y10-land.

Bilen jeg får stillet til rådighed af min (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver er kun til erhvervskørsel som det også ses af min kontrakt.

Vi har altid haft en familiebil i husstanden, når der skal køres privat."

Klageren er ved mail af 20. maj 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse:

"(…)

Vedr. tjenestevognen står der også at den kun må anvendes til tjenstlig kørsel. Der er trukket (red.etnicitet.nr.1.fjernet)  moms af bilen, det medfører at bilen ikke må bruges til privat kørsel, det bliver den heller ikke.

Du antyder at jeg kører fra min bopæl i Danmark til kontoret i Y1-land. Det er ikke korrekt, er jeg i Y1-land og bliver bedt om at køre til kontoret, er det sket få gange, men der befinder vognen sig i Y1-land i anden anledning.

Det er meget sjældent at jeg kører fra min bopæl i Danmark til kontoret i Y1-land. Sker det kører jeg fra min bopæl i vores private bil. Alene af den årsag, at jeg nogle gange handler ind, på den anden side af grænsen.

Jeg er sår at sige aldrig på kontoret i Y1-land, da mit arbejde består i at kører rundt i Y6-kontinent og inspicere (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) som efterfølgende bliver eksporteret til Y7-kontinent. Sker det en sjælden gang at jeg er på kontoret, sker det for det meste når jeg alligevel er syd for grænsen i anden tjenestelig medfør. Vi har altid haft hver sin privat bil som befinder sig på vores privat adresse og de bruges til privat kørsel i Danmark. Jeg har ikke nogen fordel ved at have en firmabil stillet til rådighed, da jeg har under 10 m til min arbejdsplads i Danmark. Så hele jeres antagelse om fri bil, må jeg på det kraftigste afvise.

De 2 omhandlende tjenestebiler befinder sig det meste af tide uden for Danmarks grænser, når jeg er færdig med en arbejdsuge, stilles de i en lufthavn og jeg flyver hjem, så deres ophold i Danmark er meget begrænset. Så når bilen står i en lufthavn i Y6-kontinent, er det svært at bruge den privat i Danmark.

Vedr. prisfastsættelse af bilerne, kender jeg kun prisen i Y1-land og den ligger på ca. (red.valuta.nr.1.fjernet) 30.000,- i fri handel. Ved indkøb af den sidste bil var prisen ca. (red.valuta.nr.1.fjernet) 50.000,-.

Vedr. Tilladelsen til at køre tjenestekørsel i Danmark, er det en tilladelse jeg har bedt om hos told og skat. Det er i tilfælde af, jeg bliver stoppet af politiet, så ligge denne tilladelse fra told og skat altid i bilen, så politiet kan se den kører i lovligt ærinde.

Jeg har i de 2 år 2017 + 2018 ca. haft 80-100 arbejdsdage uden for landets grænser pr. år. Jeg fører en kørebog. For de 2 år 2017 og 2018 kan De jo se hvor bilen har været. At den så også skulle køre privat i Danmark er jo usandsynligt. Så jeg afviser Deres forslag."

Af skatteoplysningerne for 2018 for klagerens hustru (JI) fremgår følgende biloplysninger:

Reg.nr.	Mærke, anvendelse m.v.		1. gang registreret	Tilgang	afgang
(red.registreringsnummer.nr.5.fjernet)	(red.bilmodel.nr.4.fjernet) Personbil, privat personkørsel	Primær ejer og bruger	16.07.2012	18.06.2018
(red.registreringsnummer.nr.6.fjernet)	(red.påhængsvogn.model.nr.2.fjernet)   Påhængsvogn	Primær ejer bruger	30.05.2002	18.03.2011
(red.registreringsnummer.nr.7.fjernet)	(red.påhængsvogn.model.nr.1.fjernet)   Påhængsvogn	Primær ejer bruger	06.12.2007	28.12.2017
(red.registreringsnummer.nr.8.fjernet)	(red.bilmodel.nr.5.fjernet)   Personbil, privat personkørsel	Primær ejer bruger	19.12.2007	19.12.2007	17.06.2018

Klagerens repræsentant har fremlagt et billede af en (red.varemærke.nr.1.fjernet) boks monteret som påhæng på (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet).

Skriften på nummerpladen er rød, og der er således tale om en 3. nummerplade.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af fri bil med 49.690 kr. for indkomståret 2017 og 219.901 kr. for indkomståret 2018.

Som begrundelse herfor er anført:

 

"1.1. De faktiske forhold

 

(…)

•  Du har tilladelse til privat kørsel i DK, da der af Motorstyrelsen er anerkendt afgiftsfritagelse af bilen efter en kontrol omkring fordeling af erhvervsmæssig og privat kørsel.

•  At have kontor til rådighed ved den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver i Y1-land på adressen Y11-adresse og at du også møder ind der samt arbejder der og endvidere også kører rundt i Y6-kontinent.

•  Selv at betale driftsomkostninger i Danmark (benzin, drift), forsikring, vægtafgift på bilen (til og fra grænsen egne penge).

•  Der er firmakort til brug, når bilen kører i Y1-land.

•  At den gamle (red.varemærke.nr.2.fjernet) indgik i arbejdsgiverhandel i 2018, da der var arbejdsgiverens, og at arbejdsgiver betalte for købet af ny (red.varemærke.nr.2.fjernet).

•  At bilerne holder på bopælen i Danmark. Der har i Motorstyrelsen været sagsbehandlinger om afgiftsfritagelser.

•  at det fremgår af kontrakt fra 2009 med den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver, at bilerne kun må bruges erhvervsmæssigt

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

 

(red.varemærke.nr.2.fjernet) (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet)

Bilen er efter vore oplysninger registreret første gang den 30/11 2005 og er efter oplysning anskaffet af din arbejdsgiver som firmabil. Vi antager, at det er denne bil, der er omtalt i din arbejdskontrakt fra 2009 som firmabil.

Det fremgår af motorregisteret, at der den 1. september 2016 tilføjes klausul med firmabil, hovedsageligt anvendt i udlandet. Dette er i forhold til afgiftsfritagelse. Denne klausul slettes den 25. april 2018.

Af historik fra motorregisteret fremgår blandt andet, at der i 2018 har været kontrol af bilens afgiftsfritagelse for perioden 1. januar 2016 til 23. februar 2018. Det angives, at bilen er ejet af din (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver, og at firmabilen er stillet afgiftsfri til din rådighed. Du har tidligere erklæret, at bilen anvendes i det væsentligste varigt uden for Danmark, hvilket betyder, at over 50% af de kørte kilometer over en 12 måneders periode er erhvervsmæssigkørsel i udlandet sammenlignet med den samlede kørsel i Danmark, det vil sige både den private og den erhvervsmæssige del.

Reglerne for afgiftsfritagelse og reglerne for fri bil er ikke identiske forhold. Skattemæssig beskattes bilen, hvis der har været råderet over den privat. Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes.

Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Bilen indgår i handlen i Y3-landsdel i januar 2018, hvor den nye (red.varemærke.nr.2.fjernet) anskaffes af din (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver.

Da bilen efter din oplysning blandt andet bruges til kørsel til kontoret i Y1-land ud over til kørsel i Y6-kontinent og Danmark i forbindelse med dit arbejde, anser vi dig skattepligtig af værdi af fri bil, da det er rådigheden af bilen for privat benyttelse, der er afgørende for beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Da du har anført, at du selv betaler for kørsel i Danmark, anser vi det som en indikator for, at du bruger bilen privat. Det at du oplyser, at bilen holder på privatboligen bestyrker ligeledes vor antagelse af, at bilen er til rådighed for privat benyttelse.

Vi mener ikke, at du har afkræftet formodningen om, at bilen ikke har været til rådighed privat.

Derfor foreslår vi at beskatte dig af rådigheden over fri bil.

Da vi ikke kender din arbejdsgivers anskaffelsespris og anskaffelsesdato, sættes beregningsgrundlaget til minimumsbeløbet på 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stykke 4.

Beregningen for 2017 udgør 25% af 160.000 svarende til 40.000 med tillæg af miljøafgift kr. 6.460 og med tillæg af 50% deraf svarende til kr.9.690, alt kr. 49.690.

Beløbet beskattes sammen med din løn fra den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver. Efter vore oplysninger er der ikke til denne del af den udenlandske indkomst knyttet en betalt (red.etnicitet.nr.1.fjernet)  skat, hvorfor der ikke godskrives en betalt (red.etnicitet.nr.1.fjernet)  skat ud over hvad der er nævnt tidligere vedrørende skatten til selve lønnen.

