Rubrikken indeholder udbetalinger fra for eksempel kommuner, A-kasser, pensionsselskaber og forsikringsselskaber, som du ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag af.
|
Beløbet omfatter
- Pensioner (folkepension, efterlevelsespension, førtidspension, livrente og efterløn)
- Udbetalinger fra ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetaling
- SU og uddannelsesydelse
- Kontanthjælp og introduktionsydelse
- Orlovsydelse
- Fleksydelse
- Dagpenge og andre udbetalinger fra din A-kasse
- Sygedagpenge og dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag udbetalt af din arbejdsgiver
- Sygedagpenge udbetalt fra kommunen (sygedagpenge udbetalt til selvstændige som B-indkomst medregnes i stedet i rubrik 20)
- Strejke- og lockoutgodtgørelse
- Udbetaling af dagpengelignende beløb fra din privattegnede arbejdsløshedsforsikring
- Løbende ydelser fra arbejdsskadeforsikring
- Beløb hævet på kapitalpension til finansiering af børnepasningsorlov
- Supplerende stipendier til studierejser i Danmark for ph.d.-studerende.
- Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ratepensioner og ophørende livrenter, når det samlede indskud på ratepensioner og ophørende livrenter overstiger en samlet grænse på 100.000 kroner.
- Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner, når det samlede indskud på kapitalpensioner overstiger en samlet grænse på 46.000 kroner.
Tjek oplysningerne
Det er vigtigt, at du tjekker det fortrykte beløb i rubrikken. Klik på beløbet for at se de enkelte indberetninger.
Se flere detaljer om indberetningerne i skattemappen under Personlige skatteoplysninger > Oplysningssedler.
Sådan får du ændret tallet
Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb, medmindre du har en selvangivelse.
Hvis du er uenig i oplysningerne, kan du bede indberetteren lave en ny indberetning. Klik under det fortrykte beløb i rubrikken og vælg Send en besked.
Når indberetteren har indberettet igen, laver SKAT en ny årsopgørelse. Du får besked via e-mail, sms eller brev.
Hvis indberetteren ikke kan eller vil lave en ny indberetning, eller hvis du selv vil indberette ændringen, skal du kontakte SKAT. Vi skal bruge dokumentation for ændringen.
Relevant information
Beskatning af rejsegodtgørelse
Overgangsreglerne for 2011 i forbindelse med afskaffelsen af børnepasningsorloven
Fradrag/bortseelse for pensionsindskud
Hvis der er en pil ud for rubrikken