Dato for udgivelse
22 feb 2024 14:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 dec 2023 10:06
SKM-nummer
SKM2024.95.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-22851/2022-GLO
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser + Fradrag
Emneord
Moms, faktura, fritagelse, underleverandør
Resumé

Sagen angik, om sagsøgeren havde ret til fradrag for købsmoms i 2018 og 2019 i henhold til 26 fakturaer udstedt af otte hævdede underleverandører, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem sagsøgeren og de otte underleverandører, hvorfor kravet til styrken af sagsøgerens bevis for, at de otte virksomheder reelt havde leveret ydelser som underleverandører, var skærpet. Retten lagde særlig vægt på en række forskellige forhold og fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af de otte virksomheder som underleverandører.

Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens personale havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt.

Endelig fandt retten, at der var sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med oplysningen af sagen ved skattemyndighederne, men at disse fejl ikke var konkret væsentlige og derfor ikke kunne føre til afgørelsernes ugyldighed.  

Reference(r)

Momslovens § 37

Opkrævningslovens § 5

Kildeskattelovens § 69

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2024-1, A.B.3.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, D.A.11.1.7 

Henvisning

Den juridiske vejledning, A.B.5.2

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-2, afsnit A.D.5.2.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatteretten, j.nr. 20-0096822 & 20-0096775, Førstnævnte ej offentliggjort, sidstnævnte offentliggjort

Appelliste

Parter

H1

(advokat Kasper Kelm Demant)

mod

Skatteministeriet

(advokat Robert ST Andersen

v/ advokatfuldmægtig Mathilde Wiberg)

Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Diane Svanholm Kvist.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 16. juni 2022.  

Sagen er en prøvelse af to afgørelser fra Landsskatteretten og angår nærmere, hvorvidt Landsskatteretten med rette har haft grundlag for henholdsvis at nægte H1 momsfradrag og at opkræve H1 A-skat og AM-bidrag i den i sagen omhandlede periode. Sagen angår endvidere spørgsmål om ugyldighed som følge af sagsbehandlingsmangler og i givet fald ugyldighedsvirkningen.

Sagsøgeren, H1, har principalt nedlagt påstand om, at H1’s momstilsvar for perioden første halvår 2018 nedsættes med kr. 110.200, andet halvår 2018 nedsættes med kr. 290.029, første halvår 2019 nedsættes med kr. 287.299 og at H1’s tilsvar af A-skat og AM-bidrag for perioden fra den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 nedsættes med kr. 1.611.566.

Subsidiært har H1 nedlagt påstand om, at H1’s momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2019 samt A-skat og AM-bidrag for perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.  

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 24. september 2020 H1’s momstilsvar for perioden fra den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019, idet Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms, der var anført på en række fakturaer fra otte nærmere angivne underleverandører, ligesom Skattestyrelsen forhøjede H1’s A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for den samme periode.  

De otte virksomheder og omtvistede fakturaer er følgende:

•      G1-virksomhed (CVR.nr...11):

tre fakturaer for et beløb på i alt inkl. moms 551.000 kr.,  heraf nægtet momsfradrag for 110.200 kr.  og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 258.308 kr.

•      G2-virksomhed (CVR.nr...12):

tre fakturaer for et beløb på i alt inkl. moms 799.750 kr., heraf nægtet momsfradrag for 159.950 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 374.922 kr.

•      G3-virksomhed (CVR.nr...13):

én faktura for et beløb på i alt inkl. moms 250.000 kr.,  heraf nægtet momsfradrag for 50.000 kr.  og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 117.200 kr.

•      G4-virksomhed (CVR.nr...14):

én faktura for et beløb på i alt inkl. moms 250.000 kr.,  heraf nægtet momsfradrag for 50.000 kr.  og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 117.200 kr.

•      G5-virksomhed (CVR.nr...15):

én faktura for et beløb på i alt inkl. moms 125.100 kr.,  heraf nægtet momsfradrag for 25.020 kr.  og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 58.646 kr.

•      G6-virksomhed (CVR.nr...16):

13 fakturaer og én kreditnota for et beløb i 2018 på i alt inkl. moms 150.398,13 kr.,  heraf nægtet momsfradrag for 30.079 kr.  og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 70.506 kr.

samt én kreditnota for et beløb i 2019 på i alt inkl. moms -1.105 kr., heraf nægtet momsfradrag for -221 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for -518 kr.

•      G7-virksomhed (CVR.nr...17):

tre fakturaer for et beløb på i alt inkl. moms 937.500 kr.,  heraf nægtet momsfradrag for 187.500 kr.  og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 439.800 kr.

•      G8-virksomhed  (CVR.nr...18):

én faktura for et beløb på i alt inkl. moms 375.000 kr.,  heraf nægtet momsfradrag for 75.000 kr.  og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 175.800 kr.

Landsskatteretten stadfæstede ved to afgørelser af 22. april 2022 i sin helhed Skattestyrelsens afgørelse.  

Af Landsskatterettens afgørelse af 22. april 2022 om nægtelse af fradrag for købsmoms fremgår således bl.a. følgende:

Afgørelse fra Landsskatteretten

22. april 2022

Sagsnr. 20-0096822

I afgørelsen har deltaget: Anders Vangsø Mortensen, Henrik Estrup og Karin Bøgh Pedersen

Klager: H1

Klage over: Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020

Cvr-nr.: CVR.nr...19

Klages skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 687.528 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Møde mv.

Der er afholdt møde mellem selskabets repræsentant, selskabets direktør og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021.

Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 1, anmodet om retsmøde. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag.

Faktiske oplysninger

H1, herefter selskabet, blev registreret den 19. december 2012 under branchekoden (red.branchekode.nr1.fjernet) "Anden (red.branchebetegnelse.nr1.fjernet)" med et formål om at drive handel med elektronisk marketing til firmaer, samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har efterfølgende ændret branchekoden til (red.branchekode.nr2.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr2.fjernet)". Fra den 24. januar 2016 er selskabets formål at drive (red.branchebetegnelse.nr2.fjernet) samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet blev stiftet af G9-virksomhed, hvor IK tiltrådte direktionen. IK trådte ud af direktionen den 1. oktober 2013 og afdelingsleder IL tiltrådte samme dato. Den 28. november 2014 udtrådte IL, og IK tiltrådte samme dato. Direktionen består af IK, herefter direktøren.

Selskabet har i 1.-4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 haft mellem 20-49 medarbejdere.

Selskabet var momsregistreret fra stiftelsesdatoen.

Af selskabets balancer fremgår, at selskabet har haft en omsætning på 50.452.392,75 kr. i 2018 og for perioden den 1. januar 2019 til den 27. maj 2019 har haft en omsætning på 16.369.084,51 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af en række af selskabets underleverandører fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 687.528 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 i perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for nedenstående fakturaer og kreditnotaer for udgifter til fremmed arbejde fra de angivne underleverandører.

De omtalte fakturaer og kreditnotaer udgør følgende:

(red.skema.nr1.fjernet) 

(red.skema.nr2.fjernet) 

(red.skema.nr3.fjernet) 

(red.skema.nr4.fjernet) 

(red.skema.nr5.fjernet) 

(red.skema.nr6.fjernet) 

(red.skema.nr7.fjernet) 

(red.skema.nr8.fjernet) 

*(red.kreditnota.nr1.fjernet) er modregnet fakturanr. (red.fakturanr.nr1.fjernet) , hvorfor fakturaen er betalt med i alt 15.312,50 kr. ved bankoverførsel via selskabets konto i F1-bank den 12. oktober 2018.

**Kreditnota nr. (red.kreditnota.nr2.fjernet)  fra 2019 er udspil af fakturanr. (red.faktura.nr2.fjernet) fra 2018. Skattestyrelsen har medtaget kreditnotaen i opgørelsen for indkomståret 2019.

Fakturanr. (red.fakturanr.nr3.fjernet) er betalt ved bankoverførsel via selskabets konto i F1-bank ad flere omgange og med kreditering. Fakturaen betales delvist den 10. januar 2019 med i alt 6.250 kr. Den 11. januar 2019 har G10-virksomhed krediteret 1.105 kr. for fakturanr. (red.faktura.nr4.fjernet) , men idet fakturanr. (red.faktura.nr4.fjernet)  er betalt på daværende tidspunkt, sker der modregning af fakturanr. (red.faktura.nr4.fjernet)  i selskabets betaling af fakturanr. (red.fakturanr.nr3.fjernet)  og fakturanr. (red.kreditnota.nr2.fjernet)  udstedes efterfølgende. Den 16. januar 2019 betales det resterende beløb af fakturaen på 11.395 kr.

De øvrige fakturaer er betalt ved bankoverførsel til underleverandørerne via selskabets konti i F1-bank og F2-bank.

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen af den 18. november 2020 fremsendt tre øvrige fakturaer fra G6-virksomhed udstedt til selskabet i 2018. De omtalte fakturaer udgør som følgende:

(red.skema.nr9.fjernet) 

(red.skema.nr10.fjernet) 

Skattestyrelsen har ikke medregnet fakturanr. (red.faktura.nr5.fjernet) , (red.faktura.nr6.fjernet) og (red.faktura.nr6.fjernet) fra G6-virksomhed i deres opgørelse for indkomståret 2018.

Fakturanr. (red.faktura.nr5.fjernet) , (red.faktura.nr6.fjernet)    og (red.faktura.nr7.fjernet)    fra G6-virksomhed er ikke bogført på selskabets konto (red.kontonr.nr1.fjernet) for indkomståret 2018, og fakturaerne er ikke eksisterende på selskabs bankkonti i F1-bank eller F2-bank.

For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende:

G1-virksomhed, CVR.NR.....11, herefter omtalt G1-virksomhed, blev stiftet den (red.dato.nr1.fjernet). G1-virksomhed er indtil den 28. februar 2018 registreret under branchekoden (red.branchekode.nr3.fjernet) "(red.branchekode.nr3.fjernet)". Herefter er G1-virksomhed registreret under branchekoden (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)", samt bibranchekoderne (red.branchekode.nr5.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr4.fjernet)" og (red.branchekode.nr6.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr5.fjernet)". Til og med den 15. marts 2018 har G1-virksomhed haft til formål at drive virksomhed indenfor fremstilling og salg af (red.branchebetegnelse.nr6.fjernet), samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Derefter har G1-virksomhed til formål at tilbyde (red.branchebetegnelse.nr7.fjernet) og hermed forbundet virksomhed. G1-virksomhed er den 3. november 2020 opløst efter konkurs.

G1-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G1-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) fremlagt aftale om Y1-område, billeder af byggemateriale og projektregnskab for Y1-område. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr9.fjernet) er fremlagt tilbud fra selskabet til selskabets kunde, G11-virksomhed, under emnet "(red.faktura.tekst.nr1.fjernet)", billede af rytterlys, billeder af demonterede rytterlys og fakturering fra selskabet og projektregnskab. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr10.fjernet) er fremlagt projektbilleder og projektregnskab for projekt (red.skole.nr1.fjernet). Derudover har selskabet fremlagt e-mailadresse på G1-virksomhed og uddybende beskrivelse på byggesagen Y1-område og dertilhørende projektregnskab.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G1-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G1-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G2-virksomhed, CVR.nr...20, herefter omtalt G2-virksomhed, blev stiftet den 15. november 2017. G2-virksomhed er indtil den 6. maj 2018 registreret under branchekoden (red.branchekode.nr7.fjernet). Herefter er G2-virksomhed registreret under branchekoden (red.branchekode.nr8.fjernet)" og bibranchekoden (red.branchekode.nr9.fjernet) ".

G2-virksomhed har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G2-virksomhed er den 4. marts 2021 opløst efter konkurs.

G2-virksomhed har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 2-4 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 med 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har G2-virksomhed ikke været registeret med ansatte.

G2-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr11.fjernet) fremlagt fakturaer til Y2-kommune. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr12.fjernet) er fremlagt tilbud på projekt om Y3-område, billeder fra projektet og projektregnskab. Der er ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr30.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G2-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G2-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G3-virksomhed, CVR.NR.....13, herefter omtalt G3-virksomhed, blev stiftet den 5. juli 2018. G3-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr10.fjernet) og bibranchekoden (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)". G3-virksomhed har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G3-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 29. december 2020.

G3-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G3-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr31.fjernet) fremlagt proces-fotodokumentation, entrepriseaftale, projektregnskab og årsag til tab på projektet for opførelse af en bygning for G12-virksomhedi Y12-virksomhed.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G3-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G3-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G4-virksomhed, CVR.NR.....14, herefter omtalt G4-virksomhed, blev stiftet den 22. november 2016. G4-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr11.fjernet)" og har til formål at drive bygningssnedkerivirksomhed, samt beslægtede aktiviteter. G4-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 7. maj 2019.

G4-virksomhed har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har G4-virksomhed ikke været registreret med ansatte.

G4-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har fremlagt e-mailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos G4-virksomhed.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr13.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G4-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G4-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G5-virksomhed, CVR.NR.....15, herefter omtalt G5-virksomhed, blev stiftet den 11. oktober 2018. G5-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)" og har til formål at drive virksomhed indenfor (red.branchebeskrivelse.nr1.fjernet). G5-virksomhed er den 24. juni 2021 opløst efter konkurs.

G5-virksomhed har ikke været registreret med ansatte i 1.-3. kvartal 2018. G5-virksomhed har i 4. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 1. kvartal 2019 med 1 medarbejder.

G5-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr14.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G5-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G5-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G6-virksomhed, CVR.NR.....16, herefter omtalt G10-virksomhed, er en enkeltmandsvirksomhed, som blev stiftet den 5. juni 2018. G10-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr11.fjernet) og bibranchekoderne  (red.branchekode.nr12.fjernet), (red.branchekode.nr13.fjernet) og (red.branchekode.nr14.fjernet). G10-virksomhed er den 27. februar 2019 ophørt.

G10-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G10-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr15.fjernet) fremlagt sms-korrespondance og projektregnskab angående Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr16.fjernet) og (red.fakturanr.nr17.fjernet) er fremlagt til projektregnskab for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr18.fjernet) er fremlagt projektregnskab og faktura for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr19.fjernet), (red.fakturanr.nr20.fjernet) og (red.fakturanr.nr21.fjernet) er fremlagt projektregnskab og aftale med kunden for projekt (red.skole.nr2.fjernet). Til fakturanr. (red.fakturanr.nr22.fjernet) er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for Y4-adresse. Til (red.fakturanr.nr23.fjernet) er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) er fremlagt projekt og projektregnskab for Y5-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr24.fjernet) er fremlagt Til fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) er fremlagt korrespondance med hotel. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) er fremlagt projektregnskab for Y4-adresse og sms-korrespondance herom.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G10-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G10-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G7-virksomhed, CVR.NR.....17, herefter omtalt G7-virksomhed, blev stiftet den 3. september 2014. G7-virksomhed blev den 27. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab, hvorved G7-virksomhed skiftede navn fra G7-virksomhed til G7-virksomhed. G7-virksomhed er registreret med branchekoden (red.branchekode.nr8.fjernet)", samt bibranchekoderne (red.branchekode.nr11.fjernet), (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)" og (red.branchekode.nr15.fjernet). G7-virksomhed har til formål at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G7-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 23. september 2019.

G7-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G7-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr27.fjernet) fremlagt projektregnskab for Y6-adresse. Til fakturanr.

(red.fakturanr.nr32.fjernet) er fremlagt aftale og projektregnskab om Y1-område. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr28.fjernet) er fremlagt proces-fotodokumentation og dertilhørende mail, samt projektregnskab for projekt (red.projektbetegnelse.nr1.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G7-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet G7-virksomhed. Det er beskrevet, at G7-virksomhed havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G7-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G8-virksomhed, binavn G8-virksomheds, CVR.NR.....18, herefter omtalt

G8-virksomhed, blev stiftet den 11. december 2018. G8-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr16.fjernet). Indtil den 6. januar 2019 har G8-virksomhed haft til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Herefter er formålet med G8-virksomhed "at drive virksomhed med handel & service og udlejning af mandskab & anlægsmaskiner, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed". G8-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 20. april 2020.

G8-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G8-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr29.fjernet) fremlagt faktura, korrespondance og billeder for projekt på (red.skole.nr3.fjernet), samt projektregnskab for projekt service 2019. Derudover har selskabet fremlagt emailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos G8-virksomhed.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G8-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G8-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 687.528 kr. og nægtet fradrag for købsmoms for indkomstårene 2018 og 2019 i perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

"(…)

Årsag til sagens opstart

I forbindelse med Skattestyrelsens andre kontrolopgaver på momsregistrerede virksomheder er der modtaget en række fakturaer, hvoraf fremgår H1 har købt underleverandørydelser der giver anledning til at starte sagen den 27. maj 2019. Underleverandørydelserne vedrører køb af arbejdskraft.

(…)

Sagsforløb - historik

Skattestyrelsen (daværende SKAT) undersøgte første gang H1 for brug af underleverandører jf. daværende SKATs brev fra den 20. april 2015 for 2014 og 1. kvartal 2015. Her bliver H1 bedt om at indlevere følgende:

• Fakturaer vedrørende alle underleverandører i perioden, vedlagt kontaktoplysninger til kontaktpersoner, samt underliggende bilag (timesedler samt korrespondance mm.) • Dokumentation for gennemførte kontroller af selskabets egne underleverandører (due dilligence) i form af tjek af f.eks. momsregistrering og arbejdsgiverregistrering, tjek af leverandørens regnskaber og budgetter, tjek af underleverandørens ansatte (bl.a. skattekort, lønsedler mm.) osv.

SKAT modtager enkelte underleverandørkontrakter, men ellers ikke hverken timesedler eller anden form for materiale der dokumenterer gennemført due diligence (dvs. gennemførte undersøgelser af underleverandøren).

Sagen sluttes med en henlæggelse og en udlevering af SKATs 10 råd (sendt den 20. maj 2015) der er en samling af tiltag SKAT opfordrer til at implementere for at imødegå momskrav som følge af manglende undersøgelse af underleverandørerne (due diligence).

SKAT retter senere henvendelse til H1 i forbindelse med en anden undersøgelse af en konkret underleverandører, hvor daværende SKAT den 6. september 2017 afholder møde med direktør IK.

(…)

1.  Moms

1.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har i et brev fra den 27. maj 2019 bedt H1 om følgende oplysninger:

•  Edb- Saldobalancer pr. 31.12.2017 og 31.12.2018, samt pr. d.d. for 2019

•  Udskrift konto for fremmed arbejde / underleverandører 2017 og 2018 samt indtil d.d.

2019

•  Ét udvalgt fakturaeksempel pr. underleverandør i alle ovennævnte perioder

•  Relevant materiale som dokumenterer udført due diligence for hver enkelt underleverandør, herunder ønskes oplyst i hvilken udstrækning underbilag / støtte bilag anvendes til hver enkelt faktura.

Skattestyrelsen bliver sidenhen pr. telefon kontaktet af en medarbejder hos H1 (II) den 18. juni 2019 som oplyser følgende:

"II oplyser angående due diligence, at de foretager opslag i virk.dk og også momsregistreringer på skat.dk - men ikke har gjort det konsekvent. De har ingen dokumentation på dette.

II oplyser i øvrigt, at alle aftaler og løbende drøftelser med underleverandører foregår mundtligt og at der heller ingen dokumentation foreligger vedrørende dette."

Skattestyrelsen får efter aftale tilsendt kreditorkonto og udskrifter af konto for fremmed arbejde (underleverandører). Det bliver aftalt, at disse gennemgås og herefter udvælges stikprøver til kontrol. Udveksling af oplysninger foregår via bluewhale med fremsendt pinkode på SMS til II så udvekslingen sker krypteret.

Skattestyrelsen udvælger fakturaoplysninger bl.a. om følgende udvalgte underleverandører: (red.skema.nr11.fjernet) 

Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af bogholderiet konstatere en række usædvanlige forhold omkring følgende underleverandører bogført på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.fakturanr.nr30.fjernet), begge konti der fratrækker moms til fradrag i momstilsvaret:

1.  G1-virksomhed , CVR.nr...11  

2.  G2-virksomhed, CVR.nr...20

3.  G3-virksomhed, CVR.nr...13

4.  G4-virksomhed, CVR.nr...14

5.  G5-virksomhed, CVR.nr...15  

6.  G6-virksomhed, CVR.nr...16

7.  G7-virksomhed , CVR.nr...17

8.  G8-virksomhed , CVR.nr...18

De usædvanlige forhold er:

•  Der er ingen reaktion når Skattestyrelsen henvender sig til underleverandøren.

•  Der er ikke nogen af de pågældende underleverandører der har lavet bogføring. Det er således udelukkende fakturamodulet der har været anvendt til salgsfakturaer med moms.

•  Der er flere af underleverandørerne der kun er momsregistrerede og ikke arbejdsgiverregistreret og derfor som udgangspunkt ikke vil kunne levere mandskab.

•  Underleverandørerne har fakturereret til vidt forskellige brancher lige fra konsulent arbejde for børn og unge med særlige behov, til brancher i byggeriet, rengøring, køkkenassistenter, opvaskere, flyttefolk, vinduespolering, nedrivning og en enkelt sågår for rådgivning i forbindelse med valg af en fodboldspiller.

•  Der er ikke nogen af underleverandørerne der angiver moms eller A-skat.

•  Der er modtaget hvidvaskindberetninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) vedr. mistænkelige transaktioner på størstedelen af ovenstående underleverandører.

•  Underleverandørerne fører alle pengene videre straks og i vid udstrækning overføres de til udenlandske konti.

•  Der er ingen tegn på typiske driftsomkostninger for en reel erhvervsmæssig virksomhed på underleverandørernes bankkonti.

•  Underleverandørerne er alle under behandling eller har været under behandling i Skattestyrelsen og flere af dem er ophørt enten ved konkurs eller ved afmelding af pligter hos Skattestyrelsen (momsregistrering og arbejdsgiverregistrering).

Skattestyrelsen har fået oplyst fra H1 at de har haft følgende kontaktpersoner vedr. de anførte underleverandører:

[Billede]

G6-virksomhed er iflg. www.cvr.dk en personligt drevet en-mandsvirksomhed registreret med WA som indehaver og hvor der ikke er lønangivet - heller ikke vedrørende IR.

IA har været direktør i følgende:

[Billede]

IA er p.t. fyldt (red.alder.nr1.fjernet) år og har været fuldtidsansat i et (red.branchebetegnelse.nr8.fjernet) firma i Y7-by i 2017, 2018 og 2019.

IR har H1 tidligere arbejdet sammen med igennem IRs tagdækningsfirma G13-virksomhed. Det fortsatte senere i G14-virksomhed, som IR drev sammen med IH. Både G13-virksomhed og G14-virksomhed er ophørt, førstnævnte efter en konkurs. IR er senere blev momsregistreret med G15-virksomhed, CVR.nr...20 som også indgår på konto for fremmed arbejde i H1.

IC har i hvert fald siden 2009 modtaget kontanthjælp, hvilket er fortsat i 2019.

Direktørerne i såvel G7-virksomhed som i G2-virksomhedstår registreret uden kendt indtægtsgrundlag som således ikke indikerer nogen forudsætning for virksomhedsdrift.

Direktøren i G1-virksomhed har tidligere været lønansat i en virksomhed der håndterer affalds og genbrugsløsninger og er nu på kontanthjælp. Direktøren i G5-virksomhed har tidligere været ansat i (red.industribetegnelse.nr1.fjernet), i G15-virksomhed samt som vinduespolerer. Begge har tilsyneladende ingen erfaringer i tagbranchen.

Et eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Et andet eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Men ingen oplysninger fremgår om hvem der har udført arbejdet samt fordelingen mellem de enkelte personer.

Som den eneste underleverandør har H1 fremsendt diverse dokumentation vedrørende undersøgelser af IB, herunder bl.a. svejse certifikat og ID.

1.1.1. De faktiske forhold - underleverandører G7-virksomhed mfl.

Den 4. juni 2020 blev der i Københavns Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt G7-virksomhed, har personerne i perioden 28. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

Igennem perioden blev der via en betalingsplatform (G15-virksomhed) overført et trecifret million beløb til udlandet. Setuppet bestod i at der blev oprettet fiktive fakturaer med en unik kode på fakturaen der skulle påføres ved betaling. Beløbet blev overført til en konto hos G15-virksomhed, hvorfra beløbene blev videreført til udlandet.

Første selskab der blev anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer var G7-virksomhed. Af dommen fremgår at de dømte bagmænd efter et forløb med G7-virksomhed, aftaler at "de skulle rulle aktiviteterne over i et nyt selskab.".

(…)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan indrømmes fradrag for moms på følgende leverandører:

1.  G1-virksomhed,  CVR.nr...11

2.  G2-virksomhed,  CVR.nr...20

3.  G3-virksomhed,. CVR.nr...13

4.  G4-virksomhed,  CVR.nr...14

5.  G5-virksomhed,. CVR.nr...15

6.  G6-virksomhed,  CVR.nr...16

7.  G7-virksomhed,  CVR.nr...17

8.  G8-virksomhed , CVR.nr...18

Idet lægges vægt på de skitserede forhold i afsnit 1.1. om underleverandørerne særligt de usædvanlige forhold. Ligeledes lægges vægt på det skitserede angående H1 undersøgelser af underleverandørerne der viser, at udlevering af Skattestyrelsens anbefalinger med de 10 råd ikke er blevet implementeret. Ligeledes er der tydelige tegn på, at der ikke er sket tilstrækkelig undersøgelse af underleverandører, f.eks. ved at se på rækken af kontaktpersoner.

Videre er lagt vægt på, at der ingen supplerende materiale foreligger til fakturaerne og i den forbindelse, at fakturaernes indhold jf. seneste praksis fra landsskatteretten ikke er tilstrækkelig. Det er således ikke nok at få en faktura, bogføre den og så betale den via bank.

Der henses til følgende lovhjemmel og praksis som grundlag for afgørelsen:

Momslovens § 37

Momsbekendtgørelsens §§ 58 og 82

EU-dom, C-18/13 - Maks Pen

EU-dom, C342/87 - Genius Holding

EU-dom, C-285/11 - Bonik, præmis 29

SKM 2016.9 - Byretten, offentliggjort 7. januar 2016

SKM 2017.208 - Byretten, offentliggjort 20. marts 2017

SKM 2018.314 - Byretten, offentliggjort 27. juni 2018

SKM 2019.500 - Landsskatteretten

SKM 2018.540 - afgørelse fra Landsskatteretten

J.nr. 15-2156180 (se www.afgoerelsesdatabasen.dk)

Juridisk vejledning afsnit C.C.1.2.1

I Skattestyrelsens forslag til afgørelse er der foretaget en skæring således, at der foretages ændringer i perioden fra 1. januar 2018 og frem. Der henses til, at seneste møde med H1 var den 6. september 2017 idet de 10 råd må kunne forventes implementeret i perioden fra den 6. september 2017 og frem til årsskiftet.

Skattestyrelsen foreslår derfor H1 forhøjet med yderligere momstilsvar på 687.528 kr. som følge af nægtet fradrag for underleverandører. Se vedlagt bilag.

(…)"

Skattestyrelsen har i svarskrivelse til Skatteankestyrelsen den 23. november 2021 anført følgende (uddrag) i relation til underleverandøren G7-virksomhed:

"(…)

Der er ikke journaliseret en dom på sagen. Det er en reference til de oplysninger der ligger på nettet som vil fremkomme ved søgning på ordene "G7-virksomhed" og "hvidvask" og idet det således er offentliggjort via de artikler der ligger der.

(…)"

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen den 24. januar 2022 anført følgende (uddrag):

 

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet, hvori klager nægtes momsfradrag for udgifter til en række underleverandører, herunder den resulterende forhøjelse af klagers momstilsvar med 687.528 kr.

Klager driver virksomhed med tagdækning, hvor Skattestyrelsen har foretaget kontrol af klagers brug af underleverandører.

Klager har påstået forhøjelsen af klagers momstilsvar nedsat til 0 kr., således der indrømmes momsfradrag for udgifter til de pågældende underleverandører.

Det er vores opfattelse, at der ikke i forbindelse af klagesagen er kommet nye oplysninger, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers momsfradragsret, hvorfor vi med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de omtvistede underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager.

Det er en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlende underleverandører. Det er dog alene klager som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten til fradrag, herunder at der er sket levering af de pågældende ydelser til klager.

Højesteret har i SKM2019.231.HR bekræftet, at fradrag af moms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Henset til de i den påklagede afgørelse nævnte og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse refererede usædvanlige omstændigheder i denne sag, fastholder vi, at klager ikke har sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret de iht. fakturaerne udførte serviceydelser til klager.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.224.BR og SKM2021.371.BR.

(…)"

Klagerens opfattelse

Selskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 vedrørende en forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 687.528 kr. ved nægtelse af fradrag for købsmoms i indkomstårene 2018 og 2019. I forbindelse hermed har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes til 0 kr. for perioden den 1. april 2018 til den 31. marts 2019.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant den 13. november 2020 anført følgende (uddrag):

"(…)

3  Sagsfremstilling

3.1 Nærmere om H1

H1 er stiftet den 19. december 2012 og er ejet 90 % af JJ og IK via deres fælles holdingselskab G9-virksomhed. De resterende 10 % er ejet af IM via hans holdingselskab G16-virksomhed.

Selskabet udfører professionelle tagopgaver, ofte som fagentreprise under en hovedentreprenør. H1 har som fagentreprenør udført opgaver for en lang række store virksomheder som f.eks. G17-virksomhed, G18-virksomhed og G19-virksomhed.

Selskabet er vækstet kraftigt de seneste fire år fra at have en omsætning på ca kr. 38 mio. i 2017, jf. Bilag 2, til en omsætning på henholdsvis ca kr. 50 mio. og (red.fakturanr.nr18.fjernet) mio. i 2018 og 2019, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

I samme periode er selskabet gået fra at have 4 fuldtidsansatte og 20 timelønnede til at have 6 fuldtidsansatte og 35 timelønnede.

H1 beskæftiger pt. 8 fuldtidsansatte funktionærer og 50 timelønnede. Selskabet forventer en omsætning i indeværende regnskabsår på ca kr. (red.fakturanr.nr17.fjernet) mio.

Denne vækst er sket i et meget konkurrencepræget marked og er kun opnået med stor dygtighed og en stor arbejdsbelastning i en relativt lille organisation. Det har i perioden været af afgørende betydning for omsætningsvæksten, at selskabet har kunnet anvende en del underleverandører til levering af arbejdskraft i spidsbelastningssituationer. På denne måde har selskabet også minimeret sin likviditetsmæssige risici ved ikke at påtage sig for store faste omkostningsforpligtelser.

Siden selskabets start har H1 stedse honoreret sine forpligtelser i relation til offentlige og private. Selskabet har således uden forsinkelser indberettet og betalt moms, skatter, indeholdte A-skatter og AM-bidrag, feriepenge etc.

3.2 Nærmere om de i sagen omhandlede underleverandører og fakturaer

Som anført ovenfor, gjorde H1 brug af en meget lang række underleverandører under sine enorme vækst fra ca. 2017. Kontokort for konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.fakturanr.nr30.fjernet) vedlægges som Bilag 5, Bilag 6, Bilag 7, Bilag 8, Bilag 9 og Bilag 10. Opdelingen af fremmed arbejde på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.fakturanr.nr30.fjernet) er sket af interne regnskabsårsager, idet konto (red.kontonr.nr1.fjernet) dækker over "Fremmed arbejde Tagdækkermestre" og konto (red.fakturanr.nr30.fjernet) dækker over "Andre underentreprenører". Selskabet anvender desuden konto (red.kontonr.nr3.fjernet) til "Fremmed arbejde Blikkenslager".

Blandt disse underleverandører har Skattestyrelsen i forbindelse med sagen foretaget en stikprøvekontrol, hvor Skattestyrelsen alene har sat spørgsmålstegn ved følgende få underleverandører:

•  G1-virksomhed, CVR.nr...11  

•  G2-virksomhed, CVR.nr...20

•  G3-virksomhed, CVR.nr...13

•  G4-virksomhed, CVR.nr...14

•  G5-virksomhed, CVR.nr...15  

•  G6-virksomhed, CVR.nr...16

•  G7-virksomhed, CVR.nr...17

•  G8-virksomhed , CVR.nr...18.

Skattestyrelsen har herefter nægtet momsfradrag for en række fakturaer udstedt af ovenstående virksomheder. Skattestyrelsens opgørelse heraf vedlægges som Bilag 11.

Selskabets bankkontoudtog for perioden vedlægges som Bilag 12.

3.2.1 Nærmere vedrørende G1-virksomhed

Selskabet er stiftet den (red.dato.nr1.fjernet), og H1 har anvendt selskabet som underleverandør indtil maj 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet indgivet regnskab for regnskabsåret 2017, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

G1-virksomhed har i perioden faktureret H1 tre gange:

3.2.1.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) af 5. april 2018

Der er tale om levering af materialer i form af tagrender og nedløb til H1’s projekt "Y1-område" for kunden G20-virksomhed, jf. Bilag 13.

G1-virksomhed fakturerede H1 for materialerne ved faktura nr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) af 5. april 2018, jf. Bilag 14.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. april 2018, jf. Bilag 12.

Ved en fejl er beløbet blevet bogført som underleverandører og ikke materialeindkøb.

Billeder af de leverede materialer vedlægges som Bilag 15.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 16. Af projektregnskabet ses, at der er brugt materialer for ca. kr. 800.000 mindre end budgetteret, men fremmed arbejde for ca kr. 300.000 mere end budgetteret.

Dette kan delvist forklares netop ved, at fakturaen for tagrender og nedløb fejlagtigt blev bogført som fremmed arbejde.

3.2.1.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr9.fjernet) af 7. maj 2018

Fakturaen vedrører en entreprise, som H1 havde for kunden G11-virksomhed vedrørende den såkaldte Y7-adresse.

H1’s opgave var levering og montering af rytterlys. Heri lå tillige en opgave med demontering af eksisterende rytterlys, hvilket H1 havde givet tilbud på at løse for kr. 185.000 eksklusive moms, jf. Bilag 17.

H1 indgik en aftale med G1-virksomhed om demonteringsdelen af opgaven, hvilket G1-virksomhed udførte og fakturerede kr. 180.000 for, jf. Bilag 18.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Billede af det demonterede rytterlys er vedlagt som Bilag 19.

H1 fakturerede herefter kunden for opgaven, herunder demontering, jf. Bilag 20. G11-virksomhed har betalt for arbejdet. Projektregnskab vedlægges som Bilag 21.

3.2.1.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr10.fjernet) af 7. maj 2018

H1 havde to mand indlejet fuld tid i april 2018 til at bistå selskabets anden underleverandør, G21-virksomhed, på projektet (red.skole.nr1.fjernet), jf. Bilag 22.