Beregningen for 2018 udgør 160.000 kr. x 25% i 2 måneder svarende til 6.666 kr. med tillæg af et miljøtillæg på årligt 6.820 med tillæg af 50% svarende til kr. 10.230, i 2 måneder kr. 1.705, i alt kr.

8.371.

Beløbet beskattes sammen med din løn fra den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver. Efter vore oplysninger er der ikke til denne del af den udenlandske indkomst knyttet en betalt (red.etnicitet.nr.1.fjernet)  skat, hvorfor der ikke kan godskrives en betalt (red.etnicitet.nr.1.fjernet)  skat ud over det tidligere nævnte beløb vedrørende skatten til selve lønnen.

Vort forslag om beskatning af fri bil sker efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, ligningslovens § 16, stk. 4 og efter den dansk (red.etnicitet.nr.1.fjernet) dobbeltbeskatningsaftale, artiklerne 15, stk. 1 og artikel 24, stk. 2, da beskatningen af bilen knyttes til den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) lønindkomst.

Vi har indhentet oplysning om miljøtillæg ved Motorstyrelsen. Tillægget udgør efter Motorstyrelsens oplysning for 2017 årligt 6.460 kr., og for 2018 årligt 6.820 kr.

(red.varemærke.nr.2.fjernet) (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet)

Bilen er ifølge vore oplysninger registreret første gang den 7. marts 2017 og efter bilag købt af din (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver den 30. januar 2018 i Y3-landsdel, hvor den tidligere (red.varemærke.nr.2.fjernet) indgår i handlen.

Den er registreret med plader den 15. marts 2018.

Det fremgår af motorregisteret, at der den 30. januar 2018 er søgt afgiftsfritagelse ud fra kilometerkriteriet om at den anvendes i det væsentligste uden for Danmark. Det betyder, at over 50% af de kørte kilometre over en 12 måneders periode er erhvervsmæssigkørsel i udlandet sammenlignet med den samlede kørsel i Danmark, det vil sige både den private og den erhvervsmæssige del. Bilen bliver anvendt til privat personkørsel fremgår det af erklæringen.

Klausul fra motorregisteret af 19. februar 2018 fortæller om anvendelse som privat personkørsel med klausul af firmabil (bruger har hovederhverv i udenlandsk virksomhed). Dette er i forhold til afgiftsfritagelse

Reglerne for afgiftsfritagelse og reglerne for fri bil er ikke identiske forhold. Skattemæssig beskattes bilen, hvis der har været råderet den privat. Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Da bilen efter din oplysning blandt andet bruges til kørsel dels til kontoret i Y1-land ud over til kørsel i Y6-kontinent og Danmark i forbindelse med dit arbejde, anser vi dig skattepligtig af værdi af fri bil, da det er rådigheden af bilen for privat benyttelse, der er afgørende for beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Da du har anført, at du selv betaler for kørsel i Danmark, anser vi det som en indikator for, at du bruger bilen privat. Det at du oplyser, at bilen holder på privatboligen bestyrker ligeledes, at bilen er til rådighed for privat benyttelse.

Vi mener ikke, at du har afkræftet formodningen om, at bilen ikke har været til rådighed privat.

Beregningen for 2018 udgør efter Motorstyrelsens vurdering om en nyvognspris i 2017 på 1.166.135 kr. incl. ekstraudstyr på 209.020 kr., udgør følgende:

300.000 x 25% svarende til 75.000 kr. og 20% af kr. 866.135 svarende til kroner 173.227, i alt 248.227 kr. som for 10 måneder udgør 206.855 kr.

Miljøtillæg udgør efter Motorstyrelsens oplysning årligt 3.740 kr. og med tillæg af 50% årligt 5.610 kr.

For 10 måneder svarer værdien til 4.675 kr.

Bilen er købt i januar 2018 og indregistreret i marts måned 2018. Værdien beskattes sammen med din løn fra den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver. Efter vore oplysninger er der ikke til denne del af den udenlandske indkomst knyttet en betalt (red.etnicitet.nr.1.fjernet)  skat, hvorfor der ikke godskrives en betalt (red.etnicitet.nr.1.fjernet)  skat ud over hvad der er nævnt tidligere vedrørende selve lønnen.

Vort forslag om beskatning af fri bil sker efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, ligningslovens § 16, stk. 4 og efter den dansk (red.etnicitet.nr.1.fjernet) dobbeltbeskatningsaftale, artiklerne 15, stk. 1 og artikel 24, stk. 2, da beskatningen knyttes til den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) indkomst.

Vi har indhentet oplysninger om værdiansættelse og om miljøtillæg ved Motorstyrelsen.

Værdiansættelsen anføres til 1.166.135 kr. som nyvognspris incl.

209.020 kr. som ekstraudstyr.

Miljøtillæg er opgjort til 3.740 kr. årligt.

Skattestyrelses kommentarer til dine indsigelser til forslaget vedrørende fri bil. Dine indsigelser til dette punkt er beskrevet under punkt 2.2:

Det fremgår af din indsigelse, at de omhandlede biler for det meste holder uden for Danmarks grænser.

De stilles i en lufthavn efter endt tjenestekørsel i udlandet, og du flyver hjem. Tidligere i sagsforløbet har du oplyst til os, at de forskellige firmabiler holdt på hjemadressen. Du har før oplyst, at du selv betalte driftsudgifter til dem, når du kørte i Danmark, og at firmaet afholdt udgifter, når du kørte i udlandet. Vi er ikke i besiddelse af hverken flyudgifter eller lufthavnsparkeringsbilletter eller opgørelse over de nævnte driftsudgifters afholdelse vedrørende hverken kørsel i Danmark eller i udlandet.

Du oplyser, at du har under 10 m til din arbejdsplads i Danmark, hvorfor antagelsen om fri bil afvises.

Vi kan oplyse, at firmabilen er stillet til rådighed af den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver og ikke af den danske arbejdsgiver og knyttet til den udenlandske lønindkomst.

Det fremgår af dine indsigelser, at du fører kørebog, som du har medsendt til os i uddrag, i form af siderne 1 til 4. Vi kan konstatere, at der er kilometermæssige differencer mellem en afsluttet tur og den næste anførte tur. Der er således ikke redegjort for, hvad der er sket af kørsel mellem de enkelte ture. Vi mener ikke du har opfyldt udfærdigelse af et korrekt kørselsregnskab i henhold til juridisk vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3., hvoraf blandt andet fremgår, at hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag for skatteansættelsen, skal det indeholde:

•  hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

•  datoen for kørslen

•  den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

•  bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Vi har konstateret, at (red.varemærke.nr.2.fjernet) (red.registreringsnummer.nr.9.fjernet) ifølge synsrapport (fundet på Færdselsstyrelsens synsrapporter www.findsynsrapport.fstyr.dk) fremgår, at der er syn den 12. oktober 2017 med et anført kilometerforbrug på 289.000. Ifølge dit kørselsregnskab har du den 27. til 28. august 2017 anført kørte kilometer intervallet 288.544 til 290.006 til Y4-land og fra den 27. september til 29. september 2017 på en Y9-landstur anført kilometer i intervaller 291.107 til 293.006. Så der er kilometermæssige forskelle på synsrapportens oplysninger og oplysninger i kørebogen.

På foreliggende grundlag og af de anførte grunde fastholder vi opgørelsen og beskatningen af fri bil.  

Dine indsigelser vedrørende dette punkt har ikke medført væsentlige nye oplysninger, der kan medføre en ændret afgørelse, hvorfor resultatet vedrørende dette punkt fastholdes."

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udtalt følgende:

"Dog kan knyttes kommentarer til ejerskabet af (red.varemærke.nr.2.fjernet) med registreringsnummer (red.registreringsnummer.nr.9.fjernet), på danske plader:

•  Vi har været i forbindelse med Motorstyrelsen i den anledning, og har fået oplyst, at det fremgår af toldattest fra SKAT Y23-landsdel fra 12. juni 2009 og fra registreringen i Danmark den 15. juni 2009, at bilen ejes af G1-virksomhed og med klager som bruger. Samme ejerskab beskrives i brev til klager fra Motor i februar 2018, da klager kontrolleres for tilladelse til afgiftsfritagelse. Det fremgår af brevet yderligere, at det er G1-virksomhed, der har stillet en firmabil til klagerens rådighed.

•  Der vedlægges kopi af Toldattest og registreringen fra 2009.

•  Det udledes, at registreringen som både bruger og ejer, beror på en fejl ved grundregistreringen.

•  Det fremgår af klagers korrespondance af 1. marts 2018 til Motor i forbindelse med nævnte kontrol om afgiftsfritagelse, at klager opgør kørte kilometer i Danmark såvel som i udlandet.

