Indhold
Afsnittet indeholder:
- Statusposter, der er periodeafgrænsende
- Øvrige statusposter
- Oversigt over afgørelser, domme, SKAT-meddelelser med videre.
Statusposter, der er periodeafgrænsende
Fejl i en statuspost, der har direkte betydning for resultatopgørelsen i et virksomhedsregnskab (varelagre, varedebitorer samt vare- og omkostningskreditorer) angår som oftest spørgsmål om den korrekte periodeafgrænsning. Fejl af denne karakter giver ikke SKAT grundlag for at foretage skønsmæssige ændringer af den skattepligtiges indkomstansættelse. SKAT skal i stedet regulere statusposten, der afledt medfører ændringer af indkomstansættelsen. Den skattepligtiges selvangivne privatforbrug påvirkes ikke en sådan regulering.
Hvis den skattepligtige har opgjort en statuspost efter et skøn, og SKAT ikke finder størrelsen af den skønnede statuspost retvisende og i øvrigt kan påvise, at bruttoavancen forekommer unormalt lav, kan SKAT foretage en skønsmæssig ændring af statusposten med afledt virkning for indkomstansættelsen. Heller ikke en sådan regulering påvirker den skattepligtiges selvangivne privatforbrug.
En tredje tilgang kan være, at den skattepligtige ikke opfylder kravene til opgørelse og visning af statusposter i det skattemæssige årsregnskab efter mindstekravsbek. for mindre virksomheder BEK nr. 594 af 12. juni 2006, henholdsvis mindrekravsbek. for større virksomheder BEK nr. 593 af 12. juni 2006. I denne situation vil SKAT typisk også kunne konstatere manglende eller mangelfulde effektive kasseafstemninger, og SKAT kan tilsidesætte den skattepligtiges bogføring og regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Hvis SKAT finder, at den skattepligtige i det hele har opgjort statusposter på et usikkert grundlag, og SKAT af den grund ikke kan foretage en nøjagtig opgørelse af den skattepligtiges privatforbrug for de enkelte indkomstår, kan SKAT foretage et direkte skøn over indkomstens størrelse på grundlag af virksomhedens omfang og formodede indtjening. SKAT skal dog kun foretage ændringer af aktiver og passiver i et virksomhedsregnskab, der kan begrundes med, at ændringerne vil få afledt virkning for den skattepligtiges indkomstansættelse for de efterfølgende indkomstår.
Øvrige statusposter
SKATs reaktion på fejl i en statuspost, der umiddelbart ikke har betydning for resultatopgørelsen i et virksomhedsregnskab, afhænger af om
- det er en statuspost, der kun har betydning for den skattepligtiges kapitalforklaring/privatforbrugsopgørelse?
- indgår statusposten i virksomhedens bogføring?
Hvis statusposten kun har betydning for kapitalforklaringen eller opgørelsen af privatforbruget, som den skattepligtige har selvangivet, eller som SKAT har indhentet fra den skattepligtige efter SKL § 6 B, skal SKAT ændre datagrundlaget for privatforbrugsopgørelsen i form af formue primo og formue ultimo for det eller de aktuelle indkomstår.
Hvis disse ændringer får som afledt virkning,
- at der ikke er plads til differencen efter den skattepligtiges opgørelse af eget privatforbrug,
- at SKAT i øvrigt har konstateret et mangelfuldt regnskabsgrundlag,
skal SKAT foretage ændring af den skattepligtiges indkomstansættelsen med differencen eller en del af differencen.
Hvis statusposten indgår i virksomhedens bogføring, skal SKAT ændre den skattepligtiges indkomstansættelse af hensyn til den afledte virkning.
Hvis SKAT i øvrigt har konstateret et mangelfuldt regnskabsgrundlag, eller SKAT kan rejse tvivl, om der er fradrag for en eller flere udgifter, skal SKAT vurdere, om der er grundlag for en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse under hensyn til et eventuelt lavt privatforbrug.
Se også
Se også
- Om SKATs ordinære frister for ændring af en indkomstansættelse, der er afledt af ændringer af afskrivningsgrundlag eller balanceposter, se SFL § 26, stk. 3 og 7, jf. stk. 1.
- Om SKATs ekstraordinære frist for ændring af en indkomstansættelse under hensyn til følgevirkninger, se SFL § 27, stk. 1, nr. 2.
Eksempel 1
Om periodisering af yderligere skattepligtig indkomst, som ny revisor havde konstateret på baggrund af fejl ved opgørelsen af navnlig statusposter, se SKM2011.734.BR.
Eksempel 2
Om skønsmæssigt nedsat fradrag for tab ved salg af varelager i form af frimærker, som den skattepligtige aldrig havde fysisk optalt, se SKM2011.175.BR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Byretsdomme
|
SKM2011.734.BR
|
Efter revisorskift i juni 2006 konstateret, at et selskabs åbningsbalance primo regnskabsåret 2005/06 viste en aktivmasse, som var ca. 63,7 mio. kr. højere, end anført i regnskabsåret 2004/05. Ubestridt, at beløbet skulle indtægtsføres i selskabet. Selskabet mente, at beløbet skulle fordeles over en længere årrække. Idet der manglede dokumentation for hvilke år, at beløbet skulle periodiseres til, henførte SKAT det fulde beløb til beskatning i det seneste indkomstår 2006. Afgørelsen blev påklaget til LSR, idet selskabet selv oplyste i klagen bl.a., "at selskabets skatteansættelse for 2006 er ansat ca. 16,4 mio. kr. for lavt". LSR nedsatte herefter forhøjelsen til ca. 16,4 mio. kr., idet LSR samtidigt meddelte, at den resterende del, de ca. 47,3 mio. kr., skulle beskattes i indkomståret 2005. Dette punkt var dog ikke omfattet af den påklagede afgørelse, og SKAT traf en selvstændig ny afgørelse om ekstraordinær konsekvensændring af selskabets indkomst for 2005 med de ca. kr. 47,3 kr. efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2. LSR og byretten stadfæstede denne afgørelse.
|
Afgørelsen kan ses at bekræfte gældende praksis, hvorefter fejl i periodeafgrænsende statusposter ikke giver anledning til skønsmæssige ændringer af den skattepligtiges indkomstansættelse. I stedet reguleres statusposten, hvilket afledt medfører ændringer af indkomstansættelsen.
|
SKM2011.175.BR
|
Den skattepligtige havde ikke fysisk optalt varelager og kunne følgelig ikke dokumentere tab ved afhændelse af varelageret ved virksomhedsophør. LSR foretog et skøn over værdien af varelageret primo 2005. Den skattepligtige gjorde gældende, at skønnet var åbenbart urimeligt og henviste til en indhentet sagkyndig erklæring. Byretten fandt ikke, at der forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte det skøn, som LSR havde udøvet.
|
|