Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.3.1.3 Særligt om efterangivelser" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

På moms - og afgiftsområdet sker en del ændringer af moms- og afgiftstilsvar ved hjælp af efterangivelser, som den moms/afgiftspligtige underskriver.

Efterangivelse forekommer fx i de situationer, hvor SKAT på grundlag af en kontrol hos en afgiftspligtig konstaterer, at den afgiftspligtige har angivet for lidt i afgift. Hvis den afgiftspligtige er indstillet på at underskrive en efterangivelse, afsluttes kontrollen ofte på dette grundlag.

En efterangivelse kan også forekomme ved, at virksomheden selv opdager en fejl og indsender en efterangivelse.

Bemærk

Forældelsesfristen løber fra det oprindeligt bestemte forfaldstidspunkt, selvom kravet ikke er gjort op. I henhold til SFL § 34 a, stk. 2 kan der gives en tillægsfrist på et år, hvis SKAT inden forældelsesfristens udløb har udsendt forslag. Inddrivelsesmæssigt medfører en samling af flere indkomstår på en efterangivelse, at efterangivelsen bliver betragtet som et enkelt krav, der inddrivelsesmæssigt forælder på tidspunktet for det tidligste krav, der omfattes af efterangivelsen, hvilket betyder, at nye momskrav bliver fanget i den etårige tillægsfrist.

Efterangivelse på SKATs initiativ

Hvis en efterangivelse fremkommer på initiativ fra SKAT, er der tale om en aftale mellem SKAT og den moms/afgiftspligtige. En efterangivelse er IKKE en afgørelse. Se afsnit A.A.2.8.

Da en efterangivelse på SKATs initiativ ikke er en afgørelse, er en efterangivelse ikke omfattet af reglerne i SFL og dermed heller ikke omfattet af fristreglerne i SFL § 31 og § 32. Muligheden for at benytte efterangivelser er derimod begrænset af de formueretlige forældelsesregler. Se afsnit A.A.9.

Hvis en moms/afgiftspligtig ikke underskriver efterangivelsen, skal SKAT gennemføre forhøjelsen ved en afgørelse, dvs. inden udløbet af 3-års fristen i SFL § 31, stk. 1 have udsendt varsel med sagsfremstilling og forslag til afgørelse til den moms/afgiftspligtige (SFL § 19 og § 20). Hvis SKATs ændring af et moms- eller afgiftstilsvar sker tæt på udløbet af 3-års fristen, bør SKAT, af hensyn til at sikre ændringen, altid foretage en varsling med en sagsfremstilling og forslag til afgørelse og undlade at forsøge at få den afgiftspligtige til at underskrive en efterangivelse.

Indbetaling af et beløb uden underskrift betyder ikke at den moms/afgiftspligtige er enig i efterangivelsen. SKAT skal derfor gennemføre forhøjelsen ved en afgørelse.

En moms/afgiftspligtig kan trække en efterangivelse tilbage ved at henvende sig til SKAT og bede SKAT om at træffe afgørelse i sagen. Den afgiftspligtiges henvendelse er en anmodning om genoptagelse i henhold til SFL § 31, stk. 2.

I SKM2012.576.LSR var virksomheden ikke enig i, at de havde accepteret efterangivelserne, og Landsskatteretten ændrede derfor SKATS afgørelse.

Efterangivelse på virksomhedens initiativ

Hvis virksomheden selv opdager en forkert angivelse, kan virksomheden sende en efterangivelse til SKAT med anmodning om at få rettet angivelsen.

Når virksomheden indsender en efterangivelse, er det en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen. Efterangivelsen skal derfor behandles som en genoptagelsesanmodning, uanset om anmodningen medfører en forhøjelse eller en nedsættelse. Se afsnit A.A.8.3.1.2 og afsnit A.A.8.3.2.2.

SKATs behandling af genoptagelsesanmodningen er undergivet de almindelige sagsbehandlingsregler og frister. Selvom SKATs afgørelse følger efterangivelsen, og eventuelt pålægger den afgiftspligtige en forhøjelse, der også fremgik af efterangivelsen, kan SKATs afgørelse som udgangspunkt ikke træffes efter udløbet af 3-årsfristen i SFL § 31, stk. 1. Dog har SKAT en frist på tre måneder efter udløbet af tre års fristen til at træffe endelig afgørelse. Se SFL § 31, stk. 1, 3. pkt. og afsnit A.A.8.3.1.1.2.

