Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsreglen om anvendelse af værdien ved båndlæggelsens ophør for medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvad er betingelserne for, at skatteyderen kan anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum?
  • For hvilke aktier kan værdien ved båndlæggelsens ophør anvendes som anskaffelsessum?
  • Valg mellem værdien den 19. maj 1993 og værdien ved båndlæggelsens ophør
  • Hvordan foretages værdiansættelsen?
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

For medarbejderaktier, der er omfattet af en ordning, der er godkendt efter den tidligere LL § 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan værdien ved båndlæggelsens ophør normalt anvendes som anskaffelsessum . Se ABL § 46, stk. 5.

LL § 7 A er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Se afsnit C.A.5.17.3. Ophævelsen har imidlertid ingen betydning for medarbejderaktier, der er tildelt før den 1. januar 2012.

Se afsnit C.A.5.17.3 om betingelserne for, at medarbejderaktier er omfattet af den tidligere LL § 7 A.

Se i øvrigt afsnit C.B.2.2.2 om den skattemæssige anskaffelsessum for medarbejderaktier og afståelse af medarbejderaktier.

Fondsaktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter, anses for anskaffet på tidspunktet for erhvervelse af fondsaktierne eller de aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretterne. Værdien ved båndlæggelsens ophør kan derfor ikke anvendes for fondsaktier, der efter den 19. maj 1993 er tildelt i tilknytning til medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993. Se TfS1996.188.DEP.

Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og værdien ved båndlæggelsens ophør. Se ABL § 46, stk. 5. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter tabsfradragsbegrænsning.

Baggrunden for reglen er, at gevinst og tab på medarbejderaktier før den 19. maj 1993 normalt ville være skattefri.

Opfylder aktierne betingelserne om skattefrihed for børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, der er erhvervet før den 1. januar 2006, er gevinst og tab skattefri. Se ABL § 44 samt afsnit C.B.2.2.3.1.1.

Er der tildelt en syntetisk indgangsværdi som følge af overskridelse af 100.000 kr.s grænsen for børsnoterede aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, kan denne værdi anvendes som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 1, samt afsnit C.B.2.2.3.1.2.

Reglen om anvendelse af handelsværdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum gælder både ved ophævelse af båndlæggelsen som følge af, at båndlæggelsesperioden er udløbet og ved ophævelse af båndlæggelse før tiden, fx ved dødsfald.

Hvad er betingelserne for, at skatteyderen kan anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum?

Værdien ved båndlæggelsens ophør kan kun anvendes som anskaffelsessum, hvis disse betingelser begge er opfyldt:

  • Der er tale om medarbejderaktier, som er godkendt i henhold til den tidligere LL § 7 A og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993. Se ABL § 46, stk. 5.
  • Skatteyderen var ikke hovedaktionær i det pågældende selskab den 18. maj 1993 og havde heller ikke været hovedaktionær i selskabet inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 46, stk. 5, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.

Retten til at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum bortfalder, hvis skatteyderen i båndlæggelsesperioden har tegnet nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Skatteyderen kan i stedet anvende aktiernes handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 5.

For hvilke aktier kan værdien ved båndlæggelsens ophør anvendes som anskaffelsessum?

Medarbejderaktier, hvor værdien ved båndlæggelsens ophør kan anvendes som anskaffelsessum

Værdien ved båndlæggelsens ophør kan anvendes som anskaffelsessum for følgende medarbejderaktier, når betingelserne er opfyldt:

  • Medarbejderaktier og -anparter, der ikke var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993 og som ikke havde været hovedaktionæraktier inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 46, stk. 5. Det er uden betydning, om aktierne mv. er optaget til handel på et reguleret marked eller ej (tidligere om aktierne var børsnoterede eller unoterede).
  • Fondsaktier, der er tildelt på grundlag af de oprindelige medarbejderaktier, og aktier, som er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, der er knyttet til de oprindelige medarbejderaktier. Det er dog en forudsætning, at den pågældende aktionær ejede aktierne den 19. maj 1993.
  • Aktier, der ikke var næringsaktier den 18. maj 1993 og ikke ville have været omfattet af § 2 a eller 2 c i den dagældende aktieavancebeskatningslov ved et salg den 18. maj 1993.

Medarbejderaktier, hvor værdien ved båndlæggelsens ophør ikke kan anvendes som anskaffelsessum

Værdien ved båndlæggelsens ophør kan ikke anvendes som anskaffelsessum for følgende aktier mv.:

  • Aktier, der var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993 eller som havde været hovedaktionæraktier inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 46, stk. 5, samt § 6 i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).
  • Næringsaktier, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet af § 3 i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL § 46, stk. 5.
  • Aktier i visse udenlandske finansielle selskaber, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet af § 2 a i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL § 46, stk. 5.  
  • Aktier, erhvervet for lånte midler, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet § 2 c i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL § 46, stk. 5.

Valg mellem værdien den 19. maj 1993 og værdien ved båndlæggelsens ophør

Hvis både betingelserne for anvendelse af handelsværdien den 19. maj 1993 og betingelserne for anvendelse af handelsværdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum er opfyldt, kan skatteyderen vælge mellem de to værdier. Skatteyderen kan også vælge at anvende den faktiske anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 4 og 5.

Valget mellem at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 og den faktiske anskaffelsessum træffes samlet for alle aktier i det pågældende selskab. Skatteyderen kan derfor ikke vælge at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum for nogle aktier i selskabet og den faktiske anskaffelsessum for andre aktier i det samme selskab. Se ABL § 46, stk. 4.

Skatteyderen kan derimod godt vælge at anvende handelsværdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum for nogle medarbejderaktier og handelsværdien den 19. maj 1993 eller den faktiske anskaffelsessum som anskaffelsessum for andre aktier i samme selskab. Se TfS1996.188.DEP.

Reglen om anvendelse af værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi gælder både ved ophævelse af båndlæggelsen som følge af, at båndlæggelsesperioden er udløbet, og ved ophævelse af båndlæggelse før tiden (fx ved dødsfald).

Hvordan foretages værdiansættelsen?

Hvis aktierne var børsnoterede ved båndlæggelsens ophør, anvendes børskursen ved båndlæggelsens ophør.

Se afsnit C.B.3.5.4.4 om værdiansættelse af unoterede aktier.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelse

SKM2001.468.LSR

Landsskatteretten afviste, at en skatteyder kunne anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum for fondsaktier, der i 1995 var tildelt skatteyderen på baggrund af medarbejderaktier, der var tildelt i 1993 og som stadig var båndlagt. Landsskatteretten lagde vægt på, at fondsaktierne ikke eksisterede den 19. maj 1993 og derfor ikke var båndlagt den 19. maj 1993.

  

SKAT

TfS1994.448.LR

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked fastslået, at en medarbejderaktieordning, som var godkendt inden den 19. maj 1993, men hvor den egentlige båndlæggelse først fandt sted efter denne dato, var omfattet af overgangsreglen.