Dato for udgivelse
17 maj 2024 12:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. april 2024
SKM-nummer
SKM2024.283.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
BS-24295/2022-KBH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Indregistrering og vægtafgift + Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Dobbeltdomicil, registreringsafgiftspligt, hjemmehørende
Resumé

Sagen angik, om sagsøgeren med rette var blevet opkrævet registreringsafgift af et ukrainsk indregistreret køretøj. Det var ubestridt, at sagsøgeren havde bopæl i Danmark og Ukraine, og at der således forelå dobbeltdomicil. Spørgsmålet var, om sagsøgeren på standsningstidspunktet i april 2017 var hjemmehørende i Danmark eller Ukraine. Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens forhold, at sagsøgeren havde godtgjort, at han var hjemmehørende i Ukraine. Retten lagde til grund, at sagsøgeren på standsningstidspunktet havde en ukrainsk kæreste, som han boede sammen med i Ukraine, og at han havde opholdt sig i Ukraine det meste af tiden i 2016 og 2017. Retten lagde endvidere til grund, at han havde sine primære indtægter fra sine virksomheder i Ukraine.

Reference(r)

Artikel 7 i direktiv 83/182/EØF, dagældende registreringsbekendtgørelse § 10, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit I.A.5.4

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr. nr. 18-0003472

Appelliste

A
(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Denne afgørelse er truffet af dommer Cecilie Boel Winther.

Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 27. juni 2022.

Sagen angår, om et ukrainsk indregistreret køretøj af mærke og model Jeep Grand Cherokee er registreringspligtigt i Danmark og dermed registreringsafgiftspligtigt, herunder om A må anses for at være hjemmehørende i Danmark i registreringsafgiftsmæssig henseende.

A har nedlagt følgende påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs opkrævning af registreringsafgift med 198.316 kr. i forhold til et køretøj af mærket Jeep Grand Cherokee med stelnummer [...92] skal bortfalde.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen
A, der er statsborger i Ukraine, blev den 12. april 2017 standset ved den dansk/tyske grænse i Y1-by i sin bil, en ukrainsk indregistreret Jeep Grand Cherokee, da han var på vej fra Ukraine til Danmark.

Bilen blev beslaglagt, idet køretøjet efter SKATs opfattelse var omfattet af registreringspligten i Danmark, og motorkøretøjet derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget. Beslaglæggelse blev efterfølgende godkendt ved Retten i Sønderborgs kendelse af 21. juni 2017, som stadfæstet ved Vestre Landsrets kendelse af 16. januar 2018.

Af Retten i Sønderborgs retsbog af 7. juni 2017, hvor der under retsmødet medvirkede tolk, fremgår følgende om A ´s forklaring:

"…
A forklarede, at han er født og opvokset i Ukraine. Han kom første gang til Danmark for ca. 20 år siden med sin danske hustru. De havde boet sammen i Ukraine i 8 år, inden de flyttede til Danmark i 2004. I 1996 startede han firma i Ukraine. Da de flyttede til Danmark, rejste han til Ukraine for at drive sin virksomhed med trykluftsværktøj. Han sælger endvidere malerprodukter i Ukraine for et stort finsk firma. I 2001 opkøbte han 18 % af aktierne i et firma i Ukraine, der trykker klistermærker. Der er l08 personer ansat i virksomheden, hvor han er teknisk chef. Firmaet ligger i Y2-by. Han har boet i Danmark i et hus på Y3-vej i Y4-by med sine to døtre og hustru. I maj 2017 blev han skilt efter aftale med sin hustru, der har en anden kæreste. Skilsmissebevillingen er dateret den 4. maj 2017. Huset skal nu sælges. Han har lavet en opgørelse i en kalender, der ses i ekstrakten, side 13, hvor man kan se, hvornår han har været i Danmark. De blå cirkler viser, hvornår han har befundet sig i Danmark. Han har fløjet til og fra Ukraine. Han er kommet til Danmark i ferierne, vinterferie, påskeferie, sommerferie, efterårsferie og juleferie og til børnenes fødselsdage. Han opholder sig mere i Ukraine end i Danmark. Han har også fast bopæl i Ukraine. Han har en lejlighed i Y2-by, og han er registreret som boende i Ukraine, hvor han er ukrainsk statsborger. Han har midlertidig opholdstilladelse i Danmark, som han forlænger løbende med 1 - 3 år. Han ejer bilen af mrk. Jeep Grand Cherokee, som han har købt i Ukraine i 2013. Den er registreret i hans navn, og han købte bilen, da han arbejdede i Ukraine. Hans ene arbejde ligger 15 km fra lejligheden, og den virksomhed, hvor han er teknisk direktør, ligger 25 km fra bopælen. Han skal endvidere køre til kunder og leverandører. Jeepen har ikke været i Danmark før den 12. april 2017. Han tog bilen til Danmark for at transportere nogle ting fra hjemmet, idet han er ved at blive skilt fra hustruen. Det var mere praktisk at medbringe bilen. Konen ønsker at sælge huset og flytte hen til kæresten. Jeepen skulle ikke bruges i Danmark.

Mandag den 17. april 2017 skulle han rejse tilbage til Ukraine efter påskeferien, hvor han skulle medbringe bilen og hans ting. Tanken var ikke, at han skulle vende tilbage til Danmark i bilen igen. Han plejer at flyve til og fra Danmark. Turen fra Ukraine til Danmark er 1.500 km, og det tager lang tid. Han har fået dækket sit kørselsbehov i Danmark ved at køre i familiebilen af mrk. Honda, der er dansk indregistreret. Han har tidligere haft en motorcykel, der nu er solgt.

Han blev stoppet ved Y1-by´s grænse den 12. april 2017. Han havde forinden været i Prag for at besøge en ven og kørte derefter til Danmark, hvor han ankom til grænsen kl. ca. 11. Der stod kontrollanter ved grænsen, og han blev stoppet af kontrollen. Han havde alle dokumenterne i orden, og han havde ingen varer med. Da de spurgte til registrering af bilen, fik de alle papirerne, passet, forsikringer, kørekort mv. Han fik at vide, at han skulle køre ud til siden, og bagagerummet blev gennemgået, hvor der kun var en kuffert med tøj. Det var en kvinde, der kontrollerede sammen med en ung mand. De spurgte, hvor længe han havde boet i Danmark, og han fortalte, at han havde familie i Danmark. Han havde misforstået problemet, og han tog det hele helt roligt og forstod ikke, at der var et problem. De sagde til ham, at han ikke kunne køre i Danmark i bilen. Kvinden talte i telefon. Hun sagde, at han måtte køre i Tyskland, men ikke i Danmark. Han spurgte, om han måtte køre tilbage til Tyskland, men det fik han ikke lov til. Hun spurgte, om han kunne betale 7.500 kr. i depositum. Han troede, at han havde 3 måneder til at få registreret bilen i Danmark, da det er ganske almindeligt i andre lande. Han sagde, at han gerne ville betale beløbet, men han havde ingen kontanter. Han ville derimod betale med kort. De kørte hen til skattekontoret, idet kvinden kørte i hans bil. Hun kom med kasseapparatet, og han tog sit ukrainske visakort frem. Da han så beløbet på kasseapparatet, fandt han ud af, at der stod 750.000 kr., som han skulle betale. Hun sagde herefter til ham, at han forstod mindre og mindre. Han sagde, at han ikke kunne betale og forstod nu, at han havde et stort problem. Han prøvede at tale med kvinden, men hun afviste ham, da hun talte i telefon. Det var meget ubehageligt.

Det er rigtigt, at han skrev under på, at han gav afkald på prøvelse i retten. Hun sagde til ham, at han havde to muligheder, nemlig enten at betale 750.000 kr. eller underskrive rapporten. Han ville gerne have en tolk til stede, og hun spurgte, om han talte polsk. Hun sagde, at de ikke havde en ukrainsk eller russisk tolk. Han spurgte, om han kunne tale med en advokat, inden han skrev under. Han spurgte, om han kunne få sagen prøvet i retten, og kollegaen til kvinden sagde, at han kunne tage det helt roligt. De tog herefter bil, nøgler og nummerplade fra ham. Kvinden ville have ham til at underskrive, da hun sagde, at hun var træt, skulle tisse og gerne ville hjem. Han lagde herefter nøglerne på bordet og skrev under. De tog herefter bilen, der blev beslaglagt, og han fik sine ting fra bilen. En medarbejder fra SKAT spurgte, om de skulle ringe efter en taxa, så han kunne komme til banegården i Y5-by. Han spurgte efter rejseplanen, og de sagde, at der kørte tog hver time. Herefter blev skattekontoret lukket. Han ventede på en taxa, og der kom en bil fra Dansk Autohjælp for at hente Jeepen. Personen fra autohjælpen kørte ham herefter til banegården. Det regnede, var koldt, og det var nat. Han blev sat af på banegården kl. 00.30, og han kunne se, at det første tog gik kl. 07.00. Ventesalen var aflåst, og han spurgte en person, om der var et hotel i Y5-by, hvilket der ikke var. Det var en meget hård nat, og han sad udenfor og frøs. Han har aldrig frosset så meget i sit liv. Kl. 06.45 blev venteværelset åbnet af en rengøringsassistent. Imidlertid kørte toget ikke kl. 07, idet det fremgik, at julenat og onsdag den 13. april i påsken kørte der først tog kl. 09.00. Herefter kom han til Y6-by i tog.

Han forklarede supplerende, at han også har virksomhed i Danmark, idet han sommeren 2015 købte l/3 af en restaurant i Y6-by. Han har administrative opgaver i virksomheden, men han har ikke så mange opgaver der. Han er selvstændig. Inden 2015 havde han alene arbejdet i Ukraine, og han har aldrig haft arbejde i Danmark.

Han har to børn på henholdsvis 13 og 19 år med sin ekskone. De har boet sammen i huset i Y4-by siden 2003. Efter skilsmissen har han fået lov til at bo i huset, når han er på besøg i Danmark. Ekskonen besøger i den forbindelse sin kæreste. Hans lejlighed i Ukraine er registreret i hans mors navn. Hans mor bor i en landsby i Ukraine. Han har fast adresse i lejligheden i Ukraine. Han har haft folkeregisteradresse i Danmark siden 2004. Da han kom til Danmark den 12. april 2017, hvor han blev stoppet af SKAT, ville han hente sine ting i Y4-by. Han ville kun have været i Danmark nogle dage og herefter rejst tilbage efter 4 dages ophold i Danmark. Han skulle bare på besøg og være sammen med børnene. Om mandagen den 17. april 2017 skulle han køre tilbage til Ukraine. Han ville senere komme til Danmark og besøge børnene og virksomheden. Han tror, han ville komme tilbage til Danmark i sommerferien, da han skulle tage sin datter med på rejse for at besøge farmoderen i Ukraine i 3 uger. Han er nu kommet til Danmark i anledning af retssagen. Han ville flyve fra og til Danmark.

Foreholdt SKATs afgørelse af 18. april 2017, side 1, sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Du oplyste, at du første gang havde bilen med til Danmark for ca. et år siden.", forklarede han, at medarbejderen spurgte ham, om han tidligere var rejst ind i landet i bil, og han svarede hertil ja. Medarbejderen spurgte ham herefter, hvornår sidste gang var, og han forklarede, at det var for et år siden. Han kan supplerende forklare, at det er korrekt, at han kom ind i landet i bil sidste gang for et år siden med sin far og mor, idet de kørte i hans fars Mercedes. Den pågældende Jeep er første gang kørt ind i Danmark den 12. april 2017, hvor den blev beslaglagt af SKAT. Jeepen har ikke været i Danmark tidligere.
…"

SKAT opkrævede herefter ved afgørelse af 7. maj 2018 A 198.316 kr. i registreringsafgift af køretøjet.

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 28. marts 2022 SKATs opkrævning af registreringsafgift. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår:

"…
Faktiske oplysninger
SKAT har i forbindelse med en kontrol den 12. april 2017 ved den dansk/tyske grænse i Y1-by standset sagens køretøj. Føreren af køretøjet var klageren, som er ejer af køretøjet. 

Køretøjet er af mærket Jeep Grand Cherokee med stelnummer [...92] og ukrainsk registreringsnummer Q1.

På standsningstidspunktet forklarede klageren, at han havde været i Ukraine, hvor han havde besøgt sin mor. Klageren forklarede endvidere, at han drev virksomhed i både Danmark og Ukraine, og at han var bosiddende i Danmark sammen med sin kone og parrets 2 døtre på henholdsvis 13 og 19 år. Klageren oplyste, at han havde folkeregisteradresse i Danmark.

SKAT har beslaglagt køretøjet til sikkerhed for betaling af afgift og eventuel bøde samt sagsomkostninger, jf. toldlovens § 83. Ved kendelse af 21. juni 2017 fastholdt Retten i Sønderborg beslaglæggelsen.

Vestre Landsret har i kendelse af 16. januar 2018 stadfæstet beslaglæggelsen af køretøjet med den begrundelse, at klageren ikke havde dokumenteret, at han måtte anses som hjemmehørende i Ukraine, hvorfor der ikke er dobbeltdomicil efter registreringsafgiftslovens § 10.

Af det Centrale Personregister fremgår, at klageren indrejste i Danmark den 18. august 2004. Klageren havde i perioden 18. august 2004 til 1. juni 2018 registreret bopæl på adressen Y3-vej, Y4-by. Klageren har siden den 1. juni 2018 haft registreret bopæl på adressen Y7-vej, Y8-by.

Af opslag i det Centrale Virksomhedsregister den 2. december 2020 fremgår, at klageren har været fuldt ansvarlig deltager i virksomheden G1 siden den 1. juni 2015 og medejer siden den 17. oktober 2017. Derudover har klageren været reel ejer af virksomheden G2 siden den 1. januar 2016 og legal ejer siden den 1. september 2016.

Der foreligger en kopi af klagerens ukrainske pas, hvoraf fremgår, at klageren den 5. maj 2009 havde adresse i Ukraine på Y9-vej, Y10-by. Det fremgår af kvittering dateret 13. april 2017 udstedt til klageren, at denne har betalt for husleje, el, vand og varme på denne adresse.

På udprint fra det ukrainske virksomhedsregister dateret 21. januar 2020 fremgår klageren som medejer af virksomheden G3, der har været en registreret virksomhed siden den 20. august 2001.
Det fremgår endvidere, at virksomheden har 133 ansatte.

SKATs afgørelse
SKAT har opkrævet klageren registreringsafgift på i alt 198.316 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår følgende (uddrag):

"SKAT har konstateret, at dit motorkøretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 5 stk. 1-3 (bekendtgørelse nr. 1498 af 13. december 2017 om registrering af køretøjer mv. med senere ændringer), og at motorkøretøjet derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

SKAT afkræver dig 198.316 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKATs Motorcenter."

Begrundelsen for afgørelsen er følgende:
SKAT har den 12. april 2017 ved en kontrol ved Y1-by grænsen konstateret, at du har indført en

Mærke    Jeep
Model  Grand Cherokee
Stelnr   [...92]
Registreringsnummer  Q1
Registreringsland Ukraine
Km. Stand  139.847

og anvendt motorkøretøjet til kørsel i Danmark, selvom motorkøretøjet skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark.

SKAT finder endvidere, at din kørsel i et udenlandsk motorkøretøj ikke er omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jf. § 15, stk. 2, § 10, § 13, stk. 2 samt §§ 16-26 i registreringsbekendtgørelsen.

Som følge af den manglende registrering er motorkøretøjet beslaglagt efter bestemmelserne i toldlovens § 83 (lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018), til sikkerhed for betaling af afgift og eventuel bøde samt sagsomkostninger.

[…]

Sagens faktiske forhold

Køretøjet blev standset af Toldkontrollen kl. 21.15 ved den dansk/tyske grænse i Y1-by. Ved indrejsen forklarede føreren, A, at han havde været i Ukraine, hvor han havde besøgt sin mor. Han oplyste, at han endvidere drev virksomhed i Ukraine. På vej retur havde han besøgt en ven i Prag. A forklarede, at han var bosiddende i Danmark sammen med sin kone og parrets 2 børn.
Han oplyste, at han havde folkeregisteradresse i Danmark, at han tillige drev virksomhed her i Danmark.
A forklarede overfor Toldkontrollen, at han også havde bolig til rådighed i Ukraine.

Da der var tale om et udenlandsk indregistreret køretøj, ejet og ført af en herboende person, kontaktede Toldkontrollen SKAT telefonisk og forelagde sagen.

Overfor SKAT forklarede A, at han var bosiddende hos sin mor når han var i Ukraine. Han oplyste, at bilen kom til Danmark for ca. et år siden. Denne forklaring blev efterfølgende ændret i Retten i Sønderborg. Han oplyste, at han jævnligt opholdt sig i Ukraine.

Da køretøjets ejer og fører ifølge opslag i CPR Registeret var bosiddende i Danmark og havde været det siden 18. august 2004, blev det af SKAT vurderet, at køretøjet ud fra de foreliggende oplysninger var registreringsafgiftspligtigt i Danmark. Køretøjet var konstateret ibrugtaget på færdselslovens område.
Køretøjet blev derfor beslaglagt af SKAT til sikkerhed for afgiften, bøde og sagsomkostninger. A gav sit samtykke til beslaglæggelsen, men trak den 18. april 2017 efterfølgende samtykket tilbage. Sagen blev derfor oversendt til anklagemyndigheden ved Politiet, som herefter indbragte beslaglæggelsen for Retten i Sønderborg.

Efter beslaglæggelsen havde A i mail af 17. april 2017 oplyst, at det var meningen, at køretøjet skulle være i Danmark til den 18. april 2017.

Sagen blev herefter behandlet i Retten i Sønderborg den 7. juni 2017. I Retten ændrede A forklaring vedrørende sit ophold i Danmark. Han oplyste, at han jævnligt opholdt sig i Ukraine.

Retten i Sønderborg fastholdt beslaglæggelsen ved kendelse af 21. juni 2017. Denne kendelse blev den 3. juli 2017 kæret til Vestre Landsret af advokat Christian Falk Hansen. Sagen er endnu ikke afgjort af Landsretten.

Det er ubestridt, at køretøjet blev ført på færdselslovens område af A og er indregistreret i Ukraine med A som registret ejer.

