Indhold
Dette afsnit gennemgår formålet og anvendelsesområdet for SEL § 12, stk. 2.
Afsnittet indeholder:
- Generel beskrivelse af underskudsbegrænsning efter SEL § 12, stk. 2
- Underskudsbegrænsning efter SEL § 12, stk. 2 for sambeskattede selskaber
Generel beskrivelse af underskudsbegrænsning efter SEL § 12, stk. 2
Folketinget har d. 13. juni 2012 vedtaget L173, der blandt andet indeholder et nyt regelsæt for underskudsbegrænsning af selskaber.
Underskudsbegrænsningen gælder fra og med indkomståret 2013, hvis indkomståret 2013 er påbegyndt d. 1. juli 2012 eller senere.
SEL § 12, stk. 2 er formuleret således: " Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."
Efter modellen kan op til 7,5 mio. kr. altid modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende underskud kan højst nedbringe den resterende indkomst med 60 pct. Modellen sikrer en vis skattebetaling uden at fratage selskaberne fradrag for udgifter, som de reelt har afholdt. Grænsen på 7,5 mio. kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
Begrænsningen af adgangen til modregning af underskud hos sambeskattede selskaber sker på sambeskatningsniveau. Selskaber, der deltager i en sambeskatning, har dermed kun én fælles bundgrænse i sambeskatningen. Formålet med at lade bundgrænsen gælde på sambeskatningsniveau er, at det ikke skal være muligt at opnå flere bundgrænser blot ved at tilrettelægge en koncernstruktur med mange selskaber. En sådan mulighed ville udhule effekten af underskudsbegrænsningen.
Underskud vil fortsat kunne fremføres i ubegrænset tid. Selskaberne risikerer altså ikke at få beskåret underskud. Modellen medfører dog, at selskaberne først kan udnytte en del af underskuddene på et senere tidspunkt, hvilket medfører en rentefordel for det offentlige.
Begrænsningen af retten til modregning af fremførselsberettigede underskud har afledt virkning på opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter selskabsskattelovens § 11 B. Hvis der sker underskudsbegrænsning efter den foreslåede selskabsskattelovens § 12, medfører dette, at de fremførselsberettigede underskud ultimo året stiger med et beløb svarende til den foretagne underskudsbegrænsning.
Da de fremførselsberettigede underskud efter selskabsskattelovens § 12 indgår ved opgørelsen af de skattemæssige aktiver efter selskabsskattelovens § 11 B, medfører dette en stigning i aktivmassen, hvilket får den yderligere afledte effekt, at rentebegrænsningen alt andet lige mindskes.
Eksempel
I tabellen nedenfor er beskrevet, hvordan reglerne om underskudsbegrænsning fungerer i et konkret eksempel. I eksemplet har et selskab et fremførselsberettiget underskud fra tidligere indkomstår på 21 mio. kr.
|
|
|
|
År 1
|
Tidligere regler
|
Vedtagne regler
|
Bemærkninger til de vedtagne regler
|
Selvangiven indkomst før modregning af underskud for tidligere år
|
25 mio.
|
25 mio.
|
|
|
|
|
|
Modregnet underskud for tidligere indkomstår
|
21 mio.
|
7,5 mio.
|
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget.
|
18 mio.
|
Herefter kan det resterende overskud (17,5 mio. kr.) nedbringes med højst 60 pct.
|
|
|
|
|
Selvangiven indkomst efter modregning af underskud for tidligere år
|
4 mio.
|
7 mio.
|
|
|
|
|
|
Selskabsskattebetaling
(ved en selskabsskattesats på 25 pct.)
|
1 mio.
|
1,75 mio.
|
Forslaget medfører en stigning i selskabsskattebetalingen (på 0,75 mio. kr.) det første år.
|
|
|
|
|
Underskud til fremførsel herefter
|
0 mio.
|
3 mio.