G1-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 7. maj 2018, jf. Bilag 23.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 24.

 ... ...

3.2.2 Nærmere vedrørende G2-virksomhed

Selskabet er stiftet den 15. november 2017, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør indtil oktober 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indlevering af første regnskab, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen hos G2-virksomhedvar IA

G2-virksomhed  har i perioden faktureret H1 tre gange:

3.2.2.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr30.fjernet) af 23. juli 2018

H1 havde fire mand indlejet fuld tid i juni 2018 til at bistå selskabets salgs- og servicemontør, IN, med diverse reparations- og serviceopgaver.

G2-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 23. juli 2018 jf. Bilag 25. Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

3.2.2.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr11.fjernet) af 23. juli 2018

H1 havde to mand indlejet i perioden fra den 3. april 2018 til den 18. juni 2018 til at bistå med selskabets opgave for Y2-kommune vedrørende Y8-adresse.

Der var tale om et projekt, hvor der skulle laves en masse tagpap på en hal, der ligger under jorden.

H1 har faktureret Y2-kommune for projektet, jf. Bilag 26. Efterfølgende har G2-virksomhed  faktureret H1 for de indlejede arbejdere, jf.Bilag 27.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

Projektet startede som en simpel reparationssag, men endte i et meget stort projekt. Ikke alle anvendte timer er afregnet overfor Y2-kommune, hvilket giver kommerciel mening, idet Kommunen er en stor kunde hos H1.

3.2.2.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr12.fjernet) af 12. oktober 2018

H1 gjorde brug af underleverandøren G2-virksomhed  til et projekt for G22-virksomhed vedrørende Y3-område. Tilbud på projektet vedlægges som Bilag 28.

Billede fra projektet vedlægges som Bilag 29.

G2-virksomhed  fakturerede H1 for opgaven den 12. oktober 2018, jf. Bilag 30.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 31.

… …

3.2.3 Nærmere vedrørende G6-virksomhed

G6-virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, der startede som virksomhed den 5. juni 2018 med WA som fuldt ansvarlig deltager.

H1 har anvendt G6-virksomhed som underleverandør i perioden frem til januar 2019.

Der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

H1’s kontaktperson hos G6-virksomhed var IS, der var kendt i branchen som én man kunne stole på, og som H1 ofte havde gjort brug af, da han arbejdede for G14-virksomhed.

G6-virksomhed har i perioden faktureret H1 13 gange:

3.2.3.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr15.fjernet) af 10. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med udbedring af nogle mangler ved et projekt vedrørende trappetårne i Y4-adresse.

SMS-korrespondance mellem IS og IM om manglerne vedlægges som Bilag 32.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 10. september 2018. jf. Bilag 34.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 1. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr16.fjernet) af 18. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med en vandsugningsopgave på projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 35.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr18.fjernet) af 18. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med udlægning af tagpap i renden mod Y9-adresse i et projekt vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33, som H1 havde for kunden G23-virksomhed.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 36. G6-virksomhed havde imidlertid faktureret for mange timer, hvorfor de krediterede 5 timer den 7. oktober 2018, jf. Bilag 37.

Beløbet på kr. 15.312,50 er betalt ved kontooverførsel den 12. oktober 2018, jf. Bilag 12.

H1 har faktureret G23-virksomhed for opgaven, jf. Bilag 38.

3.2.3.4 Faktura nr. (red.fakturanr.nr19.fjernet) af 18. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse).

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 39.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 40.

Aftale om ekstraarbejder med kunden vedlægges som Bilag 41.

3.2.3.5 Faktura nr. (red.fakturanr.nr20.fjernet) af 7. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 7. oktober 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr15.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.6 (red.fakturanr.nr22.fjernet) af 7. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med en grundingsopgave på projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

Der var aftalt en pris på kr. 18.000, jf. Bilag (red.fakturanr.nr16.fjernet).

G6-virksomhed fakturerede H1 for en del af opgaven (a conto kr.

10.000 eksklusive moms) den 7. oktober 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr18.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.7 Faktura nr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) af 24. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for en del af opgaven (a conto kr.

10.000 eksklusive moms) den 24. oktober 2018, jf. Bilag 45.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag (red.fakturanr.nr19.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.8 Faktura nr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) af 24. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y5-adresse, jf. Bilag 47.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr20.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 49.

3.2.3.9 Faktura nr. (red.fakturanr.nr24.fjernet) af 24. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

SMS-korrespondance for det konkrete arbejde vedlægges som Bilag 50.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag 51.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.10 Faktura nr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) af 27. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y11-adresse  

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 27. oktober 2018, jf. Bilag 52.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

Som det fremgår, fakturerede G6-virksomhed også H1 for en del af hotelregningen. Korrespondance med hotellet vedlægges som Bilag 53.

G6-virksomhed havde imidlertid overfaktureret kørsel og brobizz, hvorfor de krediterede dette den 11. januar 2019, jf. Bilag 54.

Beløbet er umiddelbart aldrig tilbagebetalt.

3.2.3.11 Faktura nr. (red.fakturanr.nr21.fjernet) af 17. november 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 55.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.12 Faktura nr. (red.fakturanr.nr17.fjernet) af 17. november 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 56.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.13 Faktura nr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) af 17. november 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 57.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag 58.

 ... ...

3.2.4 Nærmere vedrørende G3-virksomhed

Selskabet er stiftet den 5. juli 2018, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør én gang i 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indgivelse af regnskab for første regnskabsår, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen var IA

G3-virksomhed har i perioden faktureret H1 én gang:

3.2.4.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr31.fjernet) af 5. december 2018

G3-virksomhed var én af to underleverandører på et projekt, som H1 havde for kunden G24-virksomhed vedrørende opførelse af en bygning for G12-virksomhed i Y12-virksomhed, jf. Bilag 59.

Den anden underleverandør var søsterselskabet G25-virksomhed.

Entreprisesummen var kr. 3.600.000 eksklusive moms, jf. Bilag 60.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 61. Årsagen til, at der er tab på projektet er, at bygherren gik konkurs, jf. Bilag 62.

G3-virksomhed fakturerede H1 for deres del af opgaven den 5. december

2012, jf. Bilag 63.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

 ... ...

3.2.5 Nærmere vedrørende G4-virksomhed

Selskabet er stiftet den 22. november 2016, og H1 har købt et lager af isolering af selskabet i 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet indgivet regnskab for regnskabsåret 2017, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

G4-virksomhed har således i perioden faktureret H1 en gang:

3.2.5.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr13.fjernet) af 12. december 2018

Der er tale om levering af isoleringsmateriale, som G4-virksomhed havde i overskud. Selskabet kontaktede H1, for at høre, om de var interesserede i at købe overskudslageret. H1 kunne godt bruge materialerne.

G4-virksomhed fakturerede for isoleringsmaterialet den 12. december 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr21.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 12. december 2018, jf. Bilag 12.

… …

3.2.6 Nærmere om G5-virksomhed

Selskabet er stiftet den 11. oktober 2018, og H1 har betalt selskabet for formidling af en opgave vedrørende Y15-adresse" i 2019.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indgivelse af regnskab for første regnskabsår, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

G5-virksomhed har således i perioden faktureret H1 én gang:

3.2.6.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr14.fjernet) af 7. januar 2019

Fakturaen vedrører, som anført, formidling af entreprisesagen "Y15-adresse".

G5-virksomhed fakturerede efter aftale sit formidlingshonorar den 7. januar 2019, jf. Bilag (red.fakturanr.nr17.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. januar 2019, jf. Bilag 12.

 ... ...

3.2.7 Nærmere vedrørende G7-virksomhed

Selskabet er stiftet den 3. september 2014, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør tre gange i februar 2019.

På dette tidspunkt havde selskabet indgivet regnskab for regnskabsåret 2017, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen var SS.

G7-virksomhed har således i perioden faktureret H1 tre gange:

3.2.7.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr27.fjernet) af 12. februar 2019

H1 havde anvendt G7-virksomhed til en opgave med overdækning på blok C vedrørende en opgave, H1 havde for en kunde om Y12-virksomhedbo

G7-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 12. februar 2019, jf. Bilag 66.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 4. marts 2019, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 67.

3.2.7.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr32.fjernet) af 12. februar 2019

G7-virksomhed bistod H1 med montering af tagrender og nedløb på et projekt for kunden G20-virksomhed vedrørende projektet Y1-område. Entreprisesummen var kr. 5.300.000 eksklusive moms, jf. Bilag 13 og Bilag 16.

H1 havde indkøbt og fået leveret tagrenderne og nedløbsrørene fra G1-virksomhed, jf. ovenfor, afsnit 3.2.1.1.

Der var telefonisk aftalt en fast pris på kr. 281.360 eksklusive moms, som G7-virksomhed fakturerede efter udført arbejde den 12. februar 2019, jf. Bilag 68.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. marts 2019, jf. Bilag 12.

3.2.7.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr28.fjernet) af 26. februar 2019

G7-virksomhed bistod H1 med montering af 493 stk. ovenlysvinduer på projektet (red.projektbetegnelse.nr1.fjernet), jf. Bilag 69.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 70.

G7-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 26. februar 2019, jf. Bilag 71.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 26. februar 2019, jf. Bilag 12.

 ... ...

3.2.8 Nærmere vedrørende G8-virksomheds  

Selskabet er stiftet den 11. december 2018, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør én gang i marts 2019.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indgivelse af regnskab for første regnskabsår, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms. Kontaktpersonen var IC.

G8-virksomheds har således i perioden faktureret H1 én gang:

3.2.8.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr29.fjernet) af 13. marts 2019

Selskabet bistod H1 med udskiftning af 60 stk. tagbrønde for kunden  

G11-virksomhed på et større tagrenoveringsprojekt vedrørende (red.skole.nr3.fjernet)’ bygning, Y12-adresse jf. Bilag 72.

G8-virksomheds fakturerede den aftalte faste pris på kr. 300.000 eksklusive moms den 19. marts 2019, jf. Bilag 73.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 19. marts 2019, jf. Bilag 12.

Opgaven kørte bogføringsmæssig på det generiske projekt, service 2019, jf. Bilag 74.

 ... ...

3.3 Nærmere om sagens opstart

Skattestyrelsen anfører, at der blev foretaget en undersøgelse af H1 allerede i 2015, jf. Bilag 1, s. 2.

H1 var alene informeret om, at Skattestyrelsen foretog en undersøgelse af visse underleverandører, som H1 anvendte - ikke at der var tale om en kontrol af H1.

H1 deltog efter bedste evne i Skattestyrelsens undersøgelse af underleverandørerne og hørte herefter ikke yderligere fra Skattestyrelsen bortset fra, at man fik tilsendt pjecen "SKATs 10 råd".

H1 havde således ingen grund til at tro, at deres daværende praksis med undersøgelse af underleverandører på cvr mv., ikke var tilstrækkelig.

Da Skattestyrelsen henvendte sig igen i 2017, var det H1 indtryk, at det igen vedrørte en af selskabets underleverandører - altså ikke en egentlig kontrol af H1.

H1 deltog i et møde med Skattestyrelsen, hvor direktør IK redegjorde for rutinerne med underleverandører, herunder f.eks. tjek af registrering og momsregistrering offentlige registre.

Efter mødet fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse den 8. november 2019, jf. Bilag 75.

… …

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage den af Skattestyrelsen gennemførte ændring af selskabets momstilsvar, idet der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmomsen i relation til de af selskabet afholdte udgifter til under- leverandører og materialer.

(…)

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

 ... ...

4.1  Det retlige grundlag

4.1.1 Vedrørende adgangen til fradrag for købsmoms

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemdirektivet, som udgør grundlaget for den fælles EU-regulering. På momsområdet er der en harmonisering mellem national- lovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer (udgående afgift). Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed (ind- gående afgift).

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå fradrag for købsmoms, at køber og sælgere er afgiftspligtige personer. Begrebet fastlægges i momslovens § 3. som har følgende ordlyd:

(…)

I bestemmelsens stk. 1 fastslås, at afgiftspligtige personer er såvel juridiske som fysiske personer forudsat, at der drives selvstændig økonomisk virksomhed. Det afgørende for, om man er omfattet af begrebet "afgiftspligtig person", er således ikke den juridiske struktur, men selve indholdet af aktiviteterne.

I momslovens § 4 oplistes de transaktionstyper, som umiddelbart anses for leverancer i momslovens forstand, og som derfor udløser en stillingtagen til en eventuel momsberegning.

Bestemmelsen implementerer de tilsvarende hovedregler i momssystemdirektivets artikel 14 (varer) og artikel 24-25 og 28 (ydelser).

Momslovens § 4 har følgende ordlyd:

(…)

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Bestemmelsen fastslår således, at momspligt indtræder, når der er sket levering. Endvidere er det en betingelse for momspligt efter denne bestemmelse, at der som modydelse for leverancen opnås et vederlag.

Reglerne om fuld fradragsret for moms findes i momslovens § 37, som bygger på momssystemdirektivets artikel 168-169. Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2:

Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

H1 er en registreret virksomhed, og opfylder dermed kravet i momslovens § 37.

I bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) er der udstedt helt særlige regler, der i udførlig og detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan give ret til momsfradrag, herunder kravene til dokumentation for retten til fradrag for købsmoms.

Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82, som har følgende ordlyd:

(…)

Skattemyndighederne har præciseret dette i Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7 med overskriften "Krav til dokumentationen for indkøbet". Heraf fremgår følgende:

"Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for ind- købet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82."

Det er således en overordnet betingelse for at opnå fradrag for købsmoms, at selskabet er i besiddelse af fakturaer som dokumentation for indkøbet og momsen.

I momssystemdirektivet er der fastsat en række formelle krav, der stilles til de enkelte fakturaer. Disse krav er gennemført i dansk ret i momsbekendtgørelsens § 58, der opregner krav til indholdet af en faktura.

Af momsbekendtgørelsens § 58 fremgår:

(…)

Af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7 fremgår følgende om dokumentationskravene:

"Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder al- le de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski.

Fakturaen skal bl.a. indeholde den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Det fremgår af dommen i de forenede sager C-374/16 og C-375/16, Geissel mfl., at det ikke er en betingelse for fradragsretten, at leverandørens erhvervs- virksomhed udøves på den adresse, der er anført på den af ham udstedte faktura.

I det omfang betingelserne for at udstede forenklede fakturaer i momsbekendtgørelsens § 63 er opfyldt, kan en sådan forenklet faktura danne grundlag for fradragsret. Fakturaen skal indeholde de nævnte oplysninger i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1. En registreret køber kan altid anmode om en almindelig faktura. Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2. (…)" (vores fremhævning)

 ... ...

I sag C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski tog EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemdirektivet.

Sagen omhandlede levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede disse ydelser, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registret for afgifter og goder og tjenesteydelser. Virksomheden havde heller ikke afregnet moms, uanset at der var udstedt fakturaer for de af virksomheden leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, der skulle betales.

Sagen vedrørte således spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

EU-Domstolen udtalte i præmis 27, at fradragsretten overordnet er betinget af, at der foreligger en faktura. I præmis 27 er anført følgende:

"Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3."

Som besvarelse på spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms, og som ikke er momsregistreret, udtalte EU- Domstolen følgende i præmis 35-36:

"Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtig, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fra- drage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis (red.fakturanr.nr21.fjernet), og af 30.9.2010, sag C-392/09,Uszodaépítő, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 40).

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel

22, stk. 1, kan således ikke rej- se tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne." (vores understregning)

Det fremgår således klart af EU-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person - fysisk eller juridisk - fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat dennes pligt til at svare moms. Og dette desuagtet, at den afgiftspligtige helt har undladt at foretage momsregistrering af virksomhed.

Videre udtalte EU-Domstolen følgende vedrørende medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer i dommens præmis 37:

"Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre dette formål og kan følgelig ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk an- fægter retten til fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., Sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis (red.fakturanr.nr17.fjernet) og (red.fakturanr.nr26.fjernet))."

Denne præmis må forstås således, at såfremt national ret indeholder bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser ikke anvendes således, at retten til fradrag for moms systematisk anfægtes.

EU-Domstolen tog endvidere stilling til vægtningen af fakturakravene i præmis 38, hvori følgende anføres:

"Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser."

Det må herefter kunne lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelsen af formålet med momssystemdirektivet.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at fradrag for købsmoms ikke kan nægtes med henvisning til, at fakturakravene ikke er overholdt, såfremt de oplysninger, der måtte mangle, er mindre væsentlige i forhold til at sikre, at der er sket en levering mod vederlag.

Dette fremgår ligeledes af EU-Domstolens dom i sag C-368/09 Pannon Cép Centrum, hvor EU-domstolen skulle tage stilling til, om en bestemmelse i national ret, hvorefter retten til momsfradrag nægtedes, når fakturaen vedrørende de leverede varer eller tjenesteydelser indeholdt en forkert angivelse, og den efterfølgende berigtigelse af denne ikke opfyldte alle de i de gældende nationale bestemmelser fastsatte betingelser, var forenelig med EU-retten.

Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms. Nægtelsen skete for det første under henvisning til, at der var anført forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer. For det andet under henvisning til, at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant, fortløbende nummerering.

I sin stillingtagen til spørgsmålet udtalte EU-Domstolen følgende i præmis 45, som har følgende ordlyd:

"Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede

den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgifts- pligtige person - inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse - har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullere- de den oprindelige faktura."

Det kan af denne præmis udledes, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke er blandt de fakturakrav, der vægtes tungest.

Sammenfattende illustrerer EU-Domstolens domme i sag C-438/09 og sag C- 368/09 således, at uanset, at fakturakravene fungerer som beviskrav, så kan kravene til fakturaen have en underordnet betydning afhængigt af den enkelte sags konkrete omstændigheder.

 ... ...

Det kan udledes af ovenstående, at betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58 alene er at sikre, at der sker levering af en ydelse mod vederlag, jf. momslovens § 37. Er der derfor leveret en ydelse mod vederlag, kan skattemyndighederne ikke nægte fradrag for købsmoms med den begrundelse, at samtlige betingelser i momsbekendtgørelsen ikke er opfyldt, hvis det på anden vis i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøres, at ydelserne er leveret.

Af retspraksis fremgår, at domstolene - på trods af fakturakravene i momsbekendtgørelsen - foretager en realitetsvurdering, hvor sagens forhold tillægges afgørende betydning - og hvor eksempelvis ubetydelige formalitetsfejl i fakturaerne ikke tillægges afgørende betydning.

Som eksempel på, at der ikke automatisk kan nægtes fradrag for købsmoms trods mangelfulde fakturaer, kan henvises til Københavns Byrets dom af den 30. maj 2016, som er offentliggjort i TfS 2016, 589.

I denne sag var der tale om en enkeltmandsvirksomhed, der drev aktiviteter med vognmandskørsel og post- og kurertjenester, som i indkomstårene 2010 og 2011 havde anvendt en underleverandør til udførelse af kørsel for virksomhedens kunder.

Både SKAT og Landsskatteretten havde nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende udgifterne til fremmed arbejde.

Dette skyldtes blandt andet, at de i sagen omhandlede fakturaer blev anset for mangelfulde på en række punkter og derved ikke opfyldte momsbekendtgørelsens dokumentationskrav, hvorfor skattemyndighederne ikke mente, at de kunne anvendes som dokumentation for fradragsretten.

Der forelå ingen specifikation af det arbejde, der var udført, blandt andet fordi det alene fremgik af fakturaerne, at arbejdet dækkede over "kørsel". Der var således ingen specificering af, hvor og hvornår arbejdet var udført for virksomheden, eller hvem der havde udført arbejdet. Det var i sagen - ligesom i nærværende sag - ej heller muligt at fremlægge time- og arbejdssedler.

Foruden ovenstående fremgik underleverandørens CVR-nr. ikke af fakturaerne, og der forelå ingen skriftlig aftale mellem virksomheden og den pågældende underleverandør. Endvidere havde den pågældende underleverandør ikke angivet moms i den periode, hvori virksomheden var momsregistreret, ligesom underleverandøren havde udført arbejde for virksomheden i en periode, hvor denne ikke var momsregistreret.

Ydermere var der uoverensstemmelse i nummereringen af de omhandlede fakturaer, idet de senest udskrevne fakturaer havde en betydeligt lavere nummerrække. Herudover fremstod (red.fakturanr.nr18.fjernet) af de i alt 50 fakturaer som udstedt af den pågældende virksomhed til underleverandøren og ikke omvendt.

Det var således alene seks af fakturaerne, der fremstod som udstedt fra underleverandøren til virksomheden.

Fakturaerne blev - modsat nærværende sag - betalt kontant af virksomheden til underleverandøren, og virksomheden hævede kontanter ad flere omgange fra virksomhedens konto, hvilket skete adskillelige dage forinden fakturaen fra underleverandøren blev udstedt.

Desuagtet ovennævnte forholdsvis usædvanlige forhold fandt retten, at skatte- myndighederne ikke kunne nægte fradrag for købsmoms, idet det var sandsynliggjort, at der var sket levering mod vederlag.

Denne dom illustrerer således med al tydelighed, at der ikke kan nægtes fradragsret blot med henvisning til formaliteter.

Det kan udledes af dommen fra Københavns Byret, at det ikke kan være afgørende, om de af underleverandøren udstedte fakturaer er fuldt ud udspecificerede med hensyn til tid, sted og personer. Det kan videre udledes, at manglende time- og arbejdssedler ikke kan have betydning for adgangen til at opnå fradrag for købsmoms for afholdte udgifter til underleverandører. Endelig kan manglende fortløbende nummerering af fakturaer ikke afskære adgangen til fradrag for købsmoms.

Til illustration heraf kan videre henvises til Landsskatterettens praksis på området, eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af 4. maj 2017, j.nr. 12-0272187.

I denne sag havde SKAT nægtet virksomheden moms- og skattemæssigt fradrag for udgifter til underleverandører ud fra en betragtning om, at fakturaerne dækkede over sorte lønninger. Som følge heraf blev virksomheden også pålagt indeholdelse og hæftelse af yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Dette skete blandt andet på baggrund af en række usædvanlige forhold, hvor en medarbejder fra klagerens virksomhed havde fuldmagt til den pågældende underleverandørs konto. Denne medarbejder havde efter anvisning fra den pågældende underleverandør hævet betalingen fra klagers virksomhed fra underleverandørens bankkonto og videregivet betalingen til underleverandøren i kontanter.

Herudover havde SKAT modtaget en liste fra klagers kunder, hvoraf der fremgik navne på de personer, der havde kørt for kunden. Nogle af disse navne var hverken registreret som ansatte i klagers virksomhed eller hos underleverandørerne, hvilket ifølge SKAT var udtryk for, at virksomheden havde benyttet sig af uregistreret arbejdskraft, som var blevet aflønnet med sorte lønninger.

Foruden ovenstående blev det ligeledes gjort gældende, at fakturaerne fra den pågældende underleverandør ikke opfyldte momslovens fakturakrav, hvorfor der allerede af den grund ikke kunne tilkendes virksomheden momsmæssigt fradrag for udgifterne.

På trods heraf kom Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering frem til, at virksomheden i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, at der var realitet bag samarbejdet med den pågældende underleverandør. Følgelig blev virksomheden tilkendt skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifterne til fremmed arbejde, ligesom forhøjelsen af yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev nedsat til kr. 0.

Af retspraksis og praksis fra Landsskatteretten kan det således udledes, at det afgørende i relation til fradragsretten ikke er, om skatteyder kan dokumentere, at udgiften er afholdt, men derimod om udgiften er tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Endvidere må det lægges til grund, at beskyttelseshensynet bag retten til momsfradrag i henhold til de almindelige regler i momsloven er at sikre, at der sker leve- ring mod vederlag. Det fremgår med al tydelighed af ovennævnte byretssag og afgørelsen fra Landsskatteretten, hvor der blev givet momsmæssigt fradrag til trods for, at momsbekendtgørelsens fakturakrav ubestridt ikke var opfyldt.

Dette harmonerer ligeledes med den ovenfor anførte praksis fra EU-Domstolen, hvori det fastslås, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt at løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.

Således skal dokumentationskravene i momsbekendtgørelsen ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at ydelserne er leveret, og at dette er sket mod betaling

(…)

4.2 Den konkrete sag

4.2.1 Vedrørende momstilsvar

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage den af Skattestyrelsen gennemførte ændring af selskabets momstilsvar, idet der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmomsen i relation til de af selskabet afholdte udgifter til underleverandører og materialer.

Det gøres i den forbindelse gældende, at H1 har godtgjort, at de i sagen omhandlede fakturaer er reelle og modsvarer leverede varer og tjenesteydelser, hvorfor fakturaerne kan tjene til grundlag for momsfradrag.

Det gøres følgelig gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms til de opregnede underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for H1 eller solgt materialer til selskabet.

Til støtte for, at der er tale om reelle fakturaer og leverede varer og tjenesteydelser, gøres det gældende

                          at alle betalinger er sket ved kontooverførsel,

at ingen underleverandører gav anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre,

at H1 - ifølge Skattestyrelsens oplysninger - allerede havde været til møde om spørgsmålet, og ikke derved fik anledning til at ændre deres procedurer at           leveringerne er sket efter, at H1 vidste, at der var fokus på dette fra Skattestyrelsens side i relation til konkrete underleverandører til H1 at der i flere tilfælde sker diskussion af pris og vilkår for arbejdet at   underleverandørernes arbejde kan rummes i entreprisesummerne at underleverandørernes arbejde er naturlige underentrepriser til H1 fagentrepriser.

at Underleverandørernes arbejde de facto er viderefaktureret til H1’s kunder, der er store velrenommerede entreprenører og bygherrer, som oplagt ikke ville betale for arbejde, der ikke er udført.

At de omhandlede underleverandører efterfølgende viser sig ikke at opfylde deres forpligtelser i relation til Skattestyrelsen ændrer ikke på, at H1 har momsfradrag for ydelserne, jf. ovenfor gennemgåede retspraksis fra EU-Domstolen, jf. sag C-438/09, hvor EU-domstolen fastslår, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag til en afgiftspligtig person med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms korrekt.

(…)"

Selskabets repræsentant og direktør har i et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 oplyst, at selskabet i 2018 og 2019 anvendte underleverandører, idet selskabet havde meget stor vækst efter 2013.

Ved kontormødet oplyste direktøren, at selskabet anvendte underleverandører gennem bl.a. vikarbureauer, der kontaktede selskabet per telefon med "ledige hænder". Endvidere oplyste direktøren, at selskabet består af to afdelinger, henholdsvis en serviceafdeling og en projektafdeling.

I henhold til forholdet mellem selskabet og underleverandørerne G1-virksomhed og G4-virksomhed oplyste repræsentanten og direktøren, at fakturanr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) fra G1-virksomhed og fakturanr. (red.fakturanr.nr13.fjernet) fra G4-virksomhed er materialekøb og ikke underentreprise. I forbindelse hermed oplystes, at fakturaerne er bogført forkert på kontoen for underentreprenører, da det er materialekøb og dermed tilhører anden bogføringskonto.

For så vidt angår forholdet mellem selskabet og underleverandøren G5-virksomhed, oplyste repræsentanten, at fakturanr. (red.fakturanr.nr14.fjernet) fra G5-virksomhed alene omhandler formidling af en projektaftale fra G5-virksomhed til selskabet og dermed ikke underleverance.

Endvidere oplyste direktøren, at der i tagbranchen og byggebranchen generelt er en kutyme om, at handler og aftaler sker mundtlig per telefon, hvorefter der fremsendes en faktura.

Repræsentanten oplyste, at selskabet altid tjekker om underleverandørerne er cvr-registreret, inden de anvender dem.

Endelig oplyste repræsentanten og direktøren, at selskabet ikke har yderligere dokumentation til sagen end det, der er nævnt på kontormødet.

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 24. november 2021 anført følgende bemærkninger til mødereferatet af kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 (uddrag):

"(…)

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens kontormødereferat den 16. november 2021 og har følgende bemærkninger:

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 1, 4. afsnit, at H1’s kundeportefølje blandt andet omfatter G26-virksomhed. Der er tale om G11-virksomhed, der er Y13-lands største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 2, 6. afsnit, at de omtalte sms’er er sendt mellem IS og IO, der er medejer via holdingselskabet G27-virksomhed. For god ordens skyld bemærkes, at han hedder IM, og holdingselskabet G16-virksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 3, 5. afsnit, at der står "montering af isolering" på fakturaen. Det bemærkes, at der under beskrivelsen af det købte, er anført "Isolation", "1,00 stk.", og at det således kun er i teksten under datoen, der fejlagtigt er anført "montering".

Endelig anfører Skatteankestyrelsen i referatet, s. 4, 4. afsnit, at H1 slår efter, om underleverandører op for at konstatere, om der er tale om et aktivt cvr-nummer. Det blev endvidere oplyst, at H1 også eftertjekker om underleverandøren har indleveret regnskaber.

Foruden ovennævnte bemærkninger til referatet, giver sagen som aftalt anledning til følgende supplerende oplysninger, jf. også det oplistede i fremendelsesskrivelsen fra Skatteankestyrelsen:

Redegørelse for overførslen af fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) fra G6-virksomhed

Udskrift fra konto (red.kontonr.nr4.fjernet) vedlægges som Bilag 76. Der er tale om en kreditorkonto for G6-virksomhed.

Faktura nr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) er bogført den 17. november 2018 ved bilag 59.171 med kr. 18.750, svarende til fakturaens pålydende.

Betalingen er foretaget således:

Den 10. januar 2019 er der sket delvis betaling af faktura (red.fakturanr.nr26.fjernet) med kr. 6.250, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Den 11. januar 2019 har G6-virksomhed krediteret kr. 1.105, jf. Bilag 76. Krediteringen vedrører faktura nr. (red.fakturanr.nr25.fjernet), men idet faktura nr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) var betalt, sker der blot modregning i selskabets betaling af faktura nr. (red.fakturanr.nr26.fjernet).

Den 16. januar 2019 betaler H1 restbeløbet på kr. 11.395, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Samlet set er fakturaen så betalt med præcis kr. 18.750.

Yderligere kontaktoplysninger på de omhandlende underleverandører

På G4-virksomhed har H1 noteret telefonnr. (red.telefonnummer.nr1.fjernet)( og e- mailadressen (red.mailadresse.nr1.fjernet). Så vidt huskes hed kontaktpersonen IP.

På G8-virksomheds var kontaktpersonen IQ, der havde telefonnummer

(red.telefonnummer.nr.2.fjernet) og e-mailadressen (red.mailadresse.nr2.fjernet)

E-mail på G1-virksomhed

Den eneste e-mailadresse, som H1 har kunnet finde på underleverandøren, er (red.mailadresse.nr3.fjernet).

Beskrivelse på byggesagen "Y1-område" vedrørende G1-virksomhed, såfremt dette skal indgå i sagen Beskrivelsen på tagrender og nedløb vedrørende Y1-område vedlægges som Bilag 77.

Ydermere vedlægges supplerende projektregnskab vedrørende Y1-område som Bilag 78. Projektet er kørt i to etaper på grund af, at kunden ikke havde fået solgt alle boligerne. Det supplerende projektregnskab vedlægges for fuldstændighedens skyld, idet det blot ses, at der samlet i projektet er bogført et lavere materialeforbrug men højere forbrug af underleverandører, hvilket som tidligere anført netop er udtryk for, at fakturaen i bilag 14 blev fejlbogført som underleverandør og ikke som materialekøb, som det rettelig er.

En kopi af dommen vedrørende G7-virksomhed, såfremt denne er kommet dig i hænde siden mødet den 9. november 2021

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe dommen.

(…)"

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 26. november 2021 yderligere anført(uddrag):

"(…)

I forlængelse af nedenstående skal jeg venligst gøre opmærksom på den netop offentliggjorte afgørelse SKM2021.625.BR.

I afgørelsen, der er afsagt af byretten den 27. oktober 2021, havde Landsskatteretten truffet afgørelse i en sag, med samme tema som klagesagen vedrørende H1.

Landsskatteretten anførte følgende i den indbragte afgørelse:

"Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Selskabet har for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 458.421 kr. vedrørende underentreprenørerne G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed.

Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i § 61 i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til, jf. nedenstående.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G5-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en korrekt angivelse af underentreprenørens navn, idet underentreprenørens navn i fakturaen er angivet til at være" G5-virksomhed", ligesom fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet, jf. § 61, stk. 1, nr. 4 og 6, i 2013-momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandørerne G7-virksomhed og G8-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet, jf. § 61, stk. 1, nr. 5 og 6, i 2013 momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G6-virksomhed lagt vægt på, at en række af fakturaerne til G1-virksomhed er uden specifikationer, herunder ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet.

Fakturakravene i 2013-momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 6 er således ikke overholdt. I øvrigt kan nogle af navne på fakturaerne efter det oplyste ikke henføres til de lønansatte personer i G6-virksomhed. Fakturaerne indeholder i et tilfælde ikke fortløbende numre, og fakturaerne angiver G6-virksomhed adresse til at være Y1-adresse, uanset at G6-virksomhed adresse i perioden fra den 16. juni 2014 til den 16. maj 2015 var registreret til at være Y2-adresse.

Landsskatteretten finder endvidere, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der - uanset den manglende overholdelse af kravene i § 61, stk. 1, og § 84 i 2013-momsbekendtgørelsen - er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til. Fakturaerne fra underleverandørerne kan i øvrigt ikke anses for omfattet af reglerne om forenklet faktura i dagældende 2013 momsbekendtgørelses § 66 (nugældende § 63), idet fakturabeløbene overstiger 3.000 kr.

Der er - foruden ovennævnte mangler ved fakturagrundlaget vedrørende de angivne underentreprenører - bl.a. lagt vægt på, at fakturaerne vedrører uspecificeret murerarbejde på diverse byggepladser. Det kan således ikke udledes af fakturaerne, hvilket byggepladser der er tale om, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Uden de underliggende aftaler, er kontrolsporet i selskabet ikke til stede.

Der henvises til bogføringslovens § 4, stk. 2 og § 9, hvoraf det fremgår, at der skal være tilstrækkelige oplysninger til at kunne identificerer kontrolsporet. De foreliggende fakturaer fra underleverandørerne opfylder ikke dette krav. Der er ikke vedrørende nogen af underentreprenørerne fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller ført andet tilstrækkeligt bevis for, at de angivne underleverandører har udført det pågældende arbejde. Der gælder derfor en skærpet bevisbyrde, som selskabet ikke har løftet. Der henvises til Retten i Glostrups dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Der er endvidere lagt vægt på, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at de angivne underentreprenører ikke har angivet købs- eller salgsmoms for den periode, som de angivne underentrepriser relaterer sig til, at de angivne underentreprenører ikke har haft sådanne udgifter, som må forventes af en reel underentreprenør, at de angivne underentreprenører har videresendt en overvejende del af underentreprisesummen til vekselbureauer, hvorefter beløbene formodes at være blevet hævet kontant, at visse af de angivne underentreprenører ikke har indberettet lønudgifter, og at de resterende angivne underentreprenører kun har indberettet få lønudgifter, der vurderes at være proforma.

