Afgiftstilsvar

3 års fristen i SFL § 31, stk. 1 regnes fra udløbet af angivelsesfristen.

På momsområdet findes forskellige angivelsestidspunkter, fx er angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode en måned og ti dage efter afgiftsperiodens udløb. Se ML § 57, stk. 3.

SKM2009.71.LSR - Genoptagelsesfristen for krav på tilbagebetaling af moms og lønsum skal regnes fra forfaldstidspunktet for krav i henhold til de foreløbige ordinære afgiftsperioder i løbet af året og genoptagelsesfristen skal regnes fra udløbet af angivelsesfristen for de samme ordinære afgiftsperioder.

Godtgørelse

3 års fristen i SFL § 31, stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor kravet på godtgørelsen tidligst kan gøres gældende.

Hvis den godtgørelsesberettigede skal opgøre afgiften efter momsloven, regnes fristen fra momsangivelsesfristens udløb.

SKM2009.75.LSR - Godtgørelse af energiafgifter. Landsskatteretten fandt, at fristen skulle beregnes fra de tidspunkter, hvor a conto modregning i momstilsvaret kunne have været foretaget.

SKM2012.72.BR - Godtgørelse af registreringsafgift. Fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren fik tilbagebetalt det depositum som oversteg det afgiften blev beregnet til. da borgeren på dette tidspunkt kunne have gjort yderligere krav gældende.

Eksempel

Angivelsesfristen for januar måned 2009 vedrørende elektricitet er 15. Februar 2009. Fristen for varsel om ændring udløber 15. februar 2012. Se SFL § 31, stk. 1.

Foreløbig fastsættelse

Hvis en afgiftspligtig ikke angiver rettidigt, kan SKAT lave en foreløbig fastsættelse af afgiftstilsvaret. Se OPKL § 4, stk. 1.

Foreløbige fastsættelser er omfattet af SFL § 31 og § 32.

Uanset om SKAT laver en foreløbig fastsættelse, løber fristen fra udløbet af angivelsesfristen for den pågældende periode. Se SFL § 31, stk. 1.

Efterangivelser

Uanset om der er underskrevet en efterangivelse, løber fristen fra udløbet af angivelsesfristen for den periode, som efterangivelsen vedrører. Se SFL § 31, stk. 1.

Se afsnit A.A.8.3.1.3 og afsnit A.A.2.8.