|
Selskabet kan således ikke udnytte en del af underskuddet ((21-(7,5+10,5)) =3 mio. kr.) det første år. Det ikke-udnyttede underskud kan dog fremføres til efterfølgende år.
|
År 2
|
Tidligere
regler
|
Vedtagne
regler
|
|
Selvangiven indkomst før modregning af underskud for tidligere år
|
20 mio.
|
20 mio.
|
|
|
|
|
|
Modregnet underskud for tidligere indkomstår
|
0 mio.
|
7,5 mio.
|
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget.
|
3 mio.
|
Herefter kan det resterende overskud (12,5 mio. kr.) nedbringes med højst 60 pct.
(der resterer dog blot et underskud på: 3 mio. kr.).
|
|
|
|
|
Selvangiven indkomst efter modregning af underskud for tidligere år
|
20 mio.
|
17 mio.
|
|
|
|
|
|
Selskabsskattebetaling
(ved en selskabsskattesats på 25 pct.)
|
5 mio.
|
4,25 mio.
|
Reglen medfører et fald i selskabsskattebetalingen (på 0,75 mio. kr.) i efterfølgende år.
|
|
|
|
|
Underskud til fremførsel herefter
|
0 mio.
|
0 mio.
|
|
Samlet skattepligtig indkomst efter underskudsfremførsel i år 1 og 2
|
(4+20) =
24 mio.
|
(7+17) = 24 mio.
|
Selskabets skattepligtige indkomst bliver den samme, set over en periode på 2 år.
|
|
|
|
|
Samlet selskabsskattebetaling
|
(1+5) =
6 mio.
|
(1,75+4,25) =
6 mio.
|
Selskabets samlede skattebetalinger bliver de samme, set over en periode på 2 år. Reglen medfører dog, at selskabet skal betale en del af selskabsskatten tidligere end ved de tidligere regler.
|
|
|
|
|
Modregner et selskab underskud for flere tidligere indkomstår, og sker der underskudsbegrænsning af en del af det modregnede underskud, skal underskudsbegrænsningen reducere de yngste underskud først. Herved opretholdes det nugældende princip om, at de ældste underskud anvendes først.
Der er ingen forskel på, om en virksomhed drives i en filial eller i et datterselskab i relation til den foreslåede § 12.
Faste driftssteder af udenlandske selskaber, som ikke er sambeskattede, er således også omfattede af den foreslåede § 12 om underskudsbegrænsning. Faste driftssteder skal med andre ord behandles på samme måde som selskaber ved anvendelsen af de foreslåede regler om begrænsning af fradrag for fremførselsberettigede underskud.
Der er endvidere indsat en regel, der regulerer samspillet mellem reglen om underskudsbegrænsning i SEL § 12, stk. 2 og reglen i LL § 33 H samt SEL § 31, stk. 9 om adgang til at bortse fra underskud for at opnå lempelse for udenlandske skatter.
Samspillet reguleres på den måde, at der ikke skal ske underskudsbegrænsning efter SEL § 12, stk. 2, hvis LL § 33 H, eller SEL § 31, stk. 9 anvendes til at forhøje den skattepligtige indkomst til et større beløb end reglerne om underskudsbegrænsning ville medføre.
Særligt om underskudsbegrænsning for sambeskattede selskaber
Underskudsbegrænsning hos sambeskattede selskaber skal ske på sambeskatningsniveau.
Det er summen af årets skattepligtige indkomster for de sambeskattede selskaber før modregning af underskud for tidligere år, der danner grundlag for vurderingen af, om der skal ske underskudsbegrænsning. Herved sidestilles sambeskattede selskaber med særbeskattede selskaber.
Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af den skattepligtige indkomst (positiv eller negativ) for hvert af de selskaber, der indgår i sambeskatningen. Hvis sambeskatningsindkomsten bliver negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber. Det fordelte underskud fremføres hos det pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår.
