Parter
H1 ApS (tidligere H1X ApS, tidligere H1XX International ApS)
(Advokat Flemming Heegaard)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Hanne Padkjær Sørensen)
og
H2 ApS (tidligere H2X Consulting ApS)
(Advokat Flemming Heegaard)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Hanne Padkjær Sørensen)
Afsagt af byretsdommer
Britt Falster Klitgaard
Sagernes baggrund og parternes påstande
Sagerne, der er anlagt den 22. januar 2008 og behandlet sammen, vedrører prøvelse af to kendelser afsagt af Landsskatteretten den 29. oktober 2007. Sagerne udspringer af en skattemæssig undersøgelse foretaget i 1998 af As forhold og angår spørgsmål om skattemæssigt fradrag for faktureringer fra et australske firma, G1 v/B, og spørgsmål om, hvem der er rette indkomstmodtager for indbetalinger på en konto i Jyske Banke, herefter kaldet "112-kontoen", der er registreret i Bs navn og med hæveadgang for A.
Sagsøgeren, H2 ApS, er stiftet i 1996 med A som eneanpartshaver og hed oprindelig H2X Consulting ApS. Sagsøgeren, H1 ApS, er ligeledes stiftet i 1996 og hed oprindelig H1XX International ApS. Anpartskapitalen i H1XX International ApS var ejet af H2X Consulting ApS med halvdelen og B, der var bosat i Australien og personligt drev det australske firma, G1, med den anden halvdel.
Påstande
H1 ApS har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 skal reduceres med 70.000 kr., at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 skal reduceres med 498.082 kr., og at sagsøgte for indkomståret 1999 er uberettiget til at tilbageføre underskud på 118.787 kr. i sagsøgers skattepligtige indkomst.
H2 ApS, har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgers regulerede skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 skal reduceres med 217.000 kr., at sagsøgers regulerede skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 skal reduceres med 331.000 kr., og at sagsøgers regulerede skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 skal reduceres med 137.700 kr.
Skatteministeriet, har påstået frifindelse i begge sager.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Landsskatteretten afsagde den 29. oktober 2007 følgende kendelse om den skattepligtige indtægt for H1 ApS (tidligere H1X ApS og H1XX International ApS):
"...
Klagen vedrører fradrag for udgifter ved betaling af fakturaer.
Landsskatterettens afgørelse
Selskabsindkomst
Indkomståret 1997
Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for fakturaer fra G1. Selskabet har selvangivet fradrag med 70.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.
Indkomståret 1998
Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for fakturaer fra G1. Selskabet har selvangivet fradrag med 498.082 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.
Indkomståret 1999
Skatteforvaltningen har tilbageført underskud på 118.787 kr. for tidligere indkomstår som følge af afgørelsen vedrørende 1997 og 1998.
Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.
Møde mv.
Klagerens repræsentant har drøftet sagen med Landsskatterettens sagsbehandler på et møde.
Sagens oplysninger
Selskabet er stiftet i fællesskab af H2X Consulting ApS og B/G1. Selskabet har dels drevet konsulentvirksomhed som rådgivere på virksomhedsområdet, dels har selskabet dannet rammen for udgivelsen af bogen "...".
Repræsentanten har forklaret, at når der blev afholdt kurser og seminarer, hvor både A, der er eneanpartshaver i H2X Consulting ApS, og B deltog, skulle der faktureres igennem H1X ApS. De to personer skulle herefter fakturere deres arbejdsindsats til H1X ApS igennem hver deres selskab.
Selskabet har bogført honorarindtægter for klageårene på henholdsvis 496.216 kr., 713.555 kr. og 120.000 kr. Der er i sagen fremlagt en række fakturaer udstedt af G1. Fakturaerne vedrører efter deres ordlyd henholdsvis bogen "..." og øvrige konsulenthonorarer.
Skatteforvaltningens afgørelse
Der er ikke godkendt fradrag for fakturaer udstedt af G1 for i alt 568.082 kr. Som konsekvens heraf er der ikke noget fremføringsberettiget underskud. Selskabets indkomst for 1999 tilbagereguleres derfor med fratrukket underskud for tidligere indkomstår med 118.787 kr.
Det lægges til grund, at de foretagne faktureringer fra G1 er fiktive. Faktureringerne foretages af A med henblik på at nedbringe indkomsten i selskabet. Ved vurderingen af fakturaerne, er der lagt vægt på, at de er udskrevet i danske kroner, med dansk datoformat, med bolle-å og til betaling til en dansk konto, som A har fri hæveadgang til. Dette til trods for at G1 ejes af B og efter det oplyste er hjemhørende i Australien.
Der er endvidere lagt vægt på, at såfremt alle faktureringer fra G1 tages for pålydende, har selskabet arrangeret kurser, der har givet underskud.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at de selvangivne fradrag godkendes.
De foretagne faktureringer er udtryk for reelle forretningsmæssige dispositioner. Der foreligger dokumentation i form af fakturering og banktransaktioner, og de pågældende transaktioner er også medtaget i selskabets årsrapport.
Skattemyndighedernes påstand om, at den bankkonto, der betales til, reelt tilhører A, er ikke korrekt. Grunden til As hæveadgang er, at der er tale om et låneforhold, der hvert år er medtaget i hans private regnskab.
Der er endvidere ved den rejste straffesag taget stilling til spørgsmålet om realiteten i de pågældende faktureringer. I den forbindelse har både ToldSkat samt politimesteren konkluderet, at der ikke var bevis for, at der var tale om fiktive faktureringer.
