SKAT får oplysningerne i denne rubrik fra pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionsselskaber. Selvstændige skal dog selv oplyse beløbet.

Beløbet består af

  • Bidrag til privattegnede ratepensioner og ophørende livrenter, hvis du er lønmodtager (højest 100.000 kr., inklusiv bidrag til arbejdsgiveradministrerede ordninger).
  • Bidrag til ratepensioner og ophørende livrenter, hvis du er selvstændig og bruger reglen om loftet på 100.000 kr.

Beløbet omfatter ikke

  • Bidrag til ratepensioner og ophørende livrenter, hvis du er selvstændig og har valgt at bruge en overgangsregel med fradrag for indskud på op til 30 procent af virksomhedens overskud (beløbet skal lægges til i rubrik 24).
  • Indbetaling af fortjeneste ved salg af en selvstændig erhvervsvirksomhed til en særlig ratepension eller ophørende alderspension (beløbet skal lægges til i rubrik 24).
  • Private bidrag til en særlige ratepensionsordninger for sportsudøvere (beløbet er medtaget i rubrik 24).
  • Indbetalinger fra din arbejdsgiver til din ratepension, ophørende alderspension eller sportspensionsordning. Beløbet er ikke regnet med i din A-indkomst, og skal derfor ikke med som et fradrag i denne rubrik.

Tjek oplysningerne
Klik på det fortrykte beløb for at se de indberetninger, som er medregnet i rubrikken.

Du kan finde alle SKATs oplysninger om dine indskud i skattemappen under Personlige skatteoplysninger mv. > Privattegnede pensionsordninger.

Relevant information
Fradrag/bortseelse for pensionsindskud 
Loft over indbetalingerne (100.000 kr.)
Hvis der er en pil ud for rubrikken