Ved modregning af underskud skal de ældste underskud anvendes først. Heri ligger bl.a. den rækkefølge, at selskabet først modregner sine egne underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen (særunderskud), og dernæst modregner selskabet egne underskud fra tidligere indkomstår, der er opstået under sambeskatningen.
Da reglerne om begrænsning af fradrag for fremførselsberettigede underskud i SEL § 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber, sker der kun underskudsbegrænsning, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst før fremførsel af underskud overstiger 7,5 mio. kr. Der sker med andre ord ikke underskudsbegrænsning, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst er negativ.
Et fast driftssteds underskud er omfattet af værnsreglen i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt. og kan ikke udnyttes af andre selskaber i sambeskatningen, hvis reglerne i den fremmede stat, hvor selskabet er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat. Har det faste driftssted negativ indkomst i et år, indgår den negative indkomst ikke ved beregningen af om der skal ske underskudsbegrænsning efter SEL § 12, stk. 2. Det skyldes, at den negative indkomst ikke vil kunne modregnes i andre selskabers indkomst i sambeskatningen, hvis indkomsten er omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt.
I det omfang summen af de sambeskattede selskabers indkomst er negativ, vil fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår kunne modregnes hos de selskaber, der har positiv indkomst uden, at der vil ske underskudsbegrænsning efter den foreslåede § 12 i selskabsskatteloven.
Eksempel
Selskaberne A og B er sambeskattede. Sambeskatningen er påbegyndt i indkomståret 2012. Selskab A har i indkomståret 2013 et overskud på 10.000.000 kr. og et fremførselsberettiget særunderskud på 15.000.000 kr. fra indkomståret 2010. Selskab B har et underskud for indkomståret 2013 på 14.000.000 kr. Summen af de sambeskattede selskabers indkomst er negativ med 4.000.000 kr. før modregning af underskud for tidligere år.
Underskudsrækkefølgen i selskabsskattelovens § 31, stk. 2 medfører, at selskab A skal modregne særunderskud fra indkomståret 2010. Efter modregning af underskud på 10.000.000 kr. udgør A's skattepligtige indkomst 0 og der resterer 5.000.000 kr. i særunderskud, som kan fremføres til senere indkomstår.
Sambeskatningsindkomsten efter modregning af særunderskud er herefter negativ med 14.000.000 kr. Underskuddet på 14.000.000 kr. kan fremføres til senere indkomstår.
Eksemplet illustrerer konsekvensen af, at underskudsbegrænsningen sker på sambeskatningsniveau. I nogle tilfælde kan det medføre, at enkelte selskaber i sambeskatningen ikke underskudsbegrænses, selvom der modregnes underskud for tidligere indkomstår.
Begrænsning efter forholdsmæssig fordeling
Begrænsning af underskud efter den foreslåede model, hvor 7,5 mio. kr. altid er fradragsberettiget, og hvor den resterende positive skattepligtige indkomst kan nedbringes med 60 pct., skal påvirke de underskud, der indgår i underskudsrækkefølgen i en sambeskatning. Den del af et underskud, der begrænses, skal derfor »tilbageføres« til det selskab, der har ydet underskuddet. På den måde sikres det, at det underskudsgivende selskab bevarer restsaldoen, hvis selskabet senere udtræder af sambeskatningen.
Begrænsning efter SEL § 12, stk. 2 af fradraget for fremførselsberettigede underskud i en sambeskatning skal ske forholdsmæssigt for samtlige fremførselsberettigede underskud. Det vil sige både for særunderskud, for egne underskud, og for andre selskabers underskud. Begrænsningen af fradraget skal ske i forholdet mellem den del af underskuddet der ikke kan modregnes i årets indkomst efter selskabsskattelovens § 12, stk. 2 og samtlige fremførselsberettigede underskud før begrænsning. Det fremgår af SEL § 31, stk. 3.
