Lønmodtagere og andre, der har modtaget en årsopgørelse, skal ikke sende nogen dokumentation til SKAT. Man skal kun sende dokumentation, hvis SKAT beder om det.

Du kan dog kun få fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder, hvis SKAT har fået oplysning om købet af aktierne, inden selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret er udløbet. Du skal oplyse om aktiernes identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Betingelsen er opfyldt, hvis SKAT har fået indberetning fra for eksempel din bank om købet. Hvis købet ikke er indberettet til SKAT, skal du selv oplyse købet til SKAT inden fristen for at oplyse beløb til årsopgørelsen er udløbet. Det gælder for eksempel aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder, og som ikke er indlagt i dansk depot.