•  Det fremgår at motorregisteret, at der er anskaffet en 3. nummerplade til omhandlede bil, dog forud for 2017, 2 gange med benævnelsen "cykelplader".

•  (red.varemærke.nr.2.fjernet) (red.registreringsnummer.nr.9.fjernet) indgår i handlen med den ny (red.varemærke.nr.2.fjernet) i 2018 (registreringsnummer (red.registreringsnummer.nr.11.fjernet)), sidstnævnte er også på danske plader. Det er G1-virksomhed, der står som køberen.

•  I forbindelse med afgiftsfritagelsen, er det erklæret at bilen med registreringsnummer (red.registreringsnummer.nr.11.fjernet) i det væsentlige anvendes uden for

Danmark, det anføres, at køretøjet er stillet til rådighed af G1-virksomhed

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017-2018 skal nedsættes med henholdsvis 49.690 kr. og 219.901 kr.

Til støtte herfor er anført:

"SAGSFREMSTILLING

G1-virksomhed er et (red.etnicitet.nr.1.fjernet)  selskab, som har til formål at købe og sælge (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) til videre forarbejdning, dvs. (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) som skoves og derefter sendes til videre forarbejdning.

Det (red.etnicitet.nr.1.fjernet) selskab køber således (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), når det skoves, hvorefter selskabet videresælger det til en aftager.

Det kunne f.eks. være (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) i en skovplantage i Y1-land, Y5-land, Y8-land eller Y9-land, som skoves og efterfølgende sendes til Y7-kontinent.

Aktiviteten kan sammenlignes med traditionel agentvirksomhed, og det er en aktivitet, som i stor (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) er baseret på erfaring og tillid.

I 2017 og 2018 var A ansat hos G1-virksomhed, hvortil der henvises til ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at ansættelsesforholdet er påbegyndt den 1.

juni

2009, jf. Bilag 2.

Ansættelseskontrakten er ikke efterfølgende blevet fornyet.

At A fortsat var ansat hos G1-virksomhed i 2017 og 2018 fremgår af lønsedler, der til sagens fulde oplysning fremlægges som Bilag 3 og Bilag 4.

I 2017 og 2018 var A således ansat med henblik på at løse de arbejdsopgaver, som han har håndteret for selskabet siden ansættelsesforholdets begyndelse tilbage i 2009.

Om A’s arbejdsopgaver - som ansat i G1-virksomhed - fremgår af § 3 i hans ansættelseskontrakt følgende:

(red.tekst.fremmedsprog.nr.2.fjernet) 

Som det fremgår, var det - og er det fortsat - A’s opgave at indkøbe (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) i Y1-land, Y5-land, Y8-land og Y9-land, besøge leverandører samt tage imod kunder og vejlede disse.

Disse opgaver løses i det væsentligste via telefon samt ved besøg i skovplantagerne, hvor (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) besigtiges af både A - på vegne af G1-virksomhed - samt af de potentielle aftagere, dvs. kunderne.

Til brug for kørsel til de forskellige skovplantager anvendte A i 2018 en bil ejet af G1-virksomhed.

Fra marts 2018 og i de øvrige måneder af 2018 anvendte han således den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet).

Den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) var ejet af G1-virksomhed, og den var ikke stillet til rådighed for A’s private benyttelse. Det fremgår således heller ikke af hans ansættelseskontrakt, at han havde - eller i dag har - et sådan personalegode, jf. Bilag 2.

Tværtimod skulle bilen alene bruges til den kørsel, som var nødvendig for, at A kunne håndtere sine arbejdsopgaver beskrevet i § 3 i ansættelseskontrakten, herunder særligt kørsel til de forskellige skovplantager.

Som det fremgår af ansættelseskontrakten samt de fremlagte lønsedler, havde det (red.etnicitet.nr.1.fjernet) selskab i både 2017 og 2018 en kontoradresse i Y12-landsdel beliggende lidt nordøst for Y13-landsdel, jf. Bilag 2 til Bilag 4.

A havde imidlertid ingen opgaver, som skulle løses fra kontoret i Y1-land, idet hans opgave var at besigtige (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) i skovplantagerne eller tage imod kunder samme sted, således disse ved selvsyn kunne besigtige det (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), som de påtænkte af købe via G1-virksomhed.

Derfor kørte A aldrig fra Danmark i den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) for at møde ind på kontoret i Y1-land.

Har han en sjælden gang været på kontoret i Y1-land i forbindelse med kørsel i (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet), har det således været i forbindelse med, at han først har besøgt en skovplantage i Y1-land, Y5-land, Y8-land eller Y9-land og således er kørt forbi kontoret på vej retur mod Danmark.

Formålet med besøget har således i det væsentligste været at hilse på de ansatte, som havde deres daglige gang på kontoret, idet han ikke havde praktiske opgaver at løse på kontoret.

Som følge af ovennævnte anvendelse af (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) har den også været afgiftsfritaget efter bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, i hvilken forbindelse det er blevet erklæret, at bilen i det væsentligste anvendes varigt uden for Danmark, hvilket betyder, at over 50 % af de kørte kilometer over en 12 måneders periode er erhvervsmæssig kørsel i udlandet sammenlignet med den samlede kørsel i Danmark.

Med henblik på at holde styr på sin kørsel samt sikre overholdelse af førnævnte regel i registreringsafgiftsloven og i øvrigt undgå beskatning af værdi af fri bil har A løbende noteret sin kørsel i en kørebog, hvoraf kopi er afleveret til Skattestyrelsen, jf. Bilag 5.

(red.bilmodel.nr.3.fjernet) med regnr. (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet), som er omtalt af Skattestyrelsen i afgørelsen af den 24. september 2021, ejede A selv privat i 2017 og 2018, idet der henvises til udskrift af R75 for 2018 af den 15. juni 2021, jf. Bilag 6.

Af nævnte udskrift af R75 for 2018 fremgår det således også, at A har ejet den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  med regnr. (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet) siden 1. september 2016.

Til brug for sin private kørsel havde A den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  med regnr. (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet), som han har ejet personligt siden 1. september 2016, jf. Bilag 6.

Bilen blev først solgt i 2020.

I husstanden var der i øvrigt en privat (red.bilmodel.nr.5.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.10.fjernet), som var ejet af A’s ægtefælle, JI.

Denne (red.bilmodel.nr.5.fjernet) havde de til brug for privat kørsel i perioden 19. december 2007 til frem den 17. juni 2018.

Den 18. juni 2018 blev denne bil afløst af en (red.bilmodel.nr.6.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.10.fjernet), som tillige var ejet af A’s ægtefælle og bidrog til at dække familiens private kørselsbehov.

Ovennævnte vedrørende bilerne tilhørende JI fremgår af udskrift af R75 for 2018 af den 3. januar 2022, jf. Bilag 7.

 

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, er skattepligtig af værdi af fri bil i indkomstårene 2017 og 2018 med henholdsvis kr. 49.690 og kr. 219.901, idet A ejede en (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet) personligt, og at han ikke har haft rådighed over (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) til privat kørsel.

Nedenfor uddybes ovennævnte anbringender.

1 Retsgrundlaget

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en ansat får stillet en firmabil til rådighed til privat kørsel, skal den ansatte medregne værdien heraf til sin skattepligtige indkomst.

Benytter den ansatte de facto sin egen bil som firmabil, hjemler ligningslovens § 16, stk. 4 ikke mulighed for at gennemføre en beskatning.

Videre følger det af ligningslovens § 16, stk. 4, at såfremt en firmabil ikke er stillet til privat rådighed for den ansatte, men derimod for dennes erhvervsmæssige kørsel, så skal der ligeledes ikke ske beskatning af værdi af fri firmabil hos denne.

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger privat rådighed over en firmabil, skal foretages på baggrund af en konkret vurdering.

Det er i den forbindelse det helt klare udgangspunkt, at det er Skattestyrelsen, som skal bevise, at en firmabil har været stillet til privat rådighed for hovedanpartshaveren.

Dette har direkte støtte i praksis og i øvrigt i Skatteministeriets egen procedure i Højesteretsdommen af den 30. juni 2014 offentliggjort som SKM2014.504.HR.

Af omtalte procedure fra Skatteministeriet fremgår således nærmere følgende:

"… det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabs- og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen…"

 

…

Denne bevisbyrde kan som udgangspunkt alene opfyldes, såfremt Skattestyrelsen de facto har konstateret, at den ansatte har foretaget privat kørsel i firmabilen ved en fysisk kontrolaktion gennemført af f.eks. Motorstyrelsen eller anden offentlig myndighed.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der desuagtet gennem årene har udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til privat rådighed for ansatte, såfremt der enten 1) er sammenfald mellem firmaadressen og den ansattes privatadresse, eller 2) bilen står parkeret foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid.