SEL § 31, stk. 3 er formuleret således: "§ 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber. § 12, stk. 2, anvendes kun, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret er positiv. Den samlede begrænsning efter § 12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers fremførselsberettigede underskud, jf. stk. 2, 3., 5. og 7. pkt., således at modregning af hvert underskud kun kan ske med den andel af underskuddet, der svarer til forholdet mellem den del af de samlede underskud, der efter § 12, stk. 2, kan fradrages i indkomståret, og de samlede underskud, der ville kunne fradrages i indkomståret, hvis § 12, stk. 2, ikke fandt anvendelse."
Et fast driftssteds underskud er omfattet af værnsreglen i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt. og kan ikke udnyttes af andre selskaber i sambeskatningen, hvis reglerne i den fremmede stat, hvor selskabet er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat. Et fast driftssteds underskud betragtes derfor, i relation til den forholdsmæssige fordeling af underskudsbegrænsningen, som et særunderskud.
Beregningen af den forholdsmæssige fordeling af de underskud, der kan anvendes til at nedbringe den skattepligtige indkomst i en sambeskatning, skal ske med den brøk, der fremkommer ved at sætte den del af underskuddet, der kan modregnes i årets indkomst efter § 12, stk. 2 i tælleren, og sætte samtlige underskud der ville være anvendt, såfremt § 12, stk. 2 ikke fandt anvendelse, i nævneren.
Brøken ganges herefter med de underskud der ville være modregnet, hvis SEL § 12, stk. 2 ikke fandt anvendelse. Derved fordeles den del af underskuddet, der kan modregnes i årets indkomst efter SEL § 12, stk. 2, på hvert enkelt modregnet underskud, så underskuddene begrænses ensartet.
Brøken der skal anvendes, opgøres således:
Fremførselsberettiget underskud efter SEL § 12, stk. 2
samtlige anvendte fremførselsberettigede underskud hvis SEL § 12, stk. 2 ikke fandt anvendelse
Ved beregningen af de fremførselsberettigede underskud, der kan tillades modregnet, tages der udgangspunkt i indkomstårets indkomst.
Modregner et sambeskattet selskab eksempelvis egne underskud for flere tidligere indkomstår, og skal der ske forholdsmæssig begrænsning af en del af de modregnede underskud, skal de yngste underskud begrænses først. Herved opretholdes det nugældende princip om, at de ældste underskud modregnes først.
Når underskudsbegrænsningen er beregnet, skal der ikke ske omberegning af sambeskatningsindkomsten. Den skattepligtige indkomst forhøjes med et beløb, svarende til den del af de anvendte underskud der begrænses. Forhøjelsen sker hos de selskaber der anvender underskuddene.
Eksempel på underskudsbegrænsning, når sambeskatningsindkomsten er positiv både før og efter, at underskud modregnes.
Før underskudsbegrænsning
|
Beløb
t. kr.
|
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af underskud for tidligere år
|
25.000
|
Modregnet underskud for tidligere år
|
21.000
|
Skattepligtig sambeskatningsindkomst
|
4.000
|
|
|
Efter underskudsbegrænsning
|
|
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af underskud for tidligere år
|
25.000
|
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget
|
-7.500
17.500
|
Resterende overskud må nedbringes med 60 pct. (17.500 × 60 pct.)
|
10.500
|
Skattepligtig sambeskatningsindkomst efter underskudsmodregning (25.000-(7.500+10.500))
|
7.000
|
Underskud der kan modregnes (7.500+10.500)
|
18.000
|
Forholdsmæssig andel af fremførselsberettiget underskud efter SEL § 12, stk. 2.