Det er endvidere ikke korrekt, at der er arrangeret kurser, der giver underskud. Det er kun ved at se isoleret på enkelte indkomstår, at SKAT kan komme frem til dette. Når man ser på indkomster og udgifter forbundet med de afholdte kurser på tværs af indkomstår, giver de afholdte kurser ikke underskud.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Det påhviler skatteyderen at dokumentere den afholdte udgift.
Selskabet har fremlagt en række fakturaer, der ifølge ordlyden er udstedt af det australske firma G1. Fakturaerne er imidlertid betalt til en dansk bankkonto, hvortil A har haft fri hæveadgang, ifølge egne oplysninger som led i et låneforhold. Udover at dette låneforhold er optaget i As regnskab, er det ikke dokumenteret. Endvidere er fakturaerne udstedt med danske bogstaver, med dansk valuta og datoformat.
Det kan ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne vedrører selskabets erhvervsmæssige virksomhed, og de er derfor ikke fradragsberettigede.
Skatteforvaltningens afgørelse stadfæstes derfor.
..."
Landsskatteretten afsagde den 29. oktober 2007 følgende kendelse om den skattepligtige indtægt for H2 ApS (tidligere H2X Consulting ApS):
"...
Sagen drejer sig om fradrag for udgifter til royaltybetalinger, samt ....
Landsskatterettens afgørelse
Selskabsindkomst
Indkomståret 1997
Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for udgifter til betaling af royalty. Selskabet har selvangivet fradrag med 217.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.
Indkomståret 1998
Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for udgifter til betaling af royalty. Selskabet har selvangivet fradrag med 237.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.
Skatteforvaltningen har forhøjet selskabets indkomst på baggrund af ikke bogført faktura med 90.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.
Skatteforvaltningen har nedsat selskabets indkomst svarende til forhøjet momstilsvar med 18.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse
Skatteforvaltningen har forhøjet selskabets indkomst på baggrund af ikke bogført faktura med 50.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.
Indkomståret 1999
Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for udgifter til betaling af royalty. Selskabet har selvangivet fradrag med 117.700 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.
Skatteforvaltningen har forhøjet selskabets indkomst på baggrund af ikke bogført faktura med 25.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.
...
Møde mv.
Selskabets repræsentant og selskabets hovedanpartshaver har drøftet sagen med Landsskatterettens sagsbehandler på et møde.
Sagens generelle oplysninger
H2X Consulting ApS blev stiftet af A efter hans fratræden fra G2 Data A/S. I den forbindelse ønskede han at drive selvstændig konsulentvirksomhed.
A havde i 1993/1994 været på kursus hos B i personlighedsudvikling. B fungerede som selvstændig konsulent for G2 Data A/S i perioden 1993/1994.
A har oplyst, at hans deltagelse i kursuset med B i 1993/1994 dels førte til et langvarigt og stadig eksisterende venskab, dels til et forretningsmæssigt samarbejde, som i første omgang udmøntede sig i, at A og B via deres respektive selskaber - stiftede selskabet H1XX International ApS.
Royaltybetalinger
Sagens oplysninger
Repræsentanten har forklaret, at der blev indgået en aftale om, at H2X Consulting ApS skulle betale royalty til B ved anvendelsen af den knowhow, som er udviklet af ham, og som H2X Consulting ApS i de efterfølgende år anvendte ved udførelsen af konsulentopgaver for en række kunder, herunder i et vist omfang G2 Data A/S.
Det er videre blevet forklaret, at denne aftale blev fulgt, idet B og A ved hvert års udgang foretog et skøn over, hvor stor en del af H2X Consulting ApS' omsætning, der var baseret på anvendelse af Bs principper. På baggrund af denne vurdering er der sket fakturering af royalty med henholdsvis 217.000 kr. for indkomståret 1997, 237.000 kr. for indkomståret 1998 og 117.700 kr. for indkomståret 1999.
Der er fremlagt fakturaer for disse beløb udstedt af Bs virksomhed G1, der har adresse i Australien. Fakturaerne er udstedt i danske kroner, med dansk datoformat og med brug af danske bogstaver. Beløbene er betalt til en konto i Jyske bank, hvortil A har fuld hæveret. A har forklaret, at der blev indgået en aftale mellem ham og B om, at han kunne låne penge af B. Den omhandlede konto er anvendt som dokumentationskonto for dette lån. Lånet er optaget i As regnskab, men er ikke dokumenteret i øvrigt.
Der findes ingen skriftlig aftale om betaling af royalty eller om, hvordan royalty skal beregnes.
Skatteforvaltningens afgørelse
Der er ikke godkendt fradrag for udgifter til betaling af royalty med 571.700 kr. Udgifterne er fordelt med 217.000 kr. for 1997, 237.000 kr. for 1998 og 117.700 kr. for 1999.
Udgifterne er dokumenteret ved fakturaer udstedt af G1 med adresse i Australien. Imidlertid er fakturaerne udstedt i danske kroner, der er brugt dansk datoformat og skrevet med dansk bolle-å. Det lægges derfor til grund, at der er tale om fiktive fakturaer, der er udstedt for at nedbringe selskabets skattepligtige indkomst. Der er i den forbindelse også lagt vægt på, at beløbene er udbetalt til en konto, som selskabets eneanpartshaver har fuld råderet over.
Der godkendes på denne baggrund ikke fradag for de omhandlede fakturaer.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, forhøjelsen vedrørende de ikke godkendte fakturaer udstedt af G1 nedsættes til 0 kr.
Der er indgået en reel aftale mellem selskabet og G1 angående udnyttelse af immaterielle rettigheder. Som betaling herfor er fastsat royalty i overensstemmelse med almindelige markedsvilkår. Den indgåede aftale er efterlevet af parterne, og pengene er udbetalt til G1.
