Hvad SKAT ved
SKAT har i de fleste tilfælde oplysninger om udbytte af danske aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Beløbet er taget med, før der er indeholdt
udbytteskat.
Mener du, at en eller flere af oplysningerne om dine modtagne udbytter er forkerte eller mangelfulde, bør du undersøge beløbene ved indberetter og få denne til at foretage en
korrekt indberetning. Kan dette ikke nås inden selvangivelsesfristen, skal du indtaste de rigtige beløb via TastSelv eller skrive dem på oplysningskortet i rubrik 64 og sende det til
SKAT.
Hvad du selv skal oplyse
Hvis du har modtaget udbytte med videre, hvor I er flere end to ejere, er disse beløb ikke automatisk medtaget. Derfor skal du oplyse din andel af udbytterne og skrive det samlede
beløb i rubrik 65.
Har du modtaget udbytte af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og udbyttet ikke er regnet med i rubrik 64, skal du skrive det manglende beløb i rubrik 65.
Har du fået udlodning fra et investeringsforeningsselskab/investeringsselskab, er hele udlodningen kapitalindkomst. Læs mere i rubrik
34.
Har du foretaget indskud i en dansk kontoførende investeringsforening, hvor beviset ikke er omsætteligt, skal du skrive den udlodningsandel, der er aktieindkomst, og som stammer fra
danske aktier, hvori der er indeholdt udbytteskat, i rubrik 65.
Har du en udlodningsandel, der er aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, skal du skrive den i rubrik 67.
Er der udlodningsandele, der stammer fra udenlandske aktier eller fra udenlandske investeringsforeninger/-selskaber, skal du selvangive disse på Selvangivelsen for udenlandsk indkomst. Du kan også taste oplysninger om udenlandsk indkomst i TastSelv.