Dato for udgivelse
09 Apr 2024 05:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Feb 2024 14:47
SKM-nummer
SKM2024.209.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-23177/2021-OLR
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomme i udlandet + Afskrivninger og fradrag + Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Kursgevinst, gæld, fremmed valuta, kommanditselskab, genoptagelse afvist
Resumé

I en ankesag vedrørende en kommanditists kursgevinst på gæld i fremmed valuta gjorde kommanditisten i sin ankereplik gældende, sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, fordi der var grundlag for en korrektion af avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger. Skatteministeriet protesterede imod anbringendet med henvisning til, at det udgjorde et nyt spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2 (og retsplejelovens § 383).

Landsretten bestemte, at anbringendet ikke kunne tages i betragtning ved landsrettens behandling af sagen, jf. retsplejelovens § 383 sammenholdt med skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.

Landsretten lagde vægt på, at spørgsmålet ikke havde været genstand for tvist ved de administrative instanser og heller ikke ved byrettens behandling af sagen. Endvidere lagde landsretten vægt på, at der ikke var oplyst om undskyldende omstændigheder, og at spørgsmålet om den korrekte opgørelse af tab efter ejendomsavancebeskatningsloven skulle afgøres efter andre regler og kriterier end spørgsmålet om, hvorvidt kommanditisten havde fået en skattepligtig kursgevinst ved salg af kommanditselskabets ejendom. Endelig lagde landsretten vægt på, at der - som sagen var oplyst - ikke var grundlag for at antage, at kommanditisten ville lide et uforholdsmæssigt tab ved ikke at få tilladelse til at inddrage spørgsmålet under sagen.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 2

Retsplejeloven § 383

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.A.8.2.1.2.2

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten, j.nr. 16-0014987, ej offentliggjort

Byrettens dom er offentliggjort som SKM2021.403.BR.

Appelliste

Den 20. februar 2024 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.

Landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ole Dybdahl og Rasmus Linding (kst.) behandlede sagen.

Sag BS-23177/2021-OLR (11. afdeling)

Parter

A

(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Mattias Chor)

...

I ankereplik af 9. juni 2023 har A til støtte for sin subsidiære påstand om hjemvisning som nyt anbringende gjort gældende, at der er grundlag for en korrektion af avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger i relation til hans skatteansættelse for indkomståret 2013.

Skatteministeriet har i ankeduplik af 1. august 2023 protesteret mod, at de nye anbringender inddrages under landsrettens behandling af sagen.

A har til støtte for, at de nye anbringender kan inddrages under landsrettens behandling af sagen, anført navnlig:

"Til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand gøres det som et nyt anbringende gældende, at der er grundlag for en korrektion af avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger i relation til A’s skatteansættelse for indkomståret 2013.

Til støtte herfor henvises til A’s notat med bilag, jf. bilag 14. Af notatet fremgår, at en korrekt beregning af ejendomsavancen og genvundne afskrivninger medfører, at det samlede tab på salg af bygninger og særlige installationer skal opgøres til kr. 14.037.747 - i stedet for kr. 10.644.934.

Dette medfører, at A er berettiget til et yderligere fradrag i den personlige indkomst for indkomståret 2013, hvorfor sagen under alle omstændigheder bør hjemvises til fornyet behandling.

Appellanten gør gældende, at betingelserne for fremsættelse af ovennævnte nye anbringende er opfyldt, jf. retsplejelovens § 383, idet nægtelse af tilladelse til fremsættelse af det nye anbringende vil medføre et uforholdsmæssigt tab for appellanten."

"Appellanten fastholder således, at betingelserne for fremsættelse af ovennævnte nye anbringende er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2 (og retsplejelovens § 383), idet nægtelse af tilladelse til fremsættelse af det nye anbringende vil medføre et uforholdsmæssigt tab for appellanten.

