åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.A.7.11.4 Varer omfattet af reglerne" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver de varer, som er omfattet af reglerne om afgift på svovl.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftspligtige varer
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Afgiftspligtige varer

Der betales afgift af indholdet af svovl i følgende varer, hvis de indeholder over 0,05 pct. svovl:

  1. Gas- og dieselolie
  2. Fuelolie, bitumen samt varer omfattet af kulafgiftslovens (KULAL) § 1, nr. 4. Det vil sige tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til at fremstille varme
  3. Fyringstjære
  4. Petroleum
  5. Stenkul (inklusive stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
  6. Jordoliekoks
  7. Brunkulsbriketter og brunkul
  8. Blyholdig benzin
  9. Blyfri benzin
  10. Autogas (LPG)
  11. Anden flaskegas (LPG)
  12. Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), samt som biprodukt i raffineringsprocesser
  13. Naturgas
  14. Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Bemærk

Træ, træflis, skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel anses for rent træ med et svovlindhold på 0,05 pct. og derunder.

Se også

xSe SKM2012.662.SKAT hvor det præciseres, at der er afgift på det fossile indhold i grillkul og grillbriketter, som anvendes som brændsel til madlavning, uanset at denne aktivitet foregår udendørs. Efter omstændighederne tillades det, at den afgiftspligtige andel (mængde) efter svovlafgiftsloven og NOx-afgiftsloven er den samme som for kulafgiften. Der skal derimod betales fuld CO2-afgift af de pågældende briketter.x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS2000.143

Landsskatteretten fandt, at svovlindholdet i brændsler omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 14 kan bestemmes i forhold til brændselsmængden inklusive vand.