Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2012) --- |
SKM2013.170.BR | Goodwill - overdragelse - periodisering (5. marts 2013) |
|
Indhold
Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt overdragelsessummer ved overdragelser uden for sædvanlige handelsforhold beskattes hos modtageren.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Undtagelse: Betingede overdragelser
- Overdragelse af fast ejendom
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Ved overdragelse af formuegoder, bortset fra i sædvanlige handelsforhold, er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende for beskatningstidspunktet, fordi ejendomsretten overgår til køber ved aftalen.
Dette gælder også, selvom tidspunktet for opfyldelse af aftalen først indtræder senere.
Undtagelse: Betingede overdragelser
Overdragelsen kan være gjort betinget på en sådan måde, at beskatningstidspunktet udskydes. Se afsnit C.C.2.5.3.4 om suspensive betingelser.
Overdragelse af fast ejendom
Se afsnit C.H.2.1.7 om tidspunktet for overdragelse af fast ejendom og om suspensive betingelser i den forbindelse.
Se også
Se også afsnit
- C.C.6.1 om LL § 27 A om vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder samt knowhow
- C.C.6 om LL § 27 E om vederlag ved afhændelse af forsknings- eller udviklingsarbejde.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretsdomme
|
TFS 1998, 650 ØLD
|
Der blev ikke ført bevis for, at der mundtligt var indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af en fast ejendom, før det betingede skøde blev underskrevet.
|
|
SKAT
|
SKM2009.122.SR
|
Skatterådet fandt, at en andelsforenings udbetaling af bonus og forrentning af indskudskapital (reelt udbytte) først skulle beskattes hos modtagerne i det år, hvor størrelsen blev vedtaget på generalforsamlingen.
Beskatning af avance ved salg af indskud til anden andelshaver skulle ske i det år, hvor der blev indgået aftale om videresalg.
|
|
SKM2007.450.SR
|
Betalingsrettigheder og mælkekvoter blev anset for anskaffet i 2006, hvor bindende aftale om overdragelse var indgået.
|
|