Med selskabets adresse menes i øvrigt adressen for det selskab, som skatteyder er hovedanpartshaver i, og som har købt, leaset eller ejet firmabilen, hvorfor det vil være naturligt at parkere firmabilen på denne adresse og således også den private adresse.

Omtalte formodning for privat benyttelse betegnes i det følgende som formodningsreglen og udgør en undtagelse til hovedreglen om, at det er Skattestyrelsen, som har bevisbyrden for, at der kan gennemføres en beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

Foreligger ét af de førnævnte to tilfælde omfattet af formodningsreglen, så er det efter praksis op til den ansatte at afkræfte, at firmabilen ikke er stillet til rådighed for dennes private kørsel.

Det er imidlertid særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der som anført alene er tale om en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes.

Den ansatte kan således efter praksis afkræfte denne formodning ved fremlæggelse af oplysninger, der efter en samlet vurdering kan afkræfte, at firmabilen har været stillet til privat rådighed.

Der er efter praksis ingen formkrav til, hvilke oplysninger som kan føre til en sådan vurdering. Dette er individuelt fra sag til sag.

Den ansatte kan eksempelvis fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, eller fremlægge en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvorved denne har fraskrevet sig adgangen til at anvende firmabilen til private formål.

Som allerede anført, er der imidlertid ingen særlige dokumentationskrav, hvorfor den ansatte også kan afkræfte formodningsreglen, selvom denne hverken har ført et kørselsregnskab, eller der er lavet en fraskrivelseserklæring.

Der vil i sådanne tilfælde typisk blive foretaget en vurdering med afsæt i følgende tre forhold:

1.      1 Om der var et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af firmabilen.

2.      2 Om der foreligger observationer af privat kørsel i firmabilen.

3.      3 Om der er mulighed for at køre privat i andre biler end firmabilen.

Ovennævnte fremgår - som allerede anført - af en fast og righoldig praksis fra både domstolene samt de administrative myndigheder, herunder skatteankenævnene og Landsskatteretten.

Til belysning af retstilstanden med betydning for denne sag omtales i det følgende den praksis, der bekræfter, at formodningsreglen kan afkræftes med afsæt i ovennævnte momenter.

1.1  Praksis vedrørende afkræftelse af formodningsreglen

…

1.2  Afsluttende bemærkninger til retsgrundlaget

Sammenfattende kan det ud fra ovennævnte praksis udledes, at såfremt en ansat godtgør, at der 1) er et erhvervsmæssigt formål med firmabilens anskaffelse, at der 2) ikke er observationer af privat kørsel i firmabilen, og endelig 3) at den ansatte har mulighed for at få dækket sit private kørselsbehov på anden vis, så har den ansatte - ifølge praksis - afkræftet formodningsreglen om, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel.

Der vil herefter ikke være grundlag for gennemføre en beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

2 Den konkrete sag

Ved den påklagede afgørelse af den 30. juni 2021 har Skattestyrelsen som grundlag for den gennemførte beskatning anført følgende:

"Da bilen efter din oplysning blandt andet bruges til kørsel til kontoret i Y1-land ud over kørsel i Y6-kontinent og Danmark i forbindelse med dit arbejde, anser vi dig skattepligtig af værdi af fri bil, da det er rådigheden af bilen for privatbenyttelse, der er afgørende for beskatning af værdi af fri bil […] Det du oplyser, at bilen holder på privatboligen bestyrker ligeledes vor antagelse af, at bilen er til rådighed for privatbenyttelse.

 

Vi mener ikke, at du har afkræftet formodningen om, at bilen ikke har været til rådighed privat."

 

Ovennævnte fremgår side 8 i Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår den i sagen omhandlede bil med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet) og tilsvarende side 9 for så vidt angår bilen med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet), jf. Bilag 1.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri firmabil relaterende til den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.3.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet) i indkomstårene 2017 og 2018 allerede fordi, A har ejet bilen privat siden 1. september 2016, jf. Bilag 6.

Af ovennævnte kan det videre udledes, at Skattestyrelsens begrundelse for den gennemførte beskatning relaterende til (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) er baseret på et forkert faktuelt grundlag.

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen har anført, at bilen blandt andet bruges til kørsel til kontoret i Y1-land, hvorved det forudsættes, at bilen er blevet anvendt til kørsel fra Danmark direkte til kontoret i Y1-land. Denne udlægning af faktum er baseret på en påstand løsrevet fra de faktiske forhold og driften i

G1-virksomhed.

Det er en påstand, som alene er fremsat af Skattestyrelsen, og som der i øvrigt ikke foreligger nogen dokumentation for.

Tværtimod har A i forbindelse med sagens oplysning meddelt følgende:

"Det er meget sjældent, at jeg kører fra min bopæl i Danmark til kontoret i Y1-land.

 

Sker det kører jeg fra min bopæl i vores private bil. Alene af den årsdag, at jeg nogle gange handler ind, på den anden side af grænsen.

 

Jeg er sår at sige aldrig på kontoret i Y1-land, da mit arbejde består i at køre rundt i Y6-kontinent og inspicere (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) som efterfølgende bliver eksporteret til Y7-kontinent. Sker det en sjælden gang, at jeg er på kontoret, sker det for det meste, når jeg alligevel er syd for grænsen i anden tjenestelig medfør. Vi har altid haft privat bil, som befinder sig på vores privatadresse, og de bruges til privat kørsel til Danmark. Jeg har ikke nogen fordel ved at have en firmabil stillet til rådighed, da jeg har under 10 m til min arbejdsplads i Danmark. Så hele jeres antagelse om fri bil, må jeg på de kraftigste afvise."

 

Som det fremgår, har bilen således ikke været benyttet til kørsel til selskabets kontor i Y1-land, og Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation for, at denne kørsel skulle have fundet sted som forudsat af Skattestyrelsen.

A bestrider ikke, at han enkelte gange har kørt fra sin private bopæl til kontoret i Y1-land, men som det fremgår ovenfor, har han i de situationer valgt at anvende en privat bil og samtidig koordinere det således, at han kunne foretage såkaldt grænsehandel.

Dette har aldrig fundet sted i den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet), og han husker ikke, om det overhovedet er sket i 2017 og 2018, da det ikke har været en årlig begivenhed.

Det gøres videre gældende, at den foretagne kørsel i den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) i det hele har været erhvervsmæssig på vegne af G1-virksomhed og ikke på noget tidspunkt privat.

Det gøres videre gældende, at A har afkræftet formodningen for, at denne bil har stået til rådighed for privat kørsel.

Til støtte herfor henvises for det første til, at A i forbindelse med sagens behandling hos Skattestyrelsen har fremlagt en kørebog, som udviser, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt på vegne af G1-virksomhed og ikke privat, jf. Bilag 6.

Allerede af den grund er der ikke grundlag for den gennemførte beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Videre skal der henvises til, at der var et klart erhvervsmæssigt formål med selskabets anskaffelse af bilen, idet A skulle bruge den til at udføre sin opgave med at besigtige (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) i skovplantagerne. A havde således ikke en fast arbejdsplads, men kørte rundt til forskellige skovplantager i Y1-land, Y5-land, Y8-land og Y9-land afhængig af udbud og efterspørgsel.

Som det fremgår af sagens oplysninger, anvendte A sin private bil til kørsel for sin arbejdsgiver i 2017, men det ønskede han ikke at fortsætte med, hvorfor han fik stillet (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Nogle gange blev (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) også anvendt til kørsel til en lufthavn, hvorfra A fløj videre. Dette var f.eks. aktuelt, hvis han skulle besigtige (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) i Y5-land.

(red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) har således heller ikke været stillet til rådighed for A som et personalegode, hvilket - som tidligere anført - også har støtte i den fremlagte ansættelseskontrakt, jf. Bilag 2.

Af samme grund har Skattestyrelsen således heller ikke observeret A køre privat i (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr.

(red.registreringsnummer.nr.1.fjernet).

Den gennemførte beskatning er alene gennemført på baggrund af en formodning, som A har afkræftet ved den fremlagte kørebog og sagens omstændigheder i øvrigt.

Til støtte herfor skal endelig henvises til, at A havde adgang til at få dækket sit private kørselsbehov i private biler, hvorfor A heller ikke havde noget behov for at benytte (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) til privat kørsel.