Baggrunden for, at selskabets eneanpartshaver har haft adgang til en konto, der tilhører G1, er, at der er indgået en låneaftale mellem selskabets eneanpartshaver og G1. Aftalen er dokumenteret ved at være optaget i eneanpartshaverens personlige regnskab. At der ikke findes yderligere dokumentation for hverken lån eller royaltyaftale skyldes det nære venskab, der er mellem A og B. Det har derfor ikke været oplevet som en nødvendighed med skriftlige aftaler.
Endvidere kan det ikke lastes selskabet, at der ikke kan fremskaffes oplysninger om G1s regnskaber. Allerede i forbindelse med den politimæssige efterforskning af A forsøgte man at overbevise SKAT om at beskikke en advokat for B, således at man kunne sikre, at alle oplysninger kom frem. Dette ville hverken SKAT eller politiet imidlertid være med til. Der er derfor ikke fremkommet yderligere oplysninger fra B, som ellers kunne have været med til at belyse sagen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Det påhviler skatteyder at dokumentere udgiften.
Selskabet har fremlagt fakturaer udstedt af firmaet G1 som dokumentation for de fratrukne udgifter. Der må imidlertid lægges vægt på, at der er tale om betaling af royalty til en australsk virksomhed, uden at der foreligger en skriftlig aftale om betaling og beregning af royalty. Der er endvidere udstedt fakturaer fra en australsk virksomhed, hvor der er anvendt danske bogstaver, valuta og datoformat. Endeligt skal der betales til en konto i et dansk pengeinstitut, hvortil selskabets eneanpartshaver har fri hæveadgang.
Selskabets forklaring om baggrunden for den fri hæveadgang - at A havde en aftale om, at han kunne låne penge af det australske selskab - er heller ikke dokumenteret.
Det kan ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne til royaltybetalinger har en sådan forbindelse til selskabets løbende drift, at de er fradragsberettigede.
Skattecentrets afgørelse stadfæstes derfor vedrørende dette forhold.
Ikke bogførte fakturaer
Sagens oplysninger
Selskabets eneanpartshaver A har medvirket ved afholdelse af et møde/ seminar på G3. Selskabet har anerkendt, at et beløb på 90.000 kr. ved en fejl ikke er blevet bogført i selskabet vedrørende dette seminar. Endvidere er der indgået en betaling på yderligere 90.000 kr. på den konto i Jyske Bank, der tilhører B, og som A har hæveadgang til.
Der er endvidere blevet indbetalt yderligere 50.000 kr. samt 25.000 kr. på denne konto. Beløbene vedrører ifølge faktureringsteksten to andre seminarer.
Skattecentrets afgørelse
Selskabets indkomst forhøjes med to gange 72.000 kr. samt to gange 18.000 kr. i moms, svarende til en samlet forhøjelse på 180.000 kr., vedrørende seminaret på G3. Det er lagt til grund, at begge betalinger udgør en indtægt for selskabet. Endvidere er de to beløb på henholdsvis 50.000 kr. og de 25.000 kr. ligeledes blevet betragtet som en yderligere indtægt for selskabet.
Det er ubestridt, at en faktura udstedt af selskabet ved en fejl ikke er medregnet. Angående den anden betaling har repræsentanten forklaret, at der er tale om betaling til B/G1. Det fremgår af den check, der er betalt med, at beløbet er betalt til A. Selskabets forklaring kan derfor ikke lægges til grund.
Angående de to betalinger på henholdsvis 50.000 kr. og 25.000 kr. er det lagt til grund, at de er betaling for ydelser leveret af selskabets eneanpartshaver. Der er herved særligt lagt vægt på den konto, beløbene er indbetalt på.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen angående seminar på G3 nedsættes til 90.000 kr., svarende til den faktura som selskabet har accepteret. Samt at forhøjelserne med henholdsvis 50.000 kr. og 25.000 kr. nedsættes til 0 kr. Som konsekvens heraf skal der ligeledes kun ske regulering med 18.000 kr. angående moms.
Seminaret på G3 er afholdt for G4. Der foreligger to betalinger vedrørende dette arrangement på 90.000 kr. Den ene faktura er den, der er accepteret af selskabet. Den yderligere betaling er sket direkte til G1 og skal derfor ikke påvirke selskabets indkomst.
De 25.000 kr. er indbetalt på Bs konto, og beløbet tilkommer ham. Skattecentrets begrundelse er indholdsløs og bevisbyrden for beskatning er ikke løftet.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.
De omhandlede beløb er henholdsvis indbetalt til en bankkonto som selskabets eneanpartshaver har haft fri hæveadgang til, og udbetalt på en check til eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren har forklaret, at dette skyldes et låneforhold. Endvidere har han oplyst, at beløbene er indtægtsført i G1. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for hverken låneforholdet, eller at beløbene er indtægtsført i G1.
Det må lægges til grund, at de omhandlede beløb er tilfaldet selskabet og ikke G1.
Skattecentrets afgørelse stadfæstes derfor vedrørende dette forhold.
..."
Forklaringer
Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af partsrepræsentant A, direktør DN (tidligere G2 Data A/S), direktør KL (tidligere G5), direktør MJ (tidligere G2 Data A/S) og B
Parternes synspunkter
H1 ApS har i et påstandsdokument som sine hovedanbringender anført følgende punkter, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:
"...
Indkomstårene 1997 og 1998
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at sagsøgte intet grundlag har for at tilsidesætte de faktureringer, som sagsøger er blevet faktureret for af G1 v/B. Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på følgende forhold:
- Samtlige faktureringer er sket på grundlag af den aftale, som sagsøger, H2 ApS, og B har indgået i forbindelse med honorering af udførte erhvervsseminarer, hvor B har leveret konsulentbistand til sagsøger.