Der er endvidere henset til, at flere af virksomhederne er registreret med startdato kort tid før de angivne underentreprisers udførelse og kort tid før, at virksomhedsindehaverne er registreret indrejst i Danmark, og at SKAT under sagsbehandlingen ikke har kunnet komme i kontakt med virksomhederne.

Det forhold, at betalingen af de omhandlede fakturaer er registreret i selskabets bogholderi og medtaget i det reviderede regnskab, og at der er indsendt fakturaer fra selskabets kunder, der angiveligt skulle vedrøre arbejdet, som de angivne underentreprenører skulle have udført, kan ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke herved anses for bevist, at der er sket levering af de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til, jf. momslovens § 37, stk. 1. Den omstændighed, at der er fremsendt kontoudtog fra selskabets bank, hvoraf der fremgår en række betalinger via bankoverførsler svarende til nogle af fakturaerne kan ikke føre til noget andet resultat.  

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse."

(…)"

Selskabets repræsentant har den 31. januar 2022 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af klagesagen og Skattestyrelsens erklæringssvar af den 24. januar 2022 (uddrag):

"(…)

Jeg er selvsagt uenig i de af Skatteankestyrelsen anførte konklusioner, idet det fastholdes, at de i sagen omhandlede fakturaer vedrører reelle leveringer af momspligtige ydelser, og at der således ikke er grundlag for at nægte selskabet momsfradrag, ligesom der ikke er grundlag for at opkræve selskabet A-skat og AM-bidrag af de betalinger, der er sket i henhold til fakturaerne. Der henvises til det allerede anførte.

 ... ...

Supplerende gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020, jf. bilag 1, er ugyldig som følge af manglende og usaglig sagsoplysning.

I Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, omtaler sagsbehandleren under afsnit "1.1.1. de faktiske forhold" en dom af 4. juni 2020 fra Københavns Byret vedrørende en af de i nærværende sag omhandlede underleverandører. Sagsbehandleren anvender dommens faktum til brug for H1’s sag, men dommen var ikke omfattet af det materiale, der blev udsendt til klager som aktindsigt. Dommen ses heller ikke fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Som følge heraf rettede jeg henvendelse til Skattestyrelsen den 16. november 2021, jf. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og anmodede om kopi af dommen, som jeg gik ud fra, var journaliseret på sagen, idet indholdet er lagt til grund som faktum i nærværende sag.

Samme dato svarer Skattestyrelsens sagsbehandler, at der ikke er journaliseret en dom på sagen, men at jeg kan finde oplysningerne ved at søge på nettet på ordene "G7-virksomhed" og "hvidvask", jf. Bilag 80.

For at få et indtryk af sagsoplysningen svarer jeg samme dag sagsbehandleren, om jeg skal forstå det således, at den gengivelse af Københavns Byrets dom, der er anført i afgørelsens beskrivelse af faktiske forhold, er baseret på artikler fremfundet ved en google-søgning og ikke på den officielle retsbog, jf. Bilag 81, hvilket Skattestyrelsens sagsbehandler kort efter bekræfter, jf. Bilag 82.

Det er åbenbart også blot på baggrund af sådanne google-søgninger, at Skattestyrelsen ligefrem under sagsforberedelsen kaldte et møde formålsløst, jf. Skattestyrelsens afgørelse, bilag 1, s. 7.

Der er ikke, som anført af sagsbehandleren, blot tale om et kort resumé med essensen af dommen. Dommen omtales i afgørelse, jf. bilag 1, s. 6, på følgende måde:

"Den 4. juli 2020 blev der i Københavns Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt G7-virksomhed, har personerne i perioden 285. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

Igennem perioden blev der via en betalingsplatform (G15-virksomhed) overført et trecifret million beløb til udlandet. Setuppet bestod i at der blev oprettet fiktive fakturaer med en unik kode på fakturaen der skulle påføres ved betaling. Beløbet blev overført til en konto hos G15-virksomhed, hvorfra beløbene blev videreført til udlandet.

Første selskab der blev anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer var G7-virksomhed. Af dommen fremgår at de dømte bagmænd efter et forløb med G7-virksomhed, aftaler at "de skulle rulle aktiviteterne over i et nyt selskab.".

"

Når Skattestyrelsen ligefrem citerer fra dommen og anfører, hvad der fremgår af dommen, må det i det mindste kunne forventes, at Skattestyrelsen har læst dommen, og at dette ikke baseres på andenhånds citering fra en tilfældig googlesøgning, som det nu ikke er muligt at efterse rigtigheden af. Man kan med rette spørge, hvor meget andet af Skattestyrelsens tilgrundlagte faktum, der er baseret på internetsøgninger.

Skattestyrelsen er forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt og forsvarligt, før der træffes en afgørelse. Dette er ikke sket i nærværende sag, hvorfor afgørelsen lider af en grov sagsbehandlingsfejl.

Det gøres gældende, at afgørelsen som følge heraf er ugyldig.

Det er mit ønske at uddybe ovenstående synspunkt på et retsmøde i sagen.

 ... ...

Skatteankestyrelsen anfører i sine fremsendelsesskrivelser af 24. januar 2022, at de finder sagen tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, hvorfor man vil foreslå Landsskatteretten, at H1 afskæres retsmøde efter skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes. Skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3, har følgende ordlyd:

"Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde

efter forholdene må anses for overflødig"

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere § 27 i skattestyrelsesloven, og det har siden reglens indførelse ved lov nr. 281 af 8. juni 1977 - og efter revisionen ved lov nr. 527 af 17. juni 2008 - været fast antaget, at afskæring af retsmøder kun sker efter et individuelt skøn i den enkelte sag, dvs. et skøn, der skal udøves helt individuelt ud fra den konkrete sags enkelte forhold og natur, og at bestemmelsen kun anvendes undtagelsesvist, f.eks. hvor klagen skyldes ukendskab til gældende ret, og sagens omstændigheder ligger klart belyst i det skriftlige materiale, jf. Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg (spørgsmål 41) under behandlingen af lovforslag nr. 57 til skattestyrelsesloven.

I nærværende sag afhænger resultatet i vidt omfang af, hvilket faktum der kan lægges til grund i relation til de i sagen omhandlede fakturaer. Idet det ikke er muligt at føre vidner i den administrative klageproces, er den eneste, der kan udtale sig herom, og således supplere det skriftlige materiale, en repræsentant for H1. Det er efter min opfattelse retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt man afskærer muligheden herfor ved at afskære et retsmøde som overflødigt.

Det bemærkes til ovenstående, at afgørelsen af nærværende sagstype i praksis afhænger af mundtlige forklaringer, jf. f.eks. SKM2021.625.BR.

Nærværende sag indeholder endvidere et element af sagsbehandlingsfejl, jf. ovenstående, som det vil være hensigtsmæssigt at få behandlet på et retsmøde.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes således, og det bestrides, at et sådant retsmøde er overflødigt, hvilket er en betingelse for, at det kan afskæres efter skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 687.528 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Formalitet

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 er ugyldig som følge af grov sagsbehandlingsfejl. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til informationsundersøgelse af underleverandør G7-virksomhed.

En afgørelsesmyndighed skal efter officialprincippet oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Princippet skal understøtte og sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Såfremt afgørelsesmyndigheden ikke overholder denne garantiforskrift, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig.

Skattestyrelsen har som følge af officialprincippet pligt til at oplyse og undersøge selskabets forhold, inden der træffes afgørelse. Denne vurdering skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde.

I nærværende sag har Skattestyrelsen fremskaffet information vedrørende G7-virksomhed via internetsøgninger med specifikke søgeord.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har haft mulighed for at fremskaffe oplysningerne fra anden kilde end ved internetsøgning, idet der af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at der foreligger dom fra Københavns Byret vedrørende G7-virksomhed, hvorfor Skattestyrelsen burde have forsøgt at fremskaffe disse oplysninger fra anden kilde som uddybende dokumentation.

Retten bemærker, at Østre Landsret i dom af 6. januar 2022, offentliggjort som

SKM2022.18.ØLR, fandt, at der var begået en sagsbehandlingsfejl hos skatteforvaltningen, men at sagsbehandlingsfejlen ikke konkret havde haft betydning for sagens afgørelse og kunne i det konkrete tilfælde ikke medføre ugyldighed af skatteforvaltningens afgørelse.

Retten har lagt vægt på, at informationerne om G7-virksomhed ikke har været afgørende i Skattestyrelsens afgørelse den 24. september 2022 vedrørende samhandel mellem selskabet og en række underleverandører.

Retten finder dermed ikke, at det forhold, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til fremskaffelse af informationer vedrørende G7-virksomhed, har haft konkret betydning for afgørelsen og dermed kan medføre ugyldighed.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at der er begået sagsbehandlingsfejl hos Skattestyrelsen, men at denne fejl konkret ikke har haft betydning for sagens udfald, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 ikke er ugyldig.

Købsmoms

Af momslovens § 4 fremgår følgende (uddrag):

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

(…)"

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(…)".

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (fakturadato).

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. "

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(…)"

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser -

være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(…)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(…)".

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de

hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom

SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i Glostrups dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. I medfør af momssystemdirektivets artikel 63 er dette tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, og momslovens § 4, stk. 1, 2.pkt.

Højesteret har i SKM2019.231.H udtalt, at en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, af afgift af varer, der er solgt til en virksomhed, er, at varerne faktisk er blevet leveret.

I de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) har EU-domstolen udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, jf. dommens præmis 35 og 36.

EU-domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167), skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47.

Fakturanr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) fra G1-virksomhed anfører alene, at fakturaen vedrører "materialer aconto Y1-område, 1,00 stk.". Der er ikke yderligere specifikation af arten og mængden af det leverede. Fakturaen er bogført på selskabets konto for underleverandører. I forbindelse hermed har selskabet gjort gældende, at det beror på en fejl, at fakturaen er bogført på kontoen for underleverandører, da denne retteligt skulle have været anført på kontoen for materialeindkøb.

Den manglende specifikation medvirker, at det ikke er muligt at foretage en entydig identifikation mellem den angivne leverance og de fremlagte billeder, der viser noget byggemateriale ved siden af en bil. Dermed kan hverken materialet i sig selv, dets placering eller bilen skabe en identifikation til den angivne underleverandør.

Retten finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at fakturaen vedrører varer, der er indkøbt til brug for selskabets momspligtige leverancer. Der er ved vurderingen henset til, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig og identificerbar dokumentation for hvilke varer, der faktisk skulle være leveret til selskabet.

Selskabet har i afgiftsperioden den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 687.528 kr. vedrørende underleverandørerne G1-virksomhed, G2-virksomhed, G3-virksomhed, G4-virksomhed, G5-virksomhed, G10-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Selskabets repræsentant har som dokumentation fremlagt 26 fakturaer og 2 kreditnotaer, samt flere projektregnskaber, sms-korrespondancer, fotografier, faktureringer, tilbud på projekter, beskrivelser af byggesag, entrepriseaftale, beskrivelse af tab og kontaktinformationer på nogen af underleverandørerne.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, da der mangler oplysninger om arbejdsopgaverne, hvem der har udført arbejderne, hvor arbejderne er udført og yderligere specifikation af tidsperioden herfor.

Fakturaerne indeholder sparsomme beskrivelser og tekstfejl. For så vidt angår enkelte fakturaer, er der angivet steder som "Y14-land" og "Y9-adresse" eller perioder som "april", men selskabet har ikke fremlagt yderligere specifikationer som understøttelse hertil. Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

Retten har derudover henset til, at flere af underleverandørerne ikke er registreret indenfor samme branche som selskabet, at ingen af underleverandørerne angiver moms, og at samtlige af underleverandørerne er blevet opløst, er ophørt eller er under konkurs.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdskontrakter mellem selskabet og underleverandørerne. Selskabet har fremlagt en række dokumenter i form af blandt andet projektregnskaber, sms-korrespondancer og fotografier som støttebilag til de enkelte fakturaer. Derudover har selskabet ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation til understøttelse af de fremlagte fakturaer.

På fakturanr. (red.fakturanr.nr14.fjernet) fra G5-virksomhed er beløbet på 125.100,00 kr. inkl. moms beregnet som 834 mandskabsudlejningstimer af 120 kr. per time og samtidig formidling af Y15-adresse. Retten bemærker, at der på det foreliggende grundlag, hvor der ikke er yderligere dokumentation for arten af arbejderne, ikke er dokumenteret, at fakturaen alene omhandler formidling, som påstået af selskabet og som i øvrigt anses for et usædvanligt forhold.

Selskabet har i afgiftsperioden anvendt flere af underleverandørerne til "mandskab", "mandetimer", "mandskabsudlejning" og "timeløn". I perioden for fakturaerne har der ikke været ansatte hos underleverandørerne G1-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G10-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Der har været registreret ansatte hos G2-virksomhed og G4-virksomhed i afgiftsperioden, men der foreligger ikke anden dokumentation for, at arbejderne skulle være udført og leveret til selskabet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder som følge heraf, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Selskabets repræsentant har anført, at Byretten i Glostrup ved dom af den 27. oktober 2021, offentliggjort i SKM2021.625.BR, i en sag med samme tema som nærværende, har givet skatteyderen medhold i, at de anvendte underleverandører konkret havde leveret ydelser. Byretten fandt efter en konkret bevisbedømmelse, at den tvivl der var rejst om fakturaernes realitet, konkret blev afkræftet af parternes vidneforklaringer. Retten finder, at byrettens dom ikke indeholder generelle holdepunkter, som kan overføres direkte til nærværende sag, og dommen kan derfor ikke føre til et andet resultat. Som følge af de usædvanlige omstændigheder, der gør sig gældende for selskabets samhandel med underleverandørerne, finder retten, at det ikke er dokumenteret, at der er sket levering af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse."

Af Landsskatterettens afgørelse af 22. april 2022 vedrørende forhøjelse af A-skat og AM-bidrag fremgår bl.a. følgende:

"Afgørelse fra Landsskatteretten

22. april 2022

Sagsnr. 20-0096775

I afgørelsen har deltaget: Anders Vangsø Mortensen, Henrik Estrup og Karin Bøgh Pedersen

Klager: H1

Klage over: Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020

Cvr-nr.: CVR.nr...19

 

Møde mv.

Der er afholdt møde mellem selskabets repræsentant, selskabets direktør og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021.

Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 1, anmodet om retsmøde. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag.

Faktiske oplysninger

H1, herefter selskabet, blev registreret den 19. december 2012 under branchekoden red.branchekode.nr1.fjernet) "Anden red.branchebetegnelse.nr1.fjernet)" med et formål om at drive handel med elektronisk marketing til firmaer, samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har efterfølgende ændret branchekoden til (red.branchekode.nr2.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr2.fjernet)". Fra den 24. januar 2016 er selskabets formål at drive (red.branchebetegnelse.nr2.fjernet) samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet blev stiftet af G9-virksomhed, hvor IK tiltrådte direktionen. IK trådte ud af direktionen den 1. oktober 2013, og afdelingsleder IL tiltrådte samme dato. Den 28. november 2014 udtrådte IL og IK tiltrådte samme dato. Direktionen består af IK, herefter direktøren.

Selskabet har i 1.-4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 haft mellem 20-49 medarbejdere.

Selskabet er momsregistreret og arbejdsgiverregistreret.

Af selskabets balancer fremgår, at selskabet har haft en omsætning på 50.452.392,75 kr. i 2018 og for perioden den 1. januar 2019 til den 27. maj 2019 har haft en omsætning på 16.369.084,51 kr.

Selskabet har anvendt underleverandører i perioden den 1. januar 2018 til den 31. marts 2019.

Selskabet har bogført udgifterne for følgende fakturaer:

 

*Kreditnota nr. 47 er modregnet fakturanr. (red.fakturanr.nr18.fjernet), hvorfor fakturaen er betalt med i alt 15.312,50 kr. ved bankoverførsel via selskabets konto i F1-bank den 12. oktober 2018.

**Kreditnota nr. 67 fra 2019 er udspil af fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) fra 2018. Skattestyrelsen har medtaget kreditnotaen i opgørelsen for indkomståret 2019.

(red.skema.nr12.fjernet) 

(red.skema.nr13.fjernet) 

(red.skema.nr14.fjernet) 

Fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) er betalt ved bankoverførsel via selskabets konto i F1-bank ad flere omgange og med kreditering. Fakturaen betales delvist den 10. januar 2019 med i alt 6.250 kr. Den 11. januar 2019 har G10-virksomhed krediteret 1.105 kr. for fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet), men idet fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) er betalt på daværende tidspunkt, sker der modregning af fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) i selskabets betaling af fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) og fakturanr. 67 udstedes efterfølgende. Den 16. januar 2019 betales det resterende beløb af fakturaen på 11.395 kr.

De øvrige fakturaer er betalt ved bankoverførsel til underleverandørerne via selskabets konti i F1-bank og F2-bank.

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen af den 18. november 2020 fremsendt tre øvrige fakturaer fra G6-virksomhed udstedt til selskabet i 2018. De omtalte fakturaer udgør som følgende: (red.skema.nr15.fjernet) 

Skattestyrelsen har ikke medregnet fakturanr. 41, 45 og 57 fra G6-virksomhed i deres opgørelse for indkomståret 2018.

Fakturanr. 41, 45 og 57 fra G6-virksomhed er ikke bogført på selskabets konto (red.kontonr.nr1.fjernet) for indkomståret 2018, og fakturaerne er ikke eksisterende på selskabs bankkonti i F1-bank eller F2-bank.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af nægtelse af fradrag for købsmoms til selskabet for udgifter til underleverandører.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 24. september 2020 for perioden den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 ikke godkendt fradrag for købsmoms med i alt 687.528 kr. til underleverandører.

For så vidt angår underleverandørerne, gør følgende forhold sig gældende:

G1-virksomhed, CVR.NR.....11, herefter omtalt G1-virksomhed, blev stiftet den (red.dato.nr1.fjernet). G1-virksomhed er indtil den 28. februar 2018 registreret under branchekoden (red.branchekode.nr3.fjernet) "(red.branchekode.nr3.fjernet)". Herefter er G1-virksomhed registreret under branchekoden (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)", samt bibranchekoderne (red.branchekode.nr5.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr4.fjernet)" og (red.branchekode.nr6.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr5.fjernet)". Til og med den 15. marts 2018 har G1-virksomhed haft til formål at drive virksomhed indenfor fremstilling og salg af (red.branchebetegnelse.nr6.fjernet), samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Derefter har G1-virksomhed til formål at tilbyde (red.branchebetegnelse.nr7.fjernet) og hermed forbundet virksomhed. G1-virksomhed er den 3. november 2020 opløst efter konkurs.

G1-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G1-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) fremlagt aftale om Y1-område, billeder af byggemateriale og projektregnskab for Y1-område. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr9.fjernet) er fremlagt tilbud fra selskabet til selskabets kunde, G11-virksomhed, under emnet "(red.faktura.tekst.nr1.fjernet)", billede af rytterlys, billeder af demonterede rytterlys og fakturering fra selskabet og projektregnskab. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr10.fjernet) er fremlagt projektbilleder og projektregnskab for projekt (red.skole.nr1.fjernet). Derudover har selskabet fremlagt e-mailadresse på G1-virksomhed og uddybende beskrivelse på byggesagen Y1-område og dertilhørende projektregnskab.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G1-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G1-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G2-virksomhed, CVR.nr...20, herefter omtalt G2-virksomhed, blev stiftet den 15. november 2017. G2-virksomhed er indtil den 6. maj 2018 registreret under branchekoden (red.branchekode.nr7.fjernet). Herefter er G2-virksomhed registreret under branchekoden (red.branchekode.nr8.fjernet)" og bibranchekoden (red.branchekode.nr9.fjernet) ". G2-virksomhed har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G2-virksomhed er den 4. marts 2021 opløst efter konkurs.

G2-virksomhed har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 2-4 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 med 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har G2-virksomhed ikke været registeret med ansatte.

G2-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr11.fjernet) fremlagt fakturaer til Y2-kommune. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr12.fjernet) er fremlagt tilbud på projekt om Y3-område, billeder fra projektet og projektregnskab. Der er ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr30.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G2-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G2-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G3-virksomhed, CVR.NR.....13, herefter omtalt G3-virksomhed, blev stiftet den 5. juli 2018. G3-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr10.fjernet) og bibranchekoden (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)". G3-virksomhed har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G3-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 29. december 2020.

G3-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G3-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr31.fjernet) fremlagt proces-fotodokumentation, entrepriseaftale, projektregnskab og årsag til tab på projektet for opførelse af en bygning for G12-virksomhedi Y12-virksomhed.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G3-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G3-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G4-virksomhed, CVR.NR.....14, herefter omtalt G4-virksomhed, blev stiftet den 22.

november 2016. G4-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr11.fjernet)" og har til formål at drive bygningssnedkeri virksomhed, samt beslægtede aktiviteter. G4-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 7. maj 2019.

G4-virksomhed har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har G4-virksomhed ikke været registreret med ansatte.

G4-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har fremlagt e-mailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos G4-virksomhed.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr13.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G4-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G4-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G5-virksomhed, CVR.NR.....15, herefter omtalt G5-virksomhed, blev stiftet den 11. oktober 2018. G5-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)" og har til formål at drive virksomhed indenfor (red.branchebeskrivelse.nr1.fjernet). G5-virksomhed er den 24. juni 2021 opløst efter konkurs.

G5-virksomhed har ikke været registreret med ansatte i 1.-3. kvartal 2018. G5-virksomhed har i 4. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 1. kvartal 2019 med 1 medarbejder.

G5-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr14.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G5-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G5-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G6-virksomhed, CVR.NR.....16, herefter omtalt G10-virksomhed, er en enkeltmandsvirksomhed, som blev stiftet den 5. juni 2018. G10-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr11.fjernet) og bibranchekoderne (red.branchekode.nr16.fjernet) (red.branchekode.nr12.fjernet), (red.branchekode.nr13.fjernet) og (red.branchekode.nr14.fjernet). G10-virksomhed er den 27. februar 2019 ophørt.

G10-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G10-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr15.fjernet) fremlagt sms-korrespondance og projektregnskab angående Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr16.fjernet) og (red.fakturanr.nr17.fjernet) er fremlagt til projektregnskab for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr18.fjernet) er fremlagt projektregnskab og faktura for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr19.fjernet), (red.fakturanr.nr20.fjernet) og (red.fakturanr.nr21.fjernet) er fremlagt projektregnskab og aftale med kunden for projekt (red.skole.nr2.fjernet). Til fakturanr. (red.fakturanr.nr22.fjernet) er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for Y4-adresse. Til (red.fakturanr.nr23fjernet) er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) er fremlagt projekt og projektregnskab for Y5-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr24.fjernet) er fremlagt Til fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) er fremlagt korrespondance med hotel. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) er fremlagt projektregnskab for Y4-adresse og sms-korrespondance herom.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G10-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G10-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G7-virksomhed, CVR.NR.....17, herefter omtalt G7-virksomhed, blev stiftet den 3. september 2014. G7-virksomhed blev den 27. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab, hvorved G7-virksomhed skiftede navn fra G7-virksomhed til G7-virksomhed. G7-virksomhed er registreret med branchekoden (red.branchekode.nr8.fjernet)", samt bibranchekoderne (red.branchekode.nr11.fjernet), (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)" og (red.branchekode.nr15.fjernet). G7-virksomhed har til formål at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G7-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 23. september 2019.

G7-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G7-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr27.fjernet) fremlagt projektregnskab for Y6-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr32.fjernet) er fremlagt aftale og projektregnskab om Y1-område. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr28.fjernet) er fremlagt proces-fotodokumentation og dertilhørende mail, samt projektregnskab for projekt (red.projektbetegnelse.nr1.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G7-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet G7-virksomhed. Det er beskrevet, at G7-virksomhed havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G7-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G8-virksomhed, binavn G8-virksomheds , CVR.NR.....18, herefter omtalt

G8-virksomhed, blev stiftet den 11. december 2018. G8-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr16.fjernet). Indtil den 6. januar 2019 har G8-virksomhed haft til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Herefter er formålet med G8-virksomhed "at drive virksomhed med handel & service og udlejning af mandskab & anlægsmaskiner, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed". G8-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 20. april 2020.

G8-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G8-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr29.fjernet) fremlagt faktura, korrespondance og billeder for projekt på (red.skole.nr3.fjernet), samt projektregnskab for projekt service 2019. Derudover har selskabet fremlagt emailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos G8-virksomhed.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G8-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G8-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse og hæftelse af selskabets A-skat til 810.064 kr. og AM-bidrag til 128.073 kr. for indkomståret 2018, samt A-skat til 581.493 kr. og AM-bidrag til 91.936 kr. for indkomståret 2019, herunder perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

"(…)

Årsag til sagens opstart

I forbindelse med Skattestyrelsens andre kontrolopgaver på momsregistrerede virksomheder er der modtaget en række fakturaer, hvoraf fremgår H1 har købt underleverandørydelser der giver anledning til at starte sagen den 27. maj 2019. Underleverandørydelserne vedrører køb af arbejdskraft.

(…)

Sagsforløb - historik

Skattestyrelsen (daværende SKAT) undersøgte første gang H1 for brug af underleverandører jf. daværende SKATs brev fra den 20. april 2015 for 2014 og 1. kvartal 2015. Her bliver H1 bedt om at indlevere følgende:

• Fakturaer vedrørende alle underleverandører i perioden, vedlagt kontaktoplysninger til kontaktpersoner, samt underliggende bilag (timesedler samt korrespondance mm.) • Dokumentation for gennemførte kontroller af selskabets egne underleverandører (due dilligence) i form af tjek af f.eks. momsregistrering og arbejdsgiverregistrering, tjek af leverandørens regnskaber og budgetter, tjek af underleverandørens ansatte (bl.a. skattekort, lønsedler mm.) osv.  

SKAT modtager enkelte underleverandørkontrakter, men ellers ikke hverken timesedler eller anden form for materiale der dokumenterer gennemført due diligence (dvs. gennemførte undersøgelser af underleverandøren).

Sagen sluttes med en henlæggelse og en udlevering af SKATs 10 råd (sendt den 20. maj 2015) der er en samling af tiltag SKAT opfordrer til at implementere for at imødegå momskrav som følge af manglende undersøgelse af underleverandørerne (due diligence).

SKAT retter senere henvendelse til H1 i forbindelse med en anden undersøgelse af en konkret underleverandører, hvor daværende SKAT den 6. september 2017 afholder møde med direktør IK.

(…)

1.  Moms

1.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har i et brev fra den 27. maj 2019 bedt H1 om følgende oplysninger:

•  Edb- Saldobalancer pr. 31.12.2017 og 31.12.2018, samt pr. d.d. for 2019

•  Udskrift konto for fremmed arbejde / underleverandører 2017 og 2018 samt indtil d.d.

2019

•  Ét udvalgt fakturaeksempel pr. underleverandør i alle ovennævnte perioder

•  Relevant materiale som dokumenterer udført due diligence for hver enkelt underleverandør, herunder ønskes oplyst i hvilken udstrækning underbilag / støtte bilag anvendes til hver enkelt faktura.

Skattestyrelsen bliver sidenhen pr. telefon kontaktet af en medarbejder hos H1 (II) den 18. juni 2019 som oplyser følgende:

"II oplyser angående due diligence, at de foretager opslag i virk.dk og også momsregistreringer på skat.dk - men ikke har gjort det konsekvent. De har ingen dokumentation på dette.

II oplyser i øvrigt, at alle aftaler og løbende drøftelser med underleverandører foregår mundtligt og at der heller ingen dokumentation foreligger vedrørende dette."

Skattestyrelsen får efter aftale tilsendt kreditorkonto og udskrifter af konto for fremmed arbejde (underleverandører). Det bliver aftalt, at disse gennemgås og herefter udvælges stikprøver til kontrol. Udveksling af oplysninger foregår via bluewhale med fremsendt pinkode på SMS til II så udvekslingen sker krypteret.

Skattestyrelsen udvælger fakturaoplysninger bl.a. om følgende udvalgte underleverandører:

(red.skema.nr16.fjernet) 

Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af bogholderiet konstatere en række usædvanlige forhold omkring følgende underleverandører bogført på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.kontonr.nr2.fjernet), begge konti der fratrækker moms til fradrag i momstilsvaret:

1.  G1-virksomhed, CVR.nr...11  

2.  G2-virksomhed, CVR.nr...20

3.  G3-virksomhed, CVR.nr...13

4.  G4-virksomhed, CVR.nr...14

5.  G5-virksomhed, CVR.nr...15  

6.  G6-virksomhed, CVR.nr...16

7.  G7-virksomhed, CVR.nr...17

8.  G8-virksomhed , CVR.nr...18

De usædvanlige forhold er:

•  Der er ingen reaktion når Skattestyrelsen henvender sig til underleverandøren.

•  Der er ikke nogen af de pågældende underleverandører der har lavet bogføring. Det er således udelukkende fakturamodulet der har været anvendt til salgsfakturaer med moms.

•  Der er flere af underleverandørerne der kun er momsregistrerede og ikke arbejdsgiverregistreret og derfor som udgangspunkt ikke vil kunne levere mandskab.

•  Underleverandørerne har fakturereret til vidt forskellige brancher lige fra konsulent arbejde for børn og unge med særlige behov, til brancher i byggeriet, rengøring, køkkenassistenter, opvaskere, flyttefolk, vinduespolering, nedrivning og en enkelt sågår for rådgivning i forbindelse med valg af en fodboldspiller.

•  Der er ikke nogen af underleverandørerne der angiver moms eller A-skat.

•  Der er modtaget hvidvaskindberetninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) vedr. mistænkelige transaktioner på størstedelen af ovenstående underleverandører.

•  Underleverandørerne fører alle pengene videre straks og i vid udstrækning overføres de til udenlandske konti.

•  Der er ingen tegn på typiske driftsomkostninger for en reel erhvervsmæssig virksomhed på underleverandørernes bankkonti.

•  Underleverandørerne er alle under behandling eller har været under behandling i Skattestyrelsen og flere af dem er ophørt enten ved konkurs eller ved afmelding af pligter hos Skattestyrelsen (momsregistrering og arbejdsgiverregistrering).

Skattestyrelsen har fået oplyst fra H1 at de har haft følgende kontaktpersoner vedr. de anførte underleverandører:

[Billede]

G6-virksomhed er iflg. www.cvr.dk en personligt drevet en-mandsvirksomhed registreret med WA som indehaver og hvor der ikke er lønangivet - heller ikke vedrørende IR.

IA har været direktør i følgende:

[Billede]

IA er p.t. fyldt 25 år og har været fuldtidsansat i et (red.branchebetegnelse.nr8.fjernet) firma i Y7-by i 2017, 2018 og 2019.

IR har H1 tidligere arbejdet sammen med igennem IRs tagdækningsfirma G13-virksomhed. Det fortsatte senere i G14-virksomhed, som IR drev sammen med IH. Både G13-virksomhed og G14-virksomhed er ophørt, førstnævnte efter en konkurs. IR er senere blev momsregistreret med G15-virksomhed, CVR.nr...20 som også indgår på konto for fremmed arbejde i H1.

IC har i hvert fald siden 2009 modtaget kontanthjælp, hvilket er fortsat i 2019.

Direktørerne i såvel G7-virksomhed som i G2-virksomhedstår registreret uden kendt indtægtsgrundlag som således ikke indikerer nogen forudsætning for virksomhedsdrift.

Direktøren i G1-virksomhed har tidligere været lønansat i en virksomhed der håndterer affalds- og genbrugsløsninger og er nu på kontanthjælp. Direktøren i G5-virksomhed har tidligere været ansat i (red.industribetegnelse.nr1.fjernet), i G15-virksomhed samt som vinduespolerer. Begge har tilsyneladende ingen erfaringer i tagbranchen.

Et eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Et andet eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Men ingen oplysninger fremgår om hvem der har udført arbejdet samt fordelingen mellem de enkelte personer.  

Som den eneste underleverandør har H1 fremsendt diverse dokumentation vedrørende undersøgelser af IB, herunder bl.a. svejse certifikat og ID.

1.1.1. De faktiske forhold - underleverandører G7-virksomhed mfl.

Den 4. juni 2020 blev der i Københavns Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt G7-virksomhed, har personerne i perioden 28. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

Igennem perioden blev der via en betalingsplatform (G15-virksomhed) overført et trecifret million beløb til udlandet. Setuppet bestod i at der blev oprettet fiktive fakturaer med en unik kode på fakturaen der skulle påføres ved betaling. Beløbet blev overført til en konto hos G15-virksomhed, hvorfra beløbene blev videreført til udlandet.

Første selskab der blev anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer var G7-virksomhed. Af dommen fremgår at de dømte bagmænd efter et forløb med G7-virksomhed, aftaler at "de skulle rulle aktiviteterne over i et nyt selskab.".

(…)

2.  A-skat og am-bidrag (arbejdsgiverhæftelse)

2.1.  De faktiske forhold

Der henvises til beskrivelser anført i afsnit 1.1 samt beskrivelser nævnt i afsnittet sagsforløb - historik.

2.2.  Selskabets bemærkninger Se afsnit 1.2.

Det giver således heller ikke anledning til en ændret opfattelse fsv. angår ændringerne af A_skat og am-bidrag.

(…)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er Skattestyrelsens opfattelse, at H1 også ifalder arbejdsgiveransvaret vedrørende betalinger til følgende underleverandører, hvorpå der er nægtet momsfradrag:

1.  G1-virksomhed, CVR.nr...11  

2.  G2-virksomhed, CVR.nr...20

3.  G3-virksomhed, CVR.nr...13

4.  G4-virksomhed, CVR.nr...14

5.  G5-virksomhed, CVR.nr...15  

6.  G6-virksomhed, CVR.nr...16

7.  G7-virksomhed, CVR.nr...17

8.  G8-virksomhed , CVR.nr...18

Idet lægges vægt på de skitserede forhold i afsnit 1.1. om underleverandørerne herunder særligt de usædvanlige forhold og at arbejdet vurderes udført af en ukendt kreds af personer.

I den forbindelse henses samtidigt til, at H1 og de ansatte der har været indberettet løn til i e-indkomst ikke alene vil kunne generere en samlet omsætning på 33.693.648 kr. inkl. moms, jf. indledende beskrivelser og i øvrigt H1’s forklaringer om, at der er købt arbejdskraft i den udstrækning det ikke har været nok med egne ansatte. Der henses i øvrigt til byrettens retspraksis fra bl.a. SKM 2016.9, SKM 2017.208 og SKM 2018.314.