A er på kontroltidspunktet registeret med bopæl jf. CPR registreret på adressen Y3-vej, Y4-by. Han er bosiddende sammen med sin hustru og parrets to døtre på hhv. 13 og 19 år, og har været bosiddende i Danmark siden 18. august 2004.

SKAT har under sagens behandling endvidere konstateret, at

  • A ifølge SKATs systemer drev og stadig driver virksomheden G1, som er en restaurant med 11 ansatte og en omsætning på over 2 millioner kr.
  • A fik endvidere løn fra dette firma.
  • I 2016 har han selvangivet en indtægt på 205.070 kr. fra restauranten,
  • Det fremgår af indberetningen fra G1, at A har arbejdet 1363 timer. Der er indberettet arbejdstimer for januar - marts 2017 med 161 timer pr. måned
  • Derudover var og er han eneejer af selskabet G2.
  • Der selvangives ikke indtægter fra udlandet.
  • Det er ikke oplyst overfor SKAT, at der ejes fast ejendom i udlandet

Under sagens behandling i Retten i Sønderborg, fremlagde advokat Christian Falk Hansen en skilsmissebevilling. SKAT finder det ikke relevant for vurderingen af, om der er indtrådt registreringsafgiftspligt, at A og hans hustru er blevet skilt den 4. maj 2017.

Advokat Christian Falk Hansen har i sit kæreskrift til Vestre Landsret i sagen vedr. beslaglæggelse af køretøjet anført, at A har dobbeltdomicil. Der er til dokumentation for påstanden fremlagt flybilletter og en af A udfærdiget opgørelse på en kalender over dage, hvor han efter eget udsagn har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Ukraine.

Advokaten har endvidere overfor Landsretten anført, at A ville kunne få en kørselstilladelse til kørsel i det udenlandsk indregistrerede køretøj i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 25.

SKAT finder ikke, at A har dobbeltdomicil i registreringsbekendtgørelsens forstand, som advokat Christian Falk Hansen anfører, idet A ligeledes skulle have bopæl i Ukraine. A er ifølge advokatens anbringender hjemmehørende i Ukraine. Der er dog ikke fremlagt dokumentation for påstanden. Der er alene fremlagt en af A udfærdiget optælling på en kalender efter egen udokumenteret opgørelse.

Der er endvidere fremlagt flybilletter for rejser til udlandet over en periode fra 5. februar 2015 - 1. juni 2017. Nogle af flyrejserne er bestilt i A´s navn og med anførsel af adressen Y3-adresse, Y4-by. A rejser ud fra Danmark og vender tilbage til Danmark. De fremlagte flybilletter kan ikke tillægges betydning som dokumentation for bopæl i udlandet, da der kan være tale om ferie eller korte ophold hos familie mv i Ukraine.
SKAT skal fremhæve, at der er sket indberetninger fra G1 på A af arbejde i 1363 timer i 2016 samt januar - marts 2017 med 161 timer pr. måned, hvilket svarer til en fuldtidsstilling. Dette hænger ikke sammen med advokatens påstand om, at A primært skulle opholde sig i Ukraine.

Det er under sagens behandling i Retten i Sønderborg af A oplyst, at han skulle være bosiddende i moderens lejlighed, og at han har fast adresse der. Heller ikke dette ses dokumenteret.

Det er SKATs opfattelse, at A ikke har dobbeltdomicil eller kan være omfattet af registreringsbekendtgørelsens § 10, da den omfatter personer, der kommer til Danmark på et midlertidigt ophold, og som har opretholdt deres sædvanlige bopæl i deres hjemland, og hvor Danmark skal betragtes som værtsland. § 10 er implementering af direktiv 83/182.

SKAT har konstateret, at A har været bosiddende i Danmark siden 18. august 2004, ligesom det er konstateret, at han bor sammen med sin nærmeste familie, som er ægtefælle og 2 hjemmeboende børn. Hans erhvervsmæssige tilknytning er ligeledes til Danmark.

A falder ind under hovedreglen i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, hvoraf fremgår, at en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

SKAT skal i øvrigt oplyse, at det er en forudsætning, at man ansøger SKAT om en kørselstilladelse inden ibrugtagningen af et udenlandsk køretøj. A skulle endvidere ifølge registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2 have anmeldt køretøjets ankomst til Danmark.
Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2 skal man, hvis man som herboende ønsker at ibrugtage et udenlandsk indregistreret køretøj, anmelde dette til SKAT på mailadressen www.skat.dk/motor-udland, forinden ibrugtagningen og dermed før køretøjet ankommer til Danmark. I forbindelse med anmeldelsen til SKAT, bliver der udstedt en kørselstilladelse til føreren.

Køretøjet har været anvendt i Danmark og er derfor omfattet af registreringspligten i Danmark. Køretøjet skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader i Danmark, og der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjet.

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen, og som indgår i den samlede vurdering

  • A bor ifølge folkeregistret på adressen Y3-vej, Y4-by og har boet på adressen siden 18. august 2004
  • A bor sammen med sin hustru og parrets 2 børn
  • A arbejder i virksomheden G1
  • A ejer to selskaber i Danmark og har sine indtægter herfra.
  • A har ud fra det konstaterede centrum for sine livsinteresser i Danmark
  • Køretøjets ankomst til Danmark ses ikke anmeldt til SKAT, jf. registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2
  • En person med bopæl i Danmark må ikke føre et udenlandsk indregistreret køretøj, med mindre visse betingelser er opfyldt. Dette er ikke tilfældet i denne sag.

[…]

SKATs endelige afgørelse

Under behandlingen af beslaglæggelsen af køretøjet i Retten i Sønderborg og efterfølgende i Vestre Landsret, har advokaten anført, at hans klient havde dobbeltdomicil. Til støtte for den påstand har advokaten blandt andet oplyst følgende:

  • At A var bosiddende i Ukraine
  • At A drev virksomhed i Ukraine
  • At A betalte skat i Ukraine
  • At A ikke deltog i den daglige drift i restauranten i Danmark - det indberettede antal arbejdstimer var blot indberettet af revisor og havde intet med det faktiske antal arbejdstimer at gøre
  • A havde fremlagt diverse kvitteringer for forbrug og plantegninger for påtænkt opstart af en virksomhed samt bankkontoudtog mv.

SKAT har dertil følgende kommentarer:

Vedr. lønindberetningerne fra G1:
Advokaten anfører, at A ikke deltager i den daglige drift af restauranten. Det anførte timeantal er indberettet af revisor og er ikke udtryk for det faktiske antal arbejdstimer i virksomhed.

Han har modtaget et fast månedligt beløb fra restauranten i Danmark for arbejde udført i Ukraine.

Dertil skal SKAT henvise til Bekendtgørelse af lov om et indkomstregister LBK nr. 49 af 12/01/2015
§ 2. "Indberetningspligten efter denne lov påhviler fysiske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i § 3, stk. 1, nr. 1-10, nævnte bestemmelser."
Det fremgår af § 3 stk. 1, nr. 1 og 6 at:
"Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7."
"Oplysninger om ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer, som omfattes af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 J."

Det fremgår endvidere af Kildeskattelovens § 46 at:
"I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten".

SKAT kan endvidere henvise til mail som A har sendt til SKAT den 17. april 2017, hvor det fremgår at:

"I 2015 købte jeg en trediedel af et firma (en restaurant) i Danmark, hvor jeg arbejder nu."

Vedr. bankkontoudtog:
A har fremlagt udskrift fra en konto A ikke anvender ret ofte. A har yderligere fire konti i Danmark, som han ikke har ønsket at fremlægge udskrifter fra.

Vedr. forbrug i moderens lejlighed:
På kontroltidspunktet forklarede A, at han var bosiddende i Danmark med sin kone og parrets børn. I mail af 17. april 2017 fremgår det heller ikke, at han var bosiddende i Ukraine. Han har i mailen derimod forklaret, at han havde været på påskeferie i Ukraine og havde i den forbindelse besøgt en ven i Prag, førend han var kørt tilbage til Danmark. Han havde planer om at være i Danmark til den 18. april 2017 hvor han så ville køre til Ukraine. Derefter ville han flyve retur til Danmark.

Først ved retsmødet i Retten i Sønderborg den 7. juni 2017 oplyste A, at han var bosiddende hos sin mor i Ukraine.

Bopæl hos forældre er ikke at betragte som selvstændig bolig. Det må betragtes som familiebesøg. Det fremgår af en offentliggjort Landsskatteretskendelse KM2012.102.LSR, at en studerende, der boede hos forældrene i udlandet og studerede i Danmark, ikke kunne anvende registreringsbekendtgørelsens bestemmelser om dobbeltdomicil.

Henset til ovenstående finder SKAT, at forbrug i hans mors lejlighed ikke kan tillægges betydning. Forbrug i moderens lejlighed i Ukraine findes ikke at være dokumentation eller bevis for hans egen selvstændige bopæl i Ukraine.

Vedr. mobiltelefon:
Advokat Christian Falk Hansen har i sit processkrift anført, at eftersom at hans klient ikke er ret meget i Danmark, så har han ikke nogen dansk mobiltelefon. SKAT kan dog konstatere, at A ved en henvendelse til SKAT den 29. januar 2017 har indsendt anmeldelser til SKAT vedr gaveafgift. Han har i den forbindelse oplyst, at han har et dansk mobilnr. xxxxxxxx.

Vedr. ophold i Ukraine:
At A har en eller anden form for erhvervsaktivitet i Ukraine i selskabsform medfører ikke at hans private bopæl overflyttes. A ´s ophold i Ukraine indikerer, at han udover sin erhvervsaktivitet, er på ferie- og familiebesøg. A ´s faste bopæl er Danmark, hvor han tillige har erhvervsmæssig og en stærkere familiemæssig tilknytning.

Vestre Landsret har i kendelse af 16. januar 2018 stadfæstet beslaglæggelsen af køretøjet, da A efter landsrettens opfattelse, med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af registreringsafgiftslovgivningen. Landsretten har endvidere anført, at A ikke har dokumenteret, at han i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 10 må anses for hjemmehørende i Ukraine, ligesom han ikke, inden det pågældende køretøj blev taget i brug på færdselslovens område i Danmark, havde søgt eller fået en tilladelse til at føre køretøjet mellem grænsen og sin bopæl, jf. § 25 i den dagældende registreringsbekendtgørelse. Landsretten har endvidere af de grunde, som byretten har anført, tiltrådt beslaglæggelse af bilen.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der under beslaglæggelsessagens behandling ved domstolene, ikke er fremkommet oplysninger, der kan ændre SKATs opfattelse af registreringspligten og registreringsafgiftspligten af køretøjet.

Advokat Christian Falk Hansen og hans klient er ikke til sagen vedr. afkrævning af registreringsafgift, fremkommet med yderligere dokumentation eller kommentarer end at han og klienten er uenige i det udsendte forslag til afkrævning af registreringsafgiften.

Det er ved kontrollen konstateret, at køretøjets ejer, A er bosiddende i Danmark og køretøjet er ibrugtaget på færdselslovens område. Der er ikke efterfølgende fremlagt dokumentation for, at han skulle have dobbeltdomicil, i forbindelse med behandling af beslaglæggelsen af køretøjet, i såvel byretten som landsretten, eller i forbindelse med denne sag.

Køretøjet er således registreringspligtigt og dermed registreringsafgiftspligtigt af de grunde, som er anført ovenfor.

SKAT finder ud fra en helhedsvurdering, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelse § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3 og § 8 stk. 1. (nu bekendtgørelse nr. 1498 af 13. december 2017 om registrering af køretøjer mv. med senere ændringer). Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 1 (nugældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

SKAT afkræver A 198.316 kr. i registreringsafgift af køretøjet regnr. Q1, stelnr. [...92]. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter.

[…]"

Motorstyrelsen har i en udtalelse den 10. august 2018 oplyst følgende:

"(...)
Sagen omhandler registrerings- og registreringsafgiftspligt af et udenlandsk indregistreret køretøj, som A var indregistreret ejer af. A var på kontroltidspunktet bosiddende i Danmark sammen med sin hustru og parrets børn. Køretøjet er den 12. april 2017 konstateret ibrugtaget på færdselslovens område.

Køretøjet, der har en gyldig ukrainsk indregistrering og som blev ført på ukrainske nummerplader, var ikke forinden ibrugtagningen i Danmark på færdselslovens område, blevet anmeldt overfor Motorstyrelsen, jf. den på kontroltidspunktet gældende registreringsbekendtgørelses § 15, stk. 2.

Køretøjet blev beslaglagt af Motorstyrelsen og beslaglæggelsen blev efterfølgende prøvet for Retten i Sønderborg og dernæst Vestre Landsret. Begge instanser stadfæstede beslaglæggelsen.

Advokat Christian Falk Hansen har under sagens behandling ved domstolene samt overfor Motorstyrelsen blandt andet anført, at A ikke jf. dagældende registreringsbekendtgørelses § 15, stk. 2, skulle anmelde køretøjets ankomst til Danmark til Motorstyrelsen forinden ibrugtagningen, da A ifølge advokaten havde dobbeltdomicil. Det var advokatens opfattelse, at hans klient derfor frit kunne køre i bilen.

Vestre Landsret var dog ikke enig i advokatens augmentation/betragtninger og udtaler i deres kendelse af 16. januar 2018, at de stadfæstet beslaglæggelsen af køretøjet, da A efter landsrettens opfattelse, med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af registreringsafgiftslovgivningen. Landsretten har endvidere anført, at A ikke har dokumenteret, at han i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 10 må anses for hjemmehørende i Ukraine, ligesom han ikke, inden det pågældende køretøj blev taget i brug på færdselslovens område i Danmark, havde søgt eller fået en tilladelse til at føre køretøjet mellem grænsen og sin bopæl, jf. § 25 i den dagældende registreringsbekendtgørelse. Landsretten har endvidere af de grunde, som byretten har anført, tiltrådt beslaglæggelse af bilen.

Det er under sagens behandling i Retten i Sønderborg af A oplyst, at han skulle være bosiddende i moderens lejlighed. Bopæl hos forældre er ikke at betragte som selvstændig bolig. Det må betragtes som familiebesøg. Det fremgår af en offentliggjort Landsskatteretskendelse SKM2012.102.LSR, at en studerende, der boede hos forældrene i udlandet og studerede i Danmark, ikke kunne anvende registreringsbekendtgørelsens bestemmelser om dobbeltdomicil.

Motorstyrelsen har konstateret, at A har været bosiddende i Danmark siden 18. august 2004, ligesom det er konstateret, at han på kontroltidspunktet boede sammen med sin nærmeste familie, som var ægtefællen NT og 2 hjemmeboende børn. Hans erhvervsmæssige tilknytning er ligeledes til Danmark, da han har fuldtidsbeskæftigelse her i landet og driver selvstændige virksomheder. På trods af, at A efterfølgende er blevet skilt fra sin kone, flytter han ikke ud af landet. Han har efterfølgende skiftet adresse til Y7-vej, Y8-by. På denne adresse bor NK og hendes ægtefælle.

De til sagen fremsendte udenlandske bankkontoudtog viser, at A anvender sit udenlandske betalingskort ofte i Danmark, da der ifølge bankkontoudtoget fremgår hævninger i danske kroner i danske butikker. Det er Motorstyrelsens opfattelse, at disse ikke kan tillægges betydning. Der er endvidere til klagen fremsendt bankkontoudtog som er ens. Advokatens bilag 22 og 30 er ens.

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at A ikke har dobbeltdomicil eller kan være omfattet af registreringsbekendtgørelsens § 8, da den omfatter personer, der kommer til Danmark på et midlertidigt ophold, og som har opretholdt deres sædvanlige bopæl i deres hjemland, og hvor Danmark skal betragtes som værtsland. § 10 er implementering af direktiv 83/182. A har uanset påstanden om antallet af dages ophold i såvel Ukraine som i Danmark, sin private og erhvervsmæssige tilknytning til Danmark og han anses derfor for hjemmehørende her i landet.

A falder ind under hovedreglen i registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, hvoraf fremgår, at en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2 skal man, hvis man som herboende ønsker at ibrugtage et udenlandsk indregistreret køretøj, anmelde dette til Motorstyrelsen på mailadressen www.skat.dk/motor-udland, forinden ibrugtagningen og dermed før køretøjet ankommer til Danmark.

I forbindelse med anmeldelsen til Motorstyrelsen, bliver der udstedt en kørselstilladelse til føreren.

Det fremgår af en offentliggjort Østre Landsrets dom af 23. maj 2017, SKM2017.497.ØLR, at en borger der ikke havde underrettet Motorstyrelsen forinden ibrugtagningen af et udenlandsk indregistreret køretøj efter registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, ikke havde adgang til at anvende køretøjet uregistreret på færdselslovens område. Ved således at have taget den i sagen omhandlede Mercedes i brug på færdselslovens område uden forudgående registrering og afgiftsberigtigelse, er der rimelig grund til at antage, at T2 dels har tilsidesat registreringsbekendtgørelsen og lov om registrering af køretøjer § 2, dels har undladt at betale pligtig registreringsafgift. Landsretten havde endvidere anført at:

"Beslaglæggelsen er sket efter toldlovens § 83 til sikkerhed for afgifter, bøde og sagsomkostninger. Som fastslået i U 2012.1848/1 11 giver denne bestemmelse hjemmel til at beslaglægge varer med henblik på at sikre unddragne afgiftskrav, uanset om der er grund til at antage, at ejeren har haft til hensigt at unddrage sig afgift. Landsretten tiltræder på den baggrund, at beslaglæggelsen er foretaget til sikkerhed for afgiftskrav".

Motorstyrelsen har ved gennemgang af det til klagesagen indsendte materiale og de allerede behandlede betragtninger af Vestre Landsret, der ses at være en gentagelse i klagen, fundet, at der ikke er fremkommet nye og yderligere oplysninger, der kan ændre Motorstyrelsens opfattelse af sagen.

Køretøjet er registreringspligtigt og skulle derfor forinden have været indregistreret på danske nummerplader og der skulle have været betalt registreringsafgift af køretøjet inden ibrugtagningen på færdselslovens område. Motorstyrelsen fastholder sin afgørelse og indstiller derfor, at Motorstyrelsens afgørelsen af 28. november 2017 fastholdes."