- Faktureringerne fra B er i alle tilfælde en følge af det arbejde, han har udført, og som sagsøger har faktureret overfor sine kunder.
- Samtlige udstedte fakturaer er bogført, revideret og medtaget i sagsøgers årsregnskab, og samtlige fakturaer er betalt til sagsøger og B.
- Der foreligger dokumentation for, at Bs koncepter er indgået i udførelsen af konsulentopgaverne for kunderne, G6, forlaget G7, G5, G4, G8 og G2 Data A/S. Der er således intet grundlag for at tilsidesætte de omtvistede udgifter, som ikke er erhvervsmæssige og dermed ikke fradragsberettigede. Uden Bs indsats ville der ikke kunne faktureres noget beløb til kunden.
Indkomståret 1999
Reguleringen er en konsekvens af reguleringerne for 1997 og 1998, hvorfor følgerne af sagsøgers påstande for disse to år fører til, at Skatteforvaltningen er uberettiget til at tilbageføre et underskud på kr. 118.787.
..."
Skatteministeriet har vedrørende H1 ApS i et påstandsdokument som sine hovedanbringender anført følgende punkter, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:
"...
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at H1 ApS ikke har godtgjort, at de anførte udgifter til selskabets ene hovedanpartshaver, G1, vedrørte H1 ApS' erhvervsmæssige virksomhed, hvorfor udgifterne ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
Skatteydere kan fradrage driftsudgifter, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.
Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler H1 ApS, jf. f.eks. SKM2004.162.HR og SKM2007.445.HR, og der påhviler H1 ApS en skærpet bevisbyrde, da omstændighederne i forbindelse med betalingerne til de forskellige konti, herunder til As konto er usædvanlige, jf. bl.a. SKM2004.162.HR og UfR 1998, 898 H, da der er betydelige uregelmæssigheder i H1 ApS' bogførings- og regnskabsmæssige forhold, som selskabets hovedanpartshavere og direktører bærer ansvaret for, jf. bl.a. SKM2002.487.HR og UfR 1998, 1538 H, og da H1 ApS og G1 er interesseforbundne.
Denne skærpede bevisbyrde har H1 ApS ikke løftet. H1 ApS har således på intet tidspunkt godtgjort, at de afholdte udgifter er direkte knyttet til indkomsten i H1 ApS.
På baggrund af fakturaernes udformning med "bolle-å" i modtageradressen, en datering, der ikke ligner den engelske eller australske, en fakturering i danske kroner samt på baggrund af det faktum, at pengene bl.a. er blevet overført til forskellige danske og australske konti, herunder til en konto i Jyske Bank, som reelt var undergivet As rådighed, gøres det gældende, at fakturaerne ikke stammer fra en reel virksomhed i Australien, og at der er tale om fiktive fakturaer.
Samtidig er de omtvistede fakturaer fra G1 (bilag E) ikke udstedt af G1, men af A på vegne af debitor i form af H1 ApS, hvilket yderligere understøtter det forhold, at der er tale om fiktive faktureringer.
Hertil kommer, at hvis faktureringerne fra G1 til H1 ApS tages for pålydende, vil det indebære, at de af H1 ApS arrangerede kurser med A og B som foredragsholdere giver H1 ApS et underskud (negativt dækningsbidrag), jf. bilag D, afsnit 4B, side 2, 1. afsnit og side 5. Dette er også et meget usædvanligt forhold, og taler for, at faktureringerne fra G1 ikke er reelle.
Faktureringerne, der fremstår som udstedt af G1, har alene fundet sted for at få pengeoverførslerne til A og B til udadtil at fremstå som almindelige driftsudgifter i form af betaling for ekstern konsulentbistand, og ikke udlodning af udbytte til de to anpartshavere i H1 ApS, jf. bilag D, afsnit 4B, side 1, sidste afsnit.
De påståede betalinger for konsulentbistand mv. har derfor ikke en sådan forbindelse til driften i H1 ApS, at de er fradragsberettiget, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser i denne henseende.
H1 ApS har vedrørende hævningerne på 112-kontoen oplyst til skattemyndigheder, at der eksisterede et låneforhold mellem B og A, men der er ikke trods opfordring, fremlagt nogen låneaftale, hvilket kommer H1 ApS til skade. Der foreligger ingen dokumentation for den påståede låneaftale, og parts- og vidneforklaringer kan ikke erstatte den skriftlige dokumentation, som er efterspurgt under skriftsvekslingen.
H1 ApS har endvidere i stævningen, side 2, anført, at A og B aftalte, at de kurser, som blev gennemført for diverse kunder, skulle faktureres af H1 ApS, når B og A bidrog til kurserne med koncepter, know how og fremlæggelse m.v. De to hovedanpartshavere i H1 ApS i form af H2 ApS og G1 skulle herefter fakturere de ydelser til H1 ApS, som de hver især leverede. H1 ApS har trods opfordring ikke fremlagt nogen skriftlig aftale til dokumentation for en sådan aftale, hvilket kommer H1 ApS til skade.
Hertil kommer, at selv hvis en sådan aftale eventuelt måtte være mundtligt indgået, forklarer dette på ingen måde, hvorfor de af G1 fakturerede beløb skulle indsættes på forskellige konti, og det forklarer heller ikke, hvorfor nogle af de af G1 fakturerede beløb er tilfaldet A via 112-kontoen.
H1 ApS har fremlagt en erklæring fra B dateret den 19. juni 2008 (bilag 2), men eftersom erklæringen er udarbejdet efterfølgende og alene med henblik på denne retssag, har den alene begrænset bevismæssig værdi. Den manglende besvarelse af de fremsatte opfordringer skal derfor tillægges processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Parts- og vidneforklaringer kan ikke erstatte den skriftlige dokumentation, som er efterspurgt under skriftvekslingen.