Der lægges vægt på, at H1 i forvejen har lønansatte og må være klar over, at der skal indeholdes A-skat og am-bidrag på de medarbejdere man råder over som reel arbejdsgiver. Der er ikke nogen oplysninger som indikerer andet og der er ikke tegn på nogen uklarheder i det spørgsmål, jf. landsskatterettens praksis i f.eks. 18-0003632.

Videre lægges vægt på, at der ikke findes supplerende materiale til underleverandørfakturaer iflg. oplysninger fra H1 som dokumenterer andet (f.eks. dokumentation af kontrakter, timesedler, løbende dialog om arbejdets udførelse og evt. reklamationer etc.).

Samlet set foreslås H1 derfor afkrævet følgende arbejdsgiver hæftelse:

AM-bidrag: 220.009 kr.

A-skat : 1.391.557 kr.

I alt 1.611.566 kr.                                                                                                            

Subsidiært vil der ikke kunne gives skattemæssigt fradrag efter Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a i indkomstopgørelsen med fratrukket værdi af underleverandører på i alt 2.750.114,50 ekskl. moms og med samme begrundelser.

(…)"

Skattestyrelsen har i svarskrivelse til Skatteankestyrelsen den 23. november 2021 anført følgende (uddrag) i relation til underleverandøren G7-virksomhed:

"(…)

Der er ikke journaliseret en dom på sagen. Det er en reference til de oplysninger der ligger på nettet som vil fremkomme ved søgning på ordene "G7-virksomhed" og "hvidvask" og idet det således er offentliggjort via de artikler der ligger der.

(…)"

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen den 24. januar 2022 anført følgende (uddrag):

"(…)

 

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet, hvori klager opkræves A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019.

Klager driver virksomhed med tagdækning, hvor Skattestyrelsen har foretaget kontrol af klagers brug af underleverandører og ansatte.

Klager har påstået opkrævningen af A-skat og AM-bidrag nedsat til 0 kr.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt nye oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen, hvorfor vi med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan tiltræde indstillingen.

Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen er der klaget over, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af AM-bidrag og A-skat med i alt 1.611.566 kr. for ovennævnte periode.

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens konklusion i indstillingen om, at det ud fra sagen oplysninger skal lægges til grund, at selskabet har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at selskabet ikke har indberettet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat herfor.

Skattestyrelsen har samtidigt truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet selskabet ikke har sandsynliggjort, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til selskabet, herunder at fakturaer fra de nævnte underleverandører er uden realitet.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse således lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer fra underleverandørerne i stedet må anses for værende udført af andre end underleverandørerne.

Der er herved blandt andet henset til, at flere af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte i udstedelsesperioden og til at der er uklarhed om arten og omfanget af ydelserne, og om hvor og hvornår ydelserne er leveret. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.

For så vidt angår beregningsgrundlaget for AM-bidrag og A-skat har Skattestyrelsen i sin afgørelse lagt fakturabeløb eksklusive moms fra underleverandører til grund. Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der have være indeholdt 8 % i AM-bidrag og indeholdt A-skat med 55 %.

Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag

For så vidt angår hæftelsesansvaret er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet hæfter for manglende indeholdelse af AM-bidrag og af A-skat i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i perioden omfattet af den påklagede afgørelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen er således også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at der ud fra sagens oplysninger ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

Selskabet har været bekendt med de faktiske forhold, der begrunder indeholdelsespligten.  

Selskabet har således haft kendskab til, at der blev udført arbejde for dette, og at der blev udbetalt løn for dette arbejde.

(…)"

Klagerens opfattelse

Selskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 vedrørende efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag for i alt 1.611.566 kr. i indkomstårene 2018 og 2019. I forbindelse hermed har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at efterbetalingerne for 2018 og 2019 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant anført følgende (uddrag):

"(…)

3  Sagsfremstilling

3.1 Nærmere om H1

H1 er stiftet den 19. december 2012 og er ejet 90 % af JJ og IK via deres fælles holdingselskab G9-virksomhed. De resterende 10 % er ejet af IM via hans holdingselskab G16-virksomhed.

Selskabet udfører professionelle tagopgaver, ofte som fagentreprise under en hovedentreprenør. H1 har som fagentreprenør udført opgaver for en lang række store virksomheder som f.eks. G17-virksomhed, G18-virksomhed og G19-virksomhed.

Selskabet er vækstet kraftigt de seneste fire år fra at have en omsætning på ca kr. 38 mio. i 2017, jf. Bilag 2, til en omsætning på henholdsvis ca kr. 50 mio. og (red.fakturanr.nr18.fjernet) mio. i 2018 og 2019, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

I samme periode er selskabet gået fra at have 4 fuldtidsansatte og 20 timelønnede til at have 6 fuldtidsansatte og 35 timelønnede.

H1 beskæftiger pt. 8 fuldtidsansatte funktionærer og 50 timelønnede. Selskabet forventer en omsætning i indeværende regnskabsår på ca kr. (red.fakturanr.nr17.fjernet) mio.

Denne vækst er sket i et meget konkurrencepræget marked og er kun opnået med stor dygtighed og en stor arbejdsbelastning i en relativt lille organisation. Det har i perioden været af afgørende betydning for omsætningsvæksten, at selskabet har kunnet anvende en del underleverandører til levering af arbejdskraft i spidsbelastningssituationer. På denne måde har selskabet også minimeret sin likviditetsmæssige risici ved ikke at påtage sig for store faste omkostningsforpligtelser.

Siden selskabets start har H1 stedse honoreret sine forpligtelser i relation til offentlige og private. Selskabet har således uden forsinkelser indberettet og betalt moms, skatter, indeholdte A-skatter og AM-bidrag, feriepenge etc.

3.2 Nærmere om de i sagen omhandlede underleverandører og fakturaer

Som anført ovenfor, gjorde H1 brug af en meget lang række underleverandører under sine enorme vækst fra ca. 2017. Kontokort for konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.kontonr.nr2.fjernet) vedlægges som Bilag 5, Bilag 6, Bilag 7, Bilag 8, Bilag 9 og Bilag 10. Opdelingen af fremmed arbejde på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.kontonr.nr2.fjernet) er sket af interne regnskabsårsager, idet konto (red.kontonr.nr1.fjernet) dækker over "Fremmed arbejde Tagdækkermestre" og konto (red.kontonr.nr2.fjernet) dækker over "Andre underentreprenører". Selskabet anvender desuden konto (red.kontonr.nr3.fjernet) til "Fremmed arbejde Blikkenslager".

Blandt disse underleverandører har Skattestyrelsen i forbindelse med sagen foretaget en stikprøvekontrol, hvor Skattestyrelsen alene har sat spørgsmålstegn ved følgende få underleverandører:

•  G1-virksomhed, CVR.nr...11  

•  G2-virksomhed, CVR.nr...20

•  G3-virksomhed, CVR.nr...13

•  G4-virksomhed, CVR.nr...14

•  G5-virksomhed, CVR.nr...15  

•  G6-virksomhed, CVR.nr...16

•  G7-virksomhed, CVR.nr...17

•  G8-virksomhed , CVR.nr...18.

Skattestyrelsen har herefter nægtet momsfradrag for en række fakturaer udstedt af ovenstående virksomheder. Skattestyrelsens opgørelse heraf vedlægges som Bilag 11.

Selskabets bankkontoudtog for perioden vedlægges som Bilag 12.

3.2.1 Nærmere vedrørende G1-virksomhed

Selskabet er stiftet den (red.dato.nr1.fjernet), og H1 har anvendt selskabet som underleverandør indtil maj 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet indgivet regnskab for regnskabsåret 2017, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

G1-virksomhed har i perioden faktureret H1 tre gange:

3.2.1.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) af 5. april 2018

Der er tale om levering af materialer i form af tagrender og nedløb til H1’s projekt "Y1-område" for kunden G20-virksomhed, jf. Bilag 13.

G1-virksomhed fakturerede H1 for materialerne ved faktura nr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) af 5. april 2018, jf. Bilag 14.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. april 2018, jf. Bilag 12.

Ved en fejl er beløbet blevet bogført som underleverandører og ikke materialeindkøb.

Billeder af de leverede materialer vedlægges som Bilag 15.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 16. Af projektregnskabet ses, at der er brugt materialer for ca. kr. 800.000 mindre end budgetteret, men fremmed arbejde for ca kr. 300.000 mere end budgetteret.

  

Dette kan delvist forklares netop ved, at fakturaen for tagrender og nedløb fejlagtigt blev bogført som fremmed arbejde.

3.2.1.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr9.fjernet) af 7. maj 2018

Fakturaen vedrører en entreprise, som H1 havde for kunden G11-virksomhed vedrørende den såkaldte Y7-adresse.

H1’s opgave var levering og montering af rytterlys. Heri lå tillige en opgave med demontering af eksisterende rytterlys, hvilket H1 havde givet tilbud på at løse for kr. 185.000 eksklusive moms, jf. Bilag 17.

H1 indgik en aftale med G1-virksomhed om demonteringsdelen af opgaven, hvilket G1-virksomhed udførte og fakturerede kr. 180.000 for, jf. Bilag 18.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Billede af det demonterede rytterlys er vedlagt som Bilag 19.

H1 fakturerede herefter kunden for opgaven, herunder demontering, jf. Bilag 20. G11-virksomhed har betalt for arbejdet. Projektregnskab vedlægges som Bilag 21.

3.2.1.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr10.fjernet) af 7. maj 2018

H1 havde to mand indlejet fuld tid i april 2018 til at bistå selskabets anden underleverandør, G21-virksomhed, på projektet (red.skole.nr1.fjernet), jf. Bilag 22.

G1-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 7. maj 2018, jf. Bilag 23.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 24.

 ... ...

3.2.2 Nærmere vedrørende G2-virksomhed

Selskabet er stiftet den 15. november 2017, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør indtil oktober 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indlevering af første regnskab, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen hos G2-virksomhedvar IA

G2-virksomhed  har i perioden faktureret H1 tre gange:

3.2.2.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr30.fjernet) af 23. juli 2018

H1 havde fire mand indlejet fuld tid i juni 2018 til at bistå selskabets salgs- og servicemontør, IN, med diverse reparations- og serviceopgaver.

G2-virksomhed  fakturerede H1 for opgaven den 23. juli 2018 jf. Bilag 25.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

3.2.2.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr11.fjernet) af 23. juli 2018

H1 havde to mand indlejet i perioden fra den 3. april 2018 til den 18. juni 2018 til at bistå med selskabets opgave for Y2-kommune vedrørende Y8-adresse.

Der var tale om et projekt, hvor der skulle laves en masse tagpap på en hal, der ligger under jorden.

H1 har faktureret Y2-kommune for projektet, jf. Bilag 26. Efterfølgende har G2-virksomhed  faktureret H1 for de indlejede arbejdere, jf.Bilag 27.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

Projektet startede som en simpel reparationssag, men endte i et meget stort projekt. Ikke alle anvendte timer er afregnet overfor Y2-kommune, hvilket giver kommerciel mening, idet Kommunen er en stor kunde hos H1.

3.2.2.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr12.fjernet) af 12. oktober 2018

H1 gjorde brug af underleverandøren G2-virksomhed til et projekt for G22-virksomhed vedrørende Y3-område. Tilbud på projektet vedlægges som Bilag 28.

Billede fra projektet vedlægges som Bilag 29.

G2-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 12. oktober 2018, jf. Bilag 30.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 31.

… …

3.2.3 Nærmere vedrørende G6-virksomhed

G6-virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, der startede som virksomhed den 5. juni 2018 med WA som fuldt ansvarlig deltager.

H1 har anvendt G6-virksomhed som underleverandør i perioden frem til januar 2019.

Der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

H1’s kontaktperson hos G6-virksomhed var IS, der var kendt i branchen som én man kunne stole på, og som H1 ofte havde gjort brug af, da han arbejdede for G14-virksomhed.

G6-virksomhed har i perioden faktureret H1 13 gange:

3.2.3.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr15.fjernet) af 10. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med udbedring af nogle mangler ved et projekt vedrørende trappetårne i Y4-adresse.

SMS-korrespondance mellem IS og IM om manglerne vedlægges som Bilag 32.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 10. september 2018. jf. Bilag 34.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 1. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr16.fjernet) af 18. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med en vandsugningsopgave på projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 35.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr18.fjernet) af 18. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med udlægning af tagpap i renden mod Y9-adresse i et projekt vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33, som H1 havde for kunden G23-virksomhed.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 36. G6-virksomhed havde imidlertid faktureret for mange timer, hvorfor de krediterede 5 timer den 7. oktober 2018, jf. Bilag 37.

Beløbet på kr. 15.312,50 er betalt ved kontooverførsel den 12. oktober 2018, jf. Bilag 12.

H1 har faktureret G23-virksomhed for opgaven, jf. Bilag 38.

3.2.3.4 Faktura nr. (red.fakturanr.nr19.fjernet) af 18. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse).

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 39.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 40.

Aftale om ekstraarbejder med kunden vedlægges som Bilag 41.

3.2.3.5 Faktura nr. (red.fakturanr.nr20.fjernet) af 7. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 7. oktober 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr15.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.6 (red.fakturanr.nr22.fjernet) af 7. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med en grundingsopgave på projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

Der var aftalt en pris på kr. 18.000, jf. Bilag (red.fakturanr.nr16.fjernet).

G6-virksomhed fakturerede H1 for en del af opgaven (a conto kr.

10.000 eksklusive moms) den 7. oktober 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr18.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.7 Faktura nr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) af 24. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for en del af opgaven (a conto kr.

10.000 eksklusive moms) den 24. oktober 2018, jf. Bilag 45.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag (red.fakturanr.nr19.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.8 Faktura nr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) af 24. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y5-adresse, jf. Bilag 47.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr20.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 49.

3.2.3.9 Faktura nr. (red.fakturanr.nr24.fjernet) af 24. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

SMS-korrespondance for det konkrete arbejde vedlægges som Bilag 50.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag 51.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.10 Faktura nr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) af 27. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y11-adresse G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 27. oktober

2018, jf. Bilag 52.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

Som det fremgår, fakturerede G6-virksomhed også H1 for en del af hotelregningen.

Korrespondance med hotellet vedlægges som Bilag 53.

G6-virksomhed havde imidlertid overfaktureret kørsel og brobizz, hvorfor de krediterede dette den 11. januar 2019, jf. Bilag 54.

Beløbet er umiddelbart aldrig tilbagebetalt.

3.2.3.11 Faktura nr. (red.fakturanr.nr21.fjernet) af 17. november 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 55.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.12 Faktura nr. (red.fakturanr.nr17.fjernet) af 17. november 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 56.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.13 Faktura nr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) af 17. november 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 57.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag 58.

 ... ...

3.2.4 Nærmere vedrørende G3-virksomhed

Selskabet er stiftet den 5. juli 2018, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør én gang i 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indgivelse af regnskab for første regnskabsår, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen var IA

G3-virksomhed har i perioden faktureret H1 én gang:

3.2.4.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr31.fjernet) af 5. december 2018

G3-virksomhed var én af to underleverandører på et projekt, som H1 havde for kunden G24-virksomhed vedrørende opførelse af en bygning for G12-virksomhedi Y12-virksomhed, jf. Bilag 59.

Den anden underleverandør var søsterselskabet G25-virksomhed.

Entreprisesummen var kr. 3.600.000 eksklusive moms, jf. Bilag 60.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 61. Årsagen til, at der er tab på projektet er, at bygherren gik konkurs, jf. Bilag 62.

G3-virksomhed fakturerede H1 for deres del af opgaven den 5. december 2012, jf. Bilag 63.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

 ... ...

3.2.5 Nærmere vedrørende G4-virksomhed

Selskabet er stiftet den 22. november 2016, og H1 har købt et lager af isolering af selskabet i 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet indgivet regnskab for regnskabsåret 2017, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

G4-virksomhed har således i perioden faktureret H1 en gang:

3.2.5.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr13.fjernet) af 12. december 2018

Der er tale om levering af isoleringsmateriale, som G4-virksomhed havde i overskud.

Selskabet kontaktede H1, for at høre, om de var interesserede i at købe overskudslageret.

H1 kunne godt bruge materialerne.

G4-virksomhed fakturerede for isoleringsmaterialet den 12. december 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr21.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 12. december 2018, jf. Bilag 12.

… …

3.2.6 Nærmere om G5-virksomhed

Selskabet er stiftet den 11. oktober 2018, og H1 har betalt selskabet for formidling af en opgave vedrørende Y15-adresse" i 2019.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indgivelse af regnskab for første regnskabsår, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

G5-virksomhed har således i perioden faktureret H1 én gang:

3.2.6.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr14.fjernet) af 7. januar 2019

Fakturaen vedrører, som anført, formidling af entreprisesagen "Y15-adresse".

G5-virksomhed fakturerede efter aftale sit formidlingshonorar den 7. januar 2019, jf. Bilag (red.fakturanr.nr17.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. januar 2019, jf. Bilag 12.

 ... ...

3.2.7 Nærmere vedrørende G7-virksomhed

Selskabet er stiftet den 3. september 2014, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør tre gange i februar 2019.

På dette tidspunkt havde selskabet indgivet regnskab for regnskabsåret 2017, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen var SS.

G7-virksomhed har således i perioden faktureret H1 tre gange:

3.2.7.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr27.fjernet) af 12. februar 2019

H1 havde anvendt G7-virksomhed til en opgave med overdækning på blok C vedrørende en opgave, H1 havde for en kunde om Y12-virksomhedbo

G7-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 12. februar 2019, jf. Bilag 66.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 4. marts 2019, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 67.

3.2.7.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr32.fjernet) af 12. februar 2019

G7-virksomhed bistod H1 med montering af tagrender og nedløb på et projekt for kunden G20-virksomhed vedrørende projektet Y1-område. Entreprisesummen var kr. 5.300.000 eksklusive moms, jf. Bilag 13 og Bilag 16.

H1 havde indkøbt og fået leveret tagrenderne og nedløbsrørene fra G1-virksomhed, jf. ovenfor, afsnit 3.2.1.1.

Der var telefonisk aftalt en fast pris på kr. 281.360 eksklusive moms, som G7-virksomhed fakturerede efter udført arbejde den 12. februar 2019, jf. Bilag 68.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. marts 2019, jf. Bilag 12.

3.2.7.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr28.fjernet) af 26. februar 2019

G7-virksomhed bistod H1 med montering af 493 stk. ovenlysvinduer på projektet (red.projektbetegnelse.nr1.fjernet), jf. Bilag 69.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 70.

G7-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 26. februar 2019, jf. Bilag 71.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 26. februar 2019, jf. Bilag 12.

 ... ...

3.2.8 Nærmere vedrørende G8-virksomheds  

Selskabet er stiftet den 11. december 2018, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør én gang i marts 2019.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indgivelse af regnskab for første regnskabsår, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen var IC

G8-virksomheds har således i perioden faktureret H1 én gang:

3.2.8.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr29.fjernet) af 13. marts 2019

Selskabet bistod H1 med udskiftning af 60 stk. tagbrønde for kunden G11-virksomhed på et større tagrenoveringsprojekt vedrørende (red.skole.nr3.fjernet)’ bygning, Y12-adresse, jf. Bilag 72.

G8-virksomheds fakturerede den aftalte faste pris på kr. 300.000 eksklusive moms den 19. marts 2019, jf. Bilag 73.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 19. marts 2019, jf. Bilag 12.

Opgaven kørte bogføringsmæssig på det generiske projekt, service 2019, jf. Bilag 74.

 ... ...

3.3 Nærmere om sagens opstart

Skattestyrelsen anfører, at der blev foretaget en undersøgelse af H1 allerede i 2015, jf. Bilag 1, s. 2.

H1 var alene informeret om, at Skattestyrelsen foretog en undersøgelse af visse underleverandører, som H1 anvendte - ikke at der var tale om en kontrol af H1.

H1 deltog efter bedste evne i Skattestyrelsens undersøgelse af underleverandørerne og hørte herefter ikke yderligere fra Skattestyrelsen bortset fra, at man fik tilsendt pjecen "SKATs 10 råd".

H1 havde således ingen grund til at tro, at deres daværende praksis med undersøgelse af underleverandører på cvr mv., ikke var tilstrækkelig.

Da Skattestyrelsen henvendte sig igen i 2017, var det H1 indtryk, at det igen vedrørte en af selskabets underleverandører - altså ikke en egentlig kontrol af H1. H1 deltog i et møde med Skattestyrelsen, hvor direktør IK redegjorde for rutinerne med underleverandører, herunder f.eks. tjek af registrering og momsregistrering offentlige registre.

Efter mødet fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse den 8. november 2019, jf. Bilag 75.

… …

4  Anbringender

(…)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt af A- skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet selskabet på sædvanlig vis har afholdt udgifter til underleverandører og materialer.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

 ... ...

4.1  Det retlige grundlag

(…)

4.1.2  Vedrørende indeholdelsespligten

4.1.2.1 Nærmere vedrørende indeholdelse af A-skat

A-skat udgør en foreløbig indkomstskat af A-indkomsten, som arbejds- eller hvervgiveren for en skattepligtig indkomstmodtager skal indeholde, berette og betale på baggrund af A-indkomsten på vegne af den skattepligtige indkomstmod- tager. Indeholdelse af A-skat skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A- indkomst.

Ved opgørelsen af A-indkomsten skal den indeholdelsespligtige se bort fra beløb, som den indeholdelsespligtige skal tilbageholde ved lønudbetalingen, herunder bl.a. arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.

Pligten til at indeholde A-skat følger af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr19.fjernet), som har følgende ordlyd:

(…)

I medfør af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr19.fjernet), stk. 1, 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, således i forbindelse med udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Efter bestemmelsen er arbejdsgiveren indeholdelsespligtig af A-skat ved enhver udbetaling af A-indkomst.

I kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet) opregnes indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

(…)

Efter bestemmelsens stk. 1, anses således enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser for A-indkomst.

Herudover har skatteministeren udnyttet sin bemyndigelse i medfør af bestemmelsens stk. 2, til at angive visse yderligere indkomstarter, der skal henregnes til A- skat. De ydelser, der efter denne bestemmelse er gjort til A-indkomst, fremgår af § 18 i bekendtgørelse nr. 499 af den 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen).

En almindelig forudsætning for, at en indkomst skal kvalificeres som A-indkomst for modtageren i medfør af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet), stk. 1, er, at der er tale om skattepligtig indkomst for denne, jf. kildeskattelovens § 41, stk. 1, 2. pkt. Heri lig- ger både, at indkomsten efter sin art skal være skattepligtig indkomst for modtage- ren, dvs. at indkomsten skal udgøre et vederlag for personligt arbejde i tjeneste- forhold, og at modtageren skal opfylde betingelserne for at være skattepligtig her i landet, som følger af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet). Kildeskattelovens bestemmelser regulerer ikke nærmere, hvad der omfattes af begrebet "personligt arbejde i tjenesteforhold", hvorfor der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Endvidere normerer bestemmelserne i kildeskatteloven ikke bevisbyrdens placering, hvorfor de almindelige bevisbyrderegler om fri bevisbedømmelse gælder i relation til, hvorvidt den pågældende skatteyder kan anses for at være indeholdelsespligtig. Som altovervejende udgangspunkt er det således skattemyndighederne, der skal bevise, at den pågældende skatteyder er indeholdelsespligtig af A- skat ud fra en konkret vurdering af sagens nærmere omstændigheder.

4.1.2.2 Nærmere vedrørende indeholdelse af AM-bidrag

I medfør af § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven) op- kræves personer, der er skattepligtige til Danmark, en skat i form af arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af beregningsgrundlaget herfor.

Arbejdsmarkedsbidraget blev indført som et væsentligt led i 1993-skatteomlægningen, navnlig med det formål at synliggøre finansieringen af offentlige, arbejds- markedsrelaterede arbejdsopgaver, som blev nærmere opregnet i loven. Arbejdsmarkedsbidraget blev opkrævet hos lønmodtagere m.fl. af deres bruttoindkomst.

Fra og med indkomståret 2008 blev den særlige arbejdsmarkedsfond afskaffet, hvilket indebar, at øremærkningen af arbejdsmarkedsbidraget til at finansiere bestemte arbejdsmarkedsrelaterede udgifter ligeledes bortfaldt. Bidraget blev herefter til en almindelig indkomstskat.

Med virkning fra og med indkomståret 2011 er der ved lov nr. 471 af 12. juni 2009 kommet endnu en ændring på området, idet arbejdsmarkedsbidragsloven nu er blevet yderligere integreret i det almindelige personbeskatningssystem. I modsætning til de tidligere gældende love indeholder den nuværende arbejdsmarkedsbidragslov alene bestemmelser om grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. hvorimod reglerne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er blevet overført og indsat i nye særlige bestemmelser i kildeskattelovens §§ 49 A-49 D, og reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag nu fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens kapitel 2, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

I arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 opregnes bidragsgrundlaget for lønmodtagere og honorarmodtagere m.fl. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

(…)

Der er ikke tale om en udtømmende opregning udspecificeret på den enkelte indkomst, men snarere indkomstkategorier eller -arter, som typebestemmer, hvilke arbejdsrelaterede indkomster der omfattes af bidragsgrundlaget.

Reglerne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag følger af kildeskattelovens bestemmelser.

Kildeskattelovens § 49 A fastlægger, i hvilken arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der skal foretages indeholdelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

(…)

Ifølge bestemmelsens stk. 1, skal der således foretages indeholdelse i vederlag m.v. som nævnt i kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet), stk. 1, dvs. i, hvad der er A-indkomst.

I kildeskattelovens § 49 B fastlægges indeholdelsespligten for arbejdsgivere, hvervgivere

m.fl., som foretager udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, dvs. af de indkomstarter, som er omfattet af § 2 i arbejdsmarkedsbidragsloven, hvori der efter kildeskattelovens § 49 A skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Kildeskattelovens § 49 B har følgende ordlyd:

(…)

Efter bestemmelsens stk. 1 skal arbejdsgivere m.v. således opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse.

Det følger således af kildeskattelovens bestemmelser, at arbejdsgivere har pligt til at indeholde og indbetale arbejdsmarkedsbidraget for personer i ansættelsesfor- hold i det omfang, at de pågældende ydelser er A-indkomst efter kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet), stk. 1, eller er gjort til A-indkomst efter bestemmelsen i kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet), stk. 2.

Indeholdelsespligten af arbejdsmarkedsbidrag afhænger således også af, hvorvidt der er tale om personligt arbejde i et tjenesteforhold på samme måde som indeholdelse af A-skat.

4.1.3 Nærmere vedrørende hæftelse for manglende indeholdelse

Kildeskattelovens § 69 har følgende ordlyd:

(…)

For så vidt angår manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag anføres følgende om hæftelsen herfor i Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit A.D.5.2.2 med overskriften "Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag":

"Generelt om hæftelsen

Når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM- bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter KSL § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter KSL § 69, stk. 1.

Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren, mens den indeholdelsespligtige kun hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed.

Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvem hæftelsen skal rettes imod.

I en sag fastslog landsretten, at Skatteforvaltningen ikke har pligt til først at søge ikkeindeholdte A-skatter inddrevet hos lønmodtageren. Det kunne heller ikke kræves, at der var foretaget en skatteansættelse af lønmodtageren først. Se SKM2002.105.ØLR

Som udgangspunkt begrænses den indeholdelsespligtiges hæftelse til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren. Der må ikke samtidig med opkrævning hos lønmodtageren foretages opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige." (vores fremhævning)

Det er således udtrykkeligt angivet i Den Juridiske Vejledning, at det som udgangspunkt er lønmodtageren, der hæfter for ikke-indeholdt A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket indebærer, at ikke-indeholdte beløb som hovedregel skal opkræves hos lønmodtageren.

Kravet kan dog også rettes mod den indeholdelsespligtige i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. I Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit A.D.5.2.2, anføres følgende om den indeholdelsespligtiges hæftelse:

"Den indeholdelsespligtiges hæftelse

Hvis den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, kan de ikke-indeholdte beløb opkræves hos den indeholdelsespligtig under forudsætning af, at lønmodtageren ikke allerede har betalt.  

Selv om skattemyndighederne efter skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler er afskåret fra at ændre arbejdstagerens skatteansættelse, kan den indeholdelsespligtige gøres ansvarlig for de ikke-indeholdte beløb. se SKM2019.641.BR.

Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd, hvis han undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalinger til en person, der udfører arbejde af en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i KSL § (red.fakturanr.nr16.fjernet) eller kildeskattebekendtgørelsen § 18. Ved vurderingen af, om der er tale om A-indkomst, lægges der ikke afgørende vægt på, om den person, der udfører arbejdet, er momsregistreret og udskriver regninger med moms.

Efter Højesterets afgørelser må en indeholdelsespligtig, der på trods af anvisninger i Skatteforvaltningens vejledning "Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag" undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag, som udgangspunkt antages at have udvist forsømmelighed. Se TfS 1999,377. Se også SKM2002.105.ØLR og SKM2008.613.HR, som er refereret nedenfor.

Der må også som udgangspunkt foreligge forsømmelighed, hvis en indeholdelsespligtig undlader at rette sig efter skattecentrets påbud om at indeholde A-skat og AM-bidrag. Klage over et sådant påbud har ikke opsættende virkning.

Har den indeholdelsespligtige derimod været i undskyldelig uvidenhed om, at en udbetaling er A-indkomst, bør Skatteforvaltningen undlade at pålægge den indeholdelsespligtige hæftelse for de manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag i al- lerede foretagne udbetalinger. Dette kan være tilfældet, hvis det manglende A-skatte- og bidragstræk skyldes en indkodningsfejl eller lignende i virksomhedens lønsystem, under for- udsætning af, at virksomheden i øvrigt administrerer skatte- og bidragsordningen korrekt.

Hvis den indeholdelsespligtige pålægges hæftelse efter KSL § 69, stk. 1, får han et regreskrav mod indkomstmodtageren. Se. SKM2002.105.ØLR.

Som udgangspunkt begrænses den indeholdelsespligtiges hæftelse til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.

Hvis Skatteforvaltningen bliver opmærksom på, at den indeholdelsespligtige ikke gør sit regreskrav gældende, skal det undersøges, om indkomstmodtagerens skatteansættelse skal ændres. Hæftelsen kan gøres gældende både for løbende og for tidligere indkomstår. Til yderligere illustration af afgørelser på området vedrørende den indeholdelsespligtiges hæftelse se fx SKM2014.411.VLR, SKM2015.443.LSR, SKM2015.364.BR, SKM2016.9.BR og SKM2017.117.ØLR. Se også afsnit C.A.4.3.3.3.2.1, der omhandler den indeholdelsespligtiges efterfølgende betaling af lønmodtagerens skat mv. i forlængelse af udbetaling af rejse- eller befordringsgodtgørelse." (vores understregninger)

Det fremgår således udtrykkeligt af kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt af Den Juridiske Vejledning, at der alene kan rettes et krav mod den indeholdelsespligtige, såfremt denne har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Ved vurderingen af, hvorvidt den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, er det af betydning, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet). Der skal således foretages en vurdering af, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed kunne anses som udbetalinger af A-indkomst, altså lønudbetalinger.

I den forbindelse skal der henvises til Højesterets dom af den 26. august 1997 offentliggjort i UfR 1977.844 H. Højesteret udtalte bl.a. følgende:

"Det tiltrædes, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at til- sidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter de til vogn- mand JH udbetalte beløb er at anse som A-indkomst.

Som forholdet forelå for indstævnte, findes selskabet, indtil skattemyndighedernes afgørelse forelå, at have haft en sådan føje til at antage, at den af vognmand Jensen oppebårne indtægt fra selskabet var B-indkomst, at der ikke af indstævnte kan anses udvist en sådan forsømmelighed, som efter kilde- skattelovens § 69, stk. 1, kan begrunde det af appellanten rejste krav."

Selskabet hæftede herefter ikke i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Fra praksis kan der endvidere henvises til Østre Landsrets dom af den 11. september 2002, offentliggjort i TfS 2002, 844 ØLR. Østre Landsret fandt ikke, at der var udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor Landsretten undlod af på lægge hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Som begrundelse herfor anførte Landsretten følgende:

"I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 17. april 2000 lægges det til grund, at JY`s indkomst hos sagsøgeren var omfattet af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet), hvilket medfører, at sagsøgeren havde pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Ved vurderingen af, om sagsøgeren ved ikke at have gjort dette har handlet forsømmeligt, jf. kilde- skattelovens § 69, stk. 1, lægger landsretten afgørende vægt på, at de i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 angivne kriterier, som indgår i vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, ikke fører til et entydigt resultat, således som det er anført i Landsskatterettens afgørelse. På denne baggrund finder landsretten ikke, at forholdet har haft en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at sagsøgeren udviste forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge." (vores fremhævning)

Det bemærkes, at både Højesterets dom og Østre Landsrets dom illustrerer, at uanset, at skattemyndighederne/domstolene i en konkret sag har fastslået, at der er tale om et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet) med indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til følge, så fører dette ingenlunde automatisk til, at det samtidig kan fastslås, at der er udvist forsømmelighed i hen- hold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Det gøres gældende, at samme retsanvendelse skal anvendes i nærværende sag.

Som eksempel fra administrativ praksis på, at der kun i helt oplagte tilfælde pålægges en hvervgivers hæftelsesansvar, kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 17. juni 2008, j.nr. 07- 01222. I sagen kunne Landsskatteretten ikke udelukke, at der forelå sådanne forhold omkring den måde, hvorpå en chauffør havde præsenteret sit virke over for omverdenen, at dette kunne forårsage, at den virksomhed, der havde hyret chaufføren, blev bragt i en vis berettiget tvivl om, hvorvidt chaufføren havde status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Det kunne derfor ikke lægges til grund, at virksomheden havde udvist forsømmelighed, hvorfor virksomheden følgelig ikke hæftede for ikke-indeholdte skatter mv.

Videre kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. januar 2011, j.nr. 1001963. I sagen havde en skatteyder, der var uddannet tømrer, hyret håndværkere fra andre virksomheder til at udføre arbejde på et hus, som han var ved at opføre til sig selv. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at skatteyder ikke var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag udbetalt til de hyrede håndværkere. Årsagen hertil var blandt andet, at skatteyderen ikke tidligere havde haft ansatte i sin virksomhed.

 ... ...

4.2 Den konkrete sag

(…)

4.2.2 Vedrørende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt af A- skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet selskabet på sædvanlig vis har afholdt udgifter til underleverandører og materialer.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at H1 ved betaling af de i sagen omhandlede fakturaer reelt har udbetalt A- indkomst.

