Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår der bliver beregnet moms ved udtagning af ydelser til private formål og til for virksomheden uvedkommende formål mv.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Private formål mv.
  • Salgsfremmeordninger
  • Kantineydelser - andre formål end kost og repræsentation
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

  • D.A.4.3.3.3 om sondringen mellem udtagning af en vare og udtagning af anvendelsen af varen
  • D.A.4.3.8 Udtagning af anvendelse af varer til private formål mv. ML § 5, stk. 4
  • D.A.8.1.3 om momsgrundlaget ved udtagning.

Resumé

Der skal beregnes moms ved udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale eller i øvrigt til for virksomheden uvedkommende formål.

Formål som er fritaget for moms efter ML § 13 er ikke for virksomheden uvedkommende formål, og det har derfor ikke momsmæssige konsekvenser, at udtage ydelser til formål fritaget efter ML § 13.

Hvis det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbet skal anvendes blandet, dvs. både til momsbelagt salg og til formål fritaget efter ML § 13, skal indkøbet anses som en fællesomkostning. Virksomheden har derfor kun delvis fradragsret for moms af indkøbet. Se ML § 38, stk. 1.

Om ML § 38, stk. 1, se afsnit D.A.11.4.2.

Regel

Vederlagsfri levering af ydelser (udtagning af ydelser) til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, er sidestillet med levering mod vederlag. Se ML § 5, stk. 5.

Ordlyden af bestemmelsen blev den 1. juli 2021 ændret ved § 4, nr. 6, i lov nr. 1295 af 5. december 2019. Samtidig blev bestemmelsen stk. 5 i stedet for stk. 3. Det medførte dog ikke ændring af bestemmelsens indhold. Ved samme lovændring blev ML § 5, stk. 1, ændret sådan, at reglen om, at der skal betales udtagningsmoms, når varer anvendes til privat brug, blev flyttet til ML § 5, stk. 4. Se evt. D.A.4.3.8.

Private formål mv.

Det er kun udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til for virksomheden uvedkommende formål, der skal betales moms af.

Ydelser kan uden momsmæssige konsekvenser udtages til formål, som er fritaget for moms efter ML § 13.

En virksomhed, der fx sælger edb-ydelser eller administrationsydelser, kan derfor udtage disse ydelser til brug for ikke-momsregistreringspligtige aktiviteter som fx finansielle aktiviteter, uden at der skal betales udtagningsmoms.

Uvedkommende formål omfatter bl.a. aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde såsom myndighedsudøvelse og ikke-økonomisk virksomhed, og leverancer fra offentlige institutioner, der efter ML § 9 er undtaget fra momspligt.

Om formål, som er virksomheden uvedkommende, se også "Personalets private brug" og "Privat brug for virksomhedens indehaver" i D.A.4.3.5 samt " Salgsfremmeordninger" og " Kantineydelser - andre formål end kost og repræsentation" nedenfor.

Se også

Se også afsnit

  • D.A.3.1.4 om definitionen på økonomisk virksomhed
  • D.A.3.2.4 om offentlige institutioner
  • D.A.4.6 om, hvornår offentlige institutioners leverancer er undtaget fra momspligt
  • D.A.5 om ML § 13 om momsfritagelser uden fradragsret.

Salgsfremmeordninger

Om salgsfremmeordninger, se afsnit D.A.4.3.6.2.

Kantineydelser - andre formål end kost og repræsentation

Udgifter til momsfrie aktiviteter kan ikke sidestilles med afholdelse af udgifter til "virksomheden uvedkommende formål". Dette medfører, at der ikke kan beregnes udtagningsmoms efter ML § 5, stk. 5, hvis kantineydelser bliver anvendt i forbindelse med en virksomheds momsfrie aktiviteter. Se SKM2003.322.TSS.

For virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner har det den konsekvens, at hvis en vare bliver anvendt blandet, dvs. både til momsbelagt salg i kantinen og til momsfrie formål, kan virksomheden ikke vælge at tage fuldt fradrag ved indkøbet.