Det skal samtidig bemærkes, at SKAT allerede ved brev af 28. september 2005 (bilag B, side 6-7) opfordrede H1 ApS til at foranledige, at B - i stedet for at afgive vidneudsagn - fremlagde årsregnskaber og kontoudskrifter for G1. Det forhold, at H1 ApS (som interesseforbunden med G1) ikke har fremlagt den efterspurgte dokumentation, kommer ligeledes H1 ApS til skade ved bevisbyrdevurderingen.
2. Vedrørende fradrag for beløbet kr. 8.620,-
Vedrørende beløbet på kr. 8.620,- har skattemyndighederne lagt vægt på, at dette beløb blev overført til en konto i Australien ..., som reelt tilhørte A og ikke B, jf. bilag D, afsnit 4B, side 7, 2. afsnit samt bilag M, side 4.
Som dokumentation for, at det var B og ikke A, der disponerede over den af A oprettede australske konto ... har H1 ApS fremlagt en e-mail dateret den 23. august 1997 til H1XX.com (H1 ApS) (bilag 3). Af mailen fremgår, at et beløb på $2500 skal sendes til "your account". Den fremlagte mail understøtter derfor skattemyndighedernes opfattelse af, at kontoen i Australien tilhørte A og ikke B.
Det gøres gældende, at H1 ApS med den fremlagte e-mail (bilag 3) ikke har godtgjort, at udgiften i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i H1 ApS, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Der er ikke tale om en fradragsberettiget driftsudgift, men en udlodning fra H1 ApS til A, og derfor har H1 ApS ikke opnået fradrag for dette beløb, jf bilag D, afsnit 4A, side 7 og bilag M, side 4.
3. Vedrørende den ikke-bogførte faktura - kr. 50.000,-
Beløbet på kr. 50.000,- har skattemyndighederne anset som yderligere indkomst for H1 ApS, jf. bilag P og bilag D, afsnit 4B, side 7.
Det fremgår af bilag D, afsnit 4B, side 6, at H1 ApS ved faktura 980005 den 28. september 1998 har faktureret G2 International A/S kr. 107.500,- vedrørende en Irlandstur for 6 personer, jf. også bilag O.
Der udarbejdes efterfølgende en yderligere faktura på kr. 50.000,- til G2 Development A/S fra G1 den 8. december 1998 vedrørende "follwup one-to-one's from seminar in Ireland", jf. bilag P. Denne faktura gik derfor helt uden om H1 ApS, til trods for, at aftalen om afholdelse af seminar i Irland må antages oprindeligt at være blevet indgået mellem H1 ApS og G2 International A/S (G2 Development A/S), jf. bilag O. Beløbet på kr. 50.000,- blev også efterfølgende overført til 112-kontoen, jf. bilag Q, som reelt tilhørte A, jf. det oven for anførte.
Da aftalen om afholdelse af seminar i Irland oprindeligt blev indgået mellem G2 International A/S, og da H1 ApS tidligere havde faktureret G2 International A/S for afholdelse af dette seminar med kr. 107.500,-, gøres det gældende, at H1 ApS og ikke G1 er rette indkomstmodtager for så vidt angår den ikke-bogførte faktura på kr. 50.000,- vedrørende "Followup one-to-one's from seminar in Ireland", jf. statsskattelovens § 4.
Det forhold, at beløbet er blevet indsat på den danske bankkonto (112-kontoen), som reelt tilhørte A understøtter, at der efterfølgende er sket en udlodning fra H1 ApS, hvori H2 ApS - og dermed A - var hovedanpartshaver.
Det er ikke dokumenteret, at As hæveadgang til 112-kontoen skyldtes et låneforhold mellem A og B, og det er heller ikke dokumenteret, at de pågældende beløb er blevet indtægtsført hos G1 v/B.
Det gøres derfor gældende, at beløbet er tilgået H1 ApS, jf. statsskattelovens § 4 og herefter udloddet til selskabets hovedanpartshaver (A), jf. ligningslovens § 16A. H1 ApS er således skattepligtig af den pågældende indtægt, og der er dermed heller ikke grundlag for at tilsidesætte den af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelse i denne henseende.
..."
H2 ApS har i et påstandsdokument som sine hovedanbringender anført følgende punkter, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:
"Til støtte for den nedlagte påstand om fradrag for royaltybetalingerne til G1 v/B gøres det gældende, at det af sagsøger udførte arbejde er baseret på anvendelsen af Bs koncepter og knowhow, og at royaltybetalingen herfor er en fradragsberettiget driftsomkostning.
Dette understøttes af, at B har udviklet de anvendte koncepter og er indehaver af de immaterielle rettigheder hertil. Sagsøger har gjort brug heraf og skal betale herfor i henhold til en indgået royaltyaftale. Der er udstedt fakturaer for royaltyen og sagsøgers betaling herfor er sket ved overførsel til Bs konti i Jyske Bank.
Det bestrides, at det forhold, at A har bistået B ved udstedelsen af fakturaerne, fører til, at royaltybetalingerne ikke anses for at have en sådan forbindelse til sagsøgers drift, at de er fradragsberettigede.
Endvidere bestrides det, at As lånemellemværende med B skal påvirke den skatteretlige kvalifikation af fakturaerne, når det løbende er bogført, skatteangivet og rentetilskrivninger er foretaget i As regnskaber. Det er endvidere indgået i As privatforbrugsopgørelse, som er afleveret til SKAT.
Hvad angår Skatteforvaltningens forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 3 fakturaer gøres det gældende, at der ikke er tale om "ikke-bogførte fakturaer", men derimod om fakturaer for konsulentarbejde udført og faktureret af B direkte over for kunderne G4 og G2 International A/S. Fakturaerne repræsenterer ikke arbejde, som sagsøger har udført eller i øvrigt har været berettiget til at opkræve honorar for. Det bestrides således, at sagsøger er rette indkomstmodtager for disse beløb."
