- Forsikringspræmier og pensionsbidrag til pensionsordninger med løbende udbetalinger, der ikke er ophørende livrenter. Se dog afsnittet om Fordeling af fradragsretten og Særlige fradragsmuligheder for selvstændigt
erhvervsdrivende.
- Fradragsfordelingsbeløb, der vedrører indbetalinger i tidligere indkomstår til pensionsordninger med løbende udbetalinger, der ikke er ophørende livrenter. Se også
afsnittet om Fordeling af fradragsretten.
- Præmier og indskud på indeksordninger i forsikringsselskaber eller pengeinstitutter.
- Indskud af fortjeneste ved salg af virksomhed på en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetaling
- Den årlige indbetaling på en særlig ratepensionsordning for sportsudøvere. For disse ordninger gælder nogle særlige fradragsregler. Du kan få oplyst de
særlige fradragsregler ved at henvende dig til SKAT.
Hvis indbetalingsperioden til en pensionsordning med løbende udbetaling, der ikke er en ophørende livrente, er aftalt til 10 år eller derover, kan du fuldt ud fratrække de
årlige forsikringspræmier og pensionsbidrag.
For forsikringsordningers vedkommende skal du trække beløbet fra i forfaldsåret. Indbetalinger til indeksordninger, som du har indbetalt inden 1 år efter forfaldstidspunktet
(respittiden) er fradragsberettiget i forfaldsåret.