Virksomheden skal anvende momslovens almindelige regler om delvis fradragsret, når der bliver indkøbt varer m.m. til brug for kantinevirksomheden, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal anvendes både til salg med tillæg af moms, og til virksomhedens momsfrie aktiviteter, dvs. at indkøbene er en fællesomkostning. Se ML § 38, stk. 1.

Det gør sig eksempelvis gældende i uddannelsesinstitutioner, der både sælger kantineydelser til dagskoleelever med tillæg af moms og momsfrit leverer kantineydelser til skolehjemselever som ydelser med nær tilknytning til den momsfrie undervisning.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skole skal opgøre fradrag for indkøb mv. til brug for kantineaktiviteten efter ML § 38, stk. 1. Kantinen betjener såvel skolehjemselever som øvrige elever og ansatte m.fl. Se SKM2004.445.LSR.

Landsskatteretten bemærker, at der er tale om én samlet aktivitet i form af kantinedrift, men sådan at virksomheden både foretager momspligtige og § 13-momsfritagne leverancer. Indkøbene til kantinevirksomheden sker derfor med henblik på anvendelse til både fradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden.

Skolen har derfor kun delvis fradrag for indkøb til brug for kantineaktiviteten, idet indkøbene ikke udelukkende kan anses for anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Se ML § 38, stk. 1.

Om ML § 38, stk. 1, se afsnit D.A.11.4.2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domstolen

C-607/20, GE Aircraft Engine Services Ltd (GEAES)

GEAES udleverede værdikuponer, der kunne indløses hos en række erhvervsdrivende, til ansatte som præmier i mellemniveauet i et belønningsprogram. De britiske myndigheder fandt, at der skulle betales udtagningsmoms af værdikuponerne. GEAES havde fratrukket moms ved købet af kuponerne.

EU-Domstolen bemærker, at det omhandlede »Above & Beyond«-program og navnlig præmierne i mellemniveauet i henhold til gradueringen af belønningerne var blevet udformet af GEAES med det formål at øge de ansattes performance og følgelig bidrage til en bedre rentabilitet for virksomheden. Indførelsen af dette program var således dikteret af betragtninger om en god gennemførelse af denne virksomheds forretningsmæssige aktiviteter og en stræben efter yderligere indtjening, idet fordelen herved for de ansatte kun var accessorisk i forhold til virksomhedens behov. Ved således at bidrage til at øge de ansattes motivation har det nævnte program positive virkninger med hensyn til performance og rentabilitet.

EU-Domstolen bemærker, at udleveringen af disse værdikuponer ikke sker ud fra de ansattes private brug, idet disse sidstnævnte i øvrigt ikke har midler til med sikkerhed at sikre sig muligheden for at gøre brug heraf. Initiativet for deres tildeling ligger nemlig hos de andre ansatte i virksomheden og sker på grundlag af strengt faglige kriterier og kun når de nominerede ansatte anses for værdige til en præmie på mellemniveauet i henhold til belønningsgradueringen.

GEAES’ udlevering af de pågældende værdikuponer finder sted uden nogen form for vederlag eller modydelse fra de modtagende ansattes side, og omkostningerne hertil bæres af GEAES selv. Men EU-Domstolen bemærker, at den nævnte levering af ydelser imidlertid giver denne sidstnævnte en fordel i form af udsigten til at øge sin omsætning takket være de ansattes øgede motivation og dermed en højere performance. Den personlige fordel, som den ansatte har heraf, synes derfor kun at være accessorisk i forhold til virksomhedens eget brug.

Bl.a. på baggrund af ovenstående omstændigheder og med forbehold for den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, bemærker EU-Domstolen, at GEAES’ vederlagsfrie udlevering af de pågældende værdikuponer til ansatte, der er nominerede som led i »Above & Beyond«-programmet, har til formål at øge de ansattes performance og dermed virksomhedens velfungerende drift og rentabilitet, således at det må fastslås, at denne levering af ydelser ikke er foretaget til virksomheden uvedkommende formål og følgelig ikke er omfattet af momsdirektivets artikel 26, stk. 1, litra b) (ML § 5, stk. 5).

