Hvis du har købt it-udstyr i 2011 (for eksempel pc) til privat brug, kan du ikke få fradrag for udgifterne. Det samme gælder, hvis du har anskaffet it-udstyret af studiemæssige årsager. Hvis it-udstyret derimod er et vigtigt og nødvendigt arbejdsredskab og bruges til erhverv, kan du foretage afskrivning på købsprisen. Det afhænger blandt andet af, i hvilket omfang der er it-udstyr til rådighed på din arbejdsplads. Du skal selv give et skøn over, hvor stor en del den erhvervsmæssige brug udgør.