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 15. januar 2021 har været i høring hos Motorstyrelsen, som har sendt følgende bemærkninger:

"Denne sag omhandler et principielt spørgsmål for så vidt angår behandlingen af dobbeltdomicil i det tilfælde, at en person ikke har bopæl i to EU/EØS stater, men en EU/EØS stat og et tredjeland.

(…)

Formålet med reglerne om dobbeltdomicil er at udlede, hvor en person har en henholdsvis privat tilknytning og erhvervsmæssig tilknytning. Dette skal fastslå, hvor en person er hjemmehørende, og dermed hvorvidt køretøjet er registreringspligtigt.

Registreringspligt
Udgangspunktet i den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 1 er, at en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet. 

Klager var på kontroltidspunktet registreret med bopæl i Danmark i CPR-registreret, hvorfor klager har bopæl i Danmark.

Udgangspunktet er således, at hvis klager ibrugtager et køretøj på færdselslovens område, så skal det registreres, jf. dagældende bekendtgørelses § 7, stk. 1 og § 17, stk. 1.

Dobbeltdomicil

Klager i denne sag opholder sig ligeledes i Ukraine. Klager har derfor domicil i to stater, hvorfor klager er dobbeltdomicileret.

Når en person er dobbeltdomicileret, så skal forholdet bedømmes ud fra den dagældende registreringsbekendtgørelses § 10. Formålet med § 10 er at fastslå, hvor en person er hjemmehørende, og dermed, hvor køretøjet er registreringspligtigt.

Ved en dobbeltdomicilvurdering kigges på den private tilknytning, den erhvervsmæssige tilknytning og varigheden af opholdene.

Privat tilknytning
Hvis en person har bolig til rådighed i to stater, er det afgørende i første række, hvor den pågældende har den stærkeste personlige og økonomiske forbindelse (midtpunkt for livsinteresser), dernæst hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig.

Selvom klager ikke er omfattet af Rådets direktiv 83/182, så bidrager dette direktiv til fortolkningen af dobbeltdomicil reglerne. Reglerne om dobbeltdomicil er nemlig implementeringen af dette direktiv.

EU-Domstolen har i C-262/99, Louloudakis, og sag C-297/89, Ryborg, taget stilling til fortolkningen af bopælsbegrebet i artikel 7 i Rådets direktiv 83/182 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler.

Det fremgår af Louloudakis-dommen, præmis 51-55, at:

"...

51 Kriterierne for afgrænsningen af begrebet "sædvanligt opholdssted", som er opstillet i direktivets artikel 7, vedrører såvel en persons erhvervsmæssige og private tilhørsforhold til et sted som varigheden af dette tilhørsforhold. De skal følgelig bedømmes samlet. 
Sædvanligt opholdssted skal herefter forstås som det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser (Ryborg-dommen, præmis 19).

52 Det følger af direktivets artikel 7, stk. 1, at bestemmelsen lægger særlig vægt på det private tilhørsforhold, når den pågældende ikke kun har et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold til en enkelt medlemsstat. Således har det personlige tilhørsforhold i henhold til bestemmelsens andet afsnit forrang for det erhvervsmæssige tilhørsforhold, når det sidstnævnte er til et andet sted og den pågældende således er nødsaget til skiftevis at tage ophold i to eller flere medlemsstater og regelmæssigt vender tilbage til den stat, som han har det private tilhørsforhold til.

53 Således skal der efter direktivets artikel 7, stk. 1, tages hensyn til både et erhvervsmæssigt og et privat tilhørsforhold til et bestemt sted, og bestemmelsen skal fortolkes således, at såfremt en samlet vurdering af det erhvervsmæssige og det private tilhørsforhold ikke er tilstrækkelig til at lokalisere det varige midtpunkt for den pågældendes interesser, skal det private tilhørsforhold med henblik på denne lokalisering tillægges forrang.

54 I alle de situationer, som er omhandlet i direktivets artikel 7, og i henhold til bestemmelsens stk. 2 kan den berørte ved ethvert egnet middel føre bevis for sit sædvanlige opholdssted og dermed for et privat og/eller erhvervsmæssigt tilhørsforhold, samt for et ophold af en varighed, som således i princippet mindst skal være på 185 dage pr. kalenderår i den medlemsstat, som han har tilhørsforholdet til.

55 I den forbindelse skal samtlige relevante momenter tages i betragtning med henblik på fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, forstået som det varige midtpunkt for den pågældende persons interesser (Ryborg-dommen, præmis 20), dvs. navnlig hvor han fysisk befinder sig, hvor hans familiemedlemmer fysisk befinder sig, om der foreligger en bopæl, hvor børnene faktisk går i skole, stedet for udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed, det sted, hvor hans formueinteresser befinder sig, tilknytningen til offentlige myndigheder og sociale organer, for så vidt som disse momenter er udtryk for personens vilje til at gøre tilknytningsstedet varigt, på grund af en kontinuitet, som er baseret på livsvaner og udviklingen af normale og erhvervsmæssige relationer.
..."

Det afgørende er således, hvor den pågældende har det varige centrum for livsinteresser, hvis den pågældende person har bopæl i flere stater (dobbeltdomicil).

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at klager ikke i registreringsmæssig henseende er hjemmehørende i Danmark, påhviler klageren. Til støtte herfor kan henvises til UfR2005.2872H samt SKM2012.745.BR.

Det skal vurderes, hvor klager har sin største tilknytning. Man kan således ikke i registreringsbekendtgørelsen have privat tilknytning til to stater, jf. SKM2012.745.BR, SKM2014.603.BR og SKM2016.283.ØLR.

Klagers hustru og børn bor i Danmark. Han har boet i Danmark siden 2004. Klagers børn går i skole i Danmark. Klager bor på bopælen med sin hustru og sine børn. Klager driver virksomhed i Danmark, og ejer derudover også en virksomhed i Danmark. Klager har indtægt fra de danske aktiviteter.

Klagers mor bor i Ukraine. Klager bor i en lejlighed, der tilhører sin mor. Som det fremgår af klageskrivelsen, bor klagers mor i en landsby 700 km fra klagers lejlighed.

Det er vores vurdering, at klager har centrum for sine livsinteresser her i Danmark, hvorfor klagers private tilknytning er til Danmark.

Erhvervsmæssig tilknytning

Når det er konstateret, at klager har sin private tilknytning til Danmark, men samtidig ikke opholder sig i Danmark i over 185 dage om året, så skal det vurderes, hvor klager har sin erhvervsmæssige tilknytning.

Klagers ophold i Ukraine begrundes i den erhvervsmæssige tilknytning. Klager oplyser, at han er ved at udbrede konceptet for den danske restaurant i Ukraine. Klagers ophold i udlandet skyldes således den erhvervsmæssige tilknytning.

Det er således vores vurdering, at klager har en erhvervsmæssig tilknytning til Ukraine og Danmark.

Det skal således vurderes, hvor klager har den stærkeste tilknytning.

Henset til klagers lange ophold i udlandet, så er det vores vurdering, at klager ikke har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark.

Klager har således privat tilknytning til Danmark og erhvervsmæssig tilknytning til en anden stat.

Den dagældende registreringsbekendtgørelses § 10, stk. 4 finder ikke anvendelse i denne sag.

Opsamling - dobbeltdomicil

Klagers ophold i Ukraine er ikke på grund af en privat tilknytning, men har sammenhæng med driften af hans erhvervsmæssige virksomheder i Ukraine. Opholdskravet på 185 dage kan ikke føre til et andet resultat, da klager ikke opholder sig i Ukraine på grund af en erhvervsmæssig og privat interesse. Det er udelukkende på grund af en erhvervsmæssig interesse. Det forhold, at man har anden familie, venner e.l. i en anden stat gør ikke, at den private tilknytning kan splittes op mellem to stater.

Sagen kan derfor ikke afgøres efter § 10, stk. 2.

Sagen skal afgøres efter udgangspunktet i § 10, stk. 1, hvor klager anses for at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende. Når man skal vurdere, hvor en person er hjemmehørende, så vejer den private tilknytning tungest. Der kan i denne sag ikke henses til, hvor længe klager har opholdt sig i Danmark eller i Ukraine.

Dobbelt privat tilknytning

Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelsen vil efter vores opfattelse medføre en uhensigtsmæssig retstilstand.

Vi forstår således Skatteankestyrelsens indstilling som, at hvis man på samme tid både har en erhvervsmæssig og privat tilknytning til Danmark og en udenlandsk stat, falder man tilbage på opholdskravet på 185 dage.

Hvis man derimod har privat tilknytning til to stater og kun en erhvervsmæssig tilknytning til den udenlandske stat, skal man efter registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 4, vurdere regelmæssig tilbagevenden til Danmark, hvilket i forhold til et egentligt opholdskrav på 185 dage i højere grad vil medføre registreringspligt her i landet.

Følges Skatteankestyrelsens indstilling vil det føre til det uhensigtsmæssige resultat, at der ikke er registreringspligt i Danmark, selvom der både er privat og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark og udlandet, når blot personen ikke opholder sig i Danmark i 185 dage, mens der i de tilfælde, hvor der alene er privat tilknytning til Danmark og erhvervsmæssig tilknytning til udlandet, i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 4, er registreringspligt, når blot man vender regelmæssigt tilbage til Danmark.

Dette forekommer uhensigtsmæssigt og synes i strid med den øvrige systematik i registreringsbekendtgørelsens § 10 og gældende praksis.

Som det fremgår ovenfor, er det Motorstyrelsens opfattelse, at der i stedet skal foretages en vurdering af, til hvilket land henholdsvis den private og erhvervsmæssige tilknytning er størst.

Tilladelse

Motorstyrelsen bemærker, at klager havde mulighed for at få en tilladelse til at føre køretøjet, hvorefter kørslen ville være sket i overensstemmelse med reglerne.

Opsummering

Som det fremgår ovenfor, så er det vores opfattelse, at A havde centrum for sine livsinteresser i Danmark. A ´s private tilknytning er derfor rettelig Danmark. A har sin erhvervsmæssige tilknytning til Ukraine, hvorfor han ikke har privat tilknytning og erhvervsmæssig tilknytning til samme stat. Forholdet kan derfor ikke bedømmes efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 10, stk. 2. Forholdet skal vurderes efter § 10, stk. 1, hvor den private tilknytning vejer tungest. Da klager er registreret med bopæl her i Danmark, jf. § 7, stk. 1, bliver køretøjet registreringspligtigt, jf. § 3, stk. 1, og der skal derfor betales registreringsafgift.

Det er således vores opfattelse, at vores afgørelse af 7. maj 2018 skal stadfæstes.

Retsmøde
Hvis Skatteankestyrelsen fortsat indstiller, at klager får medhold, ønsker vi retsmøde i sagen."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at registreringsafgiftskravet skal bortfalde. Til støtte for sin påstand har klagerens repræsentant anført følgende (uddrag):

"[…]

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt A som hævet af SKAT er registreringsafgiftspligtig af den omhandlede bil, jf. registreringsafgiftslovens § 1 og § 2 sammenholdt med registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3 og § 8, stk. 1.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at SKATs opkrævning af registreringsafgift med kr. 198.316 i forhold til en bil af mærket Jeep Grand Cherokee med stelnummer [...92] og ukrainsk reg.nr. Q1.

SAGSFREMSTILLING

A blev ved en kontrol den 12. april 2017 stoppet ved Y1-by Grænsen af SKAT/Toldkontrollen. SKAT valgte i den forbindelse at beslaglægge den bil, som A var kørende i. Der er tale om en bil af mærket JEEP Grand Charokee med reg.nr. Q1. Bilen er indregistreret i Ukraine, og det var første gang A kørte bilen ind i Danmark. SKAT valgt at beslaglægge bilen, hvilket fremgår af SKATs afgørelse om beslaglæggelse dateret den 18. april 2017, jf. bilag 2.

SKATs beslaglæggelse blev efterfølgende indbragt for Retten i Sønderborg, som ved kendelsen afsagt den 21. juni 2017 godkendte SKATs beslaglæggelse. I forbindelse med sagens behandling ved Retten i Sønderborg den 7. juni 2017 afgav A en udførlig forklaring omkring de faktiske forhold i sagen. Forklaringen fremgår af et retsbogsudskrift fra Retten i Sønderborg dateret den 19. juni 2017, jf. bilag 3. Af retsbogsudskriftet fremgår følgende:

"A forklarede, at han er født og opvokset i Ukraine. Han kom første gang til Danmark for ca. 20 år siden med sin danske hustru. De havde boet sammen i Ukraine i 8 år, inden de flyttede til Danmark i 2004. I 1996 startede han firma i Ukraine. Da de flyttede til Danmark, rejste han til Ukraine for at drive sin virksomhed med trykluftsværktøj. Han sælger endvidere malerprodukter i Ukraine for et stort finsk firma. I 2001 opkøbte han 18 % af aktierne i et firma i Ukraine, der trykker klistermærker. Der er 108 personer ansat i virksomheden, hvor han er teknisk chef. Firmaet ligger i Y2-by. Han har boet i Danmark i et hus på Y3-vej i Y4-by med sine to døtre og hustru. I maj 2017 blev han skilt efter aftale med sin hustru, der har en anden kæreste. Skilsmissebevillingen er dateret den 4. maj 2017. Huset skal nu sælges. Han har lavet en opgørelse i en kalender, der ses i ekstrakten, side 13, hvor man kan se, hvornår han har været i Danmark. De blå cirkler viser, hvornår han har befundet sig i Danmark. Han har fløjet til og fra Ukraine. Han er kommet til Danmark i ferierne, vinterferie, påskeferie, sommerferie, efterårsferie og juleferie og til børnenes fødselsdage. Han opholder sig mere i Ukraine end i Danmark. Han har også fast bopæl i Ukraine. Han har en lejlighed i Y2-by, og han er registreret som boende i Ukraine, hvor han er ukrainsk statsborger. Han har midlertidig opholdstilladelse i Danmark, som han forlænger løbende med 1-3 år. Han ejer bilen af mrk. Jeep Grand Cherokee, som han har købt i Ukraine i 2013. Den er registreret i hans navn, og han købte bilen, da han arbejdede i Ukraine. Hans ene arbejde ligger 15 km fra lejligheden, og den virksomhed, hvor han er teknisk direktør, ligger 25 km fra bopælen. Han skal endvidere køre til kunder og leverandører. Jeepen har ikke været i Danmark før den 12. april 2017. Han tog bilen til Danmark for at transportere nogle ting fra hjemmet, idet han er ved at blive skilt fra hustruen. Det var mere praktisk at medbringe bilen. Konen ønsker at sælge huset og flytte hen til kæresten. Jeepen skulle ikke bruges i Danmark.

Mandag den 17. april 2017 skulle han rejse tilbage til Ukraine efter påskeferien, hvor han skulle medbringe bilen og hans ting. Tanken var ikke, at han skulle vende tilbage til Danmark i bilen igen. Han plejer at flyve til og fra Danmark. Turen fra Ukraine til Danmark er 1.500 km, og det tager lang tid. Han har fået dækket sit kørselsbehov i Danmark ved at køre i familiebilen af mrk. Honda, der er dansk indregistreret. Han har tidligere haft en motorcykel, der nu er solgt.

Han blev stoppet ved Y1-by grænse den 12. april 2017. Han havde forinden været i Prag for at besøge en ven og kørte derefter til Danmark, hvor han ankom til grænsen kl. ca. 11. Der stod kontrollanter ved grænsen, og han blev stoppet af kontrollen. Han havde alle dokumenterne i orden, og han havde ingen varer med. Da de spurgte til registrering af bilen, fik de alle papirerne, passet, forsikringer, kørekort mv. Han fik at vide, at han skulle køre ud til siden, og bagagerummet blev gennemgået, hvor der kun var en kuffert med tøj. Det var en kvinde, der kontrollerede sammen med en ung mand. De spurgte, hvor længe han havde boet i Danmark, og han fortalte, at han havde familie i Danmark. Han havde misforstået problemet, og han tog det hele helt roligt og forstod ikke, at der var et problem. De sagde til ham, at han ikke kunne køre i Danmark i bilen. Kvinden talte i telefon. Hun sagde, at han måtte køre i Tyskland, men ikke i Danmark. Han spurgte, om han måtte køre tilbage til Tyskland, men det fik han ikke lov til. Hun spurgte, om han kunne betale 7.500 kr. i depositum. Han troede, at han havde 3 måneder til at få registreret bilen i Danmark, da det er ganske almindeligt i andre lande. Han sagde, at han gerne ville betale beløbet, men han havde ingen kontanter. Han ville derimod betale med kort. De kørte hen til skattekontoret, idet kvinden kørte i hans bil. Hun kom med kasseapparatet, og han tog sit ukrainske visakort frem. Da han så beløbet på kasseapparatet, fandt han ud af, at der stod 750.000 kr., som han skulle betale. Hun sagde herefter til ham, at han forstod mindre og mindre. Han sagde, at han ikke kunne betale og forstod nu, at han havde et stort problem. Han prøvede at tale med kvinden, men hun afviste ham, da hun talte i telefon. Det var meget ubehageligt.

Det er rigtigt, at han skrev under på, at han gav afkald på prøvelse i retten. Hun sagde til ham, at han havde to muligheder, nemlig enten at betale 750.000 kr. eller underskrive rapporten.
Han ville gerne have en tolk til stede, og hun spurgte, om han talte polsk. Hun sagde, at de ikke havde en ukrainsk eller russisk tolk. Han spurgte, om han kunne tale med en advokat, inden han skrev under. Han spurgte, om han kunne få sagen prøvet i retten, og kollegaen til kvinden sagde, at han kunne tage det helt roligt. De tog herefter bil, nøgler og nummerplade fra ham. Kvinden ville have ham til at underskrive, da hun sagde, at hun var træt, skulle tisse og gerne ville hjem. Han lagde herefter nøglerne på bordet og skrev under. De tog herefter bilen, der blev beslaglagt, og han fik sine ting fra bilen. En medarbejder fra SKAT spurgte, om de skulle ringe efter en taxa, så han kunne komme til banegården i Y5-by. Han spurgte efter rejseplanen, og de sagde, at der kørte tog hver time. Herefter blev skattekontoret lukket. Han ventede på en taxa, og der kom en bil fra Dansk Autohjælp for at hente Jeepen. Personen fra autohjælpen kørte ham herefter til banegården. Det regnede, var koldt, og det var nat. Han blev sat af på banegården kl. 00.30, og han kunne se, at det første tog gik kl. 07.00. Ventesalen var aflåst, og han spurgte en person, om der var et hotel i Y5-by, hvilket der ikke var. Det var en meget hård nat, og han sad udenfor og frøs. Han har aldrig frosset så meget i sit liv. Kl. 06.45 blev venteværelset åbnet af en rengøringsassistent. Imidlertid kørte toget ikke kl. 07, idet det fremgik, at julenat og onsdag den 13. april i påsken kørte der først tog kl. 09.00. Herefter kom han til Y6-by i tog.

