Du kan få fradrag for nogle gaver til kulturinstitutioner og for alle gaver til forskningsinstitutioner, der er godkendte til at modtage gaver med fradragsret. Institutionen skal indberette beløbet til SKAT.
Beløbet i denne rubrik omfatter
- Værdien af de gaver, som kultur- og forskningsinstitutioner har indberettet.
Du kan læse om, hvilke gaver du får fradrag for, i vejledningen Gaver til velgørende foreninger, kultur- og forskningsinstitutioner.
Tjek oplysningerne
Det er vigtigt, at du tjekker oplysningerne til rubrikken. Klik på det fortrykte beløb for at se de enkelte indberetninger.
Se flere detaljer om indberetningerne i skattemappen under Personlige skatteoplysninger > Fradragsberettigede ydelser/gaver.
Sådan får du ændret beløbet
Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb, medmindre du har en udvidet selvangivelse.
Hvis du er uenig i oplysningerne, kan du bede institutionen lave en ny indberetning. Klik på det fortrykte beløb i rubrikken og vælg Send besked.
Når institutionen har indberettet igen, laver SKAT en ny årsopgørelse. Du får besked via e-mail, sms eller brev.
Hvis institutionen ikke kan lave en ny indberetning, skal du kontakte SKAT med dokumentation, for eksempel kvitteringer for indbetaling.
Relevant information
Bidrag til velgørende foreninger
Se. hvilke forskningsinstitutioner, der er godkendt