Beskatning ved salg af aktier/beviser i investeringsselskab/investeringsforening, afhænger af, hvilken type (klassifikation) investeringsforening, der er tale om. Selskabet/investeringsforeningen oplyser dig normalt om, hvilken type den er. Hvis du er i tvivl, kan du se typen (klassifikationen) i TastSelv i beregningssystemet Aktier og investeringsbeviser. Læs hvordan du får adgang til Aktier og investeringsbeviser i afsnittet Sådan oplyser du gevinst eller tab til SKAT. Du kan også kontakte din bank.

Der findes overordnet følgende typer omsættelige investeringsbeviser:

  1. Beviser i investeringsselskaber
  2. Beviser i akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber
  3. Aktiebaserede investeringsbeviser med minimumsbeskatning
  4. Obligationsbaserede investeringsbeviser med minimumsbeskatning

Gevinst og tab beskattes afhængig af, hvilken type beviser, du har investeret i.