Indhold
Dette afsnit handler om flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet, selv om leveringsstedet som udgangspunkt ikke er Danmark ifølge hovedreglen i ML § 16,
stk. 1.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Regel
- Eksempel.
Lovgrundlag
ML § 16, stk. 3 har følgende ordlyd:
"For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, nr. 1-10 anses leveringsstedet for at være her i landet, hvis ydelsen leveres af en afgiftspligtig person etableret her i
landet til en afgiftspligtig person etableret udenfor EU, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet."
Momssystemdirektivets artikel 59a, stk. 1, litra b har følgende ordlyd:
"Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning, kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis
leveringssted fastlægges efter artikel 44, 45, 56 og 59, anse
b) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende udenfor Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller
udnyttelse finder sted indenfor deres område."
Regel
For ydelser nævnt i ML § 21 d, stk. 1, nr. 1-10 (som alle er omfattet af hovedreglen i ML § 16, stk. 1), er leveringsstedet i visse situationer alligevel Danmark, også selv om
kunden ikke er etableret her. Leveringsstedet er Danmark, hvis kunden er etableret udenfor EU, og ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark. Se ML § 16, stk. 3.
ML § 16, stk. 3 gælder for følgende typer af ydelser:
En samlet skematisk oversigt over udnyttelseskriteriets anvendelse på ydelser nævnt i ML § 21 d, stk. 1, nr. 1-10 findes i afsnit D.A.6.2.6.2 om fastlæggelse af stedet for den faktiske benyttelse
eller udnyttelse.
Bemærk
Reglen gælder kun for ydelser, der leveres til kunder udenfor EU, men udnyttes i Danmark. Hvis ydelsen leveres til en kunde i et andet EU-land, er leveringstedet ikke Danmark, uanset om
ydelsen faktisk udnyttes i Danmark.
Se også
Se også afsnit D.A.6.2.6 om faktisk udnyttelse eller benyttelse.
Eksempel
En dansk reklamevirksomhed sælger en reklameydelse til en norsk virksomhed. Reklamen er rettet mod det danske marked. Da ydelsen faktisk udnyttes i Danmark, er leveringsstedet Danmark, selv
om kunden er etableret udenfor EU. Reklamevirksomheden skal derfor opkræve dansk moms.