Han forklarede supplerende, at han også har virksomhed i Danmark, idet han i sommeren 2015 købte 1/3 af en restaurant i Y6-by. Han har administrative opgaver i virksomheden, men han har ikke så mange opgaver dér. Han er selvstændig. Inden 2015 havde han alene arbejdet i Ukraine, og han har aldrig haft arbejde i Danmark.

Han har to børn på henholdsvis 13 og 19 år med sin ekskone. De har boet sammen i huset i Y4-by siden 2003. Efter skilsmissen har han fået lov til at bo i huset, når han er på besøg i Danmark. Ekskonen besøger i den forbindelse sin kæreste. Hans lejlighed i Ukraine er registreret i hans mors navn. Hans mor bor i en landsby i Ukraine. Han har fast adresse i lejligheden i Ukraine. Han har haft folkeregisteradresse i Danmark siden 2004. Da han kom til Danmark den 12. april 2017, hvor han blev stoppet af SKAT, ville han hente sine ting i Y4-by. Han ville kun have været i Danmark nogle dage og herefter rejst tilbage efter 4 dages ophold i Danmark. Han skulle bare på besøg og være sammen med børnene. Om mandagen den 17. april 2017 skulle han køre tilbage til Ukraine. Han ville senere komme til Danmark og besøge børnene og virksomheden. Han tror, han ville komme tilbage til Danmark i sommerferien, da han skulle tage sin datter med på rejse for at besøge farmoderen i Ukraine i 3 uger. Han er nu kommet til Danmark i anledning af retssagen. Han ville flyve fra og til Danmark.

Foreholdt SKATs afgørelse af 18. april 2017, side 1, sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Du oplyste, at du første gang havde bilen med til Danmark for ca. et år siden.", forklarede han, at medarbejderen spurgte ham, om han tidligere var rejst ind i landet i bil, og han svarede hertil ja. Medarbejderen spurgte ham herefter, hvornår sidste gang var, og han forklarede, at det var for et år siden. Han kan supplerende forklare, at det er korrekt, at han kom ind i landet i bil sidste gang for et år siden med sin far og mor, idet de kørte i hans fars Mercedes. Den pågældende Jeep er første gang kørt ind i Danmark den 12. april 2017, hvor den blev beslaglagt af SKAT. Jeepen har ikke været i Danmark tidligere."

Vestre Landsret har ved kendelse afsagt den 16. januar 2018 godkendt SKATs beslaglæggelse.

Som bilag 4 fremlægges en kalenderoversigt for perioden 2015-2017 udarbejdet af A, der viser hans ophold i henholdsvis Ukraine og Danmark. De blå markeringer i bilaget viser hans ophold i Danmark i de tre år.

Som bilag 5 fremlægges dokumentation for A ´s flyrejser mellem Danmark og Ukraine i perioden 2015 til 2017, som understøtter den ovenfor omtalte kalenderoversigt.

Det bemærkes, at A på standsningstidspunktet den 12. april 2017 havde fast bopæl i Ukraine samt, at han i perioden 2015 til 2017 har opholdt sig langt mest i Ukraine, hvorfor han i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 skal anses for at have bopæl i Ukraine.

Til dokumentation for, at A de facto har bopæl i Ukraine, og at han de facto opholder sig langt mest i Ukraine henvises til følgende bilag:

  • Udskrift af pas indeholdende stempel med fast adresse i Ukraine samt udskrift fra de ukrainske grænsemyndigheder vedrørende A´s ophold i Ukraine i perioden 3. januar 2016 til 23.oktober 2017, jf. bilag 6
  • Udskrift fra det ukrainske statsregister dateret den 7. november 2013, jf. bilag 7
  • Udskrift fra de ukrainske skattemyndigheder dateret den 31. maj 2012, jf. bilag 8
  • Registreringsbevis fra de ukrainske myndigheder dateret den 22. oktober 2002, hvori bekræftes, at A er registreret som iværksætter, jf. bilag 9
  • Bekræftelse fra de ukrainske skattemyndigheder dateret den 10. november 2017 på, at A betaler skat som iværksætter, jf. bilag 10
  • Bekræftelse dateret den 13. november 2017 fra arbejdsgiveren G3 indeholdende bekræftelse på, at A er ansat i denne virksomhed, jf. bilag 11
  • Bekræftelse dateret den 9. november 2017 fra virksomheden G4 på at A siden 1996 har været ansat i denne virksomhed, jf. bilag 12

Til dokumentation for A ´s betaling af husleje samt løbende forbrug i relation til hans lejemål i Ukraine fremlægges en række kvitteringer herfor som bilag 13.

SKAT har henvist til, at A ifølge SKATs systemer driver virksomheden G1, som udgør en restaurant beliggende i Y6-by. Videre anfører SKAT, at det fremgår af lønindberetningen fra G1, at A i 2016 har arbejdet 1.363 timer i restauranten.

Det er korrekt, at A er medejer af den anførte restaurant, der er beliggende i Y6-by. Det er imidlertid særdeles væsentligt at holde sig for øje, at A ikke deltager i den daglige drift af restauranten. Det anførte timetal er indberettet af virksomhedens revisor, og er på ingen måde udtryk for A´s faktiske antal arbejdstimer i virksomheden.

Det vederlag, som A har modtaget i 2016 fra G1, relaterer sig hovedsageligt til hans ganske omfattende arbejde i Ukraine med henblik på at udvide virksomhedens koncept til etablering af tilsvarende restaurant i Ukraine. Til dokumentation herfor henvises til en e-mail dateret den 28. november 2017 fra IB, der er A´s forretningspartner i G1, jf. bilag 14. IB oplyser i denne e-mail, at A har opholdt sig langt mest i Ukraine, og at han ikke deltager i det daglige arbejde i den danske restaurant beliggende i Y6-by. Videre oplyser han, at det af SKAT oplyste timeantal på 1.363 timer i 2016 ikke er udtryk for, at A har arbejdet dette antal timer på restauranten i Danmark, idet realiteten derimod er, at han har fået et fast månedligt beløb, og at det ikke er noteret, hvor mange timer han de facto har arbejdet.

Det af virksomhedens revisor indberettede timeantal er således på ingen måde udtryk for A´s faktiske antal arbejdstimer i virksomheden. Der er derimod tale om, at revisor har indberettet et standardtimeantal pr. måned, som svarer til timeantallet for en almindelig arbejdsmåned. A kan således sagtens have arbejdet mere eller mindre end 161 timer pr. måned, idet revisor ikke har nogen viden herom, når han har foretaget lønindberetningen til SKAT.

Det er derudover væsentlig at være opmærksom på, at det anførte timetal på ingen måde viser noget om, hvor A har udført arbejdet for virksomheden.

Som bilag 15 fremlægges en forretningsplan vedrørende en potentiel opstart af en restaurant i Ukraine sammen med et billede, der illustrerer de forskellige dokumenter, der er udarbejdet i tilknytning til denne forretningsplan.

Som bilag 16 fremlægges en række tegninger og skitser vedrørende den Ukrainske restaurant.

Som bilag 17 fremlægges en række computeranimationsbilleder, som viser, hvorledes man forventer at restauranten skal indrettes.

Som bilag 18 fremlægges et budget for driften af den ukrainske restaurant.

Det er således et ubestrideligt faktum, at A de facto er lønansat i to forskellige ukrainske virksomheder, ligesom han har anvendt og fortsat anvender ganske betydelige ressourcer på at etablere en restaurant i Ukraine ud fra samme koncept, som den danske restaurant.

Som følge af at A som anført tilbringer langt størstedelen af tiden i Ukraine, har han konto i en ukrainsk bank. Han har i den forbindelse fået udstedt et MasterCard og et Visakort jf. bilag 19.

Som bilag 20 fremlægges kontoudskrifter vedrørende hans ukrainske bankkonto.

Som bilag 21 fremlægges et ganske betydeligt antal checkkopier og bankkvitteringer vedrørende køb og transaktioner foretaget af A i Ukraine. 
Til dokumentation for, at A ikke befinder sig meget i Danmark, fremlægges som bilag 22 et udskrift fra hans F2-bank bankkonto, der kun viser ganske få transaktioner i 2016 og 2017.

Som følge af at A ikke har været ret meget i Danmark de senere år, har han ikke nogen dansk mobiltelefon. Derimod har han en ukrainsk mobiltelefon, hvilket Vodafone i Ukraine har bekræftet ved en e-mail dateret den 7. november 2017, jf. bilag 23.

Videre fremlægges som bilag 24 en kalender for 2017 med tilhørende dokumentation for flybilletter i forhold til de med blå angivne rejser i løbet af 2017. Som det fremgår, har der primært være tale om rejser til Danmark i forbindelse med ferieafholdelse samt i forbindelse med fødselsdage i familien.

Som forklaret af A for Retten i Sønderborg har det aldrig været intensionen, at den omhandlede bil skulle anvendes i Danmark. Der var således alene tale om en enkeltstående kørsel til Danmark den 12. april 2017.

I det omfang A har brug for en bil til kørsel i Danmark, har han i forvejen en dansk indregistreret bil af mærket Honda CRV med reg.nr. Q2, jf. bilag 25.

Som bilag 26 fremlægges en kopi af det ukrainske registreringsbevis vedrørende den i sagen omhandlede bil.

Som bilag 27 fremlægges kopi af A´s ukrainske pas samt dokumentation for, at han alene opholder sig i Danmark på opholdstilladelse.

Det bemærkes, at den foretagne beslaglæggelse af den i sagen omhandlede bil er fuldstændig ude af proportioner og klart i strid med det lovfæstede proportionalitetsprincip i retsplejelovens § 805. Hertil bemærker SKAT - lakonisk - i sin udtalelse, at beslaglæggelsen bestemt ikke strider imod proportionalitetsprincippet, "da SKAT under hensynet til netop proportionalitetsprincippet tilbød A at stille sikkerhed, hvilket han ikke på kontroltidspunktet var i stand til. Den unddragne afgift, depositum for bøde og omkostninger blev skønnet til 750.000 kr."

Det forekommer ganske usagligt, når SKAT i forbindelse med kontrolaktionen tilbyder A, at han kan få udleveret bilen mod betaling af et depositum på kr. 750.000. SKATs samlede krav på registreringsafgift og bøde kan i sagens natur aldrig nogensinde komme i nærheden af et beløb på kr. 750.000 når henses til, at SKAT selv opgør registreringsafgiftskravet til kr. 198.316.

Dertil kommer, at det er de færreste mennesker, der har mulighed for at stille sikkerhed med kr. 750.000 i forbindelse med, at man bliver standset ved den dansktyske grænse den 12. april 2017 om aftenen. A forklarede for Retten i Sønderborg, at han forespurgte SKAT i forbindelse med kontrollen, om ikke han kunne få lov til at køre bilen ud af Danmark igen og på den måde søge om den fornødne tilladelse m.v., således at han kunne indføre køretøjet i Danmark i overensstemmelse med de af SKAT hævdede regler herfor. Dette under hensyntagen til, at han på ingen måde havde intentioner om at benytte bilen mere end den ene gang til kørsel i Danmark, hvorfor det i sagens natur ikke gav mening, at betale fuld registreringsafgift for bilen.

SKATs medarbejder gav ikke A mulighed herfor, idet SKAT i stedet valgte at beslaglægge bilen. Denne fremgangsmåde forekommer ganske usaglig og ganske uberettiget. Situationen havde selvsagt været en anden, såfremt SKAT havde stoppet A ved kørsel i den omhandlede bil i Danmark, og at man i den forbindelse havde konstateret, at han havde kørt rundt i bilen i en længere periode i Danmark - uden at betale dansk registreringsafgift. I nærværende sag har bilen de facto kun kørt ganske få meter ind i Danmark på kontroltidspunktet, og SKAT burde derfor have imødekommet A´s begæring om at få lov til at vende bilen om og køre ud af Danmark, idet han aldrig har haft intentioner om, at bilen skulle anvendes i Danmark ud over denne ene kørsel, hvor han skulle hente nogle møbler i Danmark som følge af skilsmissen.

SKAT har under sagen anført, at A "har yderligere fire konti i Danmark, som han ikke har ønsket at fremlægge udskrifter fra."

Det er ganske uvist, hvorfra SKATs opfattelse af, at A har fire yderligere konti i Danmark, stammer fra. Det er derudover ganske uvist, hvorfra SKATs opfattelse af, at A ikke har ønsket at fremlægge udskrifter herfra, stammer fra.

Af en udskrift fra www.tastselv.skal.dk vedrørende A, jf. bilag 28 fremgår det, at A har registeret to bankkonti i Danmark pr. 11. januar 2017. Det drejer sig om følgende bankkonti:
• F1-bank, Y4-by afdeling - reg.nr. ...1, konto nr. ... ... ..4
• F2-bank, Y4-by - reg.nr. ...2, konto nr. ... ... ...7

Kontoudskrift for kontoen i F1-bank for perioden 30. marts 2017 til 22. december 2017 fremlægges som bilag 29.

Kontoudskrift for kontoen i F2-bank for perioden 24. december 2016 til 3. januar 2018 fremlægges som bilag 30.

Af disse kontoudskrifter fremgår det med al tydelighed, at A ikke har foretaget hævninger i Danmark i de perioder, som kontoudskrifterne vedrører. Disse kontoudskrifter understøtter derfor med al tydelighed, at A i de senere år har opholdt sig langt mest i Ukraine.

... ...

SKAT har under sagen anført, at A i forbindelse med en henvendelse til SKAT den 29. januar 2017 har oplyst, at han har et dansk mobil nr. xxxx xxxx.

Det kan oplyses, at det omhandlede telefonnummer de facto tilhører A´s ekskone NT, hvilket fremgår af et udskrift fra www.krak.dk, der fremlægges som bilag 31.

... ...

Det skal i tilknytning til det ovenfor anførte bemærkes, at A tidligere har søgt om permanent opholdstilladelse i Danmark, hvilket han har fået afvist.

Han har således p.t. alene midlertidig opholdstilladelse. Dette understøtter ligeledes, at han ikke opholder sig ret meget i Danmark.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første overordnet gældende, at A utvivlsomt har dobbeltdomicil i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2’s forstand, hvorfor han var berettiget til at køre ind i Danmark i den i sagen omhandlede bil den 12. april 2017.

For det andet gøres det overordnet gældende, at Landsskatteretten har fastslået, at der ikke er hjemmel i registreringsafgiftsloven til at pålægge registreringsafgift af et køretøj, der alene har kørt en ganske kort strækning i Danmark, og hvor der alene er tale om kørsel af undtagelsesvis karakter.

A har dobbeltdomicil

[…]

Det gøres gældende, at det i sagen fremlagte materiale meget klart dokumenterer, at A i 2016 og 2017 har haft bopæl og fast arbejde i Ukraine - samt opholdt sig langt størstedelen af tiden i Ukraine, hvorfor han utvivlsomt har dobbeltdomicil i registreringsbekendtgørelsens § 8 stk. 2’s forstand.

Der skal i den forbindelse særligt henvises til bilag 6, der indeholder et udskrift fra de ukrainske grænsemyndigheder vedrørende A´s ophold i Ukraine i perioden fra den 3. januar 2016 til den 23. oktober 2017 (se side 3-5 i bilag 6). I denne erklæring fra de ukrainske grænsemyndigheder fremgår det helt præcist, hvornår A er rejst ind i Ukraine ("entry"), samt hvornår han er rejst ud af Ukraine ("exit"). Af erklæringen fremgår det, at han i 2016 har opholdt sig i Ukraine i sammenlagt 302 dage i kalenderåret 2016.

Videre fremgår det, at han i perioden fra den 12. april 2016 til kontroltidspunktet den 12. april 2017 har opholdt i alt 317 dage i Ukraine.

De anførte antal dage, hvor A har opholdt sig i Ukraine, fremgår af et statsligt og autoritativt dokument, som i sagens natur skal lægges til grund som dokumentation i sagen for A´s ophold i Ukraine i de anførte perioder.

I forhold til hans bopæl i Ukraine bemærkes, at han siden maj 2009 har haft adresse i Ukraine i en lejlighed, som hans mor ejer. Dette fremgår af side 3 i bilag 6, som udgør en oversættelse af hans ukrainske pas. Her er anført, at hans registreringsadresse i Ukraine er:

Y9-vej

Y10-by

Videre fremgår det, at han er registreret på denne adresse fra den 5. maj 2009.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at A ikke bor i lejligheden sammen med sin mor - men at han bor alene i lejligheden, som er ejet af hans mor. Hans mor bor således i en landsby, der ligger ca. 700 kilometer væk fra den omhandlede lejlighed.

Det er således et ubestrideligt faktum, at A siden maj 2009 har haft bopæl i Ukraine samt, at han har opholdt sig langt mere end 180 dage i Ukraine - uanset, om man opgør det i forhold til kalenderåret 2016 eller i forhold til en rullende 12-måneders periode fra den 12. april 2016 til den 12. april 2017.

Kørsel på en kort strækning i Danmark udløser ikke registreringsafgiftspligt.

Der gælder efter praksis en bagatelgrænse for statuering af registreringsafgiftspligt.
Der henvises bl.a. til U1976.843 V, U1977.179 V, SKM2011.371.ØLR og SKM 2013.58.BR.
Tilsvarende gælder en bagatelgrænse efter praksis for beskatning af værdi af fri bil, jf. U 1995.40/2H.

