Når du er begyndt at betale tilbage på lånet, kan du trække renterne fra.

Det beløb, du årligt indbetaler, dækker først de renter, der er løbet på lånet, fra du optog det, og indtil du begyndte at betale tilbage på lånet. Disse renter kan du derfor trække fra. Dog højst med det beløb, du årligt afdrager med.

Herudover kan du trække de renter fra, der er tilskrevet i årets løb. Det gælder, uanset om du har betalt dem eller ej – bare du overholder aftalen om tilbagebetaling.

Hvis du er begyndt at indbetale frivilligt, før du skulle være begyndt på det ifølge aftalen om tilbagebetaling, kan du trække rentedelen af de frivillige betalinger fra.