Sammenfattende gøres det således gældende, at A ved den tidligere fremlæggelse af kørebog samt oplysningerne om sine arbejdsopgaver og adgang til private biler i 2017 og 2018 konkret har afkræftet formodningen for, at (red.bilmodel.nr.2.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) har været stillet til rådighed for privat kørsel, hvorfor der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er grundlag for den gennemførte beskatning.

Dette ligesom der ikke er grundlag for at beskatte ham af værdi af fri bil for kørsel i den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet), som han ejede privat, jf. Bilag 6."

Klagerens repræsentant er den 1. marts 2022 fremkommet med følgende bemærkninger:

"Ved skrivelse dateret den 27. januar 2022 har Skatteankestyrelsen anmodet om yderligere oplysninger til brug for sagen.

Til besvarelse af Skatteankestyrelsens anmodning fremlægges i sagen for det første Invoice nr. 31 dateret den 20. februar 2016 udstedt af G1-virksomhed til A, jf. Bilag

8.

Af fakturaen fremgår det, at G1-virksomhed har afregnet et beløb på (red.valuta.nr.1.fjernet) 2.856 for (red.bilmodel.nr.3.fjernet) , dvs. i alt ca. kr. 21.277 for den i sagen omhandlede (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  (reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet)).

For det andet kan det oplyses, at G1-virksomhed i indkomstårene 2017 og 2018 var ejet af A’s søn ved navn IC.

For det tredje fremlægges til sagens fulde oplysninger et foto med en materialeboks, der kan monteres på et påhæng, jf. Bilag 9. På fotoet fremgår det, at der på materialeboksen er monteret en nummerplade med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet).

Materialeboksen har været anvendt, når A eksempelvis har haft behov for at medbringe en motorsav i skoven.

Der er således ikke tale om en tredje nummerplade, som har været anvendt i forbindelse med transport af cykler, hvorfor det er uden relevans, når Skattestyrelsen i udtalelsen dateret den 13. januar 2022 har anført, at det fremgår af Motorregisteret, at der er anskaffet en tredje nummerplade med benævnelsen "cykelplader".

 

Nævnsmøde

Under sagens behandling på nævnsmøde redegjorde klagerens repræsentant for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Herudover udleverede repræsentanten yderligere materiale, som han gennemgik på mødet.

Skatteankenævn Østfyns afgørelse

Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

Hvis den ansatte betaler firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet.

En firmabil anses som udgangspunkt for at være til rådighed for privat kørsel. Hvis der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at bilen ikke må bruges til privat kørsel, og bilen i alle tilfælde afleveres i virksomheden uden for arbejdstiden, vil rådigheden til privat brug normalt være afkræftet. Hvis bilen uden for arbejdstiden er parkeret ved den ansattes bopæl, er der en formodning for, at bilen er til rådighed for privat kørsel, uanset en eventuel aftale om det modsatte med arbejdsgiveren. I sådanne tilfælde må det på anden vis sandsynliggøres, at den rent faktisk ikke har været benyttet privat. Det kan f.eks. være ved et kørselsregnskab. For at et kørselsregnskab anses for fyldestgørende, skal kørebogen være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning, dato for kørslen, den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed. Der henvises til Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR.

Det er en konkret vurdering ud fra de foreliggende faktiske forhold, hvorvidt rådigheden kan anses for afkræftet.

I SKM2009.239.HR, havde en eksportchef fået stillet en firmabil til rådighed af sin arbejdsgiver. Bilen var en almindelig personbil, der stod parkeret ved eksportchefens bopæl, og han havde rådighed oven den i det daglige. Højesteret fandt, at der efter retspraksis var en formodning for, at bilen i et sådant tilfælde blev anvendt privat. Formodningen kunne ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Højesteret anførte, at det ikke var tilstrækkeligt, at der var en privat bil i husstanden, og udtalte, at der kræves et konkret bevis for, at bilen aldrig blev anvendt til privat kørsel. Et sådant bevis kunne i realiteten alene føres ved, at der var udarbejdet et kørselsregnskab.

I Østre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort som SKM2003.154.ØLR, fandt Landsretten, at en skatteyder, der var gift med eneanpartshaveren i det selskab, hvor han var ansat som direktør, havde haft en sådan indflydelse i selskabet, at det påhvilede ham at sandsynliggøre, at selskabets bil ikke var til rådighed for hans private kørsel.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren i de påklagede indkomstår var ejer af (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  med registreringsnummer (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet), og at der, for så vidt angår denne bil, derfor ikke er grundlag for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Ifølge klagerens skatteoplysninger var han i perioden 1. september 2016 - 11. februar 2020 registreret som primær ejer og bruger af den pågældende (red.bilmodel.nr.3.fjernet) .

Skattestyrelsen har med henvisning til toldattest og registreringen fra 2009 udledt, at registreringen som både ejer og bruger beror på en fejl ved grundregistreringen.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagebehandlingen fremlagte faktura af 20. februar 2016 udstedt af G1-virksomhed til klageren. Af fakturaen fremgår hverken stel- eller registreringsnummer men alene, at der er tale om køb af en (red.bilmodel.nr.3.fjernet) . Af den fremlagte købsaftale indgået med G3-virksomhed fremgår, at G1-virksomhed den 30. januar 2018 købte en (red.bilmodel.nr.1.fjernet), og at (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  med registreringsnummer (red.registreringsnummer.nr.4.fjernet) i den forbindelse blev taget i byttet. Repræsentanten har på nævnsmødet fremlagt en slutseddel af 28. januar 2020. Det fremgår heraf, at bilen (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  først indgik i en byttehandel den 28. januar 2020. Af slutsedlen fremgår bilens stel- og registreringsnummer.

Nævnet finder efter en konkret vurdering og på baggrund af det fremlagte materiale, at klageren var ejer af bilen (red.bilmodel.nr.3.fjernet) , hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Nævnet nedsætter herefter beskatning af fri bil med 49.690 kr. og 8.371 kr. i indkomstårene 2017 og 2018.

Det er ubestridt, at selskabet er ejer af (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med registreringsnummer (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet), og at klageren havde denne bil til rådighed som firmabil i indkomståret 2018.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren den 5. februar 2021 telefonisk har oplyst, at selskabets biler har været parkeret på hans bopæl.

Henset til, at bilen er indregistreret på danske plader, lægger skatteankenævnet til grund, at den har været parkeret på klagerens bopæl i overensstemmelse med klagerens indledende forklaring. Hertil bemærkes, at bilen er indregistreret til privat personkørsel.

Det bemærkes endvidere, at G1-virksomhed i de påklagede indkomstår var ejet af klagerens søn, og at der derfor er et interessefællesskab mellem klageren og arbejdsgiveren.

Skatteankenævnet finder herefter, at der er en formodning for, at klageren har haft bilen til rådighed for privat benyttelse.

Den fremlagte kørebog afkræfter ikke denne formodning. Der er herved særlig henset til, at der er uoverensstemmelse mellem den anførte kilometerstand ved en kørsels afslutning og næste kørsel begyndelse. Det er således ikke alle kørte kilometer, der fremgår af kørebogen, hvorfor den ikke udgør et konkret bevis for, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Det bemærkes endvidere, at kørslernes bestemmelsessted alene er angivet med landenavn og ikke en konkret adresse, hvorfor det ikke er muligt at efterprøve rigtigheden af de angivne kilometer.

Det forhold, at klagerens husstand har haft rådighed over en privatejet bil, og at det i ansættelseskontrakten er anført, at bilen kun må anvendes erhvervsmæssigt, ændrer ikke herved.

De af repræsentanten fremlagte afgørelser kan ikke føre til et andet resultat.

Skatteankenævnet ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter beskatningen med 49.690 kr. og 8.371 kr. i indkomstårene 2017 og 2018…"

Forklaringer

A har forklaret, at det er rigtigt, at han har haft to personbiler af mærket (red.varemærke.nr.2.fjernet).

Foreholdt udskrift fra SKAT, ekstrakten side 62, hvoraf fremgår (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  med tilgang den 1. september 2016 og afgang den 11. februar 2020, har afhørte forklaret, at denne indgik i en handel med (red.bilmodel.nr.2.fjernet) i marts 2018. Afhørte har haft to (red.bilmodel.nr.3.fjernet) , hvoraf den ene er ude af SKATs system. Da bilen, det vil sige (red.bilmodel.nr.3.fjernet) , med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.9.fjernet), blev vurderet til 2.800 €, spurgte han, om han kunne købe den ud af handlen, og det fik han at vide, at det kunne han godt. Så bilen, (red.bilmodel.nr.3.fjernet) , som oprindeligt skulle have indgået i en handel om en (red.varemærke.nr.2.fjernet), blev købt ud af afhørte personligt. Meningen var, at den skulle have indgået i en byttehandel, men han endte med selv at købe den i stedet.