Landsskatteretten har ved en nylig afsagt afgørelse dateret den 7. marts 2018 (Landsskatterettens j.nr. 17-0990299) bekræftet, at der ikke er hjemmel i registreringsafgiftsloven til at pålægge registreringsafgift af et køretøj, der alene har kørt en kort strækning i Danmark, og hvor der alene er tale om kørsel af undtagelsesvis karakter. Sagen ved Landsskatteretten udsprang af en kontrolaktion gennemført af SKAT den 15. februar 2017, hvor SKAT standsede et køretøj ved Y1-by grænsen i Y5-by. Køretøjet, der udgjorde en BMW 520, var påmonteret faste danske prøveskilte, der tilhørte en dansk virksomhed.
Føreren af køretøjet var ikke ansat i det pågældende selskab.

Det blev oplyst overfor SKAT, at køretøjet var blevet købt af den danske virksomhed af en tysk autohandler i Tyskland med henblik på, at bilen skulle importeres til en dansk borger, der skulle indgå en flexleasingaftale med et dansk leasingselskab.
SKAT valgte at beslaglægge køretøjet og inddrage de faste prøveskilte under hensyntagen til, at føreren af køretøjet som anført ikke var ansat i den danske virksomhed.

SKATs særskilte afgørelse om inddragelse af de faste prøveskilte blev påklaget til Skatteankestyrelsen, som ved afgørelse af 5. december 2017 stadfæstede SKATs inddragelse af de faste prøveskilte, idet prøveskiltene ansås for overdraget og anvendt af en person, der ikke var ansat i virksomheden, der ejede prøveskiltene på standsningstidspunktet.

Spørgsmålet i sagen ved Landsskatteretten var, om den stedfundne kørsel skulle udløse fuld registreringsafgift til Danmark af det omhandlede køretøj - på trods af, at bilen dokumenterbart var importeret til Danmark med henblik på indgåelse af en flexleasingaftale i henhold til gældende regler herom. Landsskatteretten nåede frem til følgende resultat:

"Skatteankestyrelsen har ved afgørelse af 5. december 2017, jf. j.nr. 17-0918078, stadfæstet SKATs afgørelse om, at inddrage xx ApS’ faste prøveskilte, idet prøveskiltene ansås for overdraget og anvendt af klageren, som ikke var ansat i selskabet på standsningstidspunktet. Ved kørsel i køretøjet fra afhentningsstedet i Tyskland til standsningsstedet i Y1-by blev selskabets faste prøveskilte anvendt, og køretøjet blev ført af yy, der på standsningstidspunktet ikke var ansat i selskabet.
Landsskatteretten bemærker, at der alene foreligger en kørsel over en kort strækning, at kørslen skete i forbindelse med import af køretøjet til det sted her i landet, hvor importøren har virksomhedsadresse, og at der foreligger dokumentation på, at køretøjet skulle leases ud til en navngiven kunde i Danmark.
Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at kørslens undtagelsesvise karakter medfører, at der ikke er sket ibrugtagning af køretøjet på færdselslovens område, som bør udløse registreringspligt med deraf følgende pligt til at betale registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Endelig bemærkes det, at formålet med kørslen er sammenfaldende med et af de formål som kørsel med faste prøveskilte efter registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2 tillader at varetage.
Det er derfor ikke berettiget, at SKAT har opkrævet klageren registreringsafgift for det omhandlede køretøj.
Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse og giver medhold i den nedlagte påstand."

Det gøres i nærværende sag gældende, at der på tilsvarende vis ikke er grundlag for at pålægge A fuld registreringsafgift af den i sagen omhandlede bil under hensyntagen til, at der alene foreligger kørsel over en kort strækning i Danmark i forbindelse med kontrolaktion gennemført den 12. april 2017 sammenholdt med, at det i sagen er dokumenteret, at det aldrig har været tanken, at den omhandlede bil skulle anvendes varigt i Danmark - men alene til en enkeltstående kørsel ind i Danmark.
Det gøres herefter gældende, at det vil være i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at pålægge A at betale fuld registreringsafgift til Danmark af den omhandlede bil, idet SKAT i forbindelse med kontrolaktionen den 12. april 2017 i stedet burde have vejledt A om, at bilen ikke måtte indføres i Danmark - og herefter givet ham mulighed for at vende om og køre bilen ud af Danmark igen.

Det gøres gældende, at opkrævning af registreringsafgift i nærværende sag får klar pønal karakter, såfremt opkrævning af fuld registreringsafgift opretholdes, idet A dokumenterbart aldrig har haft til hensigt at køre rundt i den omhandlede bil i Danmark i et omfang, hvor der skal betales fuld registreringsafgift efter gældende regler herom."

Klageren er efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 4. september 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

"Jeg skal herved fremkomme med bemærkninger til det fremsendte referat fra kontormødet afholdt den 4. september 2020 i ovennævnte sag.

Jeg fastholder, at SKATs afgørelse dateret den 7. maj 2018 omkring afkrævning af registreringsafgift i nærværende sag er truffet i strid med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Det følger således af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at SKAT (nu Motorstyrelsen) skal overholde proportionalitetsprincippet. For en nærmere belysning af rækkevidden af proportionalitetsprincippet henvises til Højesterets dom offentliggjort i SKM2018.77.HR. Sagen vedrørte et selskab, der havde leaset en bil til en person og havde i den forbindelse indhentet tilladelse fra SKAT til at betale forholdsmæssig registreringsafgift af bilen efter registreringsafgiftslovens § 3 b. Efter opnåelse af tilladelsen havde selskabet fortaget en række ændringer i leasingaftalen. Da ændringerne ikke var godkendt af SKAT, anså SKAT tilladelsen for bortfaldet og opkrævede fuld registreringsafgift af leasingselskabet. Sagen endte i Højesteret, hvor Højesteret med meget klare præmisser gav selskabet medhold i, at SKAT i deres sagsbehandling havde truffet en forkert afgørelse og bl.a. havde tilsidesat proportionalitetsprincippet. Af Højesterets præmisser fremgår bl.a. følgende:

"Hovedspørgsmålet er herefter, om tilladelsen under de nævnte omstændigheder skal anses for bortfaldet, og i givet fald om virkningen heraf skal være, at selskabet skal betale fuld registreringsafgift. Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger er der ikke grundlag for at anse en gyldig, 5/6 begunstigende forvaltningsakt for bortfaldet som følge af ændrede forhold, hvis disse forhold ikke har betydning for, om forvaltningsakten ville være blevet meddelt. En forvaltningsmyndighed skal endvidere overholde proportionalitetsprincippet, når den træffer afgørelse. Det følger af det anførte, at der skal være klar lovhjemmel, hvis tilladelsen til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift under de foran nævnte omstændigheder skal anses for bortfaldet, og hvis konsekvensen heraf skal være, at leasingselskabet skal betale fuld registreringsafgift, selv om betingelserne for at tillade betaling af forholdsmæssig registreringsafgift fortsat er opfyldt. … Højesteret finder på den anførte baggrund, at bestemmelsen i § 3b, stk. 6, 1. pkt., i den dagældende registreringsafgiftslov ikke giver fornøden hjemmel til - i strid med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger - at anse en tilladelse til forholdsmæssig registreringsafgift for bortfaldet som følge af ikke godkendte ændringer i leasingaftalen, når der er tale om ændringer, som er uden betydning for tilladelsen, herunder afgiftsberegningen. Formålet med tilladelsesordningen i henhold til § 3b nødvendiggør da heller ikke en sådan konsekvens. Højesteret frifinder herefter leasingselskabet."

Dommen er blot en blandt flere eksempler fra de senere år på, at SKAT er gået alt for langt ved behandlingen af sager om registreringsafgift. Et andet eksempel her på er Landsskatterettens fuldstændige underkendelse af hele SKAT’s projekt "overført avance", jf. eksempelvis SKM2014.718.LSR.

I forlængelse af det ovenfor anførte skal jeg på ny henvise til Landsskatterettens afgørelse dateret den 7. marts 2018 (j.nr. 17-0990299), hvor Landsskatteretten fastslog i en principiel afgørelse, at kortvarig kørsel ind i Danmark i en bil, der ikke er indregistreret, ikke udløser krav om betaling af fuld registreringsafgift til Danmark.

Det er et ubestridt faktum i nærværende sag, at den omhandlede bil ikke er observeret eller standset på noget tidspunkt i Danmark - udover i forbindelse med den omhandlede kontrolaktion ved grænsen. Det vil derfor være ganske vidtgående - og som anført i klar strid med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip - at opkræve fuld registreringsafgift i nærværende sag.

Det fastholdes, at A siden 2016 har haft fast bopæl og fast arbejde i Ukraine - samt at han har opholdt sig i langt størstedelen af tiden i Ukraine, hvorfor han utvivlsomt har dobbeltdomicil i registreringsbekendtgørelsen § 8, stk. 2’s forstand.

I forbindelse med klagen er der fremlagt omfattende dokumentation for hans ophold og arbejdsmæssige relationer i Ukraine. Som yderligere dokumentation herfor fremlægges attesterede udskrifter fra den ukrainske grænsetjeneste, der dokumenterer A´s ophold i Ukraine fra januar 2016 til januar 2020, jf. bilag 32 og bilag 33.

Disse bilag dokumenterer, at A kun var ude af Ukraine i følgende perioder i 2016 til 2019:

• I 2016 var han ikke i Ukraine i 62 dage
• I 2017 var han ikke i Ukraine i 87 dage
• I 2018 var han ikke i Ukraine i 66 dage
• I 2019 var han ikke i Ukraine i 73 dage

Det må på den baggrund anses for endegyldigt dokumenteret, at A skal anses for hjemmehørende i Ukraine i registreringsbekendtgørelsen § 8’s forstand siden 2016, idet han utvivlsomt har opholdt sig mere end 185 dage i Ukraine i de omhandlede år - både grundet privat og erhvervsmæssig tilknytning til Ukraine.

Som bilag 34 fremlægges et attesteret dokument dateret den 27. februar 2020, der dokumenterer, at antallet af ansatte i A´s ukrainske virksomhed G3 pr. 27. februar 2020 udgjorde 133 ansatte.

Videre bemærkes, at Skattecenter Y6-by ved en skrivelse dateret den 26. januar 2007, jf. bilag 35, bekræftede overfor A, at de danske skattemyndigheder har accepteret, at Ukraine siden 2005 har udgjort A´s domicilland i forhold til vurdering af hans skattepligtsforhold.

Afslutningsvis bemærkes, at begæring om retsmøde ved Landsskatteretten opretholdes."

Klageren har den 9. marts 2021 oplyst til Skatteankestyrelsen, at han hverken har haft bopæl eller erhverv i Polen.

Klageren er den 2. december 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

"Ved klage af den 4. juni 2018 påklagede jeg på vegne af ovennævnte klient den af SKAT trufne afgørelse af den 7. maj 2018 vedrørende opkrævning af registreringsafgift på i alt kr. 198.316, jf. bilag 1.

Udover det i klagen af 4. juni 2018 samt i skriftligt indlæg af 2. oktober 2020 anførte, skal jeg hermed fremkomme med mine sammenfattende bemærkninger, hvad angår spørgsmålet omkring, hvilken stat A var hjemmehørende i på standsningstidspunktet.

FAKTUM
Som tidligere forklaret er A født og opvokset i Ukraine, hvor han siden 1999 har haft fast bopæl på adressen Y9-vej, Y10-by. Han flyttede ind i lejligheden med sin danske ægtefælle NT, der flyttede tilbage til Danmark i 2003 sammen med parrets datter. Lejligheden er ejet af A´s mor, der dog aldrig selv har boet i lejligheden.

A grundlagde i 1996 virksomheden G4 i Ukraine. I 2001 startede han endvidere virksomheden G3. Disse to virksomheder er fortsat i dag hans faste arbejdspladser, og alle hans forretningsforbindelser og hovedarbejde er således placeret i Ukraine.

A har i alle årene opholdt sig det meste af tiden i Ukraine, og det gjorde han således også i perioden 2015 til 2017, som tidligere anført.

I foråret 2017 besluttede han og ægtefællen at søge skilsmisse, hvilket udløste køreturen til Danmark i det omhandlende køretøj. A ønskede at hente de ting, der var af værdi for ham og bringe dem med hjem til Ukraine, og derfor tog han den lange tur til Danmark i den ukrainsk indregistrerede bil.

Som bilag 4 er fremlagt en kalenderoversigt for perioden 2015-2017 udarbejdet af A, der viser hans ophold i henholdsvis Ukraine og Danmark. De blå markeringer i bilaget viser hans ophold i Danmark i de tre år.

Som bilag 5 er fremlagt dokumentation for A´s flyrejser mellem Danmark og Ukraine i perioden 2015 til 2017, som understøtter den ovenfor omtalte kalenderoversigt.

Til dokumentation for, at A havde bopæl i Ukraine på standsningstidspunktet den 12. april 2017, og at han de facto hovedsageligt opholdt sig i Ukraine, henvises til følgende bilag:

• Udskrift af pas indeholdende stempel med fast adresse i Ukraine samt udskrift fra de ukrainske grænsemyndigheder vedrørende A´s ophold i Ukraine i perioden 3. januar 2016 til 23.oktober 2017, jf. bilag 6
• Udskrift fra det ukrainske statsregister dateret den 7. november 2013, jf. bilag 7
• Udskrift fra de ukrainske skattemyndigheder dateret den 31. maj 2012, jf. bilag 8
• Registreringsbevis fra de ukrainske myndigheder dateret den 22. oktober 2002, hvori det bekræftes, at A var registreret som iværksætter, jf. bilag 9
• Bekræftelse fra de ukrainske skattemyndigheder dateret den 10. november 2017 på, at A betalte skat som iværksætter, jf. bilag 10
• Bekræftelse dateret den 13. november 2017 fra virksomheden G3 indeholdende bekræftelse på, at A var ansat i denne virksomhed, jf. bilag 11
• Bekræftelse dateret den 9. november 2017 fra virksomheden G4 på at A var ansat i denne virksomhed, jf. bilag 12

Til dokumentation for A´s betaling af husleje samt løbende forbrug i relation til hans lejemål i Ukraine er fremlagt en række kvitteringer herfor som bilag 13.

SKAT har henvist til, at A ifølge SKATs systemer drev restauranten G1 (nu G5) beliggende i Y6-by. SKAT har i den forbindelse anført, at det fremgår af lønindberetningen fra G1, at A i 2016 har arbejdet 1.363 timer i restauranten.
Det er korrekt, at A er medejer af den anførte restaurant, men A har aldrig deltaget i den daglige drift af restauranten, og det anførte timetal, indberettet af virksomhedens revisor, og er på ingen måde et udtryk for A´s arbejdstimer i virksomheden.

Det vederlag, som A har modtaget i 2016 fra G1, relaterer sig hovedsageligt til det arbejde, som han har udført i Ukraine med henblik på etablering af tilsvarende restaurant i Ukraine. Til dokumentation herfor henvises til en e-mail dateret den 28. november 2017 fra IB, der er A´s forretningspartner i G5, jf. bilag 14.

IB oplyser i denne e-mail, at A har opholdt sig langt mest i Ukraine, og at han ikke deltager i det daglige arbejde i den danske restaurant beliggende i Y6-by. Videre oplyser han, at det af SKAT oplyste timeantal på 1.363 timer i 2016 ikke er udtryk for, at A har arbejdet dette antal timer på restauranten i Danmark, idet realiteten derimod er, at han som medejer har fået et fast månedligt beløb, og at det ikke er noteret hvor mange timer, han de facto har arbejdet.

Som bilag 15 er fremlagt en forretningsplan vedrørende en potentiel opstart af en restaurant i Ukraine sammen med et billede, der illustrerer de forskellige dokumenter, der er udarbejdet i tilknytning til denne forretningsplan.

Som bilag 16 er fremlagt en række tegninger og skitser vedrørende den Ukrainske restaurant.

Som bilag 17 er fremlagt en række computeranimationsbilleder, som viser, hvorledes man forventer, at restauranten skal indrettes.

Som bilag 18 er fremlagt et budget for driften af den ukrainske restaurant.

A har endvidere en konto i en ukrainsk bank, hvor han har fået udstedt et MasterCard og et Visa kort, jf. bilag 19.

Som bilag 20 er fremlagt kontoudskrifter vedrørende hans ukrainske bankkonto.

Som bilag 21 er fremlagt et ganske betydeligt antal checkkopier og bankkvitteringer vedrørende køb og transaktioner foretaget af A i Ukraine.

Til dokumentation for, at A ikke befinder sig meget i Danmark, er et udskrift fra hans F2-bankkonto, der kun viser ganske få transaktioner i 2016 og 2017, fremlagt som bilag 22.

Som følge af, at A ikke har været ret meget i Danmark de senere år, har han ikke nogen dansk mobiltelefon. Derimod har han en ukrainsk mobiltelefon, hvilket Vodafone i Ukraine har bekræftet ved en e-mail dateret den 7. november 2017, jf. bilag 23.

Som bilag 24 er fremlagt en kalender for 2017 med tilhørende dokumentation for flybilletter i forhold til de med blå angivne rejser i løbet af 2017. Som det fremgår, har der primært være tale om rejser til Danmark i forbindelse med ferieafholdelse samt i forbindelse med fødselsdage i familien.

Som yderligere dokumentation for hans ophold og arbejdsmæssige relationer i Ukraine er endvidere fremlagt attesterede udskrifter fra den ukrainske grænsetjeneste, der dokumenterer A´s ophold i Ukraine fra januar 2016 til januar 2020, jf. bilag 32 og bilag 33. Disse bilag dokumenterer, at A kun var ude af Ukraine i følgende perioder i 2016 til 2019:

• I 2016 var han ude af Ukraine i 62 dage
• I 2017 var han ude af Ukraine i 87 dage
• I 2018 var han ude af Ukraine i 66 dage
• I 2019 var han ude af Ukraine i 73 dage

Udlændingestyrelsens afgørelse af 28. september 2021
Den 28. september 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om bortfald af A´s midlertidige opholdstilladelse i Danmark, jf. bilag 36. Afgørelsen blev truffet på baggrund af oplysninger fra A og dennes ekskone, omkring A´s ophold i Danmark.