Der henvises til anbringenderne, gengivet ovenfor, pkt. 4.2.1 , til støtte for, at fakturaerne er reelle.

At der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er uafhængigt af, om de udstedte fakturaer måtte have formelle mangler, der udelukker et momsfradrag, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2015, j.nr. 12-0192036, hvor Skattestyrelsen havde nægtet klager fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til fremmed arbejde i klagerens personligt drevne virksomhed. Herudover havde SKAT ligeledes forhøjet klager med yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet det var SKATs opfattelse, at samarbejdet med de pågældende underleverandører var uden realitet, og at udgifterne til fremmed arbejde i stedet var blevet anvendt til betaling af såkaldte "sorte lønninger".

Som begrundelse herfor henviste SKAT bl.a. til, at SKAT ved en gennemgang af virksomhedens kontoudtog og kontoudtog tilhørende en af de anvendte underleverandører kunne konstatere, at der i januar 2009 var blevet hævet kontante beløb fra samme banker i Indien. Herudover var der ligeledes på både virksomhedens og underleverandørens konti hævet penge i Y29-land den samme dag i juni 2009.

I relation til en af de øvrige underleverandører anvendt af klageren bemærkede SKAT, at der bl.a. forelå en kontanthævning fra klagerens bankkonto, som efterfølgende var indsat på den pågældende underleverandørs bankkonto. Ifølge SKAT var beløbet efterfølgende blevet hævet igen fra den pågældende underleverandør bankkonto, hvilket efter SKATs opfattelse indikerede, at beløbet var returneret til klagerens virksomhed og således dækkede over sorte lønninger.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, som efter en samlet vurdering ikke fandt grundlag for at anse de af klager fratrukne udgifter til fremmed arbejde for at vedrøre udbetaling af sort løn til uregistrerede medarbejdere i klage- rens virksomhed.

Landsskatteretten anførte følgende:

"Fremmed arbejde, A-skat og AM-bidrag

Landsskatteretten har i en indkomstsag for virksomhedens indehaver afsagt kendelse, hvor yderligere fradrag for lønudgifter ikke er anerkendt, jf. journal nr. 12-0272552, hvortil henvises.

Fakturaerne fra [virksomhed6], [virksomhed7] S.M.B.A. og[virksomhed5] opfylder ikke betingelserne for fakturaer, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 til momsloven, § 40.

Der fremgår ikke betalingsoplysninger af fakturaerne fra [virksomhed5], ligesom der på kun en enkelt af fakturaerne fra [virksomhed5] er påført “betalt", og denne faktura (nr. 1225) er ikke dateret. Da der ikke er indsendt bogføringsmateriale kan det ikke kontrolleres, hvorvidt virksomhedens kassebeholdning kan bære de store kontante betalinger, som udgør op til 244.375 kr. for en måned.

Det har ikke været muligt at følge eventuelle betalingstransaktioner for beløbene, som virksomheden ifølge fakturaerne skul- le have købt ydelser for. Oplysningerne om kontant betaling er således ikke bekræftet ved objektive kendsgerninger, ligesom det er udokumenteret, at der har været leveret ydelser, som angivet på fakturaerne. Endelig svarer de foretagne overførsler fra virksomhedens bankkonto til “[person1]" ikke til de udskrevne fakturaer.

Der er ikke fremlagt aftaler indgået mellem virksomheden og dens underleverandører eller anden form for underliggende dokumentation vedrørende de fremlagte fakturaer. Af fakturaerne fremgår der ikke nogen specifikation af, hvilke dage der er kørt eller en sats for kørslen.

Sammenfattende kan Landsskatteretten herefter tiltræde, at ud fra det foreliggende materiale har virksomheden ikke godtgjort, at fakturaerne har et reelt indhold, og det tiltrædes derfor, at der ikke er anerkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Som følge heraf har SKAT været berettiget til skønsmæssigt at ansætte selskabets A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten kan endvidere tiltræde, at der ikke skal fore- tages periodisering af ansættelsen, idet virksomheden ikke selv har foretaget en sådan periodisering, men derimod umiddelbart har indtægtsført omsætning på faktureringstidspunktet.

Landsskatteretten anser ikke, at de fratrukne udgifter vedrørende fremmed arbejde for [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A. efter en samlet vurdering kan anses for løn til uregistrerede ansatte i virksomheden.

Der er i virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2008 og 2009 fratrukket lønudgifter med henholdsvis 945.132 kr. og 436.793 kr., og virksomheden har i indkomståret 2010 indberettet lønudgifter med 402.488 kr., og disse beløb anses at dække virksomhedens samlede lønudgifter.

For indkomståret 2010 har SKAT ansat overskud af virksom- hed skønsmæssigt, og har fastsat uregistrerede lønudgifter til 1.134.863 kr., hvorefter der er ansat et beløb til A skat og AM- bidrag.

Landsskatteretten har ikke indrømmet fradrag for yderligere lønudgifter i virksomheden ud over de i regnskaberne fratrukne, og indehaveren har derfor ikke pligt til at indeholde yderligere A-skat og AM-bidrag. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i j. nr. 12-0272552.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen vedrørende A-skat og AM-bidrag med følgende beløb: (…)"

… …

4.2.3 Vedrørende hæftelse for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag

Selv såfremt man måtte finde, at H1 var indeholdelsespligtig vedrørende de beløb, de har betalt på de i sagen omhandlede fakturaer, gøres det i sidste række gældende, at H1 ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det fremgår direkte af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit A.D.5.2.2, at der i tilfælde af undskyldelig uvidenhed ikke bør pålægges den indeholdelsespligtige en hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger. En reel vurdering af, hvorvidt der er tale om forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, skal derfor selvsagt foretages. Dette har Skattestyrelsen ikke gjort i nærværende sag.

I nærværende sag kan det derimod konstateres, at Skattestyrelsen tilsyneladende - i direkte strid med praksis - finder, at der foreligger en automatik i forhold til, at der foreligger forsømmelighed, hvis det fastslås, at der er tale om lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet). Ved gennemgangen af Skattestyrelsens afgørelse kan det videre konstateres, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en selvstændig vurdering af, om der er udvist forsømmelighed i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet Skattestyrelsen helt har undladt at begrunde, på hvilket grundlag Skattestyrelsen anser H1 for at have udvist den påkrævede forsømmelighed til at statuere et hæftelsesansvar.

Det fremgår direkte af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit A.D.5.2.2 med overskriften "Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag", at en indeholdelsespligtig alene kan anses for at have udvist forsømmelig adfærd i kildeskattelovens § 69, stk. 1’s forstand, såfremt det med rimelig klarhed fremgår, at der er tale om indeholdelsespligtigt vederlag.

Det gøres gældende, at der på intet tidspunkt har foreligget en sådan "rimelig klarhed" i nærværende sag for H1 om, at der rettelig var tale om en lønmodtagersituation i forhold til samarbejdet med underleverandørerne. Dette sær- ligt med tanke på, at indlejning af arbejdskraft må anses for almindeligt i branchen, og at det er foregået på sædvanlig vis.

Omstændighederne i nærværende sag taler derimod med al tydelighed for, at der i relation til samarbejdet mellem H1 og dets underleverandører har været tale om et helt almindeligt samhandelsforhold mellem uafhængige virksomheder.  

(…)"

Selskabets repræsentant og direktør har i et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 oplyst, at selskabet i 2018 og 2019 anvendte underleverandører, idet selskabet havde meget stor vækst efter 2013.

Ved kontormødet oplyste direktøren, at selskabet anvendte underleverandører gennem bl.a. vikarbureauer, der kontaktede selskabet per telefon med "ledige hænder". Endvidere oplyste direktøren, at selskabet består af to afdelinger, henholdsvis en serviceafdeling og en projektafdeling.

I henhold til forholdet mellem selskabet og underleverandørerne G1-virksomhed og G4-virksomhed oplyste repræsentanten og direktøren, at fakturanr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) fra G1-virksomhed og fakturanr. (red.fakturanr.nr13.fjernet) fra G4-virksomhed er materialekøb og ikke underentreprise. I forbindelse hermed oplystes, at fakturaerne er bogført forkert på kontoen for underentreprenører, da det er materialekøb og dermed tilhører anden bogføringskonto.

For så vidt angår forholdet mellem selskabet og underleverandøren G5-virksomhed, oplyste repræsentanten, at fakturanr. (red.fakturanr.nr14.fjernet) fra G5-virksomhed alene omhandler formidling af en projektaftale fra G5-virksomhed til selskabet og dermed ikke underleverance.

Endvidere oplyste direktøren, at der i tagbranchen og byggebranchen generelt er en kutyme om, at handler og aftaler sker mundtlig per telefon, hvorefter der fremsendes en faktura.

Repræsentanten oplyste, at selskabet altid tjekker om underleverandørerne er cvr-registreret, inden de anvender dem.

Endelig oplyste repræsentanten og direktøren, at selskabet ikke har yderligere dokumentation til sagen end det, der er nævnt på kontormødet.

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 24. november 2021 anført følgende bemærkninger til mødereferatet af kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 (uddrag):

"(…)

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens kontormødereferat den 16. november 2021 og har følgende bemærkninger:

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 1, 4. afsnit, at H1’s kundeportefølje blandt andet omfatter G26-virksomhed. Der er tale om G11-virksomhed, der er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 2, 6. afsnit, at de omtalte sms’er er sendt mellem IS og IO, der er medejer via holdingselskabet G27-virksomhed. For god ordens skyld bemærkes, at han hedder IM, og holdingselskabet G16-virksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 3, 5. afsnit, at der står "montering af isolering" på fakturaen. Det bemærkes, at der under beskrivelsen af det købte, er anført "Isolation", "1,00 stk.", og at det således kun er i teksten under datoen, der fejlagtigt er anført "montering".

Endelig anfører Skatteankestyrelsen i referatet, s. 4, 4. afsnit, at H1 slår efter, om underleverandører op for at konstatere, om der er tale om et aktivt cvr-nummer. Det blev endvidere oplyst, at H1 også eftertjekker om underleverandøren har indleveret regnskaber.

Foruden ovennævnte bemærkninger til referatet, giver sagen som aftalt anledning til følgende supplerende oplysninger, jf. også det oplistede i fremendelsesskrivelsen fra Skatteankestyrelsen:

Redegørelse for overførslen af fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) fra G6-virksomhed

Udskrift fra konto (red.kontonr.nr4.fjernet) vedlægges som Bilag 76. Der er tale om en kreditorkonto for G6-virksomhed.

Faktura nr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) er bogført den 17. november 2018 ved bilag 59.171 med kr. 18.750, svarende til fakturaens pålydende.

Betalingen er foretaget således:

Den 10. januar 2019 er der sket delvis betaling af faktura (red.fakturanr.nr26.fjernet) med kr. 6.250, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Den 11. januar 2019 har G6-virksomhed krediteret kr. 1.105, jf. Bilag 76. Krediteringen vedrører faktura nr. (red.fakturanr.nr25.fjernet), men idet faktura nr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) var betalt, sker der blot modregning i selskabets betaling af faktura nr. (red.fakturanr.nr26.fjernet).

Den 16. januar 2019 betaler H1 restbeløbet på kr. 11.395, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Samlet set er fakturaen så betalt med præcis kr. 18.750.

Yderligere kontaktoplysninger på de omhandlende underleverandører

På G4-virksomhed har H1 noteret telefonnr. (red.telefonnummer.nr1.fjernet) ( og e- mailadressen (red.mailadresse.nr1.fjernet). Så vidt huskes hed kontaktpersonen IP.

På G8-virksomheds var kontaktpersonen IQ, der havde telefonnummer

(red.telefonnummer.nr.2.fjernet) og e-mailadressen (red.mailadresse.nr2.fjernet)

E-mail på G1-virksomhed

Den eneste e-mailadresse, som H1 har kunnet finde på underleverandøren, er (red.mailadresse.nr3.fjernet).

Beskrivelse på byggesagen "Y1-område" vedrørende G1-virksomhed, såfremt dette skal indgå i sagen

Beskrivelsen på tagrender og nedløb vedrørende Y1-område vedlægges som Bilag 77.

Ydermere vedlægges supplerende projektregnskab vedrørende Y1-område som Bilag 78. Projektet er kørt i to etaper på grund af, at kunden ikke havde fået solgt alle boligerne. Det supplerende projektregnskab vedlægges for fuldstændig- hedens skyld, idet det blot ses, at der samlet i projektet er bogført et lavere materialeforbrug men højere forbrug af underleverandører, hvilket som tidligere anført netop er udtryk for, at fakturaen i bilag 14 blev fejlbogført som underleverandør og ikke som materialekøb, som det rettelig er.

En kopi af dommen vedrørende G7-virksomhed, såfremt denne er kommet dig i hænde siden mødet den 9. november 2021

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe dommen.

(…)"

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 26. november 2021 yderligere anført (uddrag):

"(…)

I forlængelse af nedenstående skal jeg venligst gøre opmærksom på den netop offentliggjorte afgørelse SKM2021.625.BR.

I afgørelsen, der er afsagt af byretten den 27. oktober 2021, havde Landsskatteretten truffet afgørelse i en sag, med samme tema som klagesagen vedrørende H1.

Landsskatteretten anførte følgende i den indbragte afgørelse:

"Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Selskabet har for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 458.421 kr. vedrørende underentreprenørerne G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed.

Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i § 61 i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til, jf. nedenstående.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G5-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en korrekt angivelse af underentreprenørens navn, idet underentreprenørens navn i fakturaen er angivet til at være" G5-virksomhed", ligesom fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet, jf. § 61, stk. 1, nr. 4 og 6, i 2013-momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandørerne G7-virksomhed og G8-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet, jf. § 61, stk. 1, nr. 5 og 6, i 2013 momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G6-virksomhed lagt vægt på, at en række af fakturaerne til G1-virksomhed er uden specifikationer, herunder ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet.  

Fakturakravene i 2013-momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 6 er således ikke overholdt. I øvrigt kan nogle af navne på fakturaerne efter det oplyste ikke henføres til de lønansatte personer i G6-virksomhed. Fakturaerne indeholder i et tilfælde ikke fortløbende numre, og fakturaerne angiver G6-virksomheds adresse til at være Y1-adresse, uanset at G6-virksomheds adresse i perioden fra den 16. juni 2014 til den 16. maj 2015 var registreret til at være Y2-adresse.

Landsskatteretten finder endvidere, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der - uanset den manglende overholdelse af kravene i § 61, stk. 1, og § 84 i 2013-momsbekendtgørelsen - er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til.

Fakturaerne fra underleverandørerne kan i øvrigt ikke anses for omfattet af reglerne om forenklet faktura i dagældende 2013 momsbekendtgørelses § 66 (nugældende § 63), idet fakturabeløbene overstiger 3.000 kr.

Der er - foruden ovennævnte mangler ved fakturagrundlaget vedrørende de angivne underentreprenører - bl.a. lagt vægt på, at fakturaerne vedrører uspecificeret murerarbejde på diverse byggepladser. Det kan således ikke udledes af fakturaerne, hvilket byggepladser der er tale om, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Uden de underliggende aftaler, er kontrolsporet i selskabet ikke til stede.

Der henvises til bogføringslovens § 4, stk. 2 og § 9, hvoraf det fremgår, at der skal være tilstrækkelige oplysninger til at kunne identificerer kontrolsporet. De foreliggende fakturaer fra underleverandørerne opfylder ikke dette krav. Der er ikke vedrørende nogen af underentreprenørerne fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller ført andet tilstrækkeligt bevis for, at de angivne underleverandører har udført det pågældende arbejde. Der gælder derfor en skærpet bevisbyrde, som selskabet ikke har løftet. Der henvises til Retten i Glostrups dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Der er endvidere lagt vægt på, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at de angivne underentreprenører ikke har angivet købs- eller salgsmoms for den periode, som de angivne underentrepriser relaterer sig til, at de angivne underentreprenører ikke har haft sådanne udgifter, som må forventes af en reel underentreprenør, at de angivne underentreprenører har videresendt en overvejende del af underentreprisesummen til vekselbureauer, hvorefter beløbene formodes at være blevet hævet kontant, at visse af de angivne underentreprenører ikke har indberettet lønudgifter, og at de resterende angivne underentreprenører kun har indberettet få lønudgifter, der vurderes at være proforma.

Der er endvidere henset til, at flere af virksomhederne er registreret med startdato kort tid før de angivne underentreprisers udførelse og kort tid før, at virksomhedsindehaverne er registreret indrejst i Danmark, og at SKAT under sagsbehandlingen ikke har kunnet komme i kontakt med virksomhederne.

Det forhold, at betalingen af de omhandlede fakturaer er registreret i selskabets bogholderi og medtaget i det reviderede regnskab, og at der er indsendt fakturaer fra selskabets kunder, der angiveligt skulle vedrøre arbejdet, som de angivne underentreprenører skulle have udført, kan ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke herved anses for bevist, at der er sket levering af de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til, jf. momslovens § 37, stk. 1. Den omstændighed, at der er fremsendt kontoudtog fra selskabets bank, hvoraf der fremgår en række betalinger via bankoverførsler svarende til nogle af fakturaerne kan ikke føre til noget andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse."

(…)"

Selskabets repræsentant har den 31. januar 2022 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af klagesagen og Skattestyrelsens erklæringssvar af den 24. januar 2022 (uddrag):

"(…)

Jeg er selvsagt uenig i de af Skatteankestyrelsen anførte konklusioner, idet det fastholdes, at de i sagen omhandlede fakturaer vedrører reelle leveringer af momspligtige ydelser, og at der således ikke er grundlag for at nægte selskabet momsfradrag, ligesom der ikke er grundlag for at opkræve selskabet A-skat og AM-bidrag af de betalinger, der er sket i henhold til fakturaerne. Der henvises til det allerede anførte.

 ... ...

Supplerende gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020, jf. bilag 1, er ugyldig som følge af manglende og usaglig sagsoplysning.

I Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, omtaler sagsbehandleren under afsnit "1.1.1. de faktiske forhold" en dom af 4. juni 2020 fra Københavns Byret vedrørende en af de i nærværende sag omhandlede underleverandører. Sagsbehandleren anvender dommens faktum til brug for H1’s sag, men dommen var ikke omfattet af det materiale, der blev udsendt til klager som aktindsigt. Dommen ses heller ikke fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Som følge heraf rettede jeg henvendelse til Skattestyrelsen den 16. november 2021, jf. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og anmodede om kopi af dommen, som jeg gik ud fra, var journaliseret på sagen, idet indholdet er lagt til grund som faktum i nærværende sag.

Samme dato svarer Skattestyrelsens sagsbehandler, at der ikke er journaliseret en dom på sagen, men at jeg kan finde oplysningerne ved at søge på nettet på ordene "G7-virksomhed" og "hvidvask", jf. Bilag 80.

For at få et indtryk af sagsoplysningen svarer jeg samme dag sagsbehandleren, om jeg skal forstå det således, at den gengivelse af Københavns Byrets dom, der er anført i afgørelsens beskrivelse af faktiske forhold, er baseret på artikler fremfundet ved en google-søgning og ikke på den officielle retsbog, jf. Bilag 81, hvilket Skattestyrelsens sagsbehandler kort efter bekræfter, jf. Bilag 82.

Det er åbenbart også blot på baggrund af sådanne google-søgninger, at Skattestyrelsen ligefrem under sagsforberedelsen kaldte et møde formålsløst, jf. Skattestyrelsens afgørelse, bilag 1, s. 7.

Der er ikke, som anført af sagsbehandleren, blot tale om et kort resumé med essensen af dommen. Dommen omtales i afgørelse, jf. bilag 1, s. 6, på følgende måde:

"Den 4. juli 2020 blev der i Københavns Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt G7-virksomhed, har personerne i perioden 285. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

Igennem perioden blev der via en betalingsplatform (G15-virksomhed) overført et trecifret million beløb til udlandet. Setuppet bestod i at der blev oprettet fiktive fakturaer med en unik kode på fakturaen der skulle påføres ved betaling. Beløbet blev overført til en konto hos G15-virksomhed, hvorfra beløbene blev videreført til udlandet.

Første selskab der blev anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer var G7-virksomhed. Af dommen fremgår at de dømte bagmænd efter et forløb med G7-virksomhed, aftaler at "de skulle rulle aktiviteterne over i et nyt selskab.".

"

Når Skattestyrelsen ligefrem citerer fra dommen og anfører, hvad der fremgår af dommen, må det i det mindste kunne forventes, at Skattestyrelsen har læst dommen, og at dette ikke baseres på andenhånds citering fra en tilfældig googlesøgning, som det nu ikke er muligt at efterse rigtigheden af. Man kan med rette spørge, hvor meget andet af Skattestyrelsens tilgrundlagte faktum, der er baseret på internetsøgninger.

Skattestyrelsen er forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt og forsvarligt, før der træffes en afgørelse. Dette er ikke sket i nærværende sag, hvorfor afgørelsen lider af en grov sagsbehandlingsfejl. Det gøres gældende, at afgørelsen som følge heraf er ugyldig.

Det er mit ønske at uddybe ovenstående synspunkt på et retsmøde i sagen.

 ... ...

Skatteankestyrelsen anfører i sine fremsendelsesskrivelser af 24. januar 2022, at de finder sagen tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, hvorfor man vil foreslå Landsskatteretten, at H1 afskæres retsmøde efter skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes. Skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3, har følgende ordlyd:

"Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig" Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere § 27 i skattestyrelsesloven, og det har siden reglens indførelse ved lov nr. 281 af 8. juni 1977 - og efter revisionen ved lov nr. 527 af 17. juni 2008 - været fast antaget, at afskæring af retsmøder kun sker efter et individuelt skøn i den enkelte sag, dvs. et skøn, der skal udøves helt individuelt ud fra den konkrete sags enkelte forhold og natur, og at bestemmelsen kun anvendes undtagelsesvist, f.eks. hvor klagen skyldes ukendskab til gældende ret, og sagens omstændigheder ligger klart belyst i det skriftlige materiale, jf. Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg (spørgsmål 41) under behandlingen af lovforslag nr. 57 til skattestyrelsesloven.

I nærværende sag afhænger resultatet i vidt omfang af, hvilket faktum der kan lægges til grund i relation til de i sagen omhandlede fakturaer. Idet det ikke er muligt at føre vidner i den administrative klageproces, er den eneste, der kan udtale sig herom, og således supplere det skriftlige materiale, en repræsentant for H1. Det er efter min opfattelse retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt man afskærer muligheden herfor ved at afskære et retsmøde som overflødigt.

Det bemærkes til ovenstående, at afgørelsen af nærværende sagstype i praksis afhænger af mundtlige forklaringer, jf. f.eks. SKM2021.625.BR.

Nærværende sag indeholder endvidere et element af sagsbehandlingsfejl, jf. ovenstående, som det vil være hensigtsmæssigt at få behandlet på et retsmøde.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes således, og det bestrides, at et sådant retsmøde er overflødigt, hvilket er en betingelse for, at det kan afskæres efter skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Formalitet

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 er ugyldig som følge af grov sagsbehandlingsfejl. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til informationsundersøgelse af underleverandør G7-virksomhed.

En afgørelsesmyndighed skal efter officialprincippet oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Princippet skal understøtte og sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Såfremt afgørelsesmyndigheden ikke overholder denne garantiforskrift, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig.

Skattestyrelsen har som følge af officialprincippet pligt til at oplyse og undersøge selskabets forhold, inden der træffes afgørelse. Denne vurdering skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde.

I nærværende sag har Skattestyrelsen fremskaffet information vedrørende G7-virksomhed via internetsøgninger med specifikke søgeord.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har haft mulighed for at fremskaffe oplysningerne fra anden kilde end ved internetsøgning, idet der af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at der foreligger dom fra Københavns Byret vedrørende G7-virksomhed, hvorfor Skattestyrelsen burde have forsøgt at fremskaffe disse oplysninger fra anden kilde som uddybende dokumentation.

Retten bemærker, at Østre Landsret i dom af 6. januar 2022, offentliggjort som

SKM2022.18.ØLR, fandt, at der var begået en sagsbehandlingsfejl hos skatteforvaltningen, men at sagsbehandlingsfejlen ikke konkret havde haft betydning for sagens afgørelse og kunne i det konkrete tilfælde ikke medføre ugyldighed af skatteforvaltningens afgørelse.

Retten har lagt vægt på, at informationerne om G7-virksomhed ikke har været afgørende i Skattestyrelsens afgørelse den 24. september 2022 vedrørende samhandel mellem selskabet og en række underleverandører og selskabets indeholdelsespligt.

Retten finder dermed ikke, at det forhold, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til fremskaffelse af informationer vedrørende G7-virksomhed, har haft konkret betydning for afgørelsen og dermed kan medføre ugyldighed.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at der er begået sagsbehandlingsfejl hos Skattestyrelsen, men at denne fejl konkret ikke har betydning for sagens udfald., hvorfor Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 ikke er ugyldig.

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet), stk.

1, 1.pkt.

Af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr19.fjernet), stk. 1, 1.pkt., fremgår, at i forbindelse med en enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § (red.fakturanr.nr16.fjernet), stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3, jf. kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr20.fjernet), stk. 8.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471 og lovbekendtgørelse 202002-07 nr. 121.

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dennes side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 24. september 2020 truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til selskabet, herunder at fakturaerne er uden realitet og er fiktive. Som konsekvens har Skattestyrelsen lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer i stedet må anses for udført af anden. Landsskatteretten har stadfæstet den nævnte afgørelse i sagsnummer 20-0096822.

Henset til, at 6 af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte, og 2 underleverandører har været registreret med meget få ansatte, samt der er leveret ydelser i form af bl.a. "mandskab", "timeløn" og "mandskabsudlejning", finder retten, at selskabet har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne og ikke har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag herfor.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2018 og 2019. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % af arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse."

Det er ubestridt, at ydelserne er leveret til H1’s kunder, ligesom det er ubestridt, at H1 har betalt de omhandlede fakturaer ved kontooverførsler.

Forklaringer

IS, IK og IM har afgivet vidneforklaringer.  

IS har forklaret bl.a., at han i september-december 2018 arbejdede som tagdækker. Han har været tagdækker siden 1988-1990, men går nu sygemeldt efter at være faldet ned fra et tag.

Han arbejdede i en periode for G6-virksomhed. Det kan godt passe, at han arbejdede der i perioden september-december 2018. I den forbindelse udførte han opgaver for H1. Han har også arbejdet for H1, mens han var selvstændig og gennem firmaet G14-virksomhed. Hans telefonnummer er (red.telefonnummer.nr3.fjernet). Det var det også i 2018/2019. Ud fra telefonnummeret kan han se, at han er oprettet som kontakt i de fremviste mobiltelefonbøger i sagens bilag 113 og 114 som henholdsvis "JU" og "JU G14-virksomhed".

G6-virksomhed var underentreprenør for H1 på en opgave på Y9-adresse. Han var personligt inde for at udføre arbejdet. De skulle lave små terrasser. Bygningerne var i forskellige højder, og der var tag i forskellige niveauer. Bygningerne var i forskellige højder.   

Det var ham, der sendte mails fra (red.mailadresse.nr4.fjernet) i perioden september-december 2018. Han sendte mailen til H1 den 22. november 2018 efter, at der kom røgudvikling inde i en lejlighed, efter der kom røglugt fra noget gammelt skum i forbindelse med en terrasse, de var ved at lave uden for den pågældende lejlighed. Han fik G6-virksomhed til at anmelde det til deres forsikringsselskab.  

De benytter gas til arbejdet ude på pladserne. Det skete ofte, at der ikke var bestilt gas nok til tiden. Så måtte han selv køre ud for at hente gas. Det er hans navn, der er anført som reference på fakturaerne fra G28-virksomhed, hvis det var ham, der havde hentet gassen eller været kontaktperson ude på pladsen, hvis gassen blev leveret der.  

Det var sædvanligt, at han forhandlede med H1 om priser på småopgaver. Så længe G6-virksomhed tjente sine penge, var det fint.

Fakturaerne vedrørende Y10-adresse angik opgaver på en skole i Y15-by, hvor G6-virksomhed var underentreprenør for H1. Det husker han, idet han selv var oppe at lave noget i forbindelse med renovering på skolen og etablering af en ny gymnastiksal.  

Hvis en mail er sendt til (red.mailadresse.nr4.fjernet), var det ham, der modtog den. Det var således også ham, der modtog H1’s mail af 7. januar 2019 med udlægningsplan vedrørende (red.skole.nr2.fjernet). En udlægningsplan viser, hvordan der skal lægges isolering ud, og det var derfor ham, der skulle have planen, så han kunne lægge isoleringen ud.

Det var ham, der sendte sms’en den 22. oktober 2018 med billeder af ventilationen fra (red.skole.nr2.fjernet). De måtte forsøge at reparere så godt som muligt. Han sendte billederne til IO, så IO kunne dokumentere over for sin kunde i forbindelse med fakturering, ligesom billederne også skulle bruges til dokumentation for vidnets egen løn.  

G6-virksomhed udførte også arbejde for H1 på Y14-land . Det ved han, fordi han selv var oppe at lave nogle kanter på et tag.

Den sms han sendte til IO hos H1 den 24. oktober 2018 med teksten "Adresse eller skal vi bare sove længe på din regning" skyldtes formentlig, at IO havde glemt at sende adressen. Han og IO talte sikkert sammen om morgenen. Det var for at drille IO lidt. Billederne i samme sms-korrespondance er taget inde under et stillads, hvor murernes affald lå. Han sendte ligeledes et billede, hvor han havde fundet en utæthed i et tag.  

Han erindrer, at han med G6-virksomhed var med som underentreprenør på projekt for H1 på Y21-adresse. Han husker, at noget af taget var råddent, og at H1’s kunde var utilfreds. Han husker at have modtaget reklamationen herom. Når de havde lavet det arbejde, der blev klaget over, skulle de også rette op på det igen.

Adspurgt af Skatteministeriets advokat har IS forklaret bl.a., at han blev ansat i G6-virksomhed af WA og arbejdede for ham, men han kendte ikke WA så godt. De fik kontakt via en kammerat. Når han skrev "vi", var det ham selv og én han kørte sammen med. Han var ikke på opgaver sammen med WA. Han blev ansat som tagdækker. WA vidste godt, at han var tagdækker, og at han havde arbejdet sammen med en konduktør. Han havde ikke meget med WA at gøre; det var oftest telefonisk. Han mødte WA nogle få gange. Det var småopgaver af nogle enkelte dages varighed, han lavede for G6-virksomhed. De aftalte ikke løn, da han blev ansat; han blev aflønnet pr. sag. Det var længe efter, at han var selvstændig, at han fik arbejde hos G6-virksomhed. I mellemtiden arbejdede han for en, der hed Hans, og som døde.  

Adressen Y15-adresse, kælderen, i Y16-by siger ham ikke noget. Så vidt han vidste havde G6-virksomhed ingen lokaler. Vidnet kørte ud fra Y17-landsdel til Y18-landsdel for at arbejde. De kørte fra Y19-område. Han var ikke i Y20-landsdel . Han har ikke skrevet fra mailadressen (red.mailadresse.nr5.fjernet). Hvis han skulle sende noget til WA, skrev han fra (red.mailadresse.nr4.fjernet) til g-mailen. (red.mailadresse.nr5.fjernet) var ikke WAs firma-mail, men vidnets egen mailadresse, ligesom han brugte sin egen telefon. Han kunne aftale priser på vegne af G6-virksomhed, men det var WA, der fakturerede og sendte fakturaerne til kunden. Det var eksempelvis vidnet, der aftalte prisen på 10.000 kr., som fremgår af (red.fakturanr.nr23fjernet) af 24. oktober 2018, hvoraf en del af beløbet var løn til vidnet.  

Vedrørende hans mail af 28. januar 2019 til H1 var han sikkert ikke blevet afregnet for sin del. Han havde nok skrevet til H1, hvis han ikke var blevet afregnet af WA.   

Adspurgt på ny af H1’s advokat har IS forklaret supplerende bl.a., at han tror, at han også benyttede mailadressen (red.mailadresse.nr4.fjernet), da han begyndte for sig selv. Det var i slutningen af 2018 eller begyndelsen af 2019, efter han stoppede hos WA / G6-virksomhed, at han startede som selvstændig.

Adspurgt på ny af Skatteministeriets advokat har IS forklaret supplerende bl.a., at (red.mailadresse.nr4.fjernet) var hans egen mailadresse, som han selv oprettede, da han blev ansat hos WA. Det kan godt være, at han kaldte den (red.kaldenavn.nr1.fjernet) for G6-virksomhed for en nemheds skyld, men det var ham selv, der oprettede adressen, og han fortsatte med at benytte mailadressen, efter han blev selvstændig.  

IK har forklaret bl.a., at han i 2018-2019 - i lighed med i dag - var entrepriseleder og direktør og således den øverst ansvarlige i H1.

H1 startede op i 2013. Før da var de en del af et andet selskab. Virksomheden havde således et netværk allerede fra begyndelsen og fik hurtigt opgaver i hus. Det kunne være svært at følge med i forhold til ansatte. Derfor brugte de i den periode ofte underleverandører til at hjælpe sig. På grund af nærværende sag benytter de stort set ikke underentreprenører mere. De har brugt indlejningsfolk - man kan kalde det "arme og ben" - hvor de pågældende ikke selv har materialerne med.  

Han deltog i mødet med SKAT den 31. august 2017. På mødet fik han nogle råd i forhold til anvendelse af underleverandører. Det er hans opfattelse, at H1 har fulgt rådene i så vidt omfang som muligt. H1 var da i en travl periode. De prøvede at undersøge underleverandørerne, herunder cvr-nummer og om de var momsregistrerede.

Han erindrer entrepriseaftalen af 21. november 2017 med G24-virksomhed vedrørende G12-virksomhed på Y30-adresse i Y12-virksomhed. Når der som her er en klausul i entrepriseaftalen om krav om tilladelse ved brug af underentreprenører, var det ikke noget, man gjorde noget ved. Det gør H1 heller ikke i dag - der sker ikke godkendelse af underleverandører eller underentreprenører. Det er yderst sjældent, at det bliver taget op. Han tror, at kravet står i kontrakterne, så bygherren har noget "at vaske fingre med", hvis der skulle ske noget. Det er efter hans opfattelse generelt i branchen, at der ikke indhentes skriftlige tilladelser for brug af underentreprenører. Det er stort set lige meget, hvilken entreprenør, H1 har arbejdet for; der er i kontrakten et krav om tilladelse, men der er ikke noget, der er blevet gjort gældende. G24-virksomhed har givet været klar over, at H1 benyttede underentreprenører.  