Adspurgt til kontraktgrundlaget mellem afhørtes arbejdsgiver og bilforhandleren i Y3-landsdel, G3-virksomhed, har afhørte forklaret, at der blev lavet en aftale om køb af en (red.bilmodel.nr.2.fjernet) personbil til brug for afhørtes arbejde, og i den handel ville afhørtes arbejdsgiver lade (red.varemærke.nr.2.fjernet)  indgå, som afhørte havde kørt i hidtil, men den endte med at udgå af kontrakten, så der blev ikke sat nogen bil i bytte. Afhørte overførte personligt 2.800 € til virksomheden i den forbindelse. Det skete ved en bankoverførsel. Så tog han (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  til Danmark, hvor der blev lavet en rapport til Told & SKAT. Han afventede derefter svar fra Told & SKAT, hvad han skulle betale i afgift for at køre i (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  privat, og her fik han en afgørelse på, at han kunne køre i den efter indbetaling af 60.000 kr. Bilen holdt hjemme hos ham, og han brugte den en gang imellem i arbejdssammenhæng.

Afhørtes arbejdsplads er i Y1-land, Y9-land, Y5-land og Y8-land. Han køber (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) i hele Y6-kontinent, også i Danmark. Det (red.etnicitet.nr.1.fjernet) selskab indkøber (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), og derefter bliver det eksporteret hovedsagelig til Y14-land, Y15-land og Y10-land. Handlerne foregår ved remburs, det vil sige "letter of credit", hvilket betyder, at kunderne ikke ser (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), før de åbner containeren, hvor kunden allerede har betalt for varen. Afhørtes funktion er at garantere for, at kunden får det, som kunden forventer. Afhørte er garant for, at (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) er den rigtige klassifikation, ligesom afhørte foretager kontrolmålinger af længde og diameter og åremål. Det er dét, afhørte er garant for. Når afhørte har foretaget kontrol af (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), kan det afskibes. Derefter skulle der helst ikke kunne komme indsigelser fra kunden i Y7-kontinent.

Træstammerne opkøbes af det (red.etnicitet.nr.1.fjernet) selskab. Afhørte handler med skovejere, herunder statsejede skove, som sender en faktura til selskabet i Y1-land. Hvis afhørte for eksempel køber (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) i Y5-land, bliver det eksporteret direkte fra skoven i Y5-land og kørt til nærmeste havn. Sælgeren kan være det (red.etnicitet.nr.1.fjernet) selskab, og en gang imellem kan det også være det danske selskab. Når de handler, har de myndighederne indover. Der er forskellige aftaler om, hvad (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) skal behandles med. Der er forskellige krav fra de nationale myndigheder. Den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) virksomhed anmelder til myndighederne, at de nu laster noget (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), og så er det op til myndighederne, om de vil besigtige (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet). Afhørte besigtiger alt det (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), som de handler, og hver gang de handler, kontrollerer han de oplysninger, som han har nævnt ovenfor. Han kører ud i skoven i sin bil.

Han har været ansat i selskabet siden 2009. Der anskaffede firmaet en bil, som han kørte rundt i. Hans samlede arbejdstid udenfor Danmarks grænser er mellem 80 og 100 dage om året. Den (red.etnicitet.nr.1.fjernet) (red.bilmodel.nr.2.fjernet) befinder sig kun sjældent i Danmark. Det er kun, hvis han skal for eksempel til Y16-by eller Y17-by i

Danmark, så stiller han den på et lager. Han handler også på det danske marked for det danske selskab. Det er kun i den forbindelse, at han har bilen i Danmark. Langt størstedelen af tiden står den i en lufthavn et eller andet sted i Y6-kontinent, typisk i Y18-by eller ved Y19-by eller nogle få gange i Y20-by. I Y18-by har han et særligt kort eller en aftale, når den nu skal være der så meget, hvilket betyder, at han højst kan betale 98 € i parkering. Hvis han holder der i mere end 60 dage, skal han betale mere. Betalingen sker via hans kreditkort, og så får han pengene refunderet fra det (red.etnicitet.nr.1.fjernet) selskab.

Afhørte er udenfor landets grænser i 80-100 arbejdsdage om året. Normalt arbejder han 230+ dage om året, det vil sige ikke under 230 dage om året. Så han er i udlandet over halvdelen af året. Den anden halvdel af året har han et firma, der sælger gulve i Danmark. Det sker, at han kører i (red.varemærke.nr.2.fjernet)’en fra Y1-land til Danmark, men kun når han skal købe (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet) i Danmark til eksport. Det sker, at han er på kontoret i Y1-land, men så kører han i sin egen bil. Når der er trukket moms af bilen, må han ikke engang køre tre kasser sodavand eller øl over grænsen. Hans egen bil har været (red.bilmodel.nr.3.fjernet) , men han har også brugt (red.bilmodel.nr.6.fjernet). Før overtagelsen af (red.bilmodel.nr.3.fjernet)  havde han en anden privat bil. Han har hele tiden haft en anden privatbil ved siden af. Både ham og konen har hver sin privatbil. Hun er hjemmesygeplejerske og får kørepenge. Så hun har ikke haft mulighed for at bruge hans.

Han har aldrig oplyst, at (red.bilmodel.nr.2.fjernet) stod på hans hjemmeadresse. Der er den aldrig. Hvis han har den med hjem fra Y1-land, stiller han den på et lager, indtil han skal bruge den. Det er 2-3 km. fra hans bopæl. Bilen har aldrig stået på hans bopæl. Det tætteste den har været på hans bopæl, er på den anden side ad vejen hos en dækvirksomhed, som stiller den tilbage på lageret, når de er færdige med at skifte dæk.

Foreholdt fra kørselsregnskabet har afhørte forklaret, at der ikke er hul i regnskabet. Den fremlagte kørebog er ikke en, som han er forpligtet til at føre. Baggrunden for at han fører kørebog, er, at han har en tilladelse fra SKAT, som han har spurgt, "hvordan skal jeg dokumentere, at jeg overholder reglerne for afgift?" Her taler han om, at han skal køre 50 procent udenfor landets grænser indenfor en 12 måneders periode. Han har derfor spurgt SKAT, "hvordan dokumenterer man det?" SKAT har svaret, at han ikke er forpligtet til at føre kørebog, men at han skal kunne fremlægge hotel- og dieselregnskab. Han har alligevel valgt at føre kørebog for sig selv, fordi han ville sikre sig, at han overholder reglerne. Det gør han, så han ikke skal betale afgift, hvis der er en kontrol på bilen. Så han fører en kørebog for at vide, hvornår han er i udlandet. Det, som i kørerbogen fremgår som huller, er, når bilen er i Danmark. Han er ikke forpligtet til at føre kørebog eller registrere, hvornår bilen er i Danmark. Men dette har han ført i sin private kalender. Her kan han se i sin egen kalender, at på det tidspunkt var han i den og den skov. I sin egen kalender kan han se, hvor han har købt (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet), og det kan han desuden dokumentere på grund af udstedte fakturaer.

Den fremlagte kørebog tjener det formål at dokumentere, at han kører mindst 50 procent i udlandet i den bil. Han har som sagt en tilladelse, og der har været kontrol. Ved kontrol sender han hotelophold og dieselregninger, der passer med kørebogen. Kørebogen er med andre ord til brug for afgiftsproblematikken vedrørende en anden bil. Det er ikke nogen forpligtelse hverken fra SKAT eller fra arbejdsgivervirksomheden.

Foreholdt udateret erklæring, ekstrakten side 59, vedrørende udenlandsk firmabil, har afhørte forklaret, at han ikke har været indover denne.

Foreholdt at der af samme bilag fremgår blandt andet, "Bilen vil blive anvendt til: Privat personkørsel", har afhørte forklaret, at det hverken er ham eller sønnen IC, der har skrevet dette. Måske er det en person i SKAT, der har skrevet det. Sønnen bor også i Danmark.

Når der i kørselsregnskabet er afvigelser eller huller, skyldes det, at bilen er i Danmark. Her blev den brugt til at køre til skovdistrikter i Danmark, hvilket alt sammen er registreret i hans egen lommebog eller kalender.

Foreholdt fra kørebogen, ekstrakten side 58, "Y4-land 15/8-19/8 2018", har afhørte forklaret, at han fra denne periode og indtil han var i Y5-land, ikke har kørt i bilen. I denne periode lavede han jule (red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet).

