Når det drejer sig om skatteydere med beskedne indtægter og formuemidler, bør værdien af frit underhold, som en skatteyder modtager fra en samlever, ikke ansættes højere end de normalværdier for kost og logi, som Skatterådet fastsætter. Se C.A.5.12.2 om Skatterådets normalværdier.
Hvis den, der modtager frit underhold, har indtægter, bør disse indtægter antages at være brugt til fælleshusholdningen, således at indtægterne fragår ved beregningen af værdien af frit underhold.
Har parterne indtægter af nogenlunde samme størrelse, er der ikke grundlag for beskatning af frit underhold.
Børn, der sammen med deres mor opholder sig hos deres far, skal ikke beskattes af værdien af frit ophold hos deres far. Se KSL § 5, stk. 4.
Værdien af kortvarige ophold hos familie beskattes efter praksis ikke.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Højesteretsdomme |
|
TfS1986.592HRD |
En kvinde K, der levede i et papirløst samlivsforhold, opgav sit erhvervsarbejde og arbejdede kun i hjemmet. Værdien af K's fri underhold ansås for omfattet af den ikke udtømmende opregning af eksempler på former for indkomst i SL § 4, stk. 1, litra C og skulle derfor beskattes efter denne bestemmelse.
Beskatning |
Dissens af en dommer. |
|
Landsretsdomme |
|
TfS1987.435 |
En kvindelig skatteyder blev i 1979 sat til en skattepligtig indkomst på 60.000 kr., hvoraf 20.000 kr. var bidrag, hun havde modtaget fra en tidligere samlever blandt andet til dækning af husleje. Kvinden havde et barn sammen med sin tidligere samlever. Samleveren havde i 1979 taget bopæl i England og siden kun holdt ferie her i landet. Landsretten afgjorde, at samleverens bidrag ikke var skattepligtig indkomst for kvinden.
Ikke bekatning |
|
|
Landsskatteretskendelser |
|
TfS1986.610LSR |
Den kvindelige part i et samlivsforhold klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hendes skattepligtige indkomst for 1982 med 61.528 kr., der efter myndighedernes skøn måtte anses for en skattepligtig gave fra samleveren. Forhøjelsen var begrundet i, at klageren ifølge den selvangivne indkomst for det pågældende år havde haft et negativt privatforbrug på 41.528 kr. Efter forhøjelsen af den skattepligtige indkomst udgjorde klagerens kontantforbrug herefter 20.000 kr. Efter de tilvejebragte oplysninger, herunder at samlivsforholdet først var etableret i 1982, og at klagerens forbrug ikke kunne rummes i den selvangivne kapitalforklaring, fandt Landsskatteretten, at der som følge af klagerens negative privatforbrug var sket en skattepligtig formueoverførsel fra samleveren til klageren.
Beskatning |
|
|
LSRM1974.117LSR |
En kvindelig skatteyder levede sammen med sin forlovede og havde ikke selv haft indtægter ud over støtte i henhold til forsorgsloven mv. på 460 kr. samt børnetilskud og børnebidrag til hendes barn, som hendes forlovede ikke var far til. Landsskatteretten fandt, at værdien af skatteyderens delvis frie ophold hos hendes forlovede måtte anses for en indkomstskattepligtig gave, og at værdien på grundlag af de foreliggende oplysninger passende kunne ansættes til 4.000 kr.
Beskatning |
|
|
LSRM1967.106LSR |
Klageren havde i 1963 haft en lønnet stilling i en erhvervsvirksomhed og havde samtidigt ført hus og haft frit ophold hos virksomhedens indehaver, som hun var forlovet med og senere blev gift med.
Klageren havde også ledsaget arbejdsgiveren på dennes rekreationsrejse til udlandet, hvor alle udgifter for begge var betalt af arbejdsgiveren.
Landsskatteretten afgjorde, at værdien af klagerens frie ophold i arbejdsgiverens hjem skulle fastsættes skønsmæssigt, uden at ligningsmyndighederne var bundet af de normalsatser for husholdningsmedhjælperes kost og logi, som det daværende ligningsråd havde vedtaget. Retten tiltrådte derfor statens ligningsdirektorats indstilling om, at værdien skulle sættes til 6.000 kr., og at indkomsten på dette punkt blev sat ned med 6.000 kr.
Landsskatteretten afgjorde også, at rejsen var en indkomstskattepligtig gave. Det fremgik af sagen, at det beløb, som amtsskatterådet havde beskattet, svarede til det udgiftsbeløb, som arbejdsgiveren havde fradraget ved opgørelsen af sin selvangivne indkomst. Arbejdsgiveren havde uberettiget betragtet beløbet som et løntillæg til klageren. Landsskatteretten fandt imidlertid, at klageren kun kunne beskattes af et beløb, der svarede til den reelle økonomiske værdi, som gaverejsen havde haft for hende, og efter det oplyste, fandtes denne værdi at kunne anslås til 450 kr. Indkomstansættelsen blev derfor på dette punkt nedsat med forskelsbeløbet på 3.805 kr.
Beskatning |
|