Vedrørende G2-virksomhed ringede G2-virksomhed selv til H1 med præsentation af sit mandskab og spurgte, om H1 havde brug for hjælp. H1 udførte bl.a. serviceopgaver, som typisk omfattede timelønsopgaver af meget forskellig varighed. Det kunne være opgaver for eksisterende kunder eller for "hr. og fru Jensen" eller som her, hvor der kom vand ind ad et tag. Inden for serviceopgaverne går det op og ned, og det var derfor en god løsning at indleje i stedet for selv at have mandskab og bil.  

På fakturanr. (red.fakturanr.nr31.fjernet) af 5. december 2018 fra G3-virksomhedkan man se, at sagsnummeret (red.sagsnr.nr3.fjernet) går igen ved fotodokumentation dateret den 25. november 2019. Han tænker, at det var G3-virksomhed, der selv ringede til H1 og tilbød sin assistance. Dengang blev der ringet på kryds og tværs hele tiden. Det skete ofte, at H1 fik henvendelser fra virksomheder, som kunne sende mandskab ud eller fra vikarbureauer; det var "arme og ben". Vedrørende denne sag var der tale om isolering; det er en opgave, som alle kan finde ud, også uden særlig faglig kunnen.  

Vedrørende fakturanummer (red.fakturanr.nr13.fjernet) af 12. december 2018 fra G4-virksomhed var der tale om køb af noget isolering til lager. Det er ham, der med håndskrift har anført "Køb af iso til lager" på fakturaen. Det var formentlig SK, der ringede og havde noget isolering, de ville sælge. Isolering udgør en tredjedel af H1’s virksomhed. Det er ikke unormalt, at folk lægger op på eksempelvis (red.socialtmedie.nr1.fjernet), hvis de har noget i overskud, som de gerne vil sælge. Da han modtog fakturaen, studsede han ikke over, at der stod "Montering af isolering"; han har fået en regning på det, de købte. For 200.000 kr. får man omkring 50 kubikmeter isolering. Eftersom isoleringen er købt til lager, er det formentlig blevet anvendt til spjældopgaver. Isolering for 200.000 kr. var ikke en stor levering til lager. At der her er sket bogføring på konto (red.kontonr.nr2.fjernet), som typisk anvendes til H1’s interne ting, med bogføringsteksten "Andre underentreprenører", er givetvis en fejlkontering.  

Vedrørende fakturanummer (red.fakturanr.nr14.fjernet) af 7. januar 2019 fra G5-virksomhed er han rimelig sikker på, at kontaktpersonen hed SI. H1 kom i dialog med SI vedrørende Y15-adresse, der var en byggesag på 3-4 mio. kr. SI sagde, at hvis de fik den lavet til den pris, så var der et salær til ham fra entreprenøren, som var G24-virksomhed Entreprise. "Formidling" dækkede således over SI’s vederlag på opgaven. Han erindrer ikke, om det var SI, der kontaktede H1 eller omvendt. Han studsede ikke over, at der stod 834 timer af en timepris. Han studsede alene over, at timeprisen var højere end aftalt, men det var ikke noget, han ville bruge sin tid på.

Vedrørende fakturanummer (red.fakturanr.nr27.fjernet) af 12. februar 2019 og fakturanummer (red.fakturanr.nr32.fjernet) af 12. februar 2019 fra G7-virksomhed var det en virksomhed, de kom i kontakt med via et samarbejde, de havde med en anden vvs’er/blikmand, som ikke havde tid til at lave opgaven i Y1-område, og som nævnte, at G7-virksomhed kunne hjælpe.  

Vedrørende fakturanummer (red.fakturanr.nr29.fjernet) af 19. marts 2019 fra G8-virksomheds var det ham, der var projektleder på Y12-adresse. De skulle renovere hele taget, herunder skifte tagbrønde. De spurgte først den vvs’er, de plejede at bruge, men han havde ikke tid til at bistå. Der blev derigennem etableret kontakt til G8-virksomhed. G11-virksomhed var bygherre på projektet. Den løsning og forventede pris, han beskriver under punkt 4 i sin mail af 4. marts 2019 til G11-virksomhed, er den opgave, som G8-virksomhed udførte. Billederne vedhæftet mailen af 4. marts 2019 viser de nye tagbrønde. Den sorte, runde lukning omkring det gule er tagpappet, som H1 selv lavede, mens G8-virksomhed tilsluttede det. Prisen lå på et naturligt leje.  

For så vidt angår den mail, han sendte den 3. oktober 2019 til adressen (red.mailadresse.nr6.fjernet), tror han var tiltænkt JU fra G6-virksomhed. Han videresendte en mail fra ST hos bygherren på Y21-adresse-projektet, hvor "de udførende/Jeres UE" betød, at ST ikke var tryg ved et arbejde, som H1’s underentreprenør havde lavet. Bygherren var således bekendt med, at H1 benyttede underentreprenør. I hans mobiltelefon er JU oprettet som kontakten "JU G14-virksomhed". JU havde tidligere et firma, der hed G14-virksomhed. Han korresponderede med JU både telefonisk og pr. sms. Det kunne bl.a. være billeder fra byggepladserne, som JU sendte til ham, og som han kunne sende videre til kunden. "Fotodok" var H1’s daværende kvalitetsdokumentationssystem, som de brugte til dokumentation over for kunden. Underentreprenører kunne også lægge billeder ind i systemet. De havde brugeradgange til brug for underentreprenøren, som derved kunne uploade billeder direkte.

Adspurgt af Skatteministeriets advokat har IK forklaret bl.a., at han husker det således, at de i overensstemmelse med mødet med SKAT den 31. august 2017 tjekkede op på de otte virksomheder, der er omfattet af nærværende sag. De fandt ikke noget på virksomhederne. Nogle gange var det ham, der tjekkede virksomhederne; andre gange var det bogholderen eller en kollega.

Ham bekendt har de andre heller ikke fundet noget på de otte virksomheder. De fandt ikke noget på G6-virksomhed; det har han tjekket op på.

Det var typisk ved telefonsamtaler eller ved møder på stedet, at der blev etableret kontakt med underentreprenørerne. H1 havde selv kontakt med underentreprenørerne i forbindelse med opgaverne.  

Det ville være unormalt, hvis ikke der blev fundet noget på de andre opgaver, herunder med fotos af mangler.  

Y21-adresse var en mindre opgave, og han var derfor ikke derude så tit. De laver registreringer i fotodokumentationssystemet. Kommunikationen kunne gå gennem formanden på pladsen. De var trygge ved, at de, der gik på pladsen, havde selvstændig korrespondance om de mangler, der skulle udbedres. Hvis ikke forholdene blev udbedret, ville det blive opdaget senere. Det, JU lavede for ham på Y21-adresse, var en lille sag, og de kørte derfor ikke registrering på samme måde, som de gør nu. Han havde ikke andre på end JU på den sag. Da H1 brugte JU, var det hans opfattelse, at JU var ansat hos G6-virksomhed. Det var JU, de havde al korrespondancen med. Navnet WA siger ham ikke noget. Y21-adresse var ikke en stor opgave. Han har ikke selv været inde over sager på (red.skole.nr2.fjernet), Y9-adresse eller Y1-område.  

Det blev aftalt direkte med underentreprenørerne, hvad de pågældende skulle lave. Det kunne eksempelvis være at lægge isolering ud på et tag. Det blev aftalt ude på stedet eller telefonisk. Det var typisk ikke ved skriftlige aftaler, ej heller pr. sms. Han har ikke kunnet finde frem til korrespondance med de syv andre syv underentreprenører; kun korrespondance med JU.  

Det er ikke unormalt, at man ikke forholder sig til, at der i kontrakter står, at man ikke må benytte underleverandører.  

Adspurgt på ny af H1’s advokat har IK forklaret supplerende bl.a., at alle de aftaler, som fremgår af H1’s påstandsdokument side 5, pkt. 2.1.6. vedrørende fakturaer fra G6-virksomhed, alle vedrørte små opgaver til mindre beløb.  

Adspurgt på ny af Skatteministeriets advokat har IK forklaret supplerende bl.a., at H1 modtog fakturaer i et elektronisk fakturasystem. Fakturaer på mail blev automatisk overført til faktureringssystemet.

IM har forklaret bl.a., at han var projekt-/entrepriseleder i H1 i 2018-2019.  

Han har aldrig oplevet, at klausuler som den i entrepriseaftalen af 21. november

2017 med G24-virksomhed vedrørende G12-virksomhed på Y30-adresse i Y12-virksomhed punkt 2.4 om brug af underentreprenører, er blevet håndhævet, tværtimod. Hvis de var bagud, blev de derimod bedt om at finde kvalificeret hjælp, så de kunne komme videre.

Han var på projektet på Y1-område. G1-virksomhed leverede noget blik, som man afslutter med på et tag. Det er det fakturanummer (red.fakturanr.nr8.fjernet) af 5. april 2018 angår. Billederne i sagens bilag 18 er fra Y1-område, etape 2 og 3, Foto 2 viser afslutningen til murkronen. Det er ham, der skriver, hvilken konto en faktura skal kontoføres på. Det er en fejl fra hans side, hvis han har skrevet, at fakturaen skulle føres på "Underentreprenører". Fakturaen skulle være ført på konto (red.kontonr.nr5.fjernet). Han tænker, at det er en fejl fra hans side, at der ikke er konteret korrekt. Billederne i sagens bilag 18 er taget som dokumentation for levering og for kvalitetskontrol og kvalitetssikring over for deres kunder.  

Kontakten i hans telefon benævnt "JU" var JU, som var en af H1’s underleverandører. JU var på det tidspunkt hos G14-virksomhed eller G6-virksomhed. Vidnet foretrækker korrespondance på sms eller mail.

Y4-adresse var hans projekt. G6-virksomhed var med som underentreprenør. De lavede mellembygning, trappehus og tag på mellembygningen samt en svalegang, der var et niveau længere nede. Fakturanummer (red.fakturanr.nr15.fjernet) af 10. september 2018 angår G6-virksomheds arbejde på Y9-adresse. Han erindrer reklamationen vedrørende røgudvikling i en af lejlighederne, ligesom han erindrer mailkorrespondancen herom. Det var sædvanligt i henhold til AB 92, at der skulle anmeldes til de forskellige involveredes forsikringsselskaber af hensyn til selvrisikoen. Hvis det havde været en af H1’s egne ansatte, ville han ikke have skrevet til den pågældende, at denne skulle anmelde til sit eget forsikringsselskab. Det er virksomhedens ansvar.

Han husker mailkorrespondancen den 15.-17. november 2018 med JU vedrørende tidsforbrug. Det var sædvanligt, at han diskuterede tidsforbrug med underentreprenørerne, særligt når det var opgaver på regning. Det var altid ham, der tog sig af sådanne drøftelser.

Fakturanummer (red.fakturanr.nr23.fjernet) af 24. oktober 2018 fra G6-virksomhed angår Y14-land . Det fremgår af sms-korrespondance med JU, at han sendte adressen til JU. Han havde JU ude for at hjælpe med nogle afslutninger. Det var en anden end JU, der havde lavet størstedelen af arbejdet. Han genkender sms-korrespondancen med JU om utæt tag; han vil tro, at JU skrev som han gjorde, fordi han derved var glad for at kunne påpege fejl ved en anden underentreprenørs arbejde.  

Fakturanummer (red.fakturanr.nr19.fjernet) af 18. september 2018 fra G6-virksomhed angår (red.skole.nr2.fjernet), hvor H1 udførte et projekt for NCC. G6-virksomhed lavede hele bygning 3, som var en nyopførelse, ligesom de udførte noget renovering på bygning 2. De billeder, der er fremlagt som sagens bilag 111, er fra renoveringsdelen på (red.skole.nr2.fjernet). Det var regning på billigst muligt medgået tid. Der blev afregnet fra time til time. Når det er "billigst muligt medgået tid-regning", skal han stå på mål over for H1’s kunde, og billederne var til dokumentation over for kunden. Den kode, han har sendt på sms til JU, var koden til H1’s daværende kvalitetssikringsprogram. Man skulle logge på systemet og lægge billederne direkte ind. Det ville ikke være naturligt at sende koden til en person, som ikke havde været ude på opgaven.  

Adspurgt af Skatteministeriets advokat har IM forklaret bl.a., at han som sælger blev kontaktet af G1-virksomhed; han har ikke skriftlig kommunikation med G1-virksomhed. Navnet G2-virksomhed siger ham ikke noget. Han mindes navnet G7-virksomhed i forbindelse med noget hjælp til Y1-område, fordi de var bagud. Han kender ikke noget til G7-virksomheds fakturanummer (red.fakturanr.nr27.fjernet) af 12. februar 2019 vedrørende sagsnummer 262 Y12-virksomhedbo. Han kender ikke noget til G8-virksomhed. Han har ikke haft noget at gøre med andre underleverandører end JU.  

De tjekker op på underentreprenørerne, inden de indgår en aftale. Han tjekkede selv op på G6-virksomhed. Der var ikke noget, der undrede ham, da han slog G6-virksomhed op i CVR-registeret. Han så efter, om der var et cvr-nummer, og om der var momsregistrering. Han undrede sig ikke over, at det var en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. Det var ham, der modtog fakturaer fra G6-virksomhed på de sager, han selv havde. Fakturaerne kom pr. mail; han husker ikke fra hvilken mailadresse. Det er hans indtryk, at fakturaerne kom fra JU. Det er JU, han har haft al korrespondancen med. Han har ikke kendskab til en WA. Han har alene haft kontakt til JU hos G6-virksomhed.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, H1, har i sit påstandsdokument af 15. november 2023 anført følgende til støtte for sine påstande:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet for det første gældende at der ikke er grundlag for at nægte H1 fradrag for købsmoms af de omhandlede fakturaer.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet for det andet gældende, at der ikke er grundlag for at afkræve H1 AM-bidrag og A-skat af de omhandlede fakturabeløb.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet for det tredje gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020 (e s. 805) er ugyldig som følge af sagsbehandlingsmangler i form af mangelfuld sagsoplysning.

3.1 Nærmere vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage den af Skattestyrelsen gennemførte ændring af selskabets momstilsvar, idet der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmomsen i relation til de af selskabet afholdte udgifter til underleverandører og materialer.

Det gøres i den forbindelse gældende, at H1 har godtgjort, at de i sagen omhandlede fakturaer er reelle og modsvarer leverede varer og tjenesteydelser, hvorfor fakturaerne kan tjene til grundlag for momsfradrag.

Det gøres følgelig gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms til de opregnede underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for H1 eller solgt materialer til selskabet.

At de omhandlede underleverandører efterfølgende viser sig ikke at opfylde deres forpligtelser i relation til Skattestyrelsen ændrer ikke på, at H1 har momsfradrag for ydelserne, jf. sag C-438/09, hvor EU-domstolen fastslår, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag til en afgiftspligtig person med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms korrekt. Dette følger også af byretsdommen offentliggjort SKM2021.625.BR.

De af Skatteministeriet anførte forhold vedrørende de omhandlede underleverandører er i vidt omfang udokumenterede, og såfremt de lægges til grund, kan forholdene da heller ikke føre til, at der påhviler H1 en skærpet bevisbyrde for momsfradraget, jf. Retten i Glostrups dom af 3. oktober 2023 i BS-36299/2021, s. 25. Det er således uden grundlag, når Skatteministeriet gør gældende, at H1’s bevisbyrde er skærpet som følge af en påstået række usædvanlige forhold vedrørende underleverandørerne

(e s. 189).

Omvendt gøres det gældende, at der i nærværende sag påhviler Skatteministeriet en skærpet bevisbyrde for at de forhold, der er lagt til grund af skattemyndighederne, rent faktisk også er rigtige. Dette henset til de påviste sagsbehandlingsfejl ved sagsoplysningen og at Skatteministeriet har viderebragt oplysninger, der er dokumenteret usande.

Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet.

3.1.1 Særligt i relation til fakturaer fra G1-virksomhed, CVR.nr...11  

Til støtte for, at der er tale om reelle fakturaer og leverede varer og tjenesteydelser, gøres det gældende

at alle betalinger til G1-virksomhed er sket ved kontooverførsel,

at G1-virksomhed gav ikke anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre (e s. 889),

at G1-virksomhed’ arbejde kan rummes i entreprisesummerne (e s. 827, 831 og 867),

at G1-virksomhed’ arbejde er naturlige underentrepriser til H1 fagentrepriser,

at G1-virksomhed’ arbejde er viderefaktureret til H1’s kunder (e s.239, 245, 289, 301 og 833),

at G1-virksomhed er blevet opkrævet moms for den omhandlede periode

(e s. 965), og

at G1-virksomhed’ Fakturanr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) (e s. 291) vedrører materialekøb, og således ikke påvirket af, hvilke medarbejdere G1-virksomhed rådede over i den pågældende periode.

                                             

3.1.2 Særligt i relation til fakturaer fra G2-virksomhed, CVR.nr...20

Til støtte for, at der er tale om reelle fakturaer og leverede tjenesteydelser, gøres det gældende

at alle betalinger til G2-virksomheder sket ved kontooverførsel,

at G2-virksomhedgav ikke anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre (e s. 897),

at G2-virksomhedsarbejde kan rummes i entreprisesummerne, hvor der var tale om egentlige projekter (e s. 835),

at G2-virksomhedsarbejde er naturlige underentrepriser til H1 fagentrepriser (e s. 259) og øvrige opgaver,

at G2-virksomhedsarbejde er viderefaktureret til H1’s kunder (e s. 285), og

at G2-virksomhed  har angivet moms og er blevet opkrævet moms for den omhandlede periode (e s. 995 og 996).

3.1.3 Særligt i relation til fakturaer fra G3-virksomhed, CVR.nr. CVR.nr...13

Til støtte for, at der er tale om en reel faktura og leveret tjenesteydelse, gøres det gældende

at Betalingen til G3-virksomhed er sket ved kontooverførsel,

at G3-virksomhed gav ikke anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre (e s. 915),

at G3-virksomhed’ arbejde kan rummes i entreprisesummen (e s. 845),

at G3-virksomhed’ arbejde er en naturlig underentreprise til H1

 fagentreprise for G24-virksomhed (e s. 265), og

at G3-virksomhed har angivet moms og er blevet opkrævet     moms for den omhandlede periode (e s. 975).

3.1.4 Særligt i relation til fakturaer fra G4-virksomhed, CVR-nr.

CVR.nr...14

Til støtte for, at der er tale om en reel faktura og leveret isoleringsmateriale, gøres det gældende

at Betalingen til G4-virksomhed er sket ved kontooverførsel,

at G4-virksomhed gav ikke anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre (e s. 921),

at den leverede vare er isoleringsmateriale (e s. 405), der er et almindeligt materialekøb for en tagentreprenør, og

at G4-virksomhed har angivet moms og er blevet opkrævet moms for den omhandlede periode (e s. 979).

3.1.5 Særligt i relation til fakturaer fra G5-virksomhed, CVR.nr. CVR.nr...15

Til støtte for, at der er tale om en reel faktura og et formidlingshonorar, gøres det gældende

at Betalingen til G5-virksomhed er sket ved kontooverførsel,

at G5-virksomhed gav ikke anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre (e s. 927), og

at G5-virksomhed de facto er blevet opkrævet moms for den omhandlede periode (e s. 983) har været arbejdsgiverregistreret (e s. 985) og har angivet løn i den pågældende periode (e s. 1003).

3.1.6 Særligt i relation til fakturaer fra G6-virksomhed, CVR-nr.

CVR.nr...16

Til støtte for, at der er tale om reelle fakturaer og leverede varer og tjenesteydelser, gøres det gældende

at alle betalinger til G6-virksomhed er sket ved kontooverførsel,

at G6-virksomhed gav ikke anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre (e s. 903),

at G6-virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed med personlig hæftelse for ejeren (e s. 903),

at der i flere tilfælde sker diskussion af pris og vilkår for arbejdet samt reklamationer over det arbejde, som G6-virksomhed har udført som underentreprenør for H1 (e s. 303, 329, 341, 357, (red.fakturanr.nr11.fjernet), 361, 371, 379, 389, 391, 393, 395, 397, 399, 401, 427, 437, 441 og 519),

at G6-virksomhed har fremsendt forsikringsattest (e s. 351)

at G6-virksomhed også har udstedt kreditnotaer vedrørende fakturaer, som H1 gjorde indsigelse mod (e s. 345 og 443) at G6-virksomheds arbejde kan rummes i entreprisesummerne (e s. 837, 839 og 843),

at G6-virksomheds arbejde er naturlige underentrepriser til

H1 fagentrepriser,

at G6-virksomhed arbejde er viderefaktureret til H1’s kunder (e s. 501 og 795), og

at G6-virksomhed er blevet opkrævet moms for den omhandlede periode (e s. 971).

3.1.7 Særligt i relation til fakturaer fra G7-virksomhed, CVR.nr...17

Til støtte for, at der er tale om reelle fakturaer og leverede tjenesteydelser, gøres det gældende

at alle betalinger til G7-virksomhed er sket ved kontooverførsel, og ikke via (red.varemærke.nr2.fjernet), som det fremgår af sagen mod G7-virksomhed, er betalingstjenesten hvorigennem fiktive fakturaer blev betalt (e s. 743, 757, 761 og 775), at  G7-virksomhed gav ikke anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre (e s. 931),

at G7-virksomhed’ arbejde kan rummes i entreprisesummerne, hvor der var tale om egentlige projekter (e s. 827, 847 og 849),

at G7-virksomhed’ arbejde er naturlige underentrepriser til H1 fagentrepriser,

at G7-virksomhed har angivet moms og er blevet opkrævet moms for den omhandlede periode (e s. 987), og har været arbejdsgiverregisteret (e s.989),

at H1 er ikke blandt de virksomheder, som bagmændene bag

G7-virksomhed var sigtet for at have udstedt falske fakturaer til (e s.776 og 234),

at Kammeradvokaten har som kurator for G7-virksomhed opkrævet H1 for netop den ydelse, der fremgår af faktura nr. (red.fakturanr.nr27.fjernet) (e s. 879 883).

3.1.8 Særligt i relation til fakturaer fra G8-virksomhed , CVR-nr.

CVR.nr...18

Til støtte for, at der er tale om en reel faktura og leveret tjenesteydelse, gøres det gældende

at Betalingen til G8-virksomhed er sket ved kontooverførsel,

at G8-virksomhed gav ikke anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre (e s. 941),

at G8-virksomheds arbejde kan rummes i entreprisesummen (e s. 473),

at G8-virksomheds arbejde er en naturlig underentreprise til

H1 fagentreprise for G11-virksomhed (e s. 472), og

at G8-virksomhed har angivet moms og er blevet opkrævet moms for den omhandlede periode (e s. 991).

3.2 Nærmere vedrørende afkrævning af AM-bidrag og A-skat

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det andet helt overordnet gældende,

at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet selskabet på sædvanlig vis har afholdt udgifter til underleverandører og materialer.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at H1 ved betaling af de i sagen omhandlede fakturaer reelt har udbetalt A-indkomst.  

Der henvises til anbringenderne, gengivet ovenfor, pkt. 3.1.1 -3.1.8 , til støtte for, at fakturaerne er reelle.

Supplerende gøres det gældende, at selv såfremt retten måtte finde, at de udstedte fakturaer måtte have formelle mangler, der udelukker et momsfradrag, fører det ikke automatisk til, at betalinger udgør indeholdelsespligtige lønninger, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2015,

j.nr. 12-0192036. Skattestyrelsen har da også selv i sin afgørelse taget afsæt i, at der i stedet kan nægtes driftsomkostningsfradrag (e s. 81).

Særligt vedrørende de fakturaer, der ikke udgør fremmed arbejde, men materialer (e s. 291 og 405) eller formidlingsprovision (e s. 439), er der under ingen omstændigheder grundlag for at opkræve A-skat eller AM-bidrag, da fakturaerne netop ikke vedrører en ydelse, der kan være en lønudgift for H1.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i relation til afkrævning af AM-bidrag og A-skat subsidiært gældende, at selv såfremt man måtte finde, at H1 var indeholdelsespligtig vedrørende de beløb, de har betalt på de i sagen omhandlede fakturaer, da hæfter H1 ikke for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

En indeholdelsespligtig kan alene anses for at have udvist forsømmelig adfærd i kildeskattelovens § 69, stk. 1’s forstand, såfremt det med rimelig klarhed fremgår, at der er tale om indeholdelsespligtigt vederlag.

Det gøres gældende, at der på intet tidspunkt har foreligget en sådan "rimelig klarhed" i nærværende sag for H1 om, at der rettelig var tale om en lønmodtagersituation i forhold til samarbejdet med underleverandørerne. Dette særligt med tanke på, at indlejning af arbejdskraft må anses for almindeligt i branchen, og at det er foregået på sædvanlig vis.

Omstændighederne i nærværende sag taler derimod med al tydelighed for, at der i relation til samarbejdet mellem H1 og dets underleverandører har været tale om et helt almindeligt samhandelsforhold mellem uafhængige virksomheder.

3.3 Nærmere vedrørende skattemyndighedernes sagsbehandlingsmangler

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det tredje gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020 (e s. 805), er ugyldig som følge af manglende og usaglig sagsoplysning.

Den manglende og usaglige sagsoplysning består for det første i, at der i afgørelsen er lagt væsentlig vægt på indholdet af en dom vedrørende G7-virksomhed, men at Skattestyrelsen ikke har læst dommen, men sagsoplyst på baggrund af google-søgninger herom (e s. 869-875).

Den manglende og usaglige sagsoplysning består for det andet i, at Skattestyrelsen og Landsskatteretten har lagt til grund som faktum, at ingen af de omhandlede underleverandører har angivet moms eller A-skat (e s. 2528, 73-77 og 808). Skatteministeriet har i forbindelse med skriftvekslingen også anført dette som et faktum (e s 194, 5. afsnit). Oplysningen er dokumenteret usand (e s. 219), og de fremlagte oplysninger viser, at Skattestyrelsen slet ikke havde undersøgt dette på tidspunktet for afgørelsen (e s. 9651005).

Det gøres endvidere gældende, at sagsbehandlingsmanglen ikke er repareret af Landsskatteretten. Landsskatteretten har således ikke af egen drift gjort sig bekendt med den pågældende dom, og Landsskatteretten har slet ikke været klar over, at Skattestyrelsens oplysninger om moms- og lønangivelser var delvist usande. Landsskatteretten valgte endvidere at afskære H1 at få anledning til at udtale sig på et retsmøde (e s. 17 og 5657).

                       

Det gøres endvidere gældende, at sagsbehandlingsmanglen i det konkrete tilfælde er af særlig grov karakter, henset til at den ikke har været udtryk for en fejl men derimod manglende vilje hos Skattestyrelsen til at få sagen oplyst objektivt. Dette belyses også af, at Skattestyrelsen ligefrem under sagsforberedelsen kaldte et møde formålsløst (e s. 811).

Officialprincippet er en garantiforskrift. Iagttagelse af princippet er generelt af væsentlig betydning for en afgørelses lovlighed og rigtighed, jf. FOB 2004.425.

En garantiforskrift er en sagsbehandlingsregel, som i almindelighed vil udgøre en garanti for, at den afgørelse, der bliver truffet, er lovlig og rigtig i sit indhold, jf. Jens Garde m.fl., Forvaltningsret - sagsbehandling, 6. udg., s.

388.

Udgangspunktet er, at tilsidesættelse af en garantiforskrift bevirker, at afgørelsen bliver ugyldig, netop fordi forvaltningen svigter en væsentlig retsgaranti, jf. UfR 1945.399 Ø og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret - sagsbehandling, 6. udg., s. 409.

Skattestyrelsen har endvidere en pligt til at journalisere og gemme det materiale, der ligger til grund for afgørelsen. Dette følger både af journaliseringsbestemmelsen i offentlighedsloven, men også af, at skal kunne godtgøre, at de faktiske forhold, der er lagt til grund i afgørelsen, også efterfølgende kan efterprøves, jf. f.eks. FOB 1997.198.

Skattestyrelsens afgørelse (e s. 805) er således ugyldig, medmindre det på betryggende vis godtgøres, at Skattestyrelsens tilsidesættelse af garantiforskriften konkret har været uden betydning. Det er Skatteministeriet, der skal dokumentere, at sagsbehandlingsmanglen er konkret uvæsentlig, jf. UfR 1998.685 H, FOB 1976.150, Jens Garde m.fl., Forvaltningsret - sagsbehandling, 6. udg., s. 395, Jon Andersen, Forvaltningsret, 3. udg., s. 128, Bendt Berg, Almindelig forvaltningsret, 3. udg., s. 156, Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, 5. udg., s. 521 og Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2002, s. 858.

Der stilles i praksis høje krav til graden af sikkerhed for manglens konkrete uvæsentlighed, jf. FOB 1976.150 og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, 5. udg., s. 520.

Der kræves i praktisk, at der føres et sikkert bevis for:

1. at det må udelukkes, at en overholdelse af reglerne ville have ført til et ændret bedømmelsesgrundlag og dermed også et andet indhold af afgørelsen, jf. f.eks. LSR 17-0987358 og SKM2005.290.LSR, samt

2. at fejlene ikke har haft betydning for processen, herunder klagerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen., jf. f.eks. LSR 170992622.

  

Det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet af Skatteministeriet, hvorfor den manglende overholdelse af garantiforskrifter i forbindelse med Skattestyrelsens afgørelse (E s. 805) følgelig fører til afgørelsens ugyldighed."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i sit påstandsdokument af 16. november 2023 anført følgende til støtte for sin påstand:

3.1 Skatteministeriets overordnede argumentation  

Skatteministeriet gør gældende, at H1 ikke opfylder betingelserne for fradrag for den omhandlede købsmoms på 687.528 kr. for perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019, jf. momslovens § 37. Der er en række usædvanlige forhold vedrørende de hævdede underleverandører og de omtvistede fakturaer, som skærper H1’s bevisbyrde for, at fakturaerne som hævdet dækker over arbejdsydelser og/eller varer, som faktisk er blevet leveret af de hævdede underleverandører til brug for driften i H1. Denne bevisbyrde har H1 ikke løftet. Dette hovedanbringende uddybes i afsnit 3.2 nedenfor.  

Da det er ubestridt, at H1 til sine egne kunder har leveret det arbejde, som de hævdede underleverandører ifølge H1 har udført på H1’s vegne, må H1’s registrerede ansatte enten have udført yderligere arbejde, som de ansatte har modtaget "sort løn" for, og/eller H1 må have haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet. H1 har handlet forsømmeligt ved ikke at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i disse "sorte" lønudbetalinger, hvorfor H1 over for det offentlige er ansvarlige for betalingen af de ikke-indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69. Dette hovedanbringende uddybes i afsnit 3.3 nedenfor.  

Skattestyrelsens afgørelse (E805) er ikke ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl, allerede fordi de hævdede fejl er konkret uvæsentlige, eftersom fejlene ikke har ført til en materielt urigtig afgørelse (E17 ff. og E65 ff.). Dette hovedanbringende uddybes i afsnit 3.4 nedenfor.  

3.2 H1 har ikke godtgjort, at selskabet har ret til momsfradrag  

Skatteministeriet gør gældende, at H1 ikke opfylder betingelserne for fradrag for den omhandlede købsmoms 687.528 kr. for perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019, jf. momslovens § 37, da H1 ikke har godtgjort, at de omtvistede fakturaer reelt dækker over leverancer af arbejdsydelser fra de hævdede underleverandører til brug for driften i H1.  

En momsregistreret virksomhed kan ved opgørelsen af sit momstilsvar fradrage indgående moms (købsmoms) for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, og som udelukkende er anvendt til brug for virksomhedens levering af momspligtige varer og ydelser, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 168. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. også UfR 2019.2102 H og EU-Domstolens praksis.  

EU-Domstolen har således fastslået, at fradragsretten for moms efter momssystemdirektivets artikel 168 er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af det pågældende gode eller den pågældende tjenesteydelse, jf. bl.a. dommen i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 35 og 36, og dommen i sag C-114/22, W. sp. Z.o.o., præmis 31. Der opstår således ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted, jf. præmisserne i de nævnte domme.  

EU-Domstolen har endvidere fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt den afgiftspligtige person, der har anmodet om momsfradrag, var i god eller ond tro, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt leveringen har fundet sted, jf. dommen i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 38.  

Endelig har EU-Domstolen fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. dommen i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 39, og at det i den forbindelse påhviler den pågældende at fremlægge objektive beviser for, at varerne eller tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af andre afgiftspligtige personer i et forudgående led, jf. dommen i sag C-114/22, W. sp. Z.o.o., præmis 35.  

Det fremgår af momsbekendtgørelsen, at den momsregistrerede virksomhed til dokumentation af købs-momsen skal kunne fremlægge fakturaer, jf. § 82 i bekendtgørelse nr. 808/2015. Af momsbekendtgørelsen fremgår endvidere, at en faktura skal indeholde nogle nærmere angivne oplysninger, herunder bl.a. oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser samt den dato, hvor levering af ydelserne foretages eller afsluttes, jf. § 58, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 808/2015. Fakturakravene i momsbekendtgørelsen implementerer reglerne i momssystemdirektivets artikel 178 og 226.  

Der foreligger en omfattende retspraksis fra danske domstole, som angår, om det er bevist, at en virksomhed har anvendt underleverandører til at udføre arbejde, og at virksomheden dermed ikke reelt har anvendt f.eks. egne ansatte til at udføre det arbejde, som virksomheden har udført for sine kunder, jf. bl.a. SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM.2019.332.ØLR, SKM2023.213.ØLR og senest Retten i Glostrups dom af 25. oktober 2023 i sag BS-20248/2022-GLO.  

Det er i den nævnte retspraksis fastslået, at den afgiftspligtige har bevisbyrden for, at der foreligger reelle leverancer fra tredjemand, og at beviskravet er skærpet, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at leverancerne har fundet sted. Sådanne usædvanlige omstændigheder kan f.eks. være, at fakturaerne er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, at de hævdede underleverandører ikke har afregnet skat og moms, at underleverandørerne ikke har haft (registrerede) ansatte, at der ikke foreligger skriftlige samarbejdsaftaler vedrørende det hævdede samarbejde med underleverandørerne, og at der ikke foreligger timesedler eller anden lignende dokumentation, der kan understøtte, at de hævdede underleverandører faktisk har udført det omhandlede arbejde.  

I den foreliggende sag foreligger der en række usædvanlige omstændigheder vedrørende de hævdede underleverandører og de hævdede samarbejder, som - i hvert fald samlet set - indikerer, at de omtvistede fakturaer ikke dækker over reelle ydelser fra de hævdede underleverandører, og som dermed skærper H1’s bevisbyrde for, at de fakturaerne reelt dækker over ydelser og/eller varer leveret af de hævdede underleverandører til brug for driften i H1.

