Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om overskydende skat illustreret med et regneeksempel.

Afsnittet indeholder:

  • Definition af overskydende skat
  • Eksempel: Skatteberegning ved overskydende skat.

Definition af overskydende skat

Overskydende skat er defineret i SEL § 29 B, stk. 5, 1. pkt.

Den overskydende skat er det beløb, hvormed indkomstskatten er mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af

  • eventuel udbytteskat efter KSL § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6, og
  • eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6. 

Overskydende skat tilbagebetales med tillæg af  procentgodtgørelse. Se SEL § 29 B, stk. 5. Der sker modregning af eventuel skyldig acontoskat mv. inden udbetaling.

Udbetalingen af overskydende skat overføres til selskabets nemkonto.

Eksempel: Skatteberegning ved overskydende skat

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor der er overskydende skat med beregning af godtgørelse.

Årets acontoskat 2011

 

Ordinær aconto marts

365.250

Frivillig aconto marts

980.000

Tillæg 0,3 pct. af frivillig acontobetaling marts

2.940

Ordinær aconto november

365.250

Frivillig aconto november

25.000

Fradrag 0,3 pct. af frivillig acontobetaling november

-75

I alt acontoskat 2011

1.738.365

Udbytteskat

45.000

Fradrag 0,3 pct. af udbytteskat

-135

Skattepligtig indkomst

3.000.000

Indkomstskat: 25 pct. x 3.000.000

750.000

Lempelse

- 30.000

Skat efter lempelse

720.000

 

 

Acontoskat + udbytteskat - (0,3 pct. fradrag)

1.783.230

Overskydende skat

 1.063.230

Godtgørelse: 1,3 pct. x 1.063.230

13.821

Overskydende skat inkl. godtgørelse

1.077.051

Heraf til modregning i ordinær
acontoskat november 2012

500.000

Til udbetaling november 2012

577.051