Afgørelsen indeholder væsentlige nye oplysninger med betydning for denne sag, idet Udlændingestyrelsen konkluderer, at A har opgivet sin bopæl i Danmark. Udlændingestyrelsen begrunder afgørelsen med følgende:

"Vi har vurderet, at du har opgivet din bopæl, fordi du fra den 10. juni 2018 til den 8. juni 2021 udelukkende har opholdt dig i Danmark i sammenlagt 75 dage ud af i alt 1093 dage.

Vi har herunder vurderet, at idet du i en periode på 3 år kun har opholdt dig i Danmark i 75 dage, og kun er indrejst i Danmark på kortere ophold, reelt har haft dit hovedophold i Ukraine og dermed bor i Ukraine.

Vi har derfor her lagt vægt på, at du over en årrække primært har opholdt dig i udlandet og kun er indrejst i Danmark i kortere ferielignende perioder. Din opholdstilladelse er derfor bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.

Vi vurderer endvidere, at du ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger, der kan føre til, at du kan få dispensation fra bortfald. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst og dokumenteret, at du ejer de danske virksomheder, G2 og G5 - G1.

Vi har her lagt vægt på, at du trods ejerskabet over virksomhederne fortsat kun har opholdt dig i Danmark i sammenlagt 75 dage ud af i alt 1093 dage i perioden fra den 10. juni 2018 til den 8. juni 2021."

Udlændingestyrelsen konkluderer således, at A har opholdt sig så lidt i Danmark, at han har opgivet sin bopæl i landet.

A har ikke påklaget Udlændingestyrelsens afgørelse.

ANBRINGENDER
SKAT opkrævede kr. 198.316 kr. i registreringsafgift for det omhandlede køretøj med henvisning til, at A havde bopæl i Danmark på standsningstidspunktet den 12. april 2017, og som ejer af køretøjet derfor var afgiftspligtig her i landet.

Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 fremgår, at der skal svares afgift af køretøjer, der skal registreres i køretøjsregisteret, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014. Af registreringsbekendtgørelsens § 7 fremgår, at et køretøj kun skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014. En person, der er registreret i det centrale personregister anses for at have bopæl her i landet jf. registreringsbekendtgørelsens § 8.

A havde på standsningstidspunktet den 12. april 2017 både bopæl i Danmark og i Ukraine.

A havde på standsningstidspunktet endvidere både erhvervsmæssig tilknytning til Danmark og Ukraine, men de erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark blev hovedsageligt udført fra Ukraine.

Om dobbeltdomicil fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at i de tilfælde, hvor en ejer eller bruger samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende efter § 7 for at have bopæl i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Efter § 10, stk. 2, anses en person for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Af nær privat tilknytning har A to (nu store) døtre i Danmark og sin mor, søster og kæreste i Ukraine.

A har således både privat og erhvervsmæssig tilknytning til både Danmark og Ukraine, og det afgørende er herefter, hvor A har opholdt sig mest, jf. § 7, stk. 2.

På trods af, at A ´s døtre på standsningstidspunktet boede i Danmark, var det varige midtpunkt for A´s livsinteresser fortsat i Ukraine, hvor han er født og opvokset, har omgangskreds, arbejdspladser og familie.

A har overfor Skatteforvaltningen fremlagt dokumentation i form af flybilletter samt attest fra de ukrainske grænsemyndigheder, der dokumenterer, at A har opholdt sig langt størstedelen af tiden i Ukraine. Af dokumentationen fremgår det, at A alene har været i Danmark samlet set 62 dage i perioden fra den 13. april 2016 til den 14. april 2017.

Udlændingestyrelsen har den 28. september 2021 truffet afgørelse om bortfald af A´s opholdstilladelse, fordi styrelsen har vurderet, at A over en årrække kun er indrejst i Danmark på kortere ophold, og at han dermed reelt har haft sit hovedophold og bopæl i Ukraine.

Uanset, at A naturligvis ikke har ønsket at miste sin opholdstilladelse i Danmark, kan det af Udlændingestyrelsen i afgørelsen anførte ikke bestrides, hvorfor A heller ikke har klaget over afgørelsen.

Da Udlændingestyrelsens afgørelse er særdeles indgribende, må den så meget desto mere lægges til grund i denne sag, hvor den understøtter, at A utvivlsomt var hjemmehørende i Ukraine på standsningstidspunktet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2"

Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og procederede sagen i overensstemmelse med de tidligere indlæg.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med de tidligere indlæg, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har opkrævet 198.316 kr. i registreringsafgift for det omhandlede køretøj med henvisning til, at klageren havde bopæl i Danmark på standsningstidspunktet den 14. april 2017, og som ejer af køretøjet derfor var afgiftspligtig her i landet. Klageren anfører, at han herudover havde bopæl i Ukraine på standsningstidspunktet, hvorfor der er tale om dobbeltdomicil.

Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, fremgår, at der skal svares afgift af køretøjer, der skal registreres i køretøjsregisteret, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014.

Af registreringsbekendtgørelsens § 7 fremgår, at et køretøj kun skal registreres i køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014. En person, der er registreret i det centrale personregister med bopæl her i landet, anses for at have bopæl her i landet jf. registreringsbekendtgørelsens § 8.

Ifølge det centrale personregister havde klageren bopæl på Y3-vej, Y4-by, på standsningstidspunktet den 12. april 2017. På denne baggrund skulle klageren som udgangspunkt have betalt registreringsafgift for køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens §§ 7 og 8.

Retten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren har dokumenteret, at han på standsningstidspunktet havde bopæl både i Danmark og Ukraine.

Ved opslag i det centrale virksomhedsregister ses, at klageren på standsningspunktet var fuldt ansvarlig deltager i virksomheden G1 og legal ejer af virksomheden G2. Af udprint fra det ukrainske virksomhedsregister fremgår, at klageren var medejer af den ukrainske virksomhed G3. På baggrund af denne dokumentation finder retten, at klageren på standsningstidspunktet havde erhvervsmæssig tilknytning til både Danmark og Ukraine.

Om dobbeltdomicil fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at i de tilfælde, hvor en ejer eller bruger samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende efter § 7 for at have bopæl i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Det følger af EU-domstolens praksis vedrørende fortolkning af registreringsbekendtgørelsens § 10, som implementerer Rådets direktiv 83/182, at begrebet "sædvanligt opholdssted" skal forstås som der, hvor en person har et varigt midtpunkt for sine interesser, jf. EU-Domstolens afgørelser C-262/99 (Louloudakis) og C-297/89 (Ryborg). Det fremgår videre af afgørelserne, at der bør lægges særlig vægt på det private tilhørsforhold. Vurderingen skal ifølge denne praksis ses som det varige midtpunkt for den pågældende persons interesser, navnlig hvor han fysisk befinder sig, hvor familiemedlemmer fysisk befinder sig, om der foreligger en bopæl, hvor børnene faktisk går i skole, stedet for udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed, det sted, hvor formueinteresser befinder sig, tilknytningen til offentlige myndigheder og sociale organer, for så vidt som disse momenter er udtryk for personens vilje til at gøre tilknytningsstedet varigt, på grund af en kontinuitet, som er baseret på livsvaner og udviklingen af normale og erhvervsmæssige relationer.

Klageren havde på standsningstidspunktet bopæl i Danmark sammen med sin daværende kone og to børn, klageren har haft bopæl i Danmark siden 2004, og klageren havde indtægt fra sine to danske virksomheder på standsningstidspunktet. Herudover bor klagerens mor, ifølge klagerens oplysninger, 700 km fra klagerens lejlighed i Ukraine.

Landsskatteretten finder efter en konkret, samlet vurdering, at klageren havde sin primære private interesse i Danmark.

Det kan heroverfor ikke føre til et andet resultat, at klagerens mor er bosiddende i Ukraine.

På ovenstående baggrund finder retten, at klageren var hjemmehørende i Danmark på standsningstidspunktet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Som følge heraf skal køretøjet registreres i køretøjsregisteret med den konsekvens, at klageren skal betale registreringsafgift af køretøjet.

Klageren har subsidiært anført, at klagerens kørsel i Danmark er omfattet af den i praksis skabte bagatelgrænse.

Landsskatteretten finder, at en bagatelgrænse i form af undtagelsesvis og bagatelagtig kørsel alene er accepteret i sager angående forkert anvendte prøveplader. For disse sager gælder, at der er et lovligt formål med kørslen med prøveplader, hvorfor kørsel af bagatelagtig karakter, med forkert anvendte prøveplader, men med et lovligt formål, vil medføre frafald af registreringspligt.

For kørsel med udenlandsk indregistrerede køretøjer er der ikke særlige lovlige formål. Henset til, at der dermed ikke er et lovligt formål for klagerens kørsel i Danmark med et ukrainsk indregistreret køretøj, samt det forhold, at klageren havde mulighed for at søge om særlig tilladelse til denne type kørsel, finder Landsskatteretten, at kørslen ikke er omfattet af den i praksis skabte bagatelgrænse.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.
…"

A har fremlagt fotografier, som efter det oplyste viser A og hans kæreste SO´s bryllupsceremoni i Thailand den 29. april 2013. Der er fremlagt yderligere fotografier af de to personer, hvor de fremstår som et par. Disse fotos er dateret i 2014, 2015, 2016 og i 2019.

Det fremgår af G3´s årsregnskab for 2017, at virksomheden i 2016 havde en omsætning på 135,897,323 hryvnia og en omsætning i 2017 på 163,587,070 hryvnia, som efter det oplyste svarer til omkring henholdsvis 30 mio. kr. og 36 mio. kr.

Ifølge A´s indkomstopgørelser for indkomstårene 2016 og 2017 fra Ukraine havde han indkomst fra sine to ukrainske virksomheder, G4 og G3, som efter det oplyste svarer til henholdsvis ca. 600.000 kr. og ca. 660.000 kr.

A ejede ifølge udskrift fra statsregistret om registrerede aktiver i Ukraine grunde i Ukraine på standsningstidspunktet. Det fremgår, at han efterfølgende har erhvervet yderligere ejendom i Ukraine.

Ved Udlændingestyrelsens afgørelse af 28. september 2021 bortfaldt A´s opholdstilladelse i Danmark. Udlændingestyrelsen vurderede blandt andet, at A havde opgivet sin bopæl i Danmark, fordi han fra den 10. juni 2018 til den 8. juni 2021 udelukkende havde opholdt sig i Danmark i sammenlagt 75 dage ud af i alt 1093 dage. Udlændingestyrelsen vurderede herunder, at A i perioden på 3 år kun var indrejst i Danmark på kortere ophold, reelt havde haft sit hovedophold i Ukraine og dermed boede i Ukraine.

A er ifølge Det Centrale Personregister registreret som udrejst af Danmark til Ukraine den 28. oktober 2021.

Forklaringer
NT har forklaret, at hun er A´s ekskone. Hun bor i Y6-by og er ansat som lærer på Y6-by HF og VUC. Hun mødte A i Ukraine, hvor hun boede i i alt 8 år. Hun arbejdede med at handle med brugt tøj og mødte derigennem A. De blev kærester, flyttede sammen i en lejlighed i Y10-by og fik en datter i 1998. Lejligheden stod i A´s mors navn, da det var hendes og hendes daværende mand, der havde købt lejligheden på et tidspunkt, hvor A skulle studere på universitetet. Forældrene boede i en landsby tæt på grænsen til Y11-by, som ligger ca. 700 km væk fra Y10-by.

Da deres ældste datter skulle starte i skole, valgte hun at flytte til Danmark. A var først ikke meget for at flytte til Danmark, men de fik arrangereret, at der blev indsat en direktør i hans virksomhed i Ukraine, og han skulle så styre virksomheden fra Danmark og besøge Ukraine. Det var planen, at de skulle blive i Danmark, i hvert fald mens datteren gik i skole. Når han rejste til Ukraine, var det normalt med fly.

Hun fik en ny kæreste i efteråret 2015. På det tidspunkt havde A også en anden kæreste.

Den 12. april 2017, hvor A blev standset i bilen, var de ikke længere kærester. De optrådte alligevel som et par udadtil i lang tid af hensyn til børnene, og fordi hun var bange for, at A skulle miste sin opholdstilladelse. Han har to børn i Danmark, og hans besøg hos sine børn i Danmark ville blive besværliggjort, hvis han mistede sin opholdstilladelse. Der var først anledning til at blive skilt officielt, da hun fik en kæreste. Hun husker ikke, hvornår de anmodede om skilsmisse, herunder om det var før eller efter standsningstidspunktet. Det var meget nemt og hurtigt at blive skilt på internettet. De fik ikke skilsmissepapirerne i orden tidligere, da det alene var en formalitetssag for dem, og måske har det også spillet ind, at A kunne miste sin opholdstilladelse. Hun kan ikke forklare, hvorfor A ikke i byretten under beslaglæggelsessagen forklarede, at de var gået fra hinanden langt tidligere end standsningstidspunktet. A havde et tæt forhold til sine børn og har været god til at tage til Danmark og besøge dem. Han boede i kælderen, da de havde huset, og efterfølgende har han boet i hendes lejlighed, når han var i Danmark. Hun tog imens hen til sin kæreste, så han kunne være sammen med sine børn på en ordentlig måde.

Det var oprindeligt tanken, at A skulle bo i Danmark og tage til Ukraine for at ordne sine forretninger. Efter de gik fra hinanden, flyttede han ud af huset og til Ukraine.

Det er A og SO på fotoet i ekstraktens side 171. SO er A´s kæreste. Han har kendt SO, siden de gik på universitet sammen. Hun kendte også SO fra sin tid i Ukraine.

A havde ikke noget arbejde i Danmark. Han tilbragte mest tid i Ukraine på tidspunktet for standsningen den 12. april 2017. Han havde hele sit arbejde og direktørstilling med over 100 ansatte på PG3 i Ukraine. Han havde sin mor, søster og kæreste i Ukraine, og han havde et ønske om at leve i Ukraine resten af sit liv. Selv om han havde sine børn i Danmark, havde han mest tilknytning til Ukraine. Han er også blevet i Y10-by under krigen, da hele hans liv er der.

IB har forklaret, at han er fra Iran og har boet i Danmark i 40 år. Han er i dag selvstændig. Hans kone kommer fra Ukraine, og han kender derigennem A. A er også en iværksættertype som ham selv, og de er venner. A ville gerne investere i små ting i Danmark og spurgte, om han kunne købe en del af vidnets restaurant. De aftalte, at A kunne købe en tredjedel af restauranten, hvilket han gjorde i 2015. Når A var i Danmark for at besøge sine børn, kom han forbi restauranten. A arbejdede ikke i restauranten. Indberetningerne fra Detail-COR med antal timer, som A havde fået løn for i G1, er ikke udtryk for et eksakt timetal, A arbejdede for restauranten. A´s arbejde for G1 bestod i, A skulle forsøge at udbrede konceptet i Ukraine. De aftalte, at A fik en fast pris for at undersøge markedet i Ukraine. Beløbet var uafhængigt af hans arbejdsindsats. Revisoren sagde, at de skulle sætte et timetal i indberetningen, som dækkede over det faste beløb, han fik i løn.

A har en stor trykkerivirksomhed i Ukraine. Han har besøgt A i Ukraine, hvor de også har været på trykkerivirksomheden.

A ringede til ham dagen efter standsningstidspunktet den 12. april 2017 for at få hjælp til at finde en advokat. De gik sammen til advokat Christian Falk Hansen og talte med ham om beslaglæggelsen.

A rejste normalt med fly til Danmark. Han havde sine to børn i Danmark, som han besøgte. Han fik lov til at bo hos NT, hvor børnene var, når han var i Danmark. A besøgte også vidnet og hans kone, når han var i Danmark, og de talte om deres forretninger. Han var meget engageret i sine virksomheder. A og NT var ikke sammen som et par på standsningstidspunktet. Hans erhvervsmæssige engagementer var markant større i Ukraine end i Danmark, han ejede bygninger i Ukraine og hele hans liv var og er i Ukraine.

Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:

"…
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A på standsningstidspunktet den 12. april 2017 var hjemmehørende i Ukraine i registreringsafgiftsmæssig henseende og derfor ikke registreringsafgiftspligtig af den omhandlende bil i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, jf. stk. 1.

Retsgrundlaget
Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 fremgår, at der skal svares afgift af køretøjer, der skal registreres i køretøjsregisteret, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014.

Af registreringsbekendtgørelsens § 7 fremgår, at et køretøj kun skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014.

En person, der er registreret i det centrale personregister med bopæl her i landet, anses for at have bopæl her i landet jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig eller påtænker at opholde sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig eller påtænker at opholde sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater mv., anses den pågældende efter § 7 at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Af Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit E.A.8.5.4 Flytning til og fra Danmark - bopæl, hjemsted og dobbeltdomicil fremgår følgende:

"Dobbeltdomicil - når ejeren eller brugeren bor i flere stater
Selvom en person jf. ovenstående anses for at have bopæl her i landet, kan personen samtidig have bevaret sin bopæl i et andet land. Det er tilfældet, hvis den pågældende har en bolig til rådighed der. Der skal som udgangspunkt være tale om en bolig, der kan danne grundlag for almindelig helårsbeboelse. Der kan ikke stilles krav om, at den pågældende ejer boligen, eller at der ikke bor andre i boligen.

(…)

I tilfælde hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidigt har bopæl - hvilket i denne sammenhæng betyder, at den pågældende har en bolig til rådighed - i flere stater (dobbeltdomicil), anses den pågældende, i relation til registrering af køretøjer, for at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende. Se registreringsbekendtgørelsen § 10, stk. 1.

Fastlæggelsen af, hvor en person med dobbeltdomicil er hjemmehørende, skal ske ud fra en vurdering af, hvor den pågældende har oprettet eller har til hensigt at oprette centrum for sine livsinteresser. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af alle relevante omstændigheder.

Udgangspunktet er, at en person anses for hjemmehørende dér, hvor den pågældende normalt opholder sig. Det vil sige, et sted den pågældende opholder sig mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssigtilknytning. Se registreringsbekendtgørelsen § 10, stk. 2.