En del af de usædvanlige forhold går systematisk igen på tværs af alle eller de fleste af de hævdede underleverandører, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 3.2.1. Dertil er der også yderligere usædvanlige omstændigheder, som er specifikke for de enkelte underleverandører, jf. nærmere herom under afsnit 3.2.1.1 - afsnit 3.2.1.8 nedenfor.  

3.2.1 Der foreligger usædvanlige omstændigheder  

H1 har - på trods af Skatteministeriets opfordringer (A) og (B) i svarskriftet s. 6 - ikke fremlagt nærmere dokumentation for det hævdede samarbejde mellem H1 og de hævdede underleverandører i form af aftaler, arbejdssedler, timesedler, mandskabsopgørelser, korrespondance eller andet lignende materiale, som understøtter, at underleverandørerne faktisk har udført arbejde for H1.  

H1 har således kun fremlagt korrespondance i relation til en enkelt af de i alt otte underleverandører, nemlig G6-virksomhed. Den fremlagte korrespondance omtales nærmere under afsnit 3.2.1.3 om denne underleverandør.  

Det gennemgående fravær af skriftligt materiale er påfaldende og udgør i sig selv et objektivt holdepunkt for, at der ikke er realitet bag de hævdede underleverandørforhold, og at de hævdede underleverandører ikke har udført de omtvistede arbejdsydelser. Især i en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, jf. nærmere herom nedenfor, er fraværet af skriftligt materiale således med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt de hævdede underleverandører faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser.  

Fraværet af skriftlige materiale er så meget desto mere påfaldende, henset til at H1 har haft særlig anledning til at gemme dokumentation for H1’s hævdede samarbejde med underleverandørerne. Allerede i 2015 undersøgte SKAT H1’s brug af underleverandører (E806), og i den forbindelse efterspurgte SKAT bl.a. "fakturaer … samt underliggende bilag (timesedler samt korrespondance mm.)" (E806). Dertil kommer, at SKAT og H1 i 2017 drøftede brugen af underleverandører og den dokumentation, som H1 med fordel skulle udarbejde og gemme, jf. E257-258.  

Den sparsomme foreliggende dokumentation gør sig ligeledes gældende i forhold til underleverandørernes bogføring. Skatteministeriet fastholder det, der er anført i Skattestyrelsens afgørelse om underleverandørernes bogføring, jf. E808. Ministeriet bemærker, at der ikke er tale om, at der slet intet bogførings-materiale foreligger, men at det tilstedeværende bogføringsmateriale er meget begrænset og ikke afspejler virksomheder, hvor der løbende er lavet bogføring i anledning af en reel drift.  

I underleverandørernes bogføringsmateriale er det således kun ganske få konti, hvor der er bogført beløb, og det bogførte bærer præg af at være blevet registreret i bogføringen som følge af brugen af salgsfakturafunktionen i de anvendte bogføringsprogrammer, jf. det anførte i styrelsens afgørelse om, "[d]et er således udelukkende fakturamodulet der har været anvendt til salgsfakturaer med moms". Som eksempler har ministeriet fremlagt udskrift af saldobalancen for 2018 i bogføringsmaterialet for henholdsvis G1-virksomhed (E429) og G3-virksomhed (E433). Som det fremgår af disse saldobalancer, er der kun bogført på konti, som relaterer sig til udstedte salgsfakturaer, og der er således f.eks. ikke bogført nogen former for driftsudgifter.  

Endvidere er fakturaerne fra de hævdede underleverandører meget sparsomt udfyldte med helt kortfattede generiske beskrivelser af de ydelser, som fakturaerne vedrører. I flere tilfælde er det ikke engang angivet, hvilke nærmere arbejdsopgaver fakturaen vedrører, omfanget af arbejdet, hvor arbejdet er udført, og/eller hvilken periode det hævdede arbejde skulle vedrøre. En stor del af fakturaerne opfylder således ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsen.  

I tilknytning hertil bemærkes, at H1 - på trods af Skattestyrelsens anmodninger herom (E469 og E799) og Skatteministeriets opfordring (A) i svarskriftet s. 6 - ikke har fremsendt timesedler eller lignende for fakturaerne, dvs. underliggende specifikationer med fordeling af timer, udførende personer, tidspunkter, stedet for arbejdets udførelse og kunder.  

Endvidere har størstedelen af de hævdede underleverandører ikke angivet moms i de perioder, som de omtvistede fakturaer vedrører, hvilket er dokumenteret ved fremlæggelse af udskrifter fra Skattestyrelsens system vedrørende de enkelte underleverandørers momsangivelser for de omhandlede perioder, jf. nærmere herom under afsnit 3.2.1.1 - 3.2.1.8 nedenfor. Om de fremlagte momsangivelser bemærkes generelt, at når der i kolonnerne ud for "Art" er anført "FF", er det udtryk for, at virksomheden ikke selv har angivet, men at Skattestyrelsen som følge af manglende momsangivelse har foretaget en (automatisk) "foreløbig fastsættelse" af virksomhedens momstilsvar med det ud for "I alt" anførte beløb, og at kolonnerne med anførslen "Efterangivelse" er udtryk for Skattestyrelsens ændringer efter en kontrol af virksomheden. Det sidstnævnte om efterangivelserne har Skatteministeriet - på opfordring fra H1 - dokumenteret ved fremlæggelse af forsiderne af de afgørelser, der er truffet af Skattestyrelsen overfor underleverandørerne vedrørende efteropkrævning af moms, og som har resulteret i efterangivelserne, der fremgår af de fremlagte momsangivelser (bilag AOAV), jf. processkrift 1, s. 7, og processkrift A, s. 4. Af hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt er afgørelserne ikke fremlagt i deres helhed, men kun forsiderne, som dokumenterer det, som H1 bestrider vedrørende efterangivelserne i de fremlagte momsangivelser, nemlig at efterangivelserne ikke er foretaget af virksomhederne selv, men af Skattestyrelsen efter en kontrol af virksomhederne.  

Endvidere har flere af underleverandørerne ikke været registreret som arbejdsgivere hos skattemyndighederne, ligesom flere af underleverandørerne ikke har haft ansatte ifølge de registrerede oplysninger i CVR, jf. nærmere herom under afsnit 3.2.1.1 - 3.2.1.8 nedenfor. Den manglende arbejdsgiverregistrering

hos skattemyndighederne skaber en formodning for, at de pågældende underleverandører ikke har haft ansatte til at udføre, det hævdede arbejde for H1, fordi arbejdsgiverregistreringen er nødvendig for, at en arbejdsgiver kan opfylde sine forpligtelser efter kildeskatteloven til at indeholde A-skat m.v. i den løn, som arbejdsgiveren udbetaler til sine ansatte. Hvad angår de underleverandører, der har været arbejdsgiverregistreret hos skattemyndighederne, har disse - bortset fra i et enkelt tilfælde - ikke indberettet løn for de perioder, som de omtvistede fakturaer angår, hvilket ligeledes skaber en formodning for, at underleverandørerne ikke har haft ansatte til at udføre, det hævdede arbejde for H1.  

Det bemærkes, at Skatteministeriet ikke gør gældende, at H1 er "ansvarlig" for underleverandørernes manglende afregning af moms og/eller A-skat/AM-bidrag og af den grund skal nægtes fradrag for moms. Det forhold, at underleverandørerne i vidt omfang hverken har angivet moms eller indberettet løn for ansatte, er imidlertid relevante for bedømmelsen, om der er realitet bag fakturaerne, jf. også eksempelvis SKM2023.213.ØLR og senest Retten i Glostrups dom af 25. oktober 2023 i sag BS-20248/2022- GLO.  

Det er endvidere et fællestræk for de hævdede underleverandører, at de alle efterfølgende er gået konkurs eller ophørt på anden vis, og at hovedparten af underleverandører er virksomheder, som er stiftet blot nogle måneder inden udstedelsen af de første fakturaer til H1, jf. nærmere herom under afsnit 3.2.1.1 - 3.2.1.8 nedenfor.  

Endelig har ingen af de hævdede underleverandører svaret på Skattestyrelsens henvendelser i forbindelse med, at styrelsen har rettet henvendelse til virksomhederne i anledning af en kontrol af dem.  

I tillæg til ovennævnte usædvanlige fællestræk for underleverandørerne kommer en række usædvanlige forhold, som gør sig gældende for en eller flere af de hævdede underleverandører, idet der om de enkelte underleverandører og de enkelte omtvistede fakturaer bemærkes følgende:  

3.2.1.1 G1-virksomhed, CVR.nr...11   

G1-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr1.fjernet) og ophørte den 3. november 2020 (opløst efter konkurs). Den 8. februar 2018, ca. 2 måneder inden datoen på den tidligste af de fremlagte fakturaer fra G1-virksomhed (E291), overdrages selskabet fra LM til SN

LS. I forbindelse hermed ændredes selskabets formål til at "tilbyde service-, bygge- og IT-ydelser samt drive international handel, og hermed forbundet virksomhed." Den 20. august 2019, ca. 18 måneder efter ejerskiftet, anmodede Erhvervsstyrelsen om tvangsopløsning af G1-virksomhed, og den 12. september 2019 blev konkursdekretet afsagt (E889 ff.).  

H1 har taget fradrag for købsmoms for tre fakturaer fra G1-virksomhed (E291 og E293 og E295).

Bilag 17 (E291) er en faktura dateret den 5. april 2018, som angiver at vedrøre "Materialer aconto Y1-område". G1-virksomhed har faktureret 1 stk. á 160.000 kr., ekskl. moms. Der fremgår ingen leveringsdato eller referencenummer. Selvom fakturaen angiver at vedrøre materialeindkøb, er fakturaen ikke bogført på H1’s konto for materialeindkøb, men derimod på konto (red.kontonr.nr2.fjernet), "Andre underentreprenører", med posteringsteksten "Andre underentreprenører" (E411, linje 11).  

H1 har ikke godtgjort, at H1 har fået leveret de i fakturaen i bilag 17 angivne varer.  

Det er ikke specificeret i fakturaen eller i et støttebilag til denne, hvilke materialer der er leveret og omfanget heraf. Det er derfor ikke muligt at udlede af fakturaen, at de angiveligt leverede materialer svarer til de i det som bilag 18 (E419) fremlagte billedmateriale. Billedmaterialet i bilag 18 dokumenterer endvidere ikke, at de afbildede materialer som hævdet er leveret af G1-virksomhed.  

Fakturaerne i bilag 22 og 27 er begge dateret den 7. maj 2018.  

Fakturaen i bilag 22 (E293) angiver at vedrøre "Afrivning af rytterlys Y7-adresse". G1-virksomhed har faktureret 1 stk. á 180.000 kr., ekskl. moms. Der fremgår ingen leveringsdato.  

Fakturaen i bilag 27 (E295) angiver at vedrøre "Mandskab til diverse opgaver Sag 560" for "periode april". G1-virksomhed har faktureret 336 timer á 300 kr., ekskl. moms. Der fremgår ingen oplysninger om arten af arbejdet eller leveringssted.  

G1-virksomhed var registreret for moms i perioden (red.dato.nr1.fjernet) - 12. september 2019, men har ifølge udskrift af selskabets momsangivelser (E965) ikke angivet moms for 2. kvartal af 2018, som de omhandlede fakturaer angår.  

Det fremgår af udskrift af selskabets registreringsforhold hos Skatteforvaltningen, at selskabet ikke har været registreret som arbejdsgiver, dvs. som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag (E967), ligesom selskabet ikke har været registreret i CVR med ansatte, jf. E25 og E889.  

3.2.1.2 G2-virksomhed, CVR.nr...20  

G2-virksomhed blev stiftet den 15. november 2017 og blev den 4. marts 2021 opløst efter konkurs. Den 7. maj 2018 tiltrådte IA som registreret direktør. De omtvistede fakturaer er udstedt i den periode, hvor IA var registreret direktør, jf. nedenfor. IA fratrådte som registreret direktør den 14. maj 2019, hvor KT tiltrådte. Ca. tre måneder herefter,

den 24. august 2019, anmodede Erhvervsstyrelsen om tvangsopløsning af G3-virksomhed, og den 30. oktober 2019 blev konkursdekretet afsagt (E897).  

H1 har taget fradrag for købsmoms for tre fakturaer fra G2-virksomhed  (E297 og E299 og E355):  

•  Bilag 29 (E297): Faktura af 23. juli 2018, angiver at vedrøre "Div. service opgaver (157 timer x 4) Leje af mandskab, 4 mand - Juni måned", og der er angivet "Sag nr. (red.sagsnr.nr1.fjernet)". G2-virksomhed  har faktureret 628 timer á 350 kr., ekskl. moms. Der fremgår ingen oplysninger om arten af arbejdet, eller hvem der har udført det.  

•  Bilag 31 (E299): Faktura af 23. juli 2018, angiver at vedrøre "Div. service opgaver (330 timer x 2) Leje af mandskab, 2 mand - Periode: 03-04-2018 til 18-06-2018", og der er angivet "Sag nr. (red.sagsnr.nr1.fjernet) Y21-adresse Ordre: (red.ordrenr.nr1.fjernet), (red.ordrenr.nr2.fjernet) & (red.ordrenr.nr3.fjernet)". G2-virksomhed  har faktureret 660 timer á 350 kr., ekskl. moms. Der fremgår ingen oplysninger om arten af arbejdet, eller hvem der har udført det.  

•  Bilag 34 (E355): Faktura af 12. oktober 2018, angiver at vedrøre "Lægning af isolering samt bæring af isolering og oprydning", og der er angivet "Sag nr. (red.sagsnr.nr2.fjernet) - Y22-adresse". G2-virksomhed  har faktureret 1 stk. á 189.000 kr., ekskl. moms. Der fremgår ingen oplysninger om omfanget af arbejdet, hvem der har udført det eller leveringstidspunkt, og angivelsen af leveringsstedet er meget upræcis.  

De to førstnævnte fakturaer er dateret samme dag og dækker til dels den samme periode: Fakturaen i bilag 29 vedrører udleje af 4 mand i hele juni 2018, mens fakturaen i bilag 31 dækker udleje af 2 mand i perioden til den 18. juni 2018. G2-virksomhed var i andet kvartal af 2018 registreret i CVR med 2-4 medarbejdere, svarende til 1 årsværk, jf. E26, andet afsnit, og E902. Det i CVR registrerede personale har derfor utvivlsomt ikke alene kunne udføre det arbejde, der er omfattet af fakturaerne i bilag 29 og 31. Dertil kommer, at selskab ikke har indberettet løn for ansatte for den omhandlede periode, jf. nedenfor.  

G2-virksomhed  var registreret for moms i perioden 15. november 2017 - 30. oktober 2019, men har ifølge udskrift af selskabets momsangivelser (E995) ikke angivet moms for 3. og 4. kvartal af 2018, som de omhandlede fakturaer angår.  

Det fremgår af udskrift af selskabets registreringsforhold hos Skatteforvaltningen, at selskabet har været registreret som arbejdsgiver, dvs. som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag (E969). Selskabet har imidlertid ikke indberettet løn (og dermed A-skat og AM-bidrag for ansatte) til skattemyndighederne i den periode, hvor selskabet angiveligt skulle have udført arbejde for H1, jf. udskrift af selskabets lønangivelser (E997).

Endvidere er der et påfaldende sammenfald mellem personkredsen bag henholdsvis G2-virksomhed  og G3-virksomhed, jf. nærmere herom under afsnit 3.2.1.4 nedenfor.  

3.2.1.3 G6-virksomhed, CVR.nr...16  

G6-virksomhed er en personlig enkeltmandsvirksomhed oprettet af WA den 5. juni 2018, som ophørte igen den 20. februar 2019 (E903). Virksomheden havde adresse på Y28-ø i Y20-landsdel .  

H1 er blevet nægtet fradrag for købsmoms for 13 fakturaer fra G6-virksomhed, som er dateret over en kort periode på lidt over 2 måneder i perioden 10. september 2018 - 17. november 2018 (bilag 38, 39, 40, (red.fakturanr.nr16.fjernet), (red.fakturanr.nr19.fjernet), (red.fakturanr.nr20.fjernet), (red.fakturanr.nr22.fjernet), 52, (red.fakturanr.nr23.fjernet), (red.fakturanr.nr24.fjernet), (red.fakturanr.nr25.fjernet), 60 og 61) (E315, E317, E319, E323, E347, E349, E365, E367, E369, E377, E383, E385 og E387). Flere af fakturaerne er dateret samme dato.  

Oplysningerne i fakturaerne er sparsomme. Af fakturaerne fremgår ikke oplysninger om arten af arbejdet, hvem der har udført arbejdet eller leveringstidspunktet, ligesom omfanget af arbejdet i mange tilfælde ikke er angivet.  

Flere af de fremlagte fakturaer vedrører ifølge H1’s oplysninger de samme projekter, men det fremgår af fakturaerne, at G6-virksomhed på trods heraf har faktureret på forskellige måder på samme projekt. Eksempelvis vedrører fakturaerne i bilag 38 til 40 (E315 og E319) ifølge oplysningerne i fakturaerne alle arbejde udført på Y9-adresse, og fakturaerne er udstedt inden for otte dage af hinanden. På trods heraf er der i faktura af 10. september 2018 faktureret for et fast beløb (bilag 38, E315), mens der i fakturaerne af 18. september 2018 er faktureret for timepriser (bilag 39 og 40) (E317 og E319). Selvom fakturaerne i bilag 39 og 40 er udstedt samme dag, er der anført to forskellige timepriser.  

Der er ikke fremlagt skriftlige aftaler eller korrespondance, der viser, at der mellem H1 og G6-virksomhed har været fastsat vilkår om afregning for udlæg, f.eks. for kørsel, (red.varemærke.nr1.fjernet) eller hotelophold, jf. G6-virksomheds fakturering af disse udlæg ved faktura af 27. oktober 2018 og kreditnota af 11. januar 2019 vedr. udgifter til kørsel og (red.varemærke.nr1.fjernet)

(E377 og E443). Den fremlagte korrespondance med det pågældende hotel (E377) dokumenterer ikke, at det er ansatte hos G6-virksomhed, der har boet på hotellet, endsige at det er sket i forbindelse med, at G6-virksomhed har udført arbejde for H1.  

Fakturaen for hotelopholdet er udskrevet til IS personligt, og adressen er angivet til Y31-adresse, jf. E377, hvor IS’s enkeltmandsvirksomhed G29-virksomhed tidligere har været registreret med Penheden G13-virksomhed v/IS, og hvor selskabet G13-virksomhed, CVR.nr...21, som IS var direktør i, også tidligere har været registeret, jf. E905 og E909.

G6-virksomhed var registreret for moms i perioden 5. juni 2018 -

28. februar 2019, men har ifølge udskrift af selskabets momsangivelser (E971) ikke angivet moms for 3. og 4. kvartal af 2018, som de omhandlede fakturaer angår.  

Det fremgår af udskrift af selskabets registreringsforhold hos Skatteforvaltningen, at selskabet ikke har været registreret som arbejdsgiver, dvs. som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag (E973), ligesom selskabet ikke har været registreret i CVR med ansatte, jf. E27, tredjesidste afsnit, og E903.  

H1 har fremlagt diverse korrespondance - sms’er og e-mails (bilag 85-

97 og 107-112) (E519 ff., E351, E379, E389-E402, E437, E441, E447 og E303, E341, E427, E371, E361, E359) - der ifølge selskabet knyttet sig til G6-virksomhed og fakturaerne vedrørende denne underleverandør.  Det fremgår imidlertid ikke af korrespondancen, at den vedrører de arbejdsydelser, som G6-virksomhed ifølge de omtvistede fakturaer skulle have leveret til H1.  

Det bestrides, at korrespondancen vedrører G6-virksomhed. Der henvises herved til, at der ikke foreligger nogen dokumenterede oplysninger om, at IS var ansat eller på anden vis havde en formel tilknytning til G6-virksomhed, som er en personlig enkeltmandsvirksomhed ejet af WA, og som hverken har været registreret med ansatte i CVR eller hos Skatteforvaltningen, at mailadressen i den fremlagte mailkorrespondance ikke er den samme som den, der er angivet som virksomhedens mailadresse i de fremlagte fakturaer, at afsenderen af sms’erne er angivet som "JU G14-virksomhed" eller "JU", idet bemærkes, at IS ifølge stævningen, s. 7, har arbejdet for G14-virksomhed, og at IS som anført ovenfor har været registreret som ejer hhv. direktør i en enkeltmandsvirksomhed og et selskab med navnet G13-virksomhed, og at mailkorrespondancen i bilag 97 (E447) omtaler beløb på 1.105 kr. og 11.345 kr., der - således som Skatteministeriet forstår korrespondancen - skulle være faktureret til H1, men som imidlertid ikke genfindes i salgsfakturaerne fra G6-virksomhed til H1.  

Ovennævnte forhold skaber samlet set betydelig tvivl om, hvorvidt korrespondancerne vedrører det arbejde, som skulle være udført i henhold til de fremlagte fakturaer fra G6-virksomhed, eller noget andet.  

I øvrigt bemærkes, at den fremlagte korrespondance under alle omstændigheder kun vedrører en enkelt af de i alt 8 hævdede underleverandører. Det er ganske påfaldende, at H1 har kunne fremlægge en omfattende korrespondance i relation til konkret udført arbejde, som hævdes udført af en af de hævdede underleverandører, men at der ingen korrespondance foreligger for så vidt angår de øvrige 7 underleverandører.

G6-virksomhed har udover de 13 omtvistede fakturaer udstedt yderligere tre fakturaer til H1, nemlig fakturaerne fremlagt som bilag I, J og K (E313, E321 og E327). Disse tre fakturaer er ikke blandt de fakturaer, som skattemyndighederne har nægtet H1 fradrag for, hvilket formentlig skyldes, at skattemyndighederne ikke har kunnet se, at fakturaerne har været bogført og betalt, jf. E24, sidste afsnit - E25, andet afsnit, og E72, sidste afsnit, - E73, andet afsnit.  

3.2.1.4 G3-virksomhed, CVR.nr...13  

G3-virksomhed blev stiftet den 5. juli 2018 og blev den 1. december 2021 opløst efter konkurs. Selskabet blev stiftet af IA, der også var direktør og bestyrelsesmedlem. IA var også den person, der tiltrådte som registreret direktør i G2-virksomhed den 7. maj 2018, jf. afsnit 3.2.1.2 ovenfor. Den 14. maj 2019 tiltrådte KT som direktør, ligesom han gjorde i selskabet G2-virksomhed, jf. afsnit 3.2.1.8 ovenfor. Den 8. oktober 2020 anmodede Erhvervsstyrelsen om tvangs-opløsning af G3-virksomhed, og den 29. december 2020 blev konkursdekretet afsagt (E915).  

H1 har taget fradrag for købsmoms for én faktura fra G3-virksomhed (bilag 68, E403).  

Fakturaen, der er dateret den 5. december 2018, angiver at vedrøre "Montering af isolering", og der er angivet "Sags nr. (red.sagsnr.nr3.fjernet)". G3-virksomhed har faktureret 1 stk. á 200.000 kr., ekskl. moms. Der fremgår ingen oplysninger om omfanget af arbejdet, hvem der har udført det, leveringstidspunkt eller leveringssted.  

H1 har oplyst, at G3-virksomhed var underleverandør på et projekt for kunden G24-virksomhed vedrørende opførelse af en bygning for G12-virksomhedi Y12-virksomhed, jf. stævningen, side 12, tredje afsnit. Til dokumentation for dette projekt, har H1 fremlagt en entrepriseaftale af 6. december 2017 indgået mellem G24-virksomhed og H1 (E265).  

Af aftalens punkt 2.4 (E266) fremgår, at H1 "må ikke uden skriftlig tilladelse fra DE gøre brug af sin egen underentreprenør, og alle medarbejdere der udfører entreprisen skal således være ansat direkte af underentreprenøren".  

H1 har ikke fremlagt en sådan skriftlig tilladelse til anvendelse af G3-virksomhed på projektet. Skatteministeriet opfordrede i svarskriftet (s. 13) H1 til at fremlægge al korrespondance med G24-virksomhed vedrørende brug af underleverandører til levering af H1’s ydelser i henhold til entrepriseaftalen. H1 oplyste i replikken side 2, at H1 ikke er i besiddelse af andet og mere materiale, end det der er fremlagt i sagen.

Det forhold, at der ikke foreligger en tilladelse fra G24-virksomhed til H1 til at anvende underleverandører, selvom dette var påkrævet ifølge aftalen mellem selskaberne, bestyrker, at H1 ikke har fået leveret ydelser fra de hævdede underleverandører og dermed må have brugt egne ansatte til at udføre arbejdet, jf. tilsvarende SKM2017.117.ØLR.  

G3-virksomhed var registreret for moms i perioden 5. juli 2018 - 16. december 2019, men har ifølge udskrift af selskabets momsangivelser (E975) ikke angivet moms for 4. kvartal af 2018, som den omhandlede faktura angår.  

Det fremgår af et udskrift af selskabets registreringsforhold hos Skatteforvaltningen, at selskabet har været registreret som arbejdsgiver, dvs. som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag (E977). Selskabet har imidlertid ikke indberettet løn (og dermed A-skat og AM-bidrag for ansatte) til skattemyndighederne i den periode, hvor selskabet angiveligt skulle have udført arbejde for H1, jf. udskrift af selskabets lønangivelser (E999). Selskabet har heller ikke været registreret i CVR med ansatte, jf. E28, ottende afsnit, og E915.  

Endvidere er der som nævnt et påfaldende sammenfald mellem personkredsen bag henholdsvis G3-virksomhed og FFV, jf. afsnit 3.2.1.2 ovenfor.  

3.2.1.5 G4-virksomhed, CVR.nr...14  

G4-virksomhed blev stiftet den 22. november 2016 og blev den 27. januar 2022 opløst efter konkurs. Der blev afsagt konkursdekret vedrørende selskabet den 11. juli 2019 (E921).  

H1 har taget fradrag for købsmoms for en faktura fra G4-virksomhed (E405).  

Fakturaen, der er dateret den 12. december 2018, angiver i beskrivelsen at vedrøre "Isolation", og der er angivet "Montering af isolering". G4-virksomhed har faktureret 1 stk. á 200.000 kr., ekskl. moms.  

Fakturaen vedrører således efter sit indhold arbejde bestående i "Montering af isolering". H1 har dog oplyst i stævningen, side 12, afsnit 2.3.5, at fakturaen reelt dækker over, at H1 har købt G4-virksomhed’ overskud af isoleringsmateriale, idet selskabet henviser til, at då fakturaen med kuglepen er tilføjet "køb af iso til lager" (E405).  

H1 har ikke godtgjort, at fakturaen fra G4-virksomhed - i strid med hvad der er anført i fakturaen - skulle dække over køb af materialer og altså ikke arbejde bestående i "Montering af isolering".

Det bemærkes herved også, at selvom fakturaen ifølge H1 vedrører materialeindkøb, er fakturaen ikke bogført på H1’s konto for materialeindkøb, men derimod på konto (red.kontonr.nr2.fjernet), "Andre underentreprenører" (E412, linje 11 fra bunden). H1 har desuden ikke godtgjort, at der er sket levering af de hævdede materialer til H1, eksempelvis lagerfortegnelser eller korrespondance med drøftelser om pris og om levering/afhentning af materialerne.  

Der er flere påfaldende lighedspunkter mellem fakturaerne udstedt af G4-virksomhed hhv. G3-virksomhed, jf. E405 hhv. E403. Begge fakturaer angiver således at vedrøre "Montering af isolering", og der er faktureret 1 stk. á 200.000 kr., ekskl. moms. Der er endvidere nær tidsmæssig sammenhæng mellem fakturaerne, der er udstedt inden for 7 dage af hinanden, den 5. hhv. den 12. december 2018.  

G4-virksomhed var registreret for moms i perioden 1. januar 2017 - 7. maj 2019. Selskabet har angivet moms for 4. kvartal 2018, som fakturaen vedrører (den angivne moms er efterfølgende reguleret ved en efterangivelse foretaget af Skattestyrelsen), jf. udskrift af selskabets momsangivelser (E979).  

Det fremgår af udskrift af selskabets registreringsforhold hos Skatteforvaltningen, at selskabet har været registreret som arbejdsgiver, dvs. som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag (E981). Selskabet har imidlertid ikke indberettet løn (og dermed A-skat og AM-bidrag for ansatte) til skattemyndighederne i den periode, hvor selskabet angiveligt skulle have udført arbejde for H1, jf. udskrift af selskabets lønangivelser (E1001).  

3.2.1.6 G5-virksomhed, CVR.nr...15   

G5-virksomhed blev stiftet den 11. oktober 2018 og blev den 24. juni 2021 opløst efter konkurs. Allerede den 27. juli 2019, ca. 8 måneder efter selskabets stiftelse, blev der afsagt konkursdekret vedrørende selskabet (E927).  

H1 har taget fradrag for købsmoms for en faktura fra G5-virksomhed (E439).  

Fakturaen, der er udstedt den 7. januar 2019, angiver at vedrøre "mandskabsudlejning Sags nr. 713 Formidling Y15-adresse". G5-virksomhed har faktureret 834 timer á 120 kr., ekskl. moms.  

Fakturaen oplyser således at vedrøre "mandskabsudlejning". H1 har dog oplyst i stævningen, side 13, afsnit 2.3.6, at fakturaen reelt dækker over, at G5-virksomhed formidlede en opgave vedrørende "Y15-adresse".

H1 har ikke fremlagt aftaler eller korrespondancer, der viser, at der mellem H1 og G5-virksomhed var indgået en aftale om, hvordan der skulle faktureres for den formidlingsopgave, som G5-virksomhed  angiveligt varetog.  

Det er uklart, hvad fakturaen egentlig skulle dække over. Det oplyste og det i fakturaen anførte hænger ikke sammen.  

G5-virksomhed var registreret for moms i perioden 15. oktober 2018 - 24. juli 2019, men har ifølge udskrift af selskabets momsangivelser (E983) ikke angivet moms for 1. kvartal af 2019, som den omhandlede faktura angår.  

Det fremgår af udskrift af selskabets registreringsforhold hos Skatteforvaltningen, at selskabet har været registreret som arbejdsgiver, dvs. som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag (E985). Selskabet har indberettet løn (og dermed A-skat og AM-bidrag for ansatte) til skattemyndighederne for 1. kvartal 2019, jf. udskrift af selskabets lønangivelser (E1003). Selskabet har således indberettet løn for syv medarbejdere med en samlet løn (A-indkomst) på 92.183 kr.  

Denne indberettede løn har imidlertid - ifølge H1’s egne oplysninger - ikke noget at gøre med det arbejde, som fakturaen fra G5-virksomhed dækker over, idet H1 som nævnt har oplyst, at der er tale om et formidlingshonorar, dvs. at arbejdet ikke skulle være blevet udført af ansatte hos G5-virksomhed.  

3.2.1.7 G7-virksomhed, CVR.nr...17  

G7-virksomhed blev stiftet den 3. september 2014 og blev den 13. december

2022 opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 23. september 2019. Den 23. februar 2018, ca. 12 måneder inden datoen på den tidligste af de fremlagte fakturaer fra G7-virksomhed (E449), overdrages selskabet fra ZA til SS, der tillige indtræder i bestyrelsen og direktionen. Blot fire måneder efter datoen på den tidligste af de fremlagte fakturaer, den 14. juni 2019, fratræder SS som bestyrelsesmedlem, og selskabet omdannes til et anpartsselskab. Ca. tre måneder senere, den 23. september 2019, afsiges konkursdekret over for selskabet (E931).  

H1 har taget fradrag for købsmoms for tre fakturaer fra G7-virksomhed (bilag 71, 73 og 76) (E449, E451 og E453).  

• Bilag 71 (E449): Faktura af 12. februar 2019, angiver at vedrøre "Pris efter aftale - Overdækning", og der er angivet " Vedr. Sags nr. 262 Y12-virksomhedbo Levering af overdækning på blok Cl". G7-virksomhed har faktureret 1 stk. á 270.640 kr., ekskl. moms. Der fremgår Side 17 / 26 ingen oplysninger om arten eller omfanget af arbejdet, hvem der har udført det eller leveringstidspunkt.  

• Bilag 73 (E451): Faktura af 12. februar 2019, angiver at vedrøre "Vedr. Sags nr. (red.sagsnr.4.fjernet), Y14-land park Pris efter aftale". G7-virksomhed har faktureret 1 stk. á 281.360 kr., ekskl. moms. Der fremgår ingen oplysninger om arten eller omfanget af arbejdet, hvem der har udført det eller leveringstidspunkt.  

• Bilag 76 (E453): Faktura af 26. februar 2019, angiver at vedrøre "Pris efter aftale - Montering af ovenlys på 493 boliger", og der er angivet "Vedr. Sags nr. (red.sagsnr.5.fjernet) (red.projektbetegnelse.nr1.fjernet)". G7-virksomhed har faktureret 1 stk. á 198.000 kr., ekskl. moms. Der fremgår ingen oplysninger om arten eller omfanget af arbejdet, hvem der har udført det eller leveringstidspunkt.  

Det er påfaldende, at i fakturaerne, der som nævnt er udstedt i februar 2019, er G7-virksomhed anført med adressen Y23-adresse, selv om selskabet allerede den 26. juli 2018 havde anmeldt til CVR, at selskabet havde flyttet adresse. G7-virksomhed var på tidspunktet for dateringen af fakturaerne registreret på adressen Y24-adresse, jf. selskabsrapporten fra CVR (E931).

Fakturaen i bilag 73 dækker ifølge det af H1 oplyste over arbejde, som G7-virksomhed udførte på vegne af H1 på projektet Y1-område, jf. stævningen side 14, afsnit 2.3.7.2.  

H1’s kontrakt med selskabets kunde, G20-virksomhed, vedrørende projekt Y1-område er fremlagt som bilag 15. Det fremgår af kontraktens pkt. 14, at "Underentreprenører kan kun anvendes til arbejdets udførelse, hvis der foreligger en forudgående godkendelse heraf fra G20-virksomhed" (E253).  

H1 har ikke fremlagt en sådan tilladelse til anvendelse af G7-virksomhed på projektet, endsige oplyst om en sådan tilladelse blev givet. Skatteministeriet opfordrede i svarskriftet (s. 16) H1 til at fremlægge al korrespondance med G20-virksomhed vedrørende brug af underleverandører til levering af H1’s ydelser i henhold til kontrakten. H1 oplyste i replikken side 2, at H1 ikke er i besiddelse af andet og mere materiale, end det der er fremlagt i sagen.  