Se også SKM2008.221.SKAT.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsretsdomme
SKM2010.337.VLR	En skrothandlers momstilsvar var blevet forhøjet skønsmæssigt ud fra dokumenterede oplysninger om udeholdte indtægter. Skrothandleren anmodede om ordinær genoptagelse iht. SFL § 31 med henblik på nedsættelse af ansættelsen med hævdede udgifter til indkøb af skrot. Landsretten bemærkede, at skrothandleren ikke havde foretaget betalinger indeholdende moms, som var blevet afregnet til SKAT, at skrothandleren ikke havde afholdt udgifter til indgående moms og at han i overensstemmelse hermed og på baggrund af sin accept af SKATs størrelsesmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret var blevet dømt for momsunddragelse, der var derfor ikke grundlag for genoptagelse iht. SFL § 31.
SKM2010.131.ØLR	Landsretten anså efter omstændighederne en advokats anmodning om et møde med skatteforvaltningen, der grundet advokatens forhold først kunne gennemføres efter den 1. august i det 4. år, for en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen.
SKM2007.275.VLR	En oplysning om, at der var igangsat undersøgelser og at en anmodning om genoptagelse af et afgiftstilsvar kunne forventes, var ikke en tilstrækkelig konkretiseret anmodning.
SKM2007.50.ØLR	Østre Landsret har i en sag anset en ansættelse for ugyldig, da en aftale om indsendelse af yderligere materiale, ikke kunne anses for en anmodning om yderligere udsættelse af fristen for skatteansættelse. Der havde før et møde med skatteforvaltningen den 17. august været en række udsættelser af borgerens frist for at fremsætte bemærkninger. På mødet den 17. august blev det aftalt, at der skulle fremsendes yderligere materiale. Uanset, at der var kort tid til ansættelsesfristens udløb, kunne denne aftale ikke anses for en anmodning om yderligere fristforlængelse. Der blev henvist til, at det af motiverne til SSL § 35, stk. 1, fremgår, at en aftale om udskydelse af fristen for skatteansættelse har til formål at give den skattepligtige bedre tid til at varetage sine interesser.
Byretsdomme
SKM2012.742.BR	Byretten gav SKAT medhold i, at ansættelsesfristen var overholdt uanset der var gået mere end tre måneder mellem forslag og afgørelse.
SKM2012.72.BR	Godtgørelse af registreringsafgift. Fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren fik tilbagebetalt det depositum som oversteg det afgiften blev beregnet til, da borgeren på dette tidspunkt kunne have gjort yderligere krav gældende
Landsskatteretskendelser
SKM2012.576.LSR	Virksomheden var ikke enig i, at de havde accepteret efterangivelserne, og Landsskatteretten ændrede derfor SKATS afgørelse.
SKM2012.270.LSR	Anmodning om genoptagelse blev afvist, da der ikke var nye oplysninger af betydning for afgørelsen og en fornyet prøvelse ikke ville føre til et andet resultat.
SKM2010.93.LSR	Vægtafgift - Efteropkrævning af vægtafgift kunne ske efter reglerne i skatteforvaltningsloven (SFL §§ 31 og 32), således at efteropkrævning kunne ske for perioden inden for den ordinære ansættelsesfrist, hvorimod der ikke kunne ske efteropkrævning ud over denne frist, da SKATs afgørelse ikke omtalte hjemmelen til og grundlaget for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SFL § 32.
SKM2009.75.LSR	Godtgørelse af energiafgifter. Landsskatteretten fandt, at fristen skulle beregnes fra de tidspunkter, hvor a conto modregning i momstilsvaret kunne have været foretaget.
SKM2009.71.LSR	Genoptagelsesfristen for krav på tilbagebetaling af moms og lønsum skal regnes fra forfaldstidspunktet for krav i henhold til de foreløbige ordinære afgiftsperioder i løbet af året og genoptagelsesfristen skal regnes fra udløbet af angivelsesfristen for de samme ordinære afgiftsperioder.
SKM2002.584.LSR	En kommune havde imødekommet en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen til 1. oktober. Indsigelser fra borgeren indgik til kommunen få dage inden den 1. oktober, og kommunen havde derfor få dage til at foretage ansættelsen. Kommunen foretog ansættelsen den 25. oktober. Landsskatteretten fastslog, at ansættelsen var ugyldig, da den skulle være foretaget senest den 1. oktober.