Hvis en person således ikke har opholdt sig, eller påtænker at opholde sig i Danmark i 185 dage inden for samme kalender år, og den pågældende samtidig har bevaret sin bopæl i hjemlandet, så er den pågældende ikke hjemmehørende i Danmark."

Det følger videre af EU-domstolens praksis vedrørende fortolkning af registreringsbekendtgørelsens § 10, som implementerer Rådets direktiv 83/182, at begrebet "sædvanligt opholdssted" skal forstås som der, hvor en person har et varigt midtpunkt for sine interesser.

Af C-262/99 Louloudakis fra 2001 fremgår følgende af præmis 51-55:

"51 Kriterierne for afgrænsningen af begrebet »sædvanligt opholdssted«, som er opstillet i direktivets artikel 7, vedrører såvel en persons erhvervsmæssige og private tilhørsforhold til et sted som varigheden af dette tilhørsforhold. De skal følgelig bedømmes samlet. Sædvanligt opholdssted skal herefter forstås som det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser (Ryborg-dommen, præmis 19).

52 Det følger af direktivets artikel 7, stk. 1, at bestemmelsen lægger særlig vægt på det private tilhørsforhold, når den pågældende ikke kun har et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold til en enkelt medlemsstat. Således har det personlige tilhørsforhold i henhold til bestemmelsens andet afsnit forrang for det erhvervsmæssige tilhørsforhold, når det sidstnævnte er til et andet sted og den pågældende således er nødsaget til skiftevis at tage ophold i to eller flere medlemsstater og regelmæssigt vender tilbage til den stat, som han har det private tilhørsforhold til.

53 Således skal der efter direktivets artikel 7, stk. 1, tages hensyn til både et erhvervsmæssigt og et privat tilhørsforhold til et bestemt sted, og bestemmelsen skal fortolkes således, at såfremt en samlet vurdering af det erhvervsmæssige og det private tilhørsforhold ikke er tilstrækkelig til at lokalisere det varige midtpunkt for den pågældendes interesser, skal det private tilhørsforhold med henblik på denne lokalisering tillægges forrang.

54 I alle de situationer, som er omhandlet i direktivets artikel 7, og i henhold til bestemmelsens stk. 2 kan den berørte ved ethvert egnet middel føre bevis for sit sædvanlige opholdssted og dermed for et privat og/eller erhvervsmæssigt tilhørsforhold, samt for et ophold af en varighed, som således i princippet mindst skal være på 185 dage pr. kalenderår i den medlemsstat, som han har tilhørsforholdet til.

55 I den forbindelse skal samtlige relevante momenter tages i betragtning med henblik på fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, forstået som det varige midtpunkt for den pågældende persons interesser (Ryborg-dommen, præmis 20), dvs. navnlig hvor han fysisk befinder sig, hvor hans familiemedlemmer fysisk befinder sig, om der foreligger en bopæl, hvor børnene faktisk går i skole, stedet for udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed, det sted, hvor hans formueinteresser befinder sig, tilknytningen til offentlige myndigheder og sociale organer, for så vidt som disse momenter er udtryk for personens vilje til at gøre tilknytningsstedet varigt, på grund af en kontinuitet, som er baseret på livsvaner og udviklingen af normale og erhvervsmæssige relationer."

Det følger af præmis 53, at kun såfremt en samlet vurdering af det erhvervsmæssige og det private tilhørsforhold ikke er tilstrækkeligt til at lokalisere det varige midtpunkt for den pågældendes interesser, så skal det private tilhørsforhold med henblik på denne lokalisering tillægges forrang.

Det følger videre af præmis 54, at den berørte ved ethvert egnet middel kan føre bevis for sit sædvanlige opholdssted og dermed for et privat og/eller erhvervsmæssigt tilhørsforhold, samt for et ophold af en varighed på mindst 185 dage pr. kalenderår i den medlemsstat, som han har tilhørsforholdet til.

Det følger endeligt af præmis 55, at samtlige relevante momenter skal tages i betragtning med henblik på fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, forstået som det varige midtpunkt for den pågældende persons interesser.

Praksis
Fra retspraksis henvises der til den nyere landsretsdom offentliggjort I SKM2022.96.ØLR. Sagen vedrørte, om appellanten på kontroltidspunktet i 2014 havde opholdt sig i Danmark i 185 dage eller mere, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 2, hvorefter en person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig eller påtænker at opholde sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig eller påtænker at opholde sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Hvis dette var tilfældet, angik sagen dernæst, om appellanten var hjemmehørende i Danmark eller Sverige, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10.

Landsretten lagde på baggrund af bevisførelsen til grund, at appellantens hus i Sverige var egnet til helårsbeboelse, og at huset var indrettet og møbleret med henblik på at danne rammen om hans egentlige hjem. Appellantens lejlighed i Danmark fremstod derimod ikke som værende møbleret og indrettet som et egentligt hjem med derimod snarere som et kontor med overnatningsmulighed. Landsretten lagde endvidere til grund, at appellanten ejede nogle udlejningsejendomme i Sverige, som han selv forestod driften af.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af samtlige oplysninger i sagen, fandt landsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte appellantens forklaringer om, at han kunne udøve sin erhvervsvirksomhed i Danmark således, at han i de uger, hvor han arbejdede, normalt var i Danmark fra mandag morgen til tirsdag eftermiddag/aften og igen fra torsdag morgen til fredag eftermiddag/aften.

Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at appellanten havde opholdt sig i Danmark i 185 dage inden for en periode på 12 måneder, og han kunne derfor ikke anses for at have bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Videre henvises til SKM2018.398.ØLR, hvor Landsretten efter en samlet vurdering fandt, at der var en stærk formodning for, at skatteyder, der var dansk statsborger, i hvert fald i en 12-måneders periode op til kontroltidspunktet havde bopæl i Danmark, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 2, og at hun i samme periode ikke reelt boede i Sverige. Det forhold, at skatteyders to yngste børn et par måneder før kontroltidspunktet var begyndt i skole og institution i Sverige, kunne efter landsrettens opfattelse ikke føre til andet resultat.

Landsretten konkluderede således, at skatteyder havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, trods det forhold, at hendes to yngste børn opholdt sig i Sverige.

Endeligt henvises til SKM2017.406.ØLR, hvor landsretten til grund, at skatteyder havde opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage i kalenderåret 2012. Landsretten lagde endvidere til grund, at skatteyder havde sine private og erhvervsmæssige interesser i Danmark, og at dét var årsagen til, at hun i kalenderåret 2012 havde opholdt sig i mindst 185 dage i Danmark. Landsretten fandt derfor, at hun var hjemmehørende i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, jf. stk. 1.

De tre landsretsdomme viser tydeligt, at der i praksis lægges endog stor vægt på antallet af opholdsdage i de to domicillande, og dommene støtter dermed utvivlsomt, at der i nærværende sag skal statueres sædvanligt ophold i Ukraine.

Den konkrete sag
Det gøres gældende, at det i sagen fremlagte materiale meget klart dokumenterer, at A på standsningstidspunktet den 12. april 2017 var hjemmehørende i Ukraine, hvor han sædvanligvis opholdt sig, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, jf. stk. 1.

Det er ubestridt, at A opholdt sig i Ukraine i 303 dage i 2016 og 278 dage i 2017.

På standsningstidspunktet den 12. april 2017 havde han således opholdt sig mindst 185 dage inden for et kalenderår i Ukraine pga. både privat og erhvervsmæssig tilknytning.

A har fremlagt følgende objektive beviser for opholdsdage og private tilknytning til Ukraine på standsningstidspunktet den 12. april 2017:

  • Billeder fra samlivet med SO, herunder billeder fra den uofficielle bryllupsceremoni den 29. april 2013, jf. bilag 16 (E, side 167)
  • Dokumentation for flyrejser, jf. bilag 6 (E, side 175)
  • Attesterede udskrifter fra den ukrainske grænsetjeneste, jf. bilag 9 (E, side 202)
  • Udskrift fra statsregistret om registrerede aktiver, jf. bilag 14 (E, side 227)
  • Erklæring omkring samliv fra 5 af parrets bekendte i Ukraine, jf. bilag 18 (E, side 233)
  • Erklæring af 28. september 2023 fra SO, jf. bilag 15 (E, side 234)
  • Erklæring af 30. september 2023 fra NT, jf. bilag 17 (E, side 235)
  • Kalenderoversigt for 2015-2017, jf. bilag 5, (E, side 243)
  • Udskrift af pas, jf. bilag 7 (E, side 244)
  • Kopi af søsteren NI´s ukrainske pas, jf. bilag 11 (E, side 247)

Der er ført tilstrækkeligt bevis for, at A på standsningstidspunktet hovedsageligt befandt sig fysisk i Ukraine, hvor han havde bopæl, og hvor hans søster, hans mor og hans kæreste SO fysisk befandt sig.

Vedrørende A´s samliv med den tidligere ægtefælle NT er der fremlagt en erklæring fra NT, jf. bilag 17 (E, side 235), der bekræfter, at deres ægteskabelige forhold allerede ophørte I 2014, hvor A officielt var blevet kærester med sin nuværende samlever SO.

Den fremlagte dokumentation kan ikke efterlade nogen tvivl om samlivet med SO, og det er dermed dokumenteret, at A fra 2014 alene havde et privat tilhørsforhold i Danmark til sine to døtre, som han lejlighedsvist besøgte. Hovedparten af livet levede han i hjemlandet Ukraine.

Samtidig understøtter Udlændingestyrelsens afgørelse af den 28. september 2021 om bortfald af A´s midlertidige opholdstilladelse i Danmark, jf. bilag 10 (E, side 218), at bopælen i Ukraine var det sædvanlige opholdssted og det varige midtpunkt for hans interesser.

A har endvidere fremlagt følgende objektive beviser for sin erhvervsmæssige tilknytning til Ukraine på standsningstidspunktet den 12. april 2017:

•  G3´s balance pr. 31. december 2016, jf. bilag 19 (E, side 198)
•  G3´s årsrapport 2016, jf. bilag 21 (E, side 200)
•  G3´s balance pr. 31. december 2017, jf. bilag 20 (E, side 207)
•  G3´s årsrapport 2017, jf. bilag 22 (E, side 209) 
•  Uddrag fra G3´s internationale revisionsrapport vedrørende 2017, jf. bilag 23 (E, side 211)
•  E-mail dateret den 28. november 2017 fra IB, jf. bilag 8 (E, side 206)
•  Udskrift fra statsregistret om registrerede aktiver, jf. bilag 14 (E, side 227)
•  Ukrainske årsopgørelser for 2016 og 2017, jf. bilag 24 (E, side 236)
•  Attest fra G3, jf. bilag 13 (E, side 251)

Der er ført tilstrækkeligt bevis for, at A på standsningstidspunktet havde den stærkeste erhvervsmæssige tilknytning til Ukraine.

A grundlagde i 1996 virksomheden G4 i Ukraine. I 2001 startede han endvidere virksomheden G3. Disse to virksomheder er fortsat i dag hans faste arbejdspladser.

De ukrainske (oversatte) årsopgørelser for 2016 og 2017, jf. bilag 24 (E, side 236) viser, at A i 2016 og 2017 havde en indkomst svarende til henholdsvist cirka 600.000 DKK og cirka 660.000 DKK fra arbejdet i de to ukrainske virksomheder.

Til sammenligning havde han i 2016 alene en indkomst på 205.070 DKK fra investeringen i den danske virksomhed G1, jf. bilag E (E, side 258).

Der er endvidere ført bevis for, at udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed skete i Ukraine, og at Ukraine var det land, hvor langt størstedelen af hans formueinteresser befandt sig.

Sammenfattende gøres det gældende, at A har ført bevis for, at han på standsningstidspunktet den 12. april 2017 havde sædvanligt ophold i Ukraine, idet han havde opholdt sig i Ukraine i mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af både en privat og erhvervsmæssig tilknytning - og at både hans private og hans erhvervsmæssige tilknytning til Ukraine på standsningstidspunktet den 12. april 2017 de facto var større end hans private og erhvervsmæssige tilknytning til Danmark.

Bopælen i Ukraine var og er fortsat det varige midtpunkt for A. Ukraine er hans hjemland; det land hvor han er opvokset, har studeret, arbejdet og bygget virksomheder op, og det land som han i dag ikke kan forlade på grund af krigen mod Rusland.

Da A på standsningstidspunktet den 12. april 2017 var hjemmehørende i Ukraine i registreringsafgiftsmæssig henseende, var han derfor ikke registreringsafgiftspligtig af den omhandlende bil i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, jf. stk. 1.

Kørslen i Danmark var omfattet af bagatelgrænsen
Hvis retten mod forventning når frem til, at A var hjemmehørende i Danmark på standsningstidspunktet den 12. april 2017, så gøres det gældende, at der ikke er hjemmel til at pålægge registreringsafgift af den absolut bagatelagtige kørsel på kun få meter i Danmark.

Det er fastslået i praksis, at der ikke er hjemmel i registreringsafgiftsloven til at pålægge registreringsafgift af et køretøj, der alene har kørt en ganske kort strækning i Danmark, og hvor der alene er tale om kørsel af undtagelsesvis karakter, jf. SKM2018.118.LSR og SKM2019.14.LSR.

Højesteretsdommen offentliggjort i U.2016.507.H - som er afsagt to og tre år før afgørelserne fra Landsskatteretten - har ingen betydning for nærværende sag. I sagen for Højesteret var der tale om en herboende dansk statsborger, som havde købt en Ferrari Enzo, der ubestridt havde kørt flere hundrede km. på danske veje.

I nærværende sag er der derimod tale om en ukrainsk statsborger, der kun havde midlertidig opholdstilladelse i Danmark for lettere at kunne rejse ind i landet og besøge sine to døtre. A kørte kun bilen til Danmark i april 2017 for at hente nogle forskellige genstande, som han skulle have med tilbage til Ukraine.

Bilen havde ikke været i Danmark før, og bilen skulle aldrig køre ind i Danmark igen. A ville i sagens natur aldrig have kørt bilen ind i Danmark, hvis han havde kunnet forudse, at denne kørsel ville kunne udløse et stort registreringsafgiftskrav og beslaglæggelse af bilen.

SKATs håndtering af standsningen og behandlingen af A var endvidere fuldstændig ude af proportioner og stridende mod enhver form for saglig sagsbehandling.
…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…
3.  ANBRINGENDER

3.1 Køretøjet er registrerings- og registreringsafgiftspligtigt i Danmark

Det omhandlede køretøj var registreringspligtigt og dermed registreringsafgiftspligtigt som følge af ibrugtagningen her i landet, da sagsøgeren havde bopæl og var hjemmehørende i Danmark i registreringsafgiftsmæssig henseende på ibrugtagningstidspunktet, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer (registreringsbekendtgørelsen) (MS6).

Det følger af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 (MS5), at der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret.

Det følger af registreringsbekendtgørelsens § 3 (MS6), at et køretøj skal indregistreres og påføres nummerplader før ibrugtagning på færdselslovens område.

Ifølge bekendtgørelsens § 7, stk. 1 (MS7), skal et køretøj registreres i Køretøjsregistret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet.

Det er ubestridt, at sagsøgeren var ejer af køretøjet.

I henhold til registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (MS7), anses en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, for at have bopæl her i landet.

Som beskrevet i afsnit 2 var sagsøgeren på standsningstidspunktet registreret i Det Centrale Personregister med bopæl i Danmark, og sagsøgeren skal derfor anses for at have bopæl her i landet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (MS7).

Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 1 (MS7), at hvis en ejer af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende efter § 7 (MS7) at have bopæl i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Af bekendtgørelsens § 10, stk. 2 (MS7), følger, at en person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Sagsøgeren havde bopæl i Danmark og i Ukraine på standsningstidspunktet, og sagsøgeren havde således dobbeltdomicil, jf. herved også Landsskatterettens afgørelse (E35, tredje afsnit nedefra).

Det afgørende for, om køretøjet er registreringsafgiftspligtigt, er dermed, om sagsøgeren måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark eller i Ukraine på standsningstidspunkt, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10 (MS7).

3.2  Sagsøgeren var hjemmehørende i Danmark på standsningstidspunktet

Skatteministeriet gør i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse gældende, at sagsøgeren var hjemmehørende i Danmark på standsningstidspunktet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (MS7).

Bekendtgørelsens § 10 gennemfører artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 83/182/EØF om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler (MS182) og skal derfor fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis herom, jf. f.eks. SKM2017.406.ØLR (MS58) samt SKM2018.398.ØLR (MS45).

Direktiv nr. 83/182 finder ikke anvendelse i den foreliggende sag, da der ikke er tale om indførsel af et motorkøretøj fra en EU-medlemsstat til en anden. Ved fortolkningen af de danske regler i registreringsbekendtgørelsen, som finder anvendelse i den foreliggende sag, kan de fortolkningsprincipper, som fremgår af EU-Domstolens praksis, imidlertid også inddrages, jf. herved også Landsskatterettens afgørelse (E35, nederst) samt f.eks. U.1995.288/2H (MS32). Som Skatteministeriet forstår det, er dette ikke omtvistet mellem parterne i sagen.

EU-Domstolen har i sagerne C-262/99, Louloudakis (MS185), og C- 297/89, Ryborg (MS214), taget stilling til fortolkningen af bopælsbegrebet i artikel 7 i Rådets direktiv 83/182, jf. ovenfor. Følgende fremgår bl.a. af Louloudakis-dommen, præmis 51-55 (MS203-204):

"51 Kriterierne for afgrænsningen af begrebet »sædvanligt opholdssted«, som er opstillet i direktivets artikel 7, vedrører såvel en persons erhvervsmæssige og private tilhørsforhold til et sted som varigheden af dette tilhørsforhold. De skal følgelig bedømmes samlet. Sædvanligt opholdssted skal herefter forstås som det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser (Ryborg-dommen, præmis 19).

52 Det følger af direktivets artikel 7, stk. 1, at bestemmelsen lægger særlig vægt på det private tilhørsforhold, når den pågældende ikke kun har et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold til en enkelt medlemsstat. Således har det personlige tilhørsforhold i henhold til bestemmelsens andet afsnit forrang for det erhvervsmæssige tilhørsforhold, når det sidstnævnte er til et andet sted og den pågældende således er nødsaget til skiftevis at tage ophold i to eller flere medlemsstater og regelmæssigt vender tilbage til den stat, som han har det private tilhørsforhold til.

