Indhold

Afsnittet beskriver de retningslinjer, der gælder for pensionsordninger, der oprettes efter reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Oversigt over beskatningsformer, der skal angives af forsikringsselskaber mv. i aftaledokumentet mv.
  • I hvilke dokumenter skal angivelsen af ordningen stå?

Oversigt over beskatningsformer der skal angives af forsikringsselskaber mv. i aftaledokumentet mv.

Forsikringsselskaber eller pensionskasser skal vælge at angive en af følgende muligheder, som svarer til ordningens indhold:

  • Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension. Se PBL §§ 2, 5, 5A, 5B, 6 og 7 (skattekode 01 og 10)
  • Ophørende alderspension. Se PBL § 2, stk. 1, nr. 4, litra b (skattekode 09 og 18)
  • Rateforsikring i pensionsøjemed. Se PBL §§ 8 og 9 (skattekode 02 og 11)
  • Kapitalforsikring i pensionsøjemed. Se PBL §§ 10 og 11 (skattekode 03 og 14)
  • Indeksordning. Se PBL § 15 (skattekode 04 og 13)
  • Livsforsikring uden fradragsret (oprettet før den 18. februar 1992). Se PBL § 50
  • Livsforsikring uden fradragsret omfattet af reglerne om afgiftspligtig præmie og bidrag. Se PBL § 50, stk.3
  • Livsforsikring omfattet af PBL § 53 A
  • Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension, omfattet af PBL § 15 A (skattekode 01)
  • Ophørende alderspension omfattet af PBL § 15 A (skattekode 09)
  • Rateforsikring omfattet af PBL § 15 A (skattekode 02)
  • Rateforsikring omfattet af PBL § 15 B (skattekode 02 og 11)
  • Pensionskasseordning, syge- og ulykkesforsikring omfattet af PBL § 53 A
  • xAldersforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A og supplerende engangssum omfattet af pensionsbeskatningslovens § 29 A (skattekode 33 og 44)x

Banker, sparekasser, andelskasser, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde skal angive en af følgende muligheder:

  • Rateopsparing i pensionsøjemed. Se PBL § 11 A (skattekode 07 og 12)
  • Opsparing i pensionsøjemed. Se PBL §§ 12 og 13 (skattekode 08 og15)
  • Indeksordning. Se. PBL § 15 (skattekode 04 og 13)
  • Pensionskonto. Se PBL § 42
  • Børneopsparingskonto. Se PBL § 51
  • Rateopsparing omfattet af PBL § 15 A (skattekode 07)
  • Rateopsparing omfattet af PBL § 15 B (skattekode 07 og 12)
  • Pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter omfattet af PBL § 53 A
  • xAldersopsparing omfattet af pensionsbeskatningslovens § 12 A (skattekode 33 og 44)x

Bemærk

Af vejledning til indberetning af bidrag til pensionsordninger omfattet af PBL afsnit 1(CPS-vejledningen) fremgår, hvilke skattekoder, fradragskoder og rettekoder der anvendes til brug for indberetningen til SKAT af præmier og bidrag mv.

I hvilke dokumenter skal angivelsen af ordningen stå?

Forsikrings- eller opsparingsordninger omfattet af PBL

Når der oprettes eller ændres i en forsikrings- eller opsparingsordning, der er omfattet af PBL, skal der stå, hvilken beskatningsform der gælder for ordningen i følgende dokumenter, der anvendes i forbindelse med aftalen:

  • Forsikringspolicen
  • Aftaledokumentet
  • Kontrabogen
  • Depotbeviset
  • Kontoudskriftet
  • Lignende dokumenter.

Se §§ 2-4 i xbekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012xom beskatning af pensionsordninger.

I forsikringspolicen eller aftaledokumentet skal der desuden stå, om ordningen er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, eller om ordningen er oprettet uden for et ansættelsesforhold. Hvis ordningen ændres fra at være en ordning i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, skal dette også stå i forsikringspolicen eller aftaledokumentet. Se xbekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 xom beskatning af pensionsordninger § 5.

Der kan som hovedregel ikke ske ændring af en ordning med tilbagevirkende kraft. Se C.A.10.2.7.2 om korrektioner af pensionsaftaler

Pensionskasser og pensionsfonde omfattet af PBL

Det skal fremgå af vedtægterne for pensionskassen eller pensionsfonden, at pensionsordningen er omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger, når der er tale om

  • pensionskasser, der er omfattet af PBL § 2, nr. 4
  • pensionsfonde, der er godkendt efter PBL § 6.

Se xbekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 xom beskatning af pensionsordninger § 3.

Når pensionskassen mv. registrerer medlemmerne, skal den desuden notere, om ordningen er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, eller om ordningen er oprettet uden for et ansættelsesforhold. Dette gælder også for ordninger, der allerede er oprettet.

Hvis ordningen ændres fra at være en ordning i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, skal pensionskassen mv. også notere dette. Se xbekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 xom beskatning af pensionsordninger § 5.

Der kan som hovedregel ikke ske ændring af en ordning med tilbagevirkende kraft.