Der foreligger et potentielt uforholdsmæssigt retstab i forhold til det potentielle uforholdsmæssige retstab ved en nægtelse henvises til, at det fremgår af notatet med bilag, jf. bilag 14, at en korrekt beregning af ejendomsavancen og genvundne afskrivninger medfører, at det samlede tab på salg af bygninger og særlige installationer skal opgøres til kr. 14.037.747 - i stedet for kr. 10.644.934.

Hvis denne korrektion lægges til grund, så vil A og de øvrige kommanditister være berettiget til et yderligere samlet fradrag på ca. 3,4 mio. kr. i den personlige indkomst for indkomståret 2013. Nægtelse af et sådant fradrag vil derfor utvivlsomt udgøre et "uforholdsmæssige retstab".

Sagen ændrer ikke karakter ved inddragelse af det nye spørgsmål

Af Karnovs noter til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2 fremgår bl.a. følgende:

"Der skal være sammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, og de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det nye spørgsmål, der ønskes inddraget. Der må ikke foreligge en helt ny sag, da det vil stride klart imod princippet om, at en forudgående administrativ rekurs skal være udnyttet. En borger/virksomhed kan, for så vidt angår spørgsmål om indkomstskat, få tilladelse til at inddrage spørgsmål vedrørende samme indkomstår, som dét sagen er anlagt om, og ligeledes spørgsmål om andre indkomstår, hvis der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem det nye spørgsmål og det spørgsmål, retssagen er baseret på.

Det er i alle tilfælde retten, der afgør, om borgeren/virksomheden skal kunne inddrage et nyt spørgsmål i retssagen." …

Det anføres, at det nye og det "gamle" spørgsmål skal udspringe af samme faktiske omstændigheder, idet inddragelse af det nye spørgsmål ikke må medføre, at der foreligger en "helt ny sag".

Det anføres videre, at der skal være en "fornøden sammenhæng" mellem det nye spørgsmål, og det spørgsmål, som retssagen er baseret på.

Disse betingelser er utvivlsomt opfyldt, da det nye spørgsmål angår korrektion af avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger i relation til det i sagen omhandlede kommanditselskabets afståelse af kommanditselskabets ejendom, ligesom spørgsmålet om beskatning af den påståede kursgevinst udelukkende relaterer sig til det lån ved G1-virksomhed, som kommanditselskabet havde optaget til at finansiere ejendomskøbet.

Der er altså på ingen måde tale om, at sagen ændrer karakter, idet både det gamle og det nye spørgsmål er indbyrdes forbundne og alle relaterer sig til den skattemæssige behandling af nedlukningen af kommanditselskabet i forbindelse med salget af ejendommen og håndteringen af lånet.

Fra praksis henvises til SKM2015.771.ØLR.  …

Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2015.771.ØLR viser således, at domstolene skal være tilbageholdende med at nægte skatteyder tilladelse til inddragelse af nye spørgsmål under en retssag, hvis ikke Skatteministeriet har en reel saglig protest.

Skatteministeriet har i nærværende sag ikke fremført nogen reel begrundelse for, hvorfor Skatteministeriet skulle have interesse i, at avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger i relation til A’s skatteansættelse for indkomståret 2013 ikke skal opgøres materielt korrekt.

Det bemærkes, Skatteministeriet ikke materielt ses at have anfægtet den korrigerede opgørelse, jf. bilag 14. Appellanten foreslår, at Skatteministeriet lader Skattestyrelsen gennemgå den korrigerede opgørelse, jf. bilag 14."

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført navnlig:

"A har - som yderligere to nye anbringender til støtte for hjemvisningspåstanden - gjort gældende (ankereplikken, s. 5, 1. afsnit ff.), at der skal ske en korrektion af ejendomsavanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger.

Idet hverken spørgsmålet om opgørelsen af ejendomsavancen eller genvundne afskrivninger har været en del af den indbragte afgørelse (eller byretssagen), og betingelserne for inddragelse ikke er opfyldt, protesterer Skatteministeriet imod, at spørgsmålene inddrages, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2 (og retsplejelovens § 383).

Det er ikke godtgjort fra A’s side, at han vil lide et uforholdsmæssigt tab i tilfælde af, at inddragelse ikke tillades.