Skatteministeriet har vedrørende H2 ApS i et påstandsdokument som sine hovedanbringender anført følgende punkter, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:
"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at H2 ApS ikke har godtgjort, at de anførte udgifter til G1 vedrørte H2 ApS' erhvervsmæssige virksomhed, hvorfor udgifterne ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
Skatteydere kan fradrage driftsudgifter, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.
Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler H2 ApS, jf. f.eks. SKM2004.162.HR og SKM2007.445.HR, og der påhviler H2 ApS en skærpet bevisbyrde, da omstændighederne i forbindelse med betalingerne til 112-kontoen er usædvanlige, jf. bl.a. SKM2004.162.HR og UfR 1998, 898 H, da der er betydelige uregelmæssigheder i H2 ApS' bogførings- og regnskabsmæssige forhold, som A som direktør og eneanpartshaver bærer ansvaret for, jf. bl.a. SKM2002.487.HR og UfR 1998, 1538 H, og da H2 ApS må anses for interesseforbunden med G1.
Denne skærpede bevisbyrde har H2 ApS ikke løftet. H2 ApS har således på intet tidspunkt godtgjort, at de afholdte udgifter er direkte knyttet til indkomsten i H2 ApS.
På baggrund af fakturaernes udformning med "bolle-å" i modtageradressen, en datering, der ikke ligner den engelske eller australske, en fakturering i danske kroner samt på baggrund af det faktum, at pengene bl.a. er blevet overført til en dansk konto, som reelt var undergivet As rådighed, gøres det gældende, at fakturaerne ikke stammer fra en reel virksomhed i Australien, og at der er tale om fiktive fakturaer.
Samtidig er de omtvistede fakturaer fra G1 (bilag E) ikke udstedt af G1, men af A på vegne af debitor i form af H2 ApS, hvilket yderligere understøtter det forhold, at der er tale om fiktive faktureringer.
Faktureringerne, der fremstår som udstedt af G1, har alene fundet sted for at få pengeoverførslerne til A til udadtil at fremstå som almindelige driftsudgifter i form af betaling for ekstern konsulentbistand, og ikke udlodning af udbytte til eneanpartshaven i H2 ApS, jf. bilag D, afsnit 4A, side 1, 6. afsnit.
De påståede betalinger for royalty mv. har derfor ikke en sådan forbindelse til driften i H2 ApS, at de er fradragsberettiget, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser i denne henseende.
H2 ApS har vedrørende hævningerne på 112-kontoen oplyst til skattemyndigheder, at der eksisterede et låneforhold mellem B og A, men der er ikke trods opfordring fremlagt nogen låneaftale, hvilket kommer H2 ApS til skade. Der er heller ikke i øvrigt fremlagt nogen dokumentation, herunder regnskaber eller privatforbrugsopgørelse, til støtte for den påståede låneaftale, og parts- og vidneforklaringer kan ikke erstatte den skriftlige dokumentation, som er efterspurgt under skriftsvekslingen.
H2 ApS har endvidere oplyst, at A B ved hvert kalenderårs udgang fastlagde omfanget af H2 ApS' anvendelse af Bs principper, jf. påstandsdokumentet side 1, 4. afsnit. H2 ApS har trods opfordring ikke fremlagt nogen skriftlig aftale til dokumentation herfor, hvilket kommer H2 ApS til skade. Det er heller ikke trods opfordring dokumenteret, hvordan royaltyprocenten blev fastsat og om dette skete ud fra sædvanlige markedsvilkår. Dette forhold kommer også H2 ApS til skade ved bevisbyrdevurderingen.
Hertil kommer endvidere, at selv hvis en sådan aftale eventuelt måtte være mundtligt indgået, forklarer dette på ingen måde, hvorfor de af G1 fakturerede beløb skulle indsættes på en konto (112-kontoen), som reelt var undergivet As rådighed.
H2 ApS har fremlagt en erklæring fra B dateret den 19. juni 2008 (bilag 2), men eftersom erklæringen er udarbejdet efterfølgende og alene med henblik på denne retssag, har den alene begrænset bevismæssig værdi. Den manglende besvarelse af de fremsatte opfordringer skal derfor tillægges processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Parts- og vidneforklaringer kan ikke erstatte den skriftlige dokumentation, som er efterspurgt under skriftvekslingen.
Det skal samtidig bemærkes, at SKAT allerede ved brev af 28. september 2005 (bilag B, side 9, 6. afsnit) opfordrede H2 ApS til at foranledige, at B - i stedet for at afgive vidneudsagn - fremlagde årsregnskaber og kontoudskrifter for G1. Det forhold, at H2 ApS (som interesseforbunden med G1) ikke har fremlagt den efterspurgte dokumentation, kommer ligeledes H2 ApS til skade ved bevisbyrdevurderingen.
1. Vedrørende de ikke-bogførte fakturaer
Det kan konstateres ud fra de af skattemyndighederne foretagne undersøgelser, at den ene betaling på kr. 90.000,- er blevet indsat på 112-kontoen den 17. august 1998 med teksten "Ref. ... G3", jf. bilag K, afsnit 5 B og bilag H, side 4.
Den anden betaling på kr. 90.000,- er ligeledes blevet indsat på 112-kontoen den 21. december 1998 med teksten "Cheque deposit", jf. bilag K, afsnit 5 B og bilag H, side 5. Det fremgår af den fremlagte check-kopi (bilag L), at checken var udstedt til eneanpartshaveren i H2 ApS, A. Begge beløb er således blevet indsat på 112-kontoen, som A rådede over.