Om praksis for den momsmæssige behandling af vouchere og andre værdikuponer, se D.A.4.10

C-269/20, S

Dommen omhandler fællesregistreringer, offentlig virksomhedsudøvelse og udtagning i momsmæssig forstand.

EU-Domstolen har udtalt, at artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje i forhold til de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

EU-retten skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, og som for det første udfører økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for betalingspligtig for merværdiafgift (moms) i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5, skal leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse, ikke pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b).

Ved redaktionens slutning var Skattestyrelsens overvejelser om dommens eventuelle konsekvenser for dansk praksis endnu ikke tilendebragt. 

C-288/19, QM

Arbejdsgiver i Luxembourg stillede motorkøretøj til rådighed for medarbejdere med bopæl i Tyskland:

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt denne transaktion skal sidestilles med en tjenesteydelse mod vederlag i henhold til direktivets artikel 26, stk. 1, bemærkes, at denne bestemmelse sidestiller en transaktion med en tjenesteydelse mod vederlag i to tilfælde. Det første tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra a), vedrører anvendelse af en vare, der indgår i en virksomheds aktiver, til privat brug for den afgiftspligtige person selv eller for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, såfremt denne vare har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af den indgående moms, og det andet tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra b), vedrører vederlagsfri levering af ydelser, som af den afgiftspligtige person foretages til privat brug eller til brug for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål.

Som generaladvokaten har anført i punkt 35 i forslaget til afgørelse, kan en tjenesteydelse, der består i anvendelse af et gode, der indgår i en virksomheds aktiver, til privat brug for den afgiftspligtige person selv eller for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, og som ikke kan sidestilles med en ydelse mod vederlag på grundlag af artikel 26, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112, fordi det omhandlede gode ikke har givet ret til fradrag af den indgående moms, i modsætning til hvad der kræves i denne bestemmelse, ikke subsidiært sidestilles med en sådan ydelse på grundlag af dette direktivs artikel 26, stk. 1, litra b), idet den effektive virkning af denne betingelse om fradrag af indgående moms, der er fastsat i den første af disse to bestemmelser, ellers ville blive bragt i fare.

I det foreliggende tilfælde fremgår det af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at QM var underlagt den forenklede afgiftsordning i Luxembourg, inden for rammerne af hvilken selskabet ikke for de i hovedsagen omhandlede år kunne gøre fradrag for indgående afgift på det køretøj, der blev stillet til rådighed for en medarbejder vederlagsfrit, gældende.

Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt af sagsakterne, om en sådan fradragsret ikke kunne være blevet indrømmet i Tyskland. Men domstolen kommer frem til, at beskatningsstedet for evt. momspligtig udtagning er i Luxembourg.

Om beskatningsstedet, se D.A.6.2.8.11.

Landsskatteretten

SKM2004.445.LSR

En skole, der både sælger kantineydelser til dagskoleelever og ansatte m.fl. med tillæg af moms og momsfrit leverer kantineydelser til skolehjemselever som ydelser med nær tilknytning til den momsfrie undervisning, skal opgøre fradraget for indkøb til brug for kantineaktiviteten efter ML § 38, stk. 1, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal bruges til blandet anvendelse. Skolen kan ikke tage fuldt fradrag for indkøbene og betale udtagningsmoms for den del, der serveres for de momsfrie skolehjemselever. Ikke udtagning.

 

Skattestyrelsen

SKM2003.322.TSS

Afholdelse af udgifter til momsfrie aktiviteter kan ikke sidestilles med afholdelse af udgifter til for virksomheden uvedkommende formål, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes udtagningsmoms efter ML § 5, stk. 5 (dagældende ML § 5, stk. 3), hvis kantineydelser anvendes i forbindelse med en virksomheds momsfrie aktiviteter. I disse tilfælde skal virksomheden anvende momslovens almindelige regler om delvis fradragsret, jf. ML § 38, stk. 1, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal anvendes blandet.