Allerede fordi A’s synspunkter om korrektion af opgørelserne er baseret på en uunderbygget "mening" om værdien af kommanditselskabets grund (bilag 14, s. 1) og derfor ikke giver grundlag for at ændre A’s skatteansættelse, er der heller ikke grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et retstab for A. Det er desuden ikke godtgjort, at et retstab vil være uforholdsmæssigt.

De fremførte synspunkter om opgørelserne kan i øvrigt ikke føre til hjemvisning, idet de ikke nødvendiggør nogen fornyet administrativ behandling af sagen, men en korrektion kan fastslås direkte af domstolene (i det omfang der er påvist et grundlag herfor)."

"Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., er det i alle tilfælde en forudsætning for inddragelse af et nyt spørgsmål, at "… det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen" …

A har i ankestævningen (s. 2, 4. afsnit) selv anført følgende om sagens temaer (gengivet i sin helhed):

"Sagen drejer sig for det første overordnet om, hvorvidt Skatteankenævn Y1-by’s afgørelse dateret den 27. juni 2017 er ugyldig, da skatteankenævnet traf afgørelse uden, at A fik lejlighed til at udtale sig på et nævnsmøde.

For det andet drejer sagen sig overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af en kursgevinst i indkomståret 2013 på kr. 1.987.470."

Det samme fremgik af A’s påstandsdokument til byretten (s. 1, næstsidste afsnit f.).

A’s synspunkt (ankeprocesskrift 1, s. 3, 5. afsnit) om, at sagen vedrører "skattemæssige behandling af nedlukningen af kommanditselskabet i forbindelse med salget af ejendommen og håndteringen af lånet" har dermed karakter af en efterrationalisering.

Der består ingen sammenhæng - endsige nogen klar sammenhæng - mellem de oprindeligt angivne spørgsmål og spørgsmålene om avanceopgørelse samt genvundne afskrivninger. Der er tale om spørgsmål, der skal afgøres efter forskellige regler og kriterier, og spørgsmålene om avanceopgørelse samt genvundne afskrivninger kan derfor ikke inddrages, jf. bl.a. UfR 2008.935 H.

2. Der er ikke påvist nogen antagelse om uforholdsmæssigt retstab

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., er det en yderligere betingelse for inddragelse af et nyt spørgsmål, at det enten "… må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten".

Det er ubestridt ikke undskyldeligt, at A først i sin ankereplik inddrog spørgsmålene om avanceopgørelse og genvundne afskrivninger.

Der er endvidere ikke grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for A.

Som A tilmed selv citerer indledningsvis i sit ankeprocesskrift 1 (s. 1, 2. tekstafsnit ff.), fremgår følgende af Skatteministeriets ankeduplik (s. 3, 4. afsnit):

"Allerede fordi A’s synspunkter om korrektion af opgørelserne er baseret på en uunderbygget "mening" om værdien af kommanditselskabets grund (bilag 14, s. 1) og derfor ikke giver grundlag for at ændre A’s skatteansættelse, er der heller ikke grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et retstab for A." (min understregning)

I åbenbar modstrid hermed anfører A (ankeprocesskrift 1, s. 5, 1. afsnit), at "Skatteministeriet ikke materielt ses at have anfægtet den korrigerede opgørelse, jf. bilag 14".

Det er derfor også løsrevet fra Skatteministeriets synspunkter, når A anfører (ankeprocesskrift 1, s. 4, sidste afsnit), at "Skatteministeriet har […] ikke fremført nogen reel begrundelse for, hvorfor Skatteministeriet skulle have interesse i, at avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger i relation til A’s skatteansættelse for indkomståret 2013 ikke skal opgøres materielt korrekt".