|
0,8571
|
18.000
21.000
|
|
|
Den forholdsmæssige begrænsning vil virke således:
|
|
|
|
|
Oplysning om underskud for tidligere år
|
|
|
|
|
|
Selskab
|
Særunderskud
|
Sambeskatningsunderskud
|
A
|
12.500
|
-
|
B
|
-
|
2.500
|
C
|
-
|
6.000
|
|
|
|
|
|
Indkomståret 2013
|
Før begrænsning
|
Efter begrænsning
|
|
|
|
|
Brøk
18.000
21.000
|
|
Selskab
|
A
|
B
|
C
|
Modregningsberettiget underskud efter begrænsning
|
Begrænset underskud
|
Indkomst til sambeskatning
|
22.000
|
-1.500
|
4.500
|
|
|
Særunderskud modregnes
|
-12.500
|
0
|
0
|
-10.714
|
-1.786
|
Indkomst herefter
|
9.500
|
-1.500
|
4.500
|
|
|
Egne underskud modregnes
|
0
|
0
|
-4.500
|
-3.857
|
-643
|
Indkomst herefter
|
9.500
|
-1.500
|
0
|
|
|
Underskud i 2013 fordeles
|
-1.500
|
1.500
|
0
|
|
|
Indkomst herefter
|
8.000
|
0
|
0
|
|
|
Underskud fra tidligere indkomstår modregnes
|
-4.000
|
2.500
|
1.500
|
-3.429
|
-571
|
Indkomst herefter
|
4.000
|
0
|
0
|
|
|
Underskud til fremførsel ultimo 2013 (efter begrænsning)
|
-1.786(1)
|
-357(2)
|
-857(3)
|
-18.000
|
-3.000
|
1) Fremførselsberettiget underskud udgør det begrænsede særunderskud, der tilbageføres til A.
2) Fremførselsberettiget underskud på 357 udgør B's andel af det begrænsede underskud på 571.
3) Fremførselsberettiget underskud på 857 udgør 643 (den del af eget underskud der tilbageføres til C) + C's andel af underskuddet på 571.
|
|
Efter underskudsfordeling og -begrænsning udgør selskabernes skattepligtige indkomster følgende:
Selskab
|
Indkomst i året før underskudsfordeling og begrænsning
|
Anvendte og fordelte underskud
|
Skattepligtig indkomst efter underskudsfordeling og -begrænsning
|
A
|
22.000
|
- 10.714 - 1.500 - 3.429
|
6.357
|
B
|
-1.500
|
+ 1.500 (fordelt i året)
|
0
|
C
|
4.500
|
- 3.857
|
643
|
|
25.000
|
- 18.000
|
7.000
|
|
|
|
|
Den forholdsmæssige fordeling af det fremførselsberettigede underskud efter SEL § 12, stk. 2, kræver fuld gennemregning af sambeskatningsindkomsten. Når indkomsten er beregnet og fordelt, kan den forholdsmæssige fordeling af det fremførselsberettigede underskud beregnes.
Hensigten med at fordele det fremførselsberettigede underskud efter SEL § 12, stk. 2 forholdsmæssigt på de modregnede underskud før underskudsbegrænsning er at opnå en ligelig fordeling af begrænsningen, så alle typer underskud begrænses i samme omfang.
Er summen af de sambeskattede selskabers indkomst mindre end 7,5 mio. kr. i indkomståret, sker der ingen begrænsning af de fremførselsberettigede underskud efter SEL § 12, stk. 2. Herved er der ikke forskel på, om en virksomhed drives i et eller flere selskaber m.v., hvilket er i overensstemmelse med reglernes hensigt.
Eksempel på underskudsbegrænsning når sambeskatningsindkomsten er positiv før modregning af underskud, men negativ efter.