Vedrørende seminaret på G3 har H2 ApS i klagen til Landsskatteretten anført, at der i alt er blevet faktureret kr. 180.000,- i honorar. Den ene faktura på kr. 90.000,- har H2 ApS anerkendt. For så vidt angår den anden betaling på kr. 90.000,- anføres det, at betaling er sket direkte til G1 v/B, hvorfor denne ikke skal medgå i H2 ApS' indkomst (bilag 1, side 7, sidste afsnit).
De ikke-bogførte og ikke-indtægtsførte beløb på henholdsvis kr. 50.000,- vedrørende seminar i Irland og kr. 25.000,- vedrørende et unavngivet seminar er ligeledes blevet indsat på 112-kontoen (bilag H, side 5 og 10) henholdsvis den 30. december 1998 og den 16. december 1999, jf. også bilag K, afsnit 5 D og afsnit 5 F.
Det gøres overordnet gældende, at H2 ApS er rette indkomstmodtager for så vidt angår de ikke-bogførte og ikke-selvangivne betalinger på henholdsvis kr. 90.000,-, kr. 50.000,- og kr. 25.000,-, jf. statsskattelovens § 4.
De omtvistede beløb er alle blevet indbetalt på den danske bankkonto (112-kontoen), som reelt tilhørte eneanpartshaveren i H2 ApS, A. Der er herved sket en udlodning fra H2 ApS til A.
Til støtte for, at H2 ApS er rette indkomstmodtager gøres det endvidere gældende, at H2 ApS har anerkendt at være skattepligtig af det ene beløb på kr. 90.000,- vedrørende seminaret på G3. Da forholdene vedrørende denne betaling ikke adskiller sig fra de øvrige betalinger, foreligger der herved en formodning for, at de øvrige ikke-bogførte og ikke-selvangivne beløb på henholdsvis kr. 90.000,-, kr. 50.000,- og kr. 25.000,- også er tilgået H2 ApS.
Det oven for anførte vedrørende den manglende besvarelse af de fremsatte opfordringer skal også i denne henseende tillægges processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Det er således ikke dokumenteret, at As hæveadgang til 112-kontoen skyldtes et låneforhold mellem A og B, og det er ikke dokumenteret, at de pågældende beløb er blevet indtægtsført hos G1 v/B.
Det gøres derfor gældende, at beløbene er tilgået H2 ApS, jf. statsskattelovens § 4 og herefter udloddet til selskabets eneanpartshaver (A), jf. ligningslovens § 16A. H2 ApS er således skattepligtig af de pågældende indtægter, og der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser i denne henseende."
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger til grund, at allerede før A og B i 1996 indledte et forretningsmæssigt samarbejde, var der et nært og varmt venskab dem imellem. Venskabet kom bl.a. til udtryk ved, at A og B ikke fandt det nødvendigt med skriftlige aftaler, og at B, når han var i Danmark, boede privat hos A. Venskabet mellem A og B er stadig eksisterende.
Til brug for det forretningsmæssige samarbejde blev der stiftet to selskaber. H1XX International ApS, der nu efter navneændringer til H1 ApS, er identisk med sagsøger i den første sag mod Skatteministeriet, og H2X Consulting ApS, der nu efter navneændring til H2 ApS, er identisk med sagsøger i den anden sag mod Skatteministeriet. A var eneanpartshaver og direktør i H2X Consulting ApS og anpartskapitalen i H1XX International ApS blev ejet af H2X Consulting ApS med halvdelen og af B via hans personligt drevne australske firma G1 med den anden halvdel. Både A og B blev ansat som direktører i H1XX International ApS.
I Jyske Bank blev der oprettet tre konti registreret i Bs navn men med forsendelsesadresse til A. A havde fuldmagt til de tre konti samt fuld hæveadgang med tilhørende Dankort til den ene konto, "112-kontoen", hvorpå han løbende foretog hævninger til privatforbrug. Yderligere blev der i Australien oprettet en konto i As navn, hvortil B havde fuldmagt.
Endelig var det et led i parternes samarbejde, at A var i besiddelse af uudfyldte fakturaer med angivelse af navn og adresse for Bs personligt drevne australske firma G1, og det er ubestridt, at alle fakturaer, der fremstår som udstedt af G1, er udfærdiget i Danmark af A.
Henset til det nære venskab mellem A og B sammenholdt med den ovenfor beskrevne måde hvorpå de valgte at tilrettelægge et forretningsmæssigt samarbejde med sammenfaldende interesser ved fælles ejerskab til H1XX International ApS nu H1 ApS og betydelig adgang til sammenblanding af økonomier ved udstedelse af fuldmagter til konti oprettet i den andens navn og As adgang til udstedelse af fakturaer på vegne af Bs firma, finder retten, at der ved den skatteretlige bedømmelse af dispositioner mellem H1XX International ApS og H2X Consulting ApS på den ene side og det australske firma G1 International på den anden side må gælde regler om skærpet bevisbyrde som ved dispositioner foretaget mellem interesseforbundne parter.
Vedrørende H1 ApS, tidligere H1XX International ApS
Bevisbyrden for at de omtvistede 5 fakturaer udstedt af G1 til et samlet beløb på 509.462 kr. udgør fradragsberettigede driftsomkostninger i H1 ApS efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt H1 ApS, og bevisbyrden er som nævnt ovenfor skærpet. Det samme gælder det omtvistede beløb på 8.620 kr.