Bilen har således ikke været brugt fra august 2018 til december 2018, hvor der ikke var særligt travlt. Hvis der alligevel har været noget at lave i denne periode, har han måske brugt sin egen bil i Danmark. Den i sagen omhandlede bil er ikke brugt i perioden fra august til december 2018.

I perioden fra august til december 2018 har bilen stået i Y1-land. Så er der andre, der har brugt den, hvis den har stået på selskabets adresse. Så må andre gerne bruge bilen. Hvis bilen har stået på firmaets adresse, må andre gerne bruge den. Afvigelserne i kørebogen skyldes, at andre også bruger bilen. Hvis bilen står i en længere periode i Y1-land, må andre også gerne bruge den. Kørebogen er ført af hensyn til skatteafgift.

Bilen har aldrig stået på afhørtes adresse.

Foreholdt sagsøgers replik af 13. januar 2023, ekstrakten side 39, side 1, andet afsnit, hvoraf fremgår, "For det første skal det til besvarelse af Skatteministeriets opfordring A oplyses, at det ikke bestrides, at der har været dage, hvor den i sagen omhandlende bil har været parkeret på sagsøgers privatadresse", har afhørte forklaret, at det har han ikke skrevet. Han har ikke haft bilen stående på privatadressen. Han ved godt, at han ikke måtte bruge bilen privat. Han har kun fået skiftet dæk hos genboen fra sommer til vinter og fra vinter til sommer.

Foreholdt afgørelse af 30. juni 2021, ekstrakten side 70, andet pkt., hvoraf fremgår, "Selv at betale driftsomkostninger i Danmark (benzin, drift), forsikring, vægtafgift på bilen (til og fra grænsen egne penge).", har afhørte forklaret, at det er rigtigt, at han selv har betalt driftsomkostninger, men at han har fået dette refunderet af sin arbejdsgiver.

Foreholdt fra kørebogen, ekstrakten side 58, hvoraf fremgår to ture til Y5-land henholdsvis den 4. juli 2018 og den 9. juli 2018 med en kilometerafgivelse på 33 km., har afhørte forklaret, at det må skyldes, at bilen har været til service. Så har han stillet bilen ved firmaet i Y1-land, og så har han bedt dem om at tage den til service ved autoforhandleren G3-virksomhed i Y3-landsdel.

Lageret, som hans bil stilles på, er et lager, hvor der står alt muligt andet også. Lageret ligger på adressen Y21-adresse, og det er et sted, hvor han må stille redskaber, som han bruger til jule-(red.varebeskrivelse.nr.1.fjernet). Det er en tidligere flytteforretning, som har haft lager der, og der har han fået lov til at stille bilen ind. Ejeren af lageret hedder JN.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

 Sagsøger støtter de nedlagte påstande på følgende forhold:  

at den omstridte brug af anførte (red.bilmodel.nr.2.fjernet) kun har fundet sted i forbindelse med sagsøgers udførelse af sit arbejde i Y1-land,  

at det af sagsøgers ansættelsesaftale udtrykkeligt fremgår, at bilen alene er stillet til rådighed for anvendelse i tjenesten, jf. bilag 2, side 2 § 4, 3.afsnit,  

at vilkåret herom i øvrigt ses anerkendt,

  

at arbejdsgiver i overensstemmelse hermed, alene har anskaffet bilen erhvervsmæssigt,  

at arbejdsindholdet i Y1-land har udelukket privat anvendelse af bilen,  

at kriteriet "rådighed" skal bedømmes konkret og ud fra alle forhold  

at sådan samlet vurdering skal føre til konklusion om, at kriteriet ikke findes opfyldt,  

at der konkret således ikke har været noget gode at beskatte,

at foretaget parkering ved hjemmet har været enkeltstående,  

at parkering ved hjemmet har været begrundet i ekstraordinære forhold,  

at kriteriet "parkering" således ikke foreligger opfyldt i gængs forstand,  

at bevisbyrden for omfanget påhviler sagsøgte,  

at den efter praksis udviklede formodningsregel herefter ikke finder anvendelse,  

at det herefter påhviler sagsøgte at bevise at der er grundlag for beskatning,  

at der selv ved anvendelse af anførte formodningsregel, ikke består beskatningsgrundlag  

at sagsøger således navnlig ikke har kørt fra sin bopæl til arbejdsgivers kontor i Y1-land,  

at sagsøger ligeledes ikke er observeret kørende i privat regi,  

at sagsøger i øvrigt gennem sin ægtefælle råder over privat køretøj,  

at kørselsregnskabet herefter ikke kommer i spil,  

at kørselsregnskabet dog dokumenterer omfanget af foretaget kørsel,  

at den udøvede erhvervsmæssige kørsel således ses betydelig,  

at anskaffelse af bilen således har været nødvendig for udøvelse af driften,  

at dette forhold efter praksis, indgår i bedømmelsen af kriteriet "rådighed",  

at sagsøger er uden indflydelse på, at bilen er kategoriseret under privat kørsel,  

at registreringen er foretaget af arbejdsgiver,  

at forholdet i øvrigt omfatter bilens afgiftsregistreringen,  

at forholdet således ikke skal indgå i bedømmelsen af sagsøgers personskat,  

at interessesammenfald mellem arbejdsgiver og den ansatte ikke har betydning,  

at anskaffelse af bilen har været driftsmæssigt begrundet,  

at ansættelsesvilkårene ligeledes er uafhængige af interessesammenfaldet,  

at dette fremgår af indholdet af ansættelsesaftalen…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A i indkomståret 2018 skal beskattes af værdien af den (red.bilmodel.nr.1.fjernet), som han rådede over privat, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Derudover gøres det gældende, at der under de foreliggende omstændigheder består en formodning for, at den omhandlede (red.bilmodel.nr.1.fjernet) i indkomståret 2018 har været stillet til rådighed for A private benyttelse. Bilen stod således ubestridt parkeret på A’s hjemmeadresse, han afholdt selv udgifter til bilen, og der bestod et interessefælleskab mellem arbejdsgiver og A.

A har ikke afkræftet denne formodning, og det er derfor med rette, at Skatteankenævnet har anset ham for skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

3.1 Retsgrundlaget

Efter statsskattelovens § 4 medregnes til den skattepligtige indkomst værdien af fri bil, der vederlagsfrit stilles til rådighed af en arbejdsgiver. Den mere specifikke beskatningsregel findes i ligningslovens § 16, stk. 4.

For biler, der er "… stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i [§ 16,] stk. 1" (min understregning), fastsættes den skattepligtige værdi efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, er dét, der udløser beskatningen, at bilen står til rådighed for privat benyttelse, mens den skattepligtiges faktiske private benyttelse af bilen er uden betydning for både skattepligtiges indtræden og skattepligtens omfang, jf. eks. UfR 2014.3169 H, SKM2014.520.ØLR og også UfR 2009.2883 H, om den tilsvarende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 5, om beskatning af rådighed over sommerbolig.

Det er således ikke en forudsætning for beskatning, at køretøjet faktisk er konstateret anvendt privat.

3.2 A’s har bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for hans private benyttelse.

Der er på baggrund af sagens omstændigheder en klar formodning for, at den omhandlede (red.bilmodel.nr.1.fjernet) stod til rådighed for A’s private benyttelse.

For det første er det ubestridt, at bilen har stået parkeret på A’s hjemmeadresse, jf. replikken, side 1, 2. afsnit.

Allerede af denne grund består der en formodning for, at bilen har stået til rådighed for hans private benyttelse. Det følger således af fast retspraksis, at hvor en bil - til rådighed for den skattepligtige - har været parkeret på den skattepligtiges private adresse, har den skattepligtige bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, jf. f.eks. SKM2009.239.HR, UfR 2006.2688 H, UfR 2000.329 H og SKM2020.234.VLR.

For det andet har A også over for skattemyndighederne oplyst, at han selv har betalt en række udgifter - herunder benzin, forsikring og vægtafgift - vedrørende bilen i Danmark, jf. bilag 4, side 3.

Dette indikerer også, at han har haft bilen til sin private rådighed, og at han også har anvendt bilen privat. Det har således klart formodningen imod sig, at A som ansat i selskabet af egne private midler ville afholde sådanne udgifter, hvis disse udelukkende var relateret til en erhvervsmæssig anvendelse af bilen. Der er derudover tale om en bil med et vist luksuspræg, som efter sin karakter afgjort også var egnet til privat benyttelse, jf. eksempelvis UfR 2006.2688 H.

For det tredje har selskabet, som var ejer af bilen, over for de danske skattemyndigheder erklæret, at bilen skulle anvendes til "privat personkørsel", jf. bilag A.