Før underskudsbegrænsning
|
Beløb
t. kr.
|
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af underskud for tidligere år
|
10.500
|
Modregnet underskud for tidligere år
|
14.000
|
Skattepligtig sambeskatningsindkomst
|
-3.500
|
Efter underskudsbegrænsning
|
|
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af underskud for tidligere år
|
10.500
|
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget
|
-7.500
3.000
|
Resterende overskud må nedbringes med 60 pct. (3.000 × 60 pct.)
|
1.800
|
Skattepligtig indkomst efter underskudsmodregning (10.500-(7.500+1.800))
|
1.200
|
Underskud der kan modregnes (14.000 - 1.200)
|
12.800
|
Forholdsmæssig andel af fremførselsberettiget underskud efter SEL § 12, stk. 2.
|
0,9143
|
12.800
14.000
|
|
|
|
Da sambeskatningsreglerne medfører, at den skattepligtige indkomst kan være negativ, samtidig med, at der modregnes underskud for tidligere år, skal underskudsbegrænsningen i disse tilfælde kun opgøres som forskellen mellem den skattepligtige indkomst efter der er foretaget begrænsning efter SEL § 12, stk. 2, og nul.
I dette eksempel sker der kun en underskudsbegrænsning på 1,2 mio. kr., da modregnede underskud, som bringer den skattepligtige indkomst ned til et negativt beløb ikke skal indgå i beregningen.
|
|
|
|
|
Oplysning om underskud for tidligere år
|
|
|
|
|
|
Selskab
|
Særunderskud
|
Sambeskatningsunderskud
|
A
|
12.500
|
-
|
B
|
-
|
500
|
C
|
-
|
2.000
|
|
|
|
|
|
Indkomståret 2013
|
Før begrænsning
|
Efter begrænsning
|
|
|
|
|
Brøk
12.800
14.000
|
|
Selskab
|
A
|
B
|
C
|
Modregningsberettiget underskud efter begrænsning
|
Begrænset underskud
|
Indkomst til sambeskatning
|
17.000
|
-8.000
|
1.500
|
|
|
Særunderskud modregnes
|
-12.500
|
0
|
0
|
-11.429
|
-1.071
|
Indkomst herefter
|
4.500
|
-8.000
|
1.500
|
|
|
Egne underskud modregnes
|
0
|
0
|
-1.500
|
-1.371
|
-129
|
Indkomst herefter
|
4.500
|
-8.000
|
0
|
|
|
Underskud i 2013 fordeles
|
-4.500
|
4.500
|
0
|
|
|
Indkomst herefter
|
0
|
-3.500
|
0
|
|
|
Underskud fra tidligere indkomstår modregnes
|
0
|
0
|
0
|
|
|
Indkomst herefter
|
0
|
-3.500
|
0
|
|
|
Underskud til fremførsel ultimo 2013 (efter begrænsning)
|
-1.071(1)
|
-4.000(2)
|
-629 (3)
|
-12.800
|
-1.200
|
1) Fremførselsberettiget underskud udgør andelen af det ikke modregningsberettigede særunderskud, der tilbageføres til A
2) Fremførselsberettiget underskud udgør B's tilbageværende negative indkomst for indkomståret 2013 på 3.500 tillagt ubrugt underskud for tidligere år på 500.
3) Fremførselsberettiget underskud udgør C's tilbageværende underskud for tidligere år på 500 (2.000 - 1.500) tillagt den andel af det ikke modregningsberettigede eget underskud, der tilbageføres til C.
|
|
Efter underskudsfordeling og -begrænsning udgør selskabernes skattepligtige indkomster følgende:
Selskab
|
Indkomst i året før underskudsfordeling og begrænsning
|
Anvendte og fordelte underskud
|
Skattepligtig indkomst efter underskudsfordeling og -begrænsning
|
A
|
17.000
|
- 11.429 - 4.500
|
1.071
|
B
|
-8.000
|
+ 4.500 (fordelt i året)
|
(-3.500)
|
C
|
1.500
|
1.371
|
129
|
|
10.500
|
- 12.800
|
1.200
|
|
|
|
|
Der sker ikke omberegning af sambeskatningsindkomsten efter underskudsbegrænsningen. Det medfører i ovenstående eksempel, at den skattepligtige sambeskatningsindkomst efter underskudsbegrænsning er 1,2 mio. kr. Den negative indkomst hos selskab B fragår ikke, men fremføres til senere år, tillagt ubrugt underskud for tidligere indkomstår.