Det forhold, at der ikke foreligger en tilladelse fra G20-virksomhed til H1 til at anvende underleverandører, selvom dette var påkrævet ifølge aftalen mellem selskaberne, bestyrker, at H1 ikke har fået leveret ydelser fra de hævdede underleverandører og dermed må have brugt egne ansatte til at udføre arbejdet, jf. tilsvarende SKM2017.117.ØLR.  

G7-virksomhed var registreret for moms i perioden 1. oktober 2014 - 23. september 2019, men har ifølge udskrift af selskabets momsangivelser (E987) ikke angivet moms for 1. halvår af 2019, som de omhandlede fakturaer angår.

Det fremgår af udskrift af selskabets registreringsforhold hos Skatteforvaltningen, at selskabet har været registreret som arbejdsgiver, dvs. som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag (E989). Selskabet har imidlertid ikke indberettet løn (og dermed A-skat og AM-bidrag for ansatte) til skattemyndighederne i den periode, hvor selskabet angiveligt skulle have udført arbejde for H1, jf. udskrift af selskabets lønangivelser (E1005). Selskabet har heller ikke været registreret i CVR med ansatte, jf. E28, femte og sjette afsnit, og E931.  

Dertil kommer, at tre personer tilknyttet G7-virksomhed i juni og juli 2020 har tilstået og er blevet dømt for hvidvask - i regi af G7-virksomhed - af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 (E757 ff. og E787 ff. og E791 ff.), dvs. den periode, som selskabets fakturaer til H1 er udstedt i. Som bilag S og T (E783 ff. og E743) er fremlagt retsbøger med de dømtes forklaringer over for retten.  

En af de dømte har til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet forklaret, at hvidvasken foregik ved, at der via systemet (red.varemærke.nr2.fjernet) blev oprettet falske fakturaer med unikke koder, jf. E761 ff.. Disse koder blev efterfølgende påført fakturaer udstedt af G7-virksomhed. Når fakturaen blev betalt, af f.eks. en tømrermester, vidste (red.varemærke.nr2.fjernet) hvem kunden var, og hvor pengene skulle videreføres til (E765, første og andet afsnit).  

En af de dømte har om aktiviteten i G7-virksomhed forklaret til SØIK, at han "undrede sig også over at et rekrutteringsselskab som G7-virksomhed med den omsætning havde hjemme i en lejlighed på Y25-bydel" (E766, andet afsnit). Den dømte blev desuden "adspurgt om der havde været en reel aktivitet i [et af de selskaber, som hvidvaskningsaktiviteterne fra G7-virksomhed blev rullet over i] hvilket han bekræftede at der ikke havde været" (E772, tredje afsnit).  

En af de dømte har til Københavns Byret endvidere forklaret, at "han ved ikke om der var reel drift i de tre selskaber" (E784, første afsnit), mens en anden af de dømte har forklaret, at "han gik ud fra, at fakturaen var falsk" (E750, andet afsnit).  

Det må på baggrund af de dømtes forklaringer til SØIK og over for Københavns Byret lægges til grund, at der ikke har været nogen reel virksomhedsaktivitet i G7-virksomhed, og at de fakturaer, som blev udstedt af selskabet til H1, er fiktive og således ikke dækker over reelle arbejdsydelser. Dommene og de dømtes forklaringer skærper i hvert fald i betydelig grad H1’s bevisbyrde for, at der er realitet bag de omhandlede fakturaer, og denne bevisbyrde har H1 ikke løftet.  

Fra det forhold, at H1 ikke er nævnt som et af de selskaber, som sigtelsen nævnt i afhøringsrapporten i bilag 103 (E775) omfatter, jf. processkrift 1 s. 3 og processkrift A s. 2, kan ikke sluttes, at der i øvrigt skulle have været en reel drift i G7-virksomhed, endsige at de omhandlede fakturaer udstedt af G7-virksomhed til H1 dækker over reel levering af ydelser.

Hvad angår de skrivelser fra kurator i konkursboet efter G7-virksomhed, som H1 har fremlagt som bilag 104-106 (E879-E885), kan det som anført i processkrift A oplyses, at undertegnede på foranledning af det anførte om skrivelserne i processkrift 1 af 2. november 2023 kontaktede en kollega, der har medvirket ved behandlingen af konkursboet, om skrivelserne. Vedkommende kunne oplyse, at kurator ved skrivelserne ikke har forholdt sig til baggrunden for det konkrete krav eller i øvrigt om selskabet havde en reel drift, men blot ud fra selskabets debitorbogholderi kunne konstatere, at der ifølge dette debitor-bogholderi bestod krav og på den baggrund standardmæssigt fremsendte en kravskrivelse til debitorerne angivet i selskabets debitorbogholderi, herunder H1. Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteministeriet ikke bestrider, at de omtvistede fakturaer er blevet bogført i G7-virksomhed’ bogføring, men som anført under afsnit 3.2.1 har selskabet ikke i øvrigt lavet bogføring, der afspejler en virksomhed med reel drift.  

3.2.1.8 G8-virksomheds, CVR.nr...18  

G8-virksomhed blev stiftet den 11. december 2018 og blev den 4. august 2022 opløst efter konkurs. Selskabets vedtægter blev ændret den 7. januar 2019, hvor selskabet fik binavnet G8-virksomheds. Allerede den 3. marts 2020, ca. 15 måneder efter selskabets stiftelse, anmodede Erhvervsstyrelsen om tvangsopløsning af G8-virksomhed, og den 20. april 2020 blev konkursdekret afsagt (E941).  

H1 har taget fradrag for købsmoms for én faktura udstedt af G8-virksomheds (E457). Der er to påfaldende forhold vedrørende fakturaen, som særligt skal fremhæves:  

I fakturaen, der er udstedt den 19. marts 2019, er G8-virksomheds anført med adressen Y26-adresse, selv om selskabet allerede den 28. februar 2019 havde anmeldt til CVR, at selskabet havde flyttet adresse. Selskabet var således på tidspunktet for udstedelsen af fakturaen registreret på adressen Y27-adresse Y12-virksomhed, jf. selskabsrapporten fra CVR (E941).  

Endvidere er der i fakturaen anført to vidt forskellige betalingsoplysninger, herunder forskellige kontonumre, jf. fritekstfeltet over selve fakturalinjerne og teksten under fakturalinjerne nederst i fakturaen.  

Det fremgår ikke af det fremlagte kontoudtog, hvilken konto H1 betalte beløbet til (E644).  

G8-virksomheds var registreret for moms i perioden 11. december 2018 - 18. september 2019. Selskabet har angivet moms i 1. kvartal 2019, som fakturaen vedrører (den angivne moms er efterfølgende reguleret ved en efterangivelse foretaget af Skattestyrelsen), jf. udskrift af selskabets momsangivelser (E991).  

Det fremgår af udskrift af selskabets registreringsforhold hos Skatteforvaltningen, at selskabet ikke har været registreret som arbejdsgiver, dvs. som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag (E993), ligesom selskabet ikke har været registreret i CVR med ansatte, jf. E941.  

3.2.2 H1 har ikke løftet bevisbyrden for, at de hævdede underleverandører faktisk har leveret de hævdede ydelser  

Ovennævnte usædvanlige forhold vedrørende underleverandørerne skærper som nævnt H1’s bevisbyrde for, at der er realitet bag fakturaerne udstedt af de hævdede underleverandører, i den forstand at fakturaerne dækker over reelle leverancer af ydelser fra underleverandørerne.  

Denne bevisbyrde har H1 ikke løftet, og det er derfor med rette, at H1 som sket er blevet nægtet fradrag for købsmoms for de hævdede udgifter til underleverandører.  

Det forhold, at H1 måtte have overført beløb svarende til fakturaernes pålydende, godtgør ikke under de foreliggende usædvanlige omstændigheder, at der er sket levering og betaling for reelt leverede ydelser til H1, jf. herved også f.eks. SKM2023.213.ØLR.I tilknytning hertil bemærkes følgende om brugen af såkaldte "fakturafabrikker":  

Ministeriet er ikke bekendt med, hvad der præcist er foregået i den foreliggende sag, og det påhviler heller ikke ministeriet at føre bevis herfor. En ganske sandsynlig forklaring på omstændighederne i sagen er dog, at de omstridte fakturaer er udstedt af såkaldte "fakturafabrikker".  

Om "fakturafabrikker" kan generelt bemærkes, at brugen af "fakturafabrikker", der udsteder fiktive fakturaer, er en velkendt svindelmodel for virksomheder, der gerne vil hvidvaske penge og/eller opnå et uretmæssigt skatte- og momsmæssigt fradrag, selvom det fakturerede arbejde aldrig er blevet udført, eller virksomheden anvender sort arbejdskraft til at udføre arbejdet.  

Brugen af fakturafabrikker fungerer almindeligvis således, at en virksomhed retter henvendelse til fakturafabrikken med beskrivelse af det, som den gerne vil have udstedt en faktura på. På baggrund af virksomhedens henvendelse udsteder fakturafabrikken en fiktiv faktura til virksomheden fra en anden virksomhed med et CVR-nr. i overensstemmelse med virksomhedens beskrivelse, der fordrer en betaling inklusive moms. Virksomheden betaler herefter den fiktive faktura på sædvanlig vis, f.eks. ved bank-overførsel. Herefter bogfører virksomheden den betalte faktura i regnskaberne, tager et evt. skattemæssigt fradrag for den fakturerede udgift og trækker momsen fra - selvom ydelsen faktisk ikke er leveret.

Bagmanden bag fakturafabrikken afregner ikke moms eller skat for den virksomhed, som den udstedte faktura angiver at være udstedt af, og virksomheden lukkes efterfølgende ned, evt. ved konkurs, med en stor gæld til statskassen. I nogle tilfælde er direktøren i fakturafabrikken en stråmand, der ikke selv har viden om, hvad der foregår i firmaet.  

Når den udstedte faktura er blevet betalt, f.eks. ved en bankoverførsel, får den betalende virksomhed det betalte beløb tilbage - evt. i kontanter - fratrukket et honorar til bagmanden. Disse midler kan virksomheden så f.eks. bruge til at betale den reelle arbejdskraft "sort".  

Skatteministeriet er som nævnt ikke bekendt med, hvad der præcist er foregået i den foreliggende sag, men der er meget, der taler for, at de omhandlede underleverandører er blevet brugt som sådanne fakturafabrikker til at udstede fiktive fakturaer.  

Hvad angår den af H1 påberåbte dom i SKM2021.625.BR, adskiller sagen omhandlet i den dom sig konkret fra den foreliggende sag på flere punkter. Således foreligger der i den foreliggende sag en række usædvanlige omstændigheder, jf. afsnit 3.2.1 ovenfor, som ikke forelå i sagen i SKM2021.625.BR, ligesom der i SKM2021.625.BR forelå forhold, der støttede, at der faktisk var sket levering, men som ikke foreligger i den foreliggende sag. Sagerne er altså usammenlignelige. Derfor er dommen i SKM2021.625.BR, der beror på en konkret bevismæssig vurdering af forholdene i den pågældende sag, ikke præjudicerende for rettens afgørelse af den foreliggende sag.  

Det bemærkes i den forbindelse også, at domstolene i en lang række andre sager, som har flere lighedspunkter med den foreliggende sag, er nået til det modsatte resultat end i SKM2021.625.BR, jf. eksempelvis

SKM2023.213.ØLR og senest Retten i Glostrups dom af 25. oktober 2023 i sag BS-20248/2022-GLO.  

Afslutningsvis giver H1’s argumentation vedrørende momsfradrag Skatteministeriet anledning til at bemærke, at H1 ikke er blevet nægtet fradrag med den begrundelse, at selskabet vidste eller burde have vidst, at der var tale om svigagtige transaktioner fra underleverandørernes side. Sagen angår således ikke, at selskabet enten vidste eller burde have vidst, at de hævdede underleverandører ikke afregnede moms, og den af selskabet påberåbte praksis fra Domstolen herom (sag C-131/13, Schoenimport, og sag C-439/04, Axel Kittel), jf. processkrift 1, s. 2-3, er derfor ikke relevant for sagen.  

H1 er derimod nægtet fradrag med den begrundelse, at selskabet ikke har godtgjort, at de omtvistede fakturaer udstedt af de hævdede underleverandører, dækker over reelle leveringer fra underleverandørerne, hvilket som nævnt er en grundlæggende betingelse for fradrag. Som det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C114/22, W. sp. z o.o., angår selskabets viden eller burde-viden om underleverandørernes skatte- og afgiftsmæssige forhold et spørgsmål om nægtelse af fradragsret på grund af svig eller misbrug, jf. dommens p. 40 ff., hvilket er et andet spørgsmål end nægtelse af fradragsret på grund af, at der ikke er ført bevis for, at der faktisk er sket levering af de hævdede ydelser, jf. dommens p. 33 ff.  

3.3 H1 er ansvarlig for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag  

Skatteministeriet gør gældende, at H1 er ansvarlig for betaling over for det offentlige af manglende indeholdt A-skat med 1.391.557 kr. og arbejdsmarkedsbidrag 220.009 kr. (i alt 1.611.566 kr.) for perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019 af løn til personer, som må anses for at have udført det omhandlede arbejde som (sorte) ansatte hos H1, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.  

Det følger af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr19.fjernet), stk. 1, at ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Det samme gælder for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.  

Skatteministeriet bestrider ikke, at H1 til sine kunder har leveret de arbejdsydelser, som de hævdede underleverandører ifølge H1 skulle have leveret i henhold til de fremlagte fakturaer. Ministeriet bestrider imidlertid, at arbejdet er udført af de hævdede underleverandører, og at de fremlagte fakturaer dermed dækker over faktiske leverancer fra disse underleverandører, jf. afsnit 3.2 ovenfor.  

H1 har - som beskrevet ovenfor - ikke godtgjort, at de omtvistede fakturaer dækker over reelle leverancer af arbejdskraft, og at H1 dermed har haft underleverandører til at udføre det pågældende arbejde. Det må tværtimod lægges til grund, at fakturaerne er fiktive. Da det er ubestridt, at H1 har udført det omhandlede arbejde for sine kunder i den omhandlede periode, må H1’s registrerede ansatte enten have udført yderligere arbejde, som de ansatte har modtaget "sort" løn for, og/eller H1 må have haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet. Det må derfor også lægges til grund, at H1 har foretaget ikke-angivne lønudbetalinger til ansatte, som virksomheden har været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af i medfør af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet), stk. 1, og § (red.fakturanr.nr19.fjernet), stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, jf. også eksempelvis SKM2023.213.ØLR, SKM2019.332.ØLR og SKM2017.117.ØLR.  

H1 har ikke angivet A-indkomst for ansatte til skattemyndighederne, og da størrelsen af A-indkomst ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, har skattemyndighederne været berettiget til efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten for H1 ansatte med henblik på at opgøre den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som H1 skulle have indeholdt efter kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr19.fjernet), stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Når skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, som det er tilfældet i denne sag, kan den af myndighederne foretagne skønsmæssige ansættelse alene tilsidesættes, hvis H1 godtgør, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2.H og UfR 2011.1458.H.  

H1 har ikke godtgjort, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.  

Det bemærkes i den forbindelse, at H1 alene har anfægtet, at H1 skulle have udbetalt løn, hvori der ikke er indeholdt A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsens skønsmæssige beløbsmæssige opgørelse af den løn, hvori der skulle være indeholdt A-skat og AM-bidrag, ses i øvrigt ikke at være bestridt.  

I medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 er H1 ansvarlig for de af Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte beløb, medmindre H1 kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven.  

H1 har ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed. H1 må derimod nødvendigvis have været klar over, at arbejdet blev udført af H1’s egne ansatte, og H1 har som følge heraf handlet forsømmeligt ved ikke at have indeholdt skat efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, for den løn, der blev udbetalt for dette arbejde, jf. eksempelvis SKM2023.213.ØLR og SKM.2019.332.ØLR.  

H1 har gjort gældende, at der ikke er udvist forsømmelighed med henvisning til, at det ikke fremgik med rimelig tydelighed for H1, at H1’s samarbejde med underleverandørerne ville blive anset for et lønmodtagerforhold i relation til kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr16.fjernet). Hertil bemærkes, at det er Skatteministeriets standpunkt, at det er H1 - og ikke de hævdede underleverandører - der har rekvireret den arbejdskraft, der har udført arbejdet for H1’s kunder. Sagen rejser således ikke spørgsmål om den nærmere afgrænsning af, hvornår der er tale om lønmodtagere eller selvstændigt virkende tredjemænd.  

H1 har selv ansatte og må derfor som arbejdsgiver være bekendt med, at der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af de vederlag, der udbetales til selskabets ansatte. Ved ikke at have gjort dette, har H1 handlet forsømmeligt, og på den baggrund er H1 umiddelbart ansvarlig for betaling af de af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

3.4 Skattestyrelsens afgørelse er ikke ugyldig  

H1 har gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020 (E805) er ugyldig som følge af, at Skattestyrelsen efter selskabets opfattelse har tilsidesat officialmaksimen ved at lægge vægt på oplysninger om en straffedom vedrørende en af de hævdede underleverandører, G7-virksomhed, selvom Skattestyrelsen på tidspunktet ikke havde adgang til den pågældende dom, jf. stævningen, pkt. 3.1.  

Skatteministeriet forstår det af H1 anførte således, at det er H1’s opfattelse, at Skattestyrelsen ikke var berettiget til at lægge vægt på oplysninger om straffedommen mod G7-virksomhed, og at det må lægges til grund, at Skattestyrelsen - såfremt styrelsen ikke havde lagt vægt på oplysningerne - ville have truffet en anden afgørelse.  

Skatteministeriet bestrider, at der er begået en sagsbehandlingsfejl. Skatteministeriet gør endvidere gældende, at den hævdede fejl ikke er konkret væsentlig, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse under alle omstændigheder ikke er ugyldig.  

En eventuel sagsbehandlingsfejl kan alene føre til afgørelsens ugyldighed, hvis der foreligger konkret væsentlighed, jf. f.eks. UfR 2008.2151 H, UfR 2007.225/2H og SKM2016.260.ØLR.  

At Skattestyrelsen ikke havde tilvejebragt den omtalte dom i forbindelse med sagsbehandlingen, er ikke en konkret væsentlig fejl, fordi det ikke havde betydning for udfaldet af Skattestyrelsens afgørelse. Den hævdede sagsbehandlingsfejl har ikke ført til en materielt urigtig afgørelse og kan derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed.  

Oplysningerne om dommen er nævnt i sit eget afsnit i Skattestyrelsens afgørelse (E810, afsnit 1.1.1.). Afsnittets overskrift, "De faktiske forhold - underleverandører G7-virksomhed mfl.", viser, at afsnittet alene vedrører G7-virksomhed. G7-virksomhed er da også den eneste af de hævdede underleverandører, der er nævnt i afsnittet. Der er derfor under ingen omstændigheder grundlag for at anse den eventuelle sagsbehandlingsfejl for konkret væsentlig i relation til de syv øvrige hævdede underleverandører.  

Der er heller ikke for så vidt angår G7-virksomhed tale om en konkret væsentlig sagsbehandlingsfejl. De usædvanlige forhold, som Skattestyrelsen har fremhævet for alle de hævdede underleverandører, gør sig således også gældende for G7-virksomhed (E808, over midten), og H1 har ikke i relation til G7-virksomhed kunne fremlægge materiale, der understøtter, at der reelt er sket levering af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer. Derimod bestyrker det forhold, at der ikke foreligger en tilladelse fra H1’s kunde, G20-virksomhed, til H1 til at anvende underleverandører for det projekt, som fakturaerne fra G7-virksomhed ifølge H1 vedrører, selvom dette var påkrævet ifølge aftalen mellem H1og G20-virksomhed Danmark, at H1 ikke har fået leveret ydelser fra G7-virksomhed og dermed må have brugt egne ansatte til at udføre arbejdet, jf. afsnit 3.2.1.7 ovenfor.

Skattestyrelsen ville således utvivlsomt have truffet den samme afgørelse vedrørende de af G7-virksomhed udstedte fakturaer, uanset om Skattestyrelsen lagde vægt på oplysningerne om straffedommen eller ej.  

Hvis retten måtte finde, at der foreligger en sagsbehandlingsfejl i relation til Skattestyrelsens afgørelse (E805 ff.), gør Skatteministeriet endvidere gældende, at fejlen er afhjulpet ved Landsskatterettens afgørelser (E17 ff. og E65 ff.).  

Landsskatteretten er som rekursmyndighed berettiget til at udbedre eventuelle sagsbehandlingsfejl i de sager, som indbringes for Landsskatteretten, jf. f.eks. SKM2001.59.ØLR og SKM2012.686.BR. Da det er Landsskatterettens afgørelser, der er indbragt for retten til efterprøvelse, og da Landsskatteretten ikke lægger vægt på oplysningerne om straffedommen, har den eventuelle fejl ikke været konkret væsentlig. Der kan endvidere henvises til Højesterets dom i U.2023.5413.H, som viser, at spørgsmålet om ugyldighed

skal bedømmes i forhold til Landsskatterettens afgørelse og ikke i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.  

Endvidere gør H1 gældende, at det også er en sagsbehandlingsfejl, at Skattestyrelsen har anført, at ingen af underleverandørerne havde angivet moms eller indberettet løn (A-skat), når dette ikke var korrekt for så vidt, angår to henholdsvis en ud af de i alt otte omhandlede underleverandører.  

Skatteministeriet bemærker, at det er en fejl, når det i sagen tidligere har været fremført, at ingen af underleverandørerne har angivet moms eller A-skat for de pågældende perioder, idet en enkelt underleverandør, nemlig G5-virksomhed , har indberettet løn og dermed A-skat for ansatte, jf. afsnit 3.2.1.6 ovenfor, og to underleverandører, nemlig G4-virksomhed og G8-virksomheds , har angivet moms, jf. afsnit 3.2.1.5 og 3.2.1.8 ovenfor.  

De øvrige underleverandører har ikke angivet moms eller indberettet løn (og dermed A-skat), jf. afsnit 3.2.1 ovenfor.  

Denne fejl må kvalificeres som en fejl i begrundelsen for den del af SKATs og Landsskatterettens afgørelser, der vedrører de tre underleverandører, som de fejlagtige oplysninger vedrører.  

Skatteministeriet gør gældende, at denne fejl - uanset om fejlen kvalificeres som den ene eller anden slags sagsbehandlingsfejl - ikke konkret er af en sådan væsentlighed, at den kan medføre afgørelsernes ugyldighed for så vidt angår de dele af afgørelserne, som vedrører de tre underleverandører, endsige afgørelserne i deres helhed. Fejlen må derimod anses for konkret uvæsentlig, idet det må lægges til grund, at Skattestyrelsen og Landsskatteretten ville have truffet den samme afgørelse, såfremt fejlen ikke var sket. Der er således en række andre omstændigheder, som understøtter afgørelsernes rigtighed og som kan begrunde afgørelserne for så vidt angår de tre underleverandører, for hvilke der er anført fejlagtige oplysninger i afgørelserne om underleverandørernes angivelse af moms eller A-skat.  

Der er derfor ikke grundlag for at anse Skattestyrelsens eller Landsskatterettens afgørelser for ugyldige som følge af sagsbehandlingsfejl.  

H1’s bemærkning om, at Landsskatteretten ikke afholdt et retsmøde, jf. processkrift 1 s. 6, er uden sammenhæng med de sagsbehandlingsfejl, som selskabet påberåber sig. Det bemærkes i øvrigt, at en klager ikke har krav på, at der afholdes et retsmøde ved Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen, der er en prøvelse af to afgørelser truffet af Landsskatteretten, angår tre hovedspørgsmål: For det første om Landsskatteretten med rette har nægtet H1 fradrag for købsmoms i perioden fra den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 vedrørende i alt 26 fakturaer (og to kreditnotater) fra otte nærmere angive selskaber, for det andet om Landsskatteretten med rette har forhøjet H1’s A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for den samme periode, og endelig for det tredje om der foreligger sådanne sagsbehandlingsfejl, at afgørelserne skal kendes ugyldige og om ugyldighedsvirkningen i så fald vil være annullation eller hjemvisning.  

Sagens omdrejningspunkt er nærmere, om H1 har godtgjort, at de omtvistede fakturaer relateret til de otte virksomheder dækker over reelle leverede ydelser fra de pågældende virksomheder til H1 i perioden fra den 1. april 2018 til den 31. marts 2019.  

Retten lægger til grund som ubestridt, at ydelserne er leveret til H1’s kunder, og at H1 har betalt de omhandlede fakturaer ved kontooverførsler.

Fradrag for købsmoms

Af momslovens § 4 fremgår bl.a., at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Det følger af momslovens § 37, der implementerer momssystemdirektivets artikel 168, at en momsregistreret virksomhed ved opgørelsen af sit momstilsvar kan fradrage indgående moms (købsmoms) for sit indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for virksomhedens levering af momspligtige varer og ydelser.  

Retspraksis, herunder fra EU-Domstolen, har fastslået, at det alene er afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, at der ikke opstår fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen ikke har fundet sted, at det er uden betydning for spørgsmålet om levering har fundet sted, om den afgiftspligtige, der har anmodet om momsfradrag, var i god eller ond tro, samt at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det i den forbindelse påhviler den pågældende at fremlægge objektive beviser for, at varerne eller tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret il den pågældende af andre afgiftspligtige personer i et forudgående led.

Der følger af momsbekendtgørelsens § 82, der implementerer momssystemdirektivets artikel 178 og 226, at der skal kunne fremlægges fakturaer eller tilsvarende til dokumentation af den indgående afgift, og i bekendtgørelsens kapitel 12, herunder § 58, stk. 1, er der fastsat en række nærmere krav til fakturaens indhold, herunder angivelse af mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser samt angivelse af den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes.  

Det er den afgiftspligtige, der efter retspraksis har bevisbyrden for, at der foreligger reelle leverancer fra tredjemand. Beviskravet er skærpet, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at leverancerne har fundet sted.  

Det er således H1, der har bevisbyrden for, at der er et berettiget grundlag for at foretage fradrag for købsmoms.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten, at der foreligger en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem H1 og de anførte otte virksomheder, hvorfor kravet til styrken af H1’s bevis for, at de otte virksomheder reelt har leveret ydelser som underleverandører, er skærpet.

Retten lægger herved særlig vægt på, at der ikke er fremlagt nærmere dokumentation for det samarbejde, der angiveligt har været mellem H1 og de otte virksomheder, som vil kunne understøtte, at virksomhederne reelt har udført arbejde for H1, ligesom de fremlagte fakturaer er meget sparsomt udfyldte, herunder at en stor del af fakturaerne ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsen. Retten lægger endvidere særlig vægt på, at størstedelen af de otte virksomheder ikke har angivet moms i den omtvistede periode, ligesom flere af virksomhederne ikke har været registreret som arbejdsgivere hos skattemyndighederne eller ifølge CVR-oplysningerne har haft ansatte. Hertil kommer, at hovedparten af de otte virksomheder er stiftet kort tid inden udstedelsen af de første fakturaer til H1, og at alle otte virksomheder efterfølgende er gået konkurs eller ophørt på anden vis.

Særligt for så vidt angår G6-virksomhed - om hvilken virksomhed vidnet IS har afgivet forklaring under hovedforhandlingen - lægger retten vægt på bl.a., at der ifølge CVR-oplysningerne er tale om en personlig enkeltmandsvirksomhed med adresse på Y28-ø i Y20-landsdel , som blev oprettet af WA i juni 2018 og ophørte i februar 2019. IS har forklaret bl.a., at han blev ansat i G6-virksomhed af WA, som han ikke havde meget med at gøre, og at de ikke aftalte løn i forbindelse med ansættelsen, at han blev aflønnet pr. sag, og at han på kørte ud på opgaver sammen med en anden person, som ikke var WA. Hertil lægger retten vægt på, at det fremgår af G6-virksomheds registreringsforhold hos Skatteforvaltningen, at virksomheden ikke har været registreret som arbejdsgiver, ligesom virksomheden ikke har været registreret i CVR med ansatte. IS har videre forklaret, at han benyttede en mailadresse, han selv havde oprettet på et tidligere tidspunkt - (red.mailadresse.nr4.fjernet) - og ikke den mail-adresse, der fremgik af virksomhedens fakturaer, ligesom han benyttede sin egen mobiltelefon. Derudover har IS forklaret, at han kunne forhandle priser på vegne af G6-virksomhed, men at det var WA, der fakturerede og sendte fakturaerne til kunden. Retten lægger endvidere særlig vægt på, at både IK eller IM, der begge er medejere af H1, har forklaret, at de ikke kendte en person ved navn WA, og at IM har forklaret, at det var ham, der modtog G6-virksomheds fakturaer, som blev sendt pr. mail.  

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens bevisligheder vedrørende alle otte virksomheder finder retten, at H1 ikke har løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde er udført af anførte de otte virksomheder som underleverandører. Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge for så vidt angår fradrag for købsmoms.  

Det forhold, at ydelserne ubestridt er leveret til H1’s kunder, og at H1 har betalt de omhandlede fakturaer ved kontooverførsler, kan ikke føre til en anden vurdering.

Forhøjelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Denne del af tvisten angår nærmere, om det arbejde, som ubestridt kan lægges til grund at være udført for H1’s kunder, er udført af de anførte otte virksomheder, eller om H1 har haft egne medarbejdere til at udføre arbejdet og undladt at betale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det er H1, der har bevisbyrden for, at det er de otte virksomheder som underleverandører for H1, og ikke H1 selv, der har udført arbejdsopgaverne hos H1’s kunder.

Det følger af kildeskattelovens § (red.fakturanr.nr19.fjernet), stk. 1, at ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, og indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst påhviler den, for hvem arbejdet udføres.  

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat eller som indeholder denne med for lavt beløb, over for det offentlige er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne herom.  

Bestemmelserne i kildeskatteloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse mv. finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår det, at skattemyndighederne skønsmæssigt kan ansætte det tilsvar, som påhviler virksomheden, såfremt størrelsen af tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

På baggrund af bevisførelsen, herunder det ovenfor anførte vedrørende fradrag for købsmoms, finder retten, at der er en formodning for, at de omtvistede fakturaer er fiktive, ligesom retten finder, at H1 ikke har godtgjort, at arbejdet hos H1’s kunder er udført af de otte virksomheder.  

Henset hertil må det lægges til grund, at H1 har foretaget ikke-angivne lønudbetalinger til ansatte, som H1 har været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af. Da H1 ikke har angivet A-indkomst for ansatte til skattemyndighederne, og da størrelsen heraf ikke har kunnet opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten for H1’s ansatte med henblik på at opgøre den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som H1 skulle have indeholdt.  

Det fremgår af retspraksis, at denne skønsmæssige ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis H1 godtgør, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.  

Efter en samlet vurdering af beviserne i sagen finder retten, at H1 ikke har godtgjort, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.  

Retten finder efter bevisførelsen endvidere, at H1 ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed, og som følge heraf er H1 umiddelbart ansvarlig for betaling af de af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte beløb.  

På denne baggrund tager retten tillige Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge for så vidt angår forhøjelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Ugyldighed

Denne del af sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020 er ugyldig som følge af manglende og usaglig sagsoplysning, og om dette i givet fald vil medføre annullation eller hjemvisning.

H1 har herved anført, at den manglende og usaglige sagsoplysning for det første består i, at der i afgørelsen er lagt væsentlig vægt på indholdet af en straffedom vedrørende en af de otte virksomheder, G7-virksomhed, men at Skattestyrelsen ikke har læst dommen, men sagsoplyst på baggrund af googlesøgninger herom, og for det andet, at Skattestyrelsen og Landsskatteretten har lagt til grund som faktum, at ingen af de otte virksomheder har angivet moms eller A-skat, men at dette er dokumenteret som usandt, og at Skattestyrelsen end ikke havde undersøgt dette på tidspunktet for afgørelsen. H1 har endvidere anført, at sagsbehandlingsmanglen ikke er repareret af Landsskatteretten.

På baggrund oplysningerne i sagen finder retten, at der er sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med oplysningen af sagen for så vidt angår én af de otte virksomheder, G7-virksomhed.  

Retten bemærker herved, at det forhold, at der er sket en sagsbehandlingsfejl for så vidt angår oplysningen af forholdet til én af de otte virksomheder ikke kan anses at have betydning for forholdet til de øvrige syv virksomheder.  

Retten bemærker endvidere, at en sagsbehandlingsfejl alene kan føre til en afgørelses ugyldighed, såfremt der foreligger konkret væsentlighed. Retten finder, at der ikke er tale om en konkret væsentlig fejl, som havde betydning for udfaldet af Skattestyrelsens afgørelse. Henset hertil, og til at fejlen ikke findes at have ført til en materielt urigtig afgørelse, kan sagsbehandlingsfejlen vedrørende G7-virksomhed ikke føre til afgørelsens ugyldighed.  

For så vidt angår det forhold, at Skattestyrelsen har lagt til grund, at ingen af de otte virksomheder havde angivet moms eller indberettet løn og A-skat, uagtet at det faktisk forholdt sig således, at G5-virksomhed havde indberettet løn og dermed A-skat for ansatte, og at G4-virksomhed og G8-virksomheds  havde angivet moms, finder retten, at der er tale om fejlagtige oplysninger, som både Skattestyrelsen og Landsskatteretten har lagt til grund ved sine afgørelser.  

Retten finder imidlertid, at disse sagsbehandlingsfejl ikke konkret er af en sådan væsentlighed, at de kan medføre afgørelsernes ugyldighed. Retten finder således, at Skattestyrelsen og Landsskatteretten må antages at ville have truffet de samme afgørelser, såfremt fejlen ikke var sket. Retten lægger herved til grund, at der foreligger en række andre forhold, som understøtter afgørelsernes rigtighed, også vedrørende disse tre virksomheder. Det forhold, at de relevante oplysninger først er fremkommet på et sent tidspunkt og sagsbehandlingsfejlene først erkendt af Skatteministeriet i påstandsdokumentet, kan ikke føre til en anden vurdering af spørgsmålet om, at afgørelserne er materielt korrekte. Retten finder herefter, at ej heller disse sagsbehandlingsfejl kan føre til, at afgørelserne skal kendes ugyldige.

For så vidt angår spørgsmålet om H1’s anmodning til Landsskatteretten om afholdelse af et retsmøde, bemærker retten, at Landsskatteretten i medfør af skattestyrelseslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3, kan undlade at efterkomme en begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig.  

Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der ikke er grundlag for at antage, at afholdelse af et retsmøde i Landsskatteretten ville have medført et andet udfald af sagen, og at det ikke er en sagsbehandlingsfejl, at Landsskatteretten undlod at efterkomme H1’s anmodning om afholdelse af retsmøde.  

Sammenfattende tager retten således Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge i det hele.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 120.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.  

             

H1 skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 120.000 kr.  

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.