Virkeligheden er, at det er A, der ikke har fremført nogen reel begrundelse for at ændre opgørelserne af genvundne afskrivninger og ejendomsavance, som A selv - ved revisionsfirmaet R1-revision mellemkomst - fremsendte til SKAT (bilag 14, s. 4). Begrundelsen fra A’s side indskrænker sig til et synspunkt om, at "Dette er efter min mening forkert" (bilag 14, s. 1, 1. afsnit). A’s "mening" godtgør ikke, at værdien af kommanditselskabets grund udgør 4.353.519 kr. frem for 960.706 kr. som oprindelig opgjort (bilag 14, s. 1 sammenholdt med s. 4).

Hvis der imidlertid blot for eksemplets skyld tages udgangspunkt i A’s "mening" om genvundne afskrivninger og avanceopgørelse, vil det indebære et merfradrag på ca. 350.000 kr. for A (bilag 14, s. 1, nederst, og s. 2). Fradragsværdien vil dermed udgøre ca. 175.000 kr., hvilket ikke udgør noget uforholdsmæssigt retstab.

3. Intet grundlag for hjemvisning

A har fortsat ikke påvist noget grundlag for, at de nye spørgsmål - hvis de tillades inddraget - skal hjemvises til fornyet behandling som påstået. Der er heller ingen nødvendig sammenhæng mellem inddragelse af nye spørgsmål og hjemvisning, som A forudsætter (ankeprocesskrift 1, s. 2, 2. afsnit)."

Af bilag 14 fremgår:

"

(red.bilag14.fjernet)

"

Af afsluttende likviditetsregnskab for G2-virksomhed, godkendt på selskabets generalforsamling den 18. februar 2014 og underskrevet af A i sin egenskab af medlem af bestyrelsen, fremgår:

"

(red.likviditetsregnskab.nr.1.fjernet)

"

Af SKAT’s afgørelse af 17. december 2015 fremgår bl.a.:

"SKAT ændrer grundlaget for din skat for 2013 sådan:

Opgjort skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23 vedr. frigjort gæld  i fremmed valuta - felt 297: - 1.987.470 kr.

Tab efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3 til fremførsel i henhold til skatte-bilag for G2-virksomhed - felt 892: - 350.281 kr."

Det fremgår af sagen, at spørgsmålet om opgørelsen af tab efter ejendomsavancebeskatningsloven ikke har været bestridt af A i forbindelse med SKAT’s behandling af sagen, Skatteankenævn Y1-by’s behandling af sagen eller gjort gældende for Retten i Helsingør.

Efter votering afsagdes

Kendelse:

Sagen er i september 2017 anlagt ved Retten i Helsingør, der har afsagt dom i sagen den 2. juni 2021.  

A’s anbringende om, at der er grundlag for en korrektion af avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger i relation til hans skatteansættelse for indkomståret 2013, er først gjort gældende i ankereplik af 9. juni 2023.

Spørgsmålet har ikke været genstand for tvist ved de administrative instanser og heller ikke ved byrettens behandling af sagen.

Der er ikke oplyst om undskyldende omstændigheder, der kan begrunde, at anbringendet ikke har været inddraget tidligere. Spørgsmålet om den korrekte opgørelse af tab efter ejendomsavancebeskatningsloven findes endvidere at skulle afgøres efter andre regler og kriterier end det generelle spørgsmål om, hvorvidt A har opnået en skattepligtig kursgevinst ved salg af kommanditselskabets ejendom. Som sagen foreligger oplyst, er der endvidere ikke grundlag for at antage, at A vil lide et uforholdsmæssigt tab ved ikke at få tilladelse til at inddrage spørgsmålet under sagen.

A’s anbringende om, at der er grundlag for en korrektion af avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger i relation til hans skatteansættelse for indkomståret 2013, kan derfor ikke tages i betragtning ved landsrettens behandling af sagen, jf. retsplejelovens § 383 sammenholdt med skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.  

THI BESTEMMES:

A’s anbringende om, at der er grundlag for en korrektion af avanceopgørelsen og opgørelsen af genvundne afskrivninger i relation til hans skatteansættelse for indkomståret 2013, kan ikke tages i betragtning ved landsrettens behandling af sagen.

Retten hævet.