Det fremgår af retspraksis, at hvis der over for myndighederne, eksempelvis i forbindelse med bilens registrering, gives oplysninger om, at bilen skal anvendes privat, skaber dette naturligt nok også en formodning for, at bilen har stået til privat rådighed, jf. eksempelvis SKM2017.477.VLR, SKM2017.466.ØLR, SKM2018.40.VLR.

For det fjerde var selskabet, G1-virksomhed, som stillede bilen til rådighed for A’s erhvervsmæssige benyttelse, ejet af hans søn. Der foreligger dermed et sådant interessefællesskab mellem A og selskabet, at der tillige af denne årsag er en formodning for, at han har haft køretøjet til rådighed også for privat benyttelse, jf. eksempelvis SKM2003.154.ØLR. Der består således samlet set en klar formodning for, at køretøjet har stået til rådighed for A’s private benyttelse.

Det påhviler derfor A at afkræfte denne formodning ved at føre bevis for, at køretøjet ikke har stået til rådighed for og ikke har været benyttet til privat kørsel.

3.3 A har ikke afkræftet formodningen

A har ikke afkræftet formodningen for, at køretøjet har stået til rådighed for hans private benyttelse, idet der ikke foreligger et konkret bevis for, at bilen ikke har været stillet til rådighed for hans private benyttelse.

Et konkret bevis, som kan afkræfte formodningen, er efter retspraksis fremlæggelse en korrekt og fyldestgørende kørebog, og det er i realiteten den eneste måde, der kan føres bevis på, jf. SKM2007.522.VLR, som senere stadfæstet af Højesteret i SKM2009.239.HR.

A har ganske vidst fremlagt kørebogen for indkomståret 2018 (bilag 3), men kørebogen indeholder imidlertid en række fejl og mangler, som gør, at den ikke lever op til de krav, der i praksis stilles for, at en kørebog udgør bevis for, at køretøjet ikke har stået til rådighed for privat benyttelse og ikke er anvendt sådan, jf. SKM2009.239.HR og Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.14.1.11.

Ved gennemgang af kørebogen kan det eksempelvis konstateres, at der i samtlige tilfælde er afvigelser mellem den angivne kilometerstand ved ny køreturs begyndelse og den kilometerstand, der er angivet ved sidste køreturs ophør. For perioden marts 2018 til december 2018 drejer det sig sammenlagt om 5.335 kørte kilometer, der ikke er gjort nærmere rede for i kørebogen. Eksempelvis er der mellem den 19. august 2018 til den 4. december 2018 ikke anført nogle køreture i kørebogen. Trods dette er der en afvigelse mellem kilometerstanden, som er angivet ved den tidligere køreturs afslutning - den 19. august 2018 - og den næste køretur - den 4. december 2018 - på 1.677 km. Dette underbygger i øvrigt også, at bilen er anvendt til private forhold, som ikke er noteret i kørebogen.

Eksempelvis kan det fremhæves, at der mellem køreturen afsluttet den 6. juli 2018, og køreturen, der er påbegyndt den 9. juli 2018, er en afvigelse på 33 km, der ikke er redegjort nærmere for i kørebogen. Det kan dermed udledes, at der i weekenden mellem den 6. juli 2018 og 9. juli 2018 er kørt 33 km. Dette taler dermed også for at bilen rent faktisk er blevet benyttet til privat kørsel. A har da heller ikke redegjort for, hvorfor der forekommer disse afvigelser i kørebogen.

Hertil kommer, at der af kørebøgen alene fremgår oplysninger om de lande, der er kørt til og fra. A har således ikke i kørebøgen angivet de nærmere bestemmelsessteder, der køres fra og til. Det er derfor heller ikke muligt at efterprøve rigtigheden af de angivne kilometer i kørebøgen.

I de tilfælde, hvor der køres over flere dage, er kilometertællerens udvisende endvidere alene angivet ved turens begyndelse og afslutning, og dermed ikke ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning.

Eksempelvis fremgår det af kørebogen (bilag 3, side 4), at der fra den 19. juni 2018 til 22. juni 2018 er fortaget kørsel på i alt 3.752 km i Y5-land.

Den fremlagte kørebog har dermed ikke en sådan karakter, at den afkræfter formodningen for, at bilen har stået til rådighed for privat benyttelse. Tværtimod indikerer kørebogens indhold, at bilen også har været anvendt privat.

A kan heller ikke løfte sin bevisbyrde ved at henvise til, at der var et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af køretøjet (stævningen side 23, 3. afsnit), jf. SKM2009.239.HR som stadfæster landsrettens afgørelse SKM2007.522.VLR.

Allerede fordi det ikke er den private benyttelse, men derimod rådigheden, som er afgørende for beskatningen, har A heller ikke ført bevis for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, ved at henvise til, at han ikke er blevet observeret i bilen, jf. herved også UfR 2009.2883 H og SKM2018.40.VLR. Det forhold, at A ikke er blevet observeret, beviser i sagens natur ikke, at bilen ikke er benyttet privat.

Det oplyste i mail af 20. maj 2021 (bilag B) om, at bilen "det meste af tiden" står parkeret ved lufthavne uden for Danmarks grænser er i det hele udokumenteret, men selv hvis oplysningen lægges til grund, godtgør dette heller ikke, at bilen, som var dansk indregistreret, ikke har stået til rådighed for hans private benyttelse. Det bemærkes i øvrigt, at han har oplyst, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt i Danmark. Dette fremgår imidlertid ikke af den fremlagte kørebog. Den fremlagte ansættelseskontrakt (bilag 2) afkræfter heller ikke den etablerede formodning om privat rådighed. Bilag 2 omtaler ikke, at selskabet stiller en bil til rådighed for A, og bilaget afkræfter allerede af denne årsag ikke den bestående formodning for, at bilen har stået til rådighed for privat benyttelse. Hertil kommer så i øvrigt, at der er tale om en aftale mellem interesseforbundne parter.

Skatteministeriet har i forbindelse med skriftvekslingen i øvrigt opfordret A til at lade bilag 2, som er affattet på (red.etnicitet.nr.1.fjernet) , oversætte til dansk, såfremt han ønskede at påberåbe sig indholdet af bilaget, jf. retsplejelovens § 149, stk. 2, 1. pkt. Dette er imidlertid ikke sket, hvorfor bilagets indhold ikke kan indgå i bedømmelsen af sagen.

A’s henvisning til, at han i sin husstand har haft adgang til andre private biler (stævningens side 23, 8. afsnit), kan heller ikke tillægges nogen vægt ved endsige ændre bedømmelsen af, om formodningen for privat rådighed og benyttelse er blevet afkræftet, jf. eksempelvis U.2014.3169 H, SKM 2009.239 H, UfR 2005.1691 H, UfR 2000.329 H (flertallets præmisser sammenholdt med mindretallets) og SKM 2012.464 Ø.

A har i stævningen i øvrigt henvist til en række forskellige afgørelser, hvoraf mange vedrører varebiler på gule plader eller er afsagt inden de højesteretsdomme, som Skatteministeriet påberåber sig, herunder navnlig SKM 2009.239 H. Under alle omstændigheder er der ikke i de påberåbte afgørelser støtte for, at den fremlagte kørebog udgør et tilstrækkeligt bevis til at afkræfte formodningen for privat rådighed, eller at A på anden vis har afkræftet formodningen.

Da A således ikke har afkræftet formodningen, er det med rette, at han er blevet anset for skattepligtig af den private rådighed over den omhandlede (red.bilmodel.nr.1.fjernet) i indkomståret 2018…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1 og 3, at værdien af fri bil medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver skal opgøres som angivet i angivet ligningslovens § 16, stk. 4.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at den i sagen omhandlede personbil, (red.bilmodel.nr.1.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet), har stået parkeret ved sagsøgers bopæl. Retten tilsidesætter således sagsøgers forklaring i retten om, at bilen, når den stod i Danmark, stod på et lager. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sagsøger har givet skiftende oplysninger bl.a. på dette punkt, og at sagsøgers forklaring i retten om parkeringen på lageret er ny, ikke støttes af andre oplysninger i sagen og i øvrigt fremstår utroværdig.  

Der er efter retspraksis en formodning for, at sagsøger i et tilfælde som det foreliggende anvender bilen privat. Denne formodning kan ikke afkræves blot ved at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at der er en privatbil i husstanden. Derimod kræves det, at der forelægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig - og efter retspraksis i realiteten på eneste måde - føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab.  

Retten finder, at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det fremlagte kørselsregnskab ikke kan anses som fyldestgørende.  

Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af Skatteankenævn Y22-landsdel, tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000 kr. Skatteministeries Departement er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriets Departement betale sagsomkostninger med 45.000 kr.  

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.