Ifølge H1 ApS vedrører de fem fakturerede beløb alle konsulentbistand leveret af B til H1 ApS. Der foreligger ikke anden dokumentation vedrørende en aftale om fakturering af den konsulentbistand, som fakturaerne efter det oplyste skulle angå, end forklaringerne fra A og B. De fakturerede beløb er indsat på - og i to tilfælde fordelt mellem - forskellige danske og australske konti, heriblandt "112-kontoen", som reelt var undergivet As rådighed, og hvorpå A løbende foretog hævninger til privatforbrug, og den australske konto, der tilhørte A. Der er ikke under sagen givet nogen rimelig forklaring på denne anvendelse af forskellige konti - og i to tilfælde også opsplitning på to konti - ved betaling af fakturerede beløb, der efter det oplyste alle vedrørte samme ydelse. Det er heller ikke dokumenteret, at midlerne er indtægtsført hos G1.
Retten tiltræder på denne baggrund, at skattemyndighederne ikke har anerkendt fradrag på 439.462 kr. for betaling af de 5 fakturaer.
Det omtvistede beløb på 8.620 kr. er indsat på As konto i Australien, og der er ingen dokumentation for, at det er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i H1 ApS.
Retten tiltræder derfor, at skattemyndighederne har nægtet fradrag for beløbet.
Vedrørende den omtvistede faktura på 50.000 kr., hvor skattemyndighederne har anset H1 ApS for at være rette indkomstmodtager, lægger retten til grund, at fakturaen vedrører betaling for en opfølgning på et seminar i Irland. Det er ubestridt, at den oprindelig aftale om afholdelse af et seminar i Irland blev indgået mellem G2 International A/S og H1 ApS. Der må herefter være en formodning for, at en aftale om en opfølgning på seminaret også er indgået mellem G2 International A/S og H1 ApS.
Hertil kommer, at den omtvistede faktura på 50.000 kr. blev indsat på "112-kontoen", som A reelt rådede over og løbende anvendte til privatforbrug. Der må på den baggrund være en formodning for, at det fakturerede beløb er tilgået H1 ApS, jf. statsskattelovens § 4 og herefter udloddet til anpartshaver i selskabet, A.
H1 ApS har ikke dokumenteret, at As hæveadgang til "112-kontoen" skyldtes et låneforhold, og det er heller ikke dokumenteret, at de 50.000 kr. er indtægtsført hos G1, der var anpartshaver i H1 ApS. H1 ApS har heller ikke på anden vis tilvejebragt sådanne oplysninger, at hverken formodningen for, at aftalen er indgået mellem G2 International A/S og H1 ApS eller formodningen for, at det fakturerede beløb er tilgået H1 ApS, kan tilsidesættes.
Retten tiltræder herefter, at skattemyndighederne har haft fornødent grundlag til at anse H1 ApS for rette indkomstmodtager og foretage de omtvistede forhøjelser af H1 ApS' skattepligtige indkomster.
Vedrørende H2 ApS
Bevisbyrden for, at de omtvistede tre fakturaer fra G1 vedrørende udgifter til betaling af royalty og "G8 Seminar incl. airfair" til et samlet beløb på 571.700 udgør fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt H2 ApS, og bevisbyrden er som nævnt ovenfor skærpet.
Der er ikke oprettet nogen skriftlige aftaler mellem G1 og H2 ApS om betaling af royalty, og der er ikke alene ved forklaringer fra A og B ført bevis for, at selskabet løbende skulle betale herfor. Hertil kommer, at det ikke ved fremlæggelse af årsregnskaber og kontoudtog for G1 er dokumenteret, at beløbene er tilgået G1. Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede driftsomkostninger, er derfor ikke løftet.
Retten tiltræder herefter, at skattemyndighederne ikke har anerkendt fradrag for de 3 fakturaer.
Vedrørende de omstridte honorarer for afholdte seminarer på henholdsvis 90.000 kr., 50.000 kr. og 25.000 kr. bemærkes, at henset til det nære venskab mellem A og B, og den måde hvorpå de valgte at tilrettelægge et forretningsmæssigt samarbejde, er alene forklaringer fra de to personer ikke tilstrækkelig dokumentation for, at As hæveadgang til "112-kontoen", der ubestridt løbende er anvendt af A til hævninger til privatforbrug, skyldtes et låneforhold mellem A og B. Det ændrer ikke herved, at beløbene er indgået i As privatforbrugsopgørelse, som er afleveret til SKAT.
A har anerkendt at være skattepligtig af et beløb på 90.000 kr., der indgik på "112-kontoen", og retten finder, at der må være en formodning for, at også for så vidt angår de tre omtvistede betalinger på henholdsvis 90.000 kr., 50.000 kr. og 25.000 kr., der på samme måde blev indsat på "112-kontoen", er der en formodning for, at H2 ApS er rette indkomstmodtager, jf. statsskattelovens § 4. H2 ApS har ikke tilvejebragt oplysninger, der kan tilsidesætte denne formodning.
Retten tiltræder derfor, at skattemyndighederne har haft fornødent grundlag til at foretage de omstvistede forhøjelser af H2 ApS's skattepligtige indkomster.
Ad sagsomkostninger
Skatteministeriet har haft udgifter til materialesamling med 939 kr., der henset til sagens udfald skal dækkes af sagsøgerne. Udgiften er indeholdt i de fastsatte sagsomkostninger med halvdelen eller 469,50 kr. til H1 ApS og den anden halvdel eller tilsvarende 469,50 kr. til H2 ApS.
Retten har i øvrigt ved fastsættelse af sagsomkostninger taget hensyn til sagernes værdi, at der har været tale om en normal forberedelse af sagerne, at sagerne er behandlet sammen, og at hovedforhandlingen har varet 1½ retsdag.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
Inden 14 dage skal sagsøger, H1 ApS, betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 40.000 kr.
Inden samme frist skal sagsøger, H2 ApS, betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 40.000 kr.