53 Således skal der efter direktivets artikel 7, stk. 1, tages hensyn til både et erhvervsmæssigt og et privat tilhørsforhold til et bestemt sted, og bestemmelsen skal fortolkes således, at såfremt en samlet vurdering af det erhvervsmæssige og det private tilhørsforhold ikke er tilstrækkelig til at lokalisere det varige midtpunkt for den pågældendes interesser, skal det private tilhørsforhold med henblik på denne lokalisering tillægges forrang.

54 I alle de situationer, som er omhandlet i direktivets artikel 7, og i henhold til bestemmelsens stk. 2 kan den berørte ved ethvert egnet middel føre bevis for sit sædvanlige opholdssted og dermed for et privat og/eller erhvervsmæssigt tilhørsforhold, samt for et ophold af en varighed, som således i princippet mindst skal være på 185 dage pr. kalenderår i den medlemsstat, som han har tilhørsforholdet til.

55 I den forbindelse skal samtlige relevante momenter tages i betragtning med henblik på fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, forstået som det varige midtpunkt for den pågældende persons interesser (Ryborg-dommen, præmis 20), dvs. navnlig hvor han fysisk befinder sig, hvor hans familiemedlemmer fysisk befinder sig, om der foreligger en bopæl, hvor børnene faktisk går i skole, stedet for udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed, det sted, hvor hans formueinteresser befinder sig, tilknytningen til offentlige myndigheder og sociale organer, for så vidt som disse momenter er udtryk for personens vilje til at gøre tilknytningsstedet varigt, på grund af en kontinuitet, som er baseret på livsvaner og udviklingen af normale og erhvervsmæssige relationer."

Hvis en person har bopæl i flere stater (dobbeltdomicil), er det afgørende, hvor den pågældende person har det varige midtpunkt for sine livsinteresser. Denne vurdering skal foretages ud fra sagens samlede forhold, og der lægges i vurderingen særlig vægt på den pågældende persons private tilhørsforhold, jf. Louloudakis-dommen, præmis 52-53 (MS203-204).

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgerens private tilknytning til Danmark var stærkere end hans private tilknytning til Ukraine.

Sagsøgeren blev i 2004 registreret som indrejst i Danmark med bopæl i Y4-by sammen med sin nærmeste familie, jf. bilag A. Dette stemmer overens med sagsøgerens forklaring, som blev afgivet for Retten i Sønderborg i juni 2017 i sagen om beslaglæggelse af køretøjet. Af forklaringen fremgår bl.a., at "de flyttede til Danmark i 2004" (E87), og at "han har to børn på henholdsvis 13 og 19 år med sin ekskone. De har boet sammen i huset i Y4-by siden 2003" (E89).

På standsningstidspunktet havde han således bopæl i Y4-by sammen med sin daværende ægtefælle og deres to børn, og det må lægges til grund, at boligen i Y4-by faktisk udgjorde sagsøgerens bopæl.

Sagsøgeren bevarede sin bopæl i Danmark efter skilsmissebevillingen den 4. maj 2017, idet han den 1. juni 2018 registrerede sig med bopælsadresse i Y8-by, jf. udskrift fra CVR (E255). I 2019 købte han 50 pct. af en ejerlejlighed i Danmark, jf. ovenfor afsnit 2, og det var først i oktober 2021, at han blev registreret som udrejst af Danmark.

At sagsøgerens private tilknytning til Danmark var stærkest, understøttes videre af de oplysninger, sagsøgeren selv har oplyst til myndighederne. Sagsøgeren oplyste til Udlændingestyrelsen i juni 2021, at han "stadig" har sin "bolig" og "ejendele" i Danmark, jf. E219, under midten. Sagsøgeren oplyste dette i forbindelse med en sag, hvor Udlændingestyrelsen senere fastslog, at sagsøgerens opholdstilladelse i Danmark var bortfaldet, og at sagsøgeren derfor senest skulle forlade Danmark den 28. oktober 2021.

Udlændingestyrelsens afgørelse var baseret på oplysninger om sagsøgerens ophold i Danmark i perioden den 10. juni 2018 - 8. juni 2019 og senere, dvs. perioder, som ligger mere end et år efter standsningstidspunktet. Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse har derfor ikke betydning for den foreliggende sag, modsat stævningen, s. 7 (E44).

Derimod er det relevant, at sagsøgeren til Udlændingestyrelsen oplyste, at han havde sin bolig og ejendele i Danmark, jf. ovenfor. Sagsøgeren afgav yderligere bemærkninger til Udlændingestyrelsen den 9. august 2021, hvor han bl.a. oplyste, at han "bor og arbejder i Danmark", at han "bestrider NT´s oplysninger om, at [han] arbejder i Ukraine", samt at han "har enkelte forretningsrejser til Ukraine", jf. E221.

Under hensyntagen til de ovenfor anførte forhold påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at han ikke var hjemmehørende i Danmark, jf. f.eks. SKM2015.452.VLR (MS86).

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren anførte i stævningen, s. 8, at hans private tilknytning til Ukraine bestod i, at hans mor, søster og kæreste var bosat i Ukraine. Dette kan ikke føre til, at sagsøgerens private tilknytning til Ukraine var stærkere end til Danmark, hvor hans to børn og daværende - registrerede - ægtefælle boede og havde deres daglige hverdag, og hvor sagsøgeren som nævnt ligeledes var registreret med bopæl, jf. ovenfor.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerens mor ifølge sagsøgerens egne oplysninger var bosat 700 kilometer fra den lejlighed, som han havde til rådighed, jf. Landsskatterettens afgørelse (E28, over midten). Det må derfor lægges til grund, at det fysiske samvær mellem sagsøgeren og hans mor var begrænset grundet den betydelige geografiske afstand mellem dem. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at sagsøgeren i replikken, s. 4, anførte, at moren på et senere - uoplyst - tidspunkt skulle være flyttet til den by, hvor lejligheden er beliggende (Y10-by), idet sagen skal afgøres på grundlag af de omstændigheder, som forelå på standsningstidspunktet.

Det forhold, at sagsøgeren efter det oplyste havde en ukrainsk kæreste, kan ikke føre til, at hans private tilknytning til Ukraine var stærkere end til Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren og NT på standsningstidspunktet den 12. april 2017 fortsat var i et registreret ægteskab. Skilsmissen blev bevilget den 4. maj 2017 (E252), hvilket taler imod, at sagsøgeren allerede i 2014 fik en anden kæreste. Selv hvis dette lægges til grund, må den omstændighed, at sagsøgerens nærmeste familie - hans to døtre - var bosiddende i Danmark, veje tungere.

Sagsøgeren henviser i replikken, s. 2, nederst (E61), til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 15. januar 2021 (E122). Som det fremgår heraf, var det Skatteankestyrelsens oprindelige indstilling, at registreringsafgiften skulle nedsættes til 0 kr., jf. E141-142. Forslaget til afgørelse blev sendt i høring ved Motorstyrelsen, hvis høringssvar er gengivet i Landsskatterettens afgørelse (E18-21). Skatteankestyrelsen udsendte efterfølgende et nyt forslag til afgørelse af den 27. maj 2021 (E143), hvorved Skatteankestyrelsen indstillede stadfæstelse af SKATs afgørelse, fordi sagsøgeren måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Landsskatteretten stadfæstede den påklagede afgørelse i overensstemmelse med den ændrede indstilling, jf. E10.

At sagsøgeren var hjemmehørende i Danmark, støttes endvidere på, at sagsøgeren havde en erhvervsmæssig tilknytning til Danmark.

Sagsøgeren har siden den 1. juni 2015 været "fuldt ansvarlig deltager" i virksomheden G5 (E253). Som anført ovenfor fremgår det af virksomhedens indberetninger, at sagsøgeren i 2016 modtog 205.070 kr. i løn samt arbejdede 1.363 timer i virksomheden. Sagsøgeren var endvidere registreret som reel ejer af selskabet G2 (E253).

Sagsøgerens oplysninger om, at det indberettede timeantal vedrørende restauranten ikke er udtryk for hans arbejdstimer i virksomheden, jf. stævningen, s. 6, er ikke understøttet af den foreliggende dokumentation, og det må i kraft af manglende holdepunkter for andet lægges til grund, at sagsøgeren rent faktisk har erlagt arbejdsydelser for restauranten, der modsvarer det timeantal, der er indberettet til myndighederne. Den af sagsøgeren fremlagte e-mail fra hans forretningspartner (E206) - som er udarbejdet til brug for skattesagen - godtgør ikke, at arbejdstimerne er fejlagtigt indberettede.

Sagsøgeren anfører videre, jf. stævningen, s. 8, nederst (E45), at han til dagligt var fysisk beskæftiget med arbejdet i de to ukrainske virksomheder G4 og G3, og at hans erhvervsmæssige tilknytning til Ukraine derfor var stærkest.

Uanset om det lægges til grund, at sagsøgeren (også) havde en erhvervsmæssig tilknytning til Ukraine, kan dette ikke føre til, at sagsøgeren måtte anses for at være hjemmehørende i Ukraine frem for i Danmark.

Som anført har en persons private tilhørsforhold forrang for det erhvervsmæssige, når en samlet vurdering af det erhvervsmæssige og det private tilhørsforhold ikke er tilstrækkelig til at lokalisere det varige midtpunkt for den pågældendes interesser.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøgeren havde erhvervsmæssig tilknytning til Ukraine, er sagsøgeren fortsat hjemmehørende i Danmark, idet sagsøgerens private tilknytning til Danmark var stærkere end til Ukraine, jf. ovenfor.

Registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2 (MS7), kan derfor heller ikke føre til, at sagsøgeren måtte anses for at være hjemmehørende i Ukraine, da sagsøgerens ophold i Ukraine ikke skyldes en privat og erhvervsmæssig tilknytning. Sagsøgerens ophold i Ukraine må derimod anses for at være begrundet i en erhvervsmæssig interesse, hvilket understøttes af sagsøgerens oplysninger om, at han har anvendt ganske betydelige ressourcer på at etablere en restaurant i Ukraine efter det samme koncept som den danske restaurant, han er medejer af, jf. sagsøgerens klage til Skatteankestyrelsen som gengivet i Landsskatterettens afgørelse (E25).

Sagsøgeren har dermed ikke opholdt sig i Ukraine i 185 dage på grund af en privat (og erhvervsmæssig) tilknytning, og registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2 (MS7), finder derfor ikke anvendelse. Samlet set måtte sagsøgerens varige midtpunkt for livsinteresser anses for at være i Danmark, hvor sagsøgeren dermed var hjemmehørende, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (MS7).

3.3 Køretøjet blev taget i brug på færdselslovens område

Sagsøgeren gør subsidiært gældende, at der ikke er "hjemmel til at pålægge registreringsafgift af den absolutte bagatelagtige kørsel på få meter i Danmark", jf. stævningen, s. 9, nederst (E46). Sagsøgeren henviser til støtte herfor til to afgørelser fra Landsskatteretten (SKM2018.118.LSR og SKM2019.14.LSR).

I SKM2018.118.LSR fandt Landsskatteretten, at det omhandlede køretøj var benyttet i strid med reglerne om anvendelse af faste prøveskilte i den dagældende registreringsbekendtgørelses §§ 76-79, fordi køretøjet var ført af en person, som ikke var ansat i det selskab, der havde fået udleveret prøveskiltene.

Landsskatteretten fandt imidlertid, at kørslen ikke udløste registreringsafgift, da der alene havde foreligget en kørsel over en kort strækning, da kørslen skete i forbindelse med import af køretøjet til det sted her i landet, hvor importøren havde virksomhedsadresse, og da der forelå dokumentation for, at køretøjet skulle leases ud til en navngiven kunde i Danmark. Landsskatteretten bemærkede endvidere, at formålet med kørslen var sammenfaldende med et af de formål, som kørsel med faste prøveskilte efter registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, tillader at varetage.

I SKM2019.14.LSR var der tale om et køretøj, der havde været til autolakerer i Tyskland, og som herefter skulle køres direkte til det danske selskab, som ejede køretøjet. Landsskatteretten fandt, at kørslen var foretaget i selskabets interesse i forbindelse med lakering af køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 4, og der var derfor ikke pligt til at betale registreringsafgift.

Den foreliggende sag angår som nævnt et udenlandsk registreret køretøj, som er anvendt privat af sagsøgeren, og som ikke er omfattet af de særlige regler om udlevering af prøveskilte til erhvervsdrivende i registreringsbekendtgørelsens §§ 76-80 (MS15-16). Der var dermed heller ikke tale om en kørsel, som skete til opfyldelse af et af de lovlige formål, der følger af registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, (MS15). Omstændighederne i den foreliggende sag er derfor ikke sammenlignelige med omstændighederne i de to sager nævnt ovenfor, jf. også Landsskatterettens afgørelse i denne sag (E27).

Der kan i den forbindelse henvises til U.2016.507.H (MS22), hvor Højesteret tiltrådte landsrettens dom om, at brugen af et køretøj ikke var af en så bagatelagtig karakter, at bilen ikke kunne anses for at være taget i brug på færdselslovens område. Landsretten havde herom anført, at de tre kørsler, som sagen angik, efter deres karakter, herunder deres længde og det forhold, at de ikke var nødvendige af hensyn til reparation, salg eller lignende, ikke kunne anses for bagatelagtige. Det kan i øvrigt ikke tillægges betydning, at sagsøgeren alene kørte "få meter" i Danmark, modsat stævningen, s. 9, nederst, da baggrunden herfor var, at han blev standset af SKAT straks efter grænsepassagen ind i Danmark fra Tyskland. Såfremt standsningen ikke var sket, må det lægges til grund, at sagsøgeren ville have fortsat kørslen ind i Danmark, da han var på vej hjem til sin bopæl i Y4-by. Det bemærkes, at der er tale om en kørselsafstand på ca. 175 km fra den dansk-/tyske grænse i Y1-by, hvor sagsøgeren blev standset, til bopælsadressen. Dette er ikke en bagatelagtig kørsel.
…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A var ejer og bruger af det omhandlende køretøj, da han blev standset ved den dansk/tyske grænse den 12. april 2017, og at han på standsningstidspunktet måtte anses for at have bopæl til rådighed både her i landet og i Ukraine.

Det følger af § 10, i den dagældende registreringsbekendtgørelse, at i tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende i relation til registrering af køretøjer for at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Registreringsbekendtgørelsen implementerer artikel 7 i Rådets direktiv 83/182/EØF om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler, og bekendtgørelsen må derfor fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis herom.

EU-Domstolen har i sagerne C-262/99 (Louloudakis) og C-297/89 (Ryborg) udtalt, at kriterierne for afgrænsningen af begrebet "sædvanligt opholdssted" i artikel 7 vedrører såvel en persons erhvervsmæssige og private tilhørsforhold til et sted som varigheden af dette tilhørsforhold. Sædvanligt opholdssted skal forstås som det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser. Såfremt en samlet vurdering af det erhvervsmæssige og det private tilhørsforhold ikke er tilstrækkeligt til at lokalisere det varige midtpunkt for den pågældendes interesser, skal det private tilhørsforhold med henblik på denne lokalisering tillægges forrang.

A var på standsningstidspunktet den 12. april 2017 registreret med bopæl i Danmark, hvor også hans daværende ægtefælle NT og deres to fælles børn havde bopæl. Han har overfor myndighederne givet forskellige oplysninger om sine bopælsforhold på standsningstidspunktet. Retten finder under de omstændigheder, at det påhviler A at godtgøre, at han ikke var hjemmehørende i Danmark.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at A og NT på standsningstidspunktet den 12. april 2017 ikke længere levede i et ægteskabeligt forhold. Dette underbygges af de fremlagte fotografier og NT´s forklaring om, at A havde indledt et romantisk forhold til en ukrainsk kæreste flere år før standsningstidspunktet, og at NT allerede i 2015 havde fået en anden kæreste. Det understøttes endvidere af, at ægteparret få uger efter standsningstidspunktet officielt blev skilt, og af at A ifølge kalenderoversigten for 2015, 2016 og 2017 og registreringerne fra den ukrainske grænsetjeneste i det væsentligste kun opholdt sig i Danmark i forbindelse med ferier og børnenes fødselsdage. Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte NT´s forklaring for retten om, at A på det tidspunkt alene kom i deres tidligere fælles hjem i Y4-by for at besøge sine børn. A var samlet set 62 dage i Danmark i 2016 og 87 dage i 2017.

Retten lægger efter kalenderoversigten, registreringerne fra den ukrainske grænsetjeneste og vidneforklaringerne endvidere til grund, at A opholdt sig i Ukraine i 2016 og 2017 mere end 185 dage inden for hver af de to kalenderår, ligesom det efter bevisførelsen lægges til grund, at han på standsningstidspunktet boede fast i lejligheden i Y10-by i Ukraine, hvor han også havde sin kæreste, og hvorfra han drev sine virksomheder og havde sin primære indtægt.

Retten finder det herefter og efter en samlet vurdering godtgjort, at A på standsningstidspunktet havde genoprettet varigt midtpunkt for sine livsinteresser i Ukraine, hvorfor han ikke kan anses for at have været hjemmehørende her i landet i medfør af bestemmelsen i den dagældende registreringsbekendtgørelse § 10, stk. 1.

Det forhold, at A og NT har givet andre oplysninger overfor udlændingemyndighederne i sagen om opholdstilladelse, og at A i 2016 og 2017 har selvangivet lønindkomst fra virksomheden G5 i Danmark, kan efter en samlet vurdering af samtlige oplysninger i sagen ikke føre til et andet resultat.

Retten tager derfor A´s påstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr., af retsafgift med 4.500 kr., i alt 39.500 kr. A er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet skal anerkende, at SKATs opkrævning af registreringsafgift med 198.316 kr. i forhold til et køretøj af mærket Jeep Grand Cherokee med stelnummer [...92] skal bortfalde.

Skatteministeriet skal inden 14 dage til A betale sagsomkostninger med 39.500 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.