Parter

H1 v/A
(Advokat Torben Buur)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Heidi Jakobsen)

Afsagt af byretsdommer

H.S. Kristoffersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger A som indehaver af enkeltmandsvirksomheden H1 har været indeholdelsespligtig med hensyn til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i årene 2007 og 2008 i vederlag udbetalt til polske håndværkere, der har udført arbejde på forskellige pladser, hvor sagsøger havde påtaget sig hoved- eller underentrepriser.

Under sagen, der er anlagt den 25. februar 2010, har sagsøgeren overfor sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstande:

Principalt
1)	SKAT tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomstårene 2007 og 2008 ikke er indeholdelsespligtig af arbejdsudlejeskat med et beløb på 293.073 kr. henholdsvis 196.228 kr.
2)	SKAT tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomstårene 2007 og 2008 ikke hæfter for den ikke-indeholdte arbejdsudlejeskat med et beløb på 293.073 kr. henholdsvis 196.228 kr.
3)	SKAT tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomstårene 2007 og 2008 ikke er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag med et beløb på 84.948 kr. henholdsvis 56.877 kr.
4)	SKAT tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomstårene 2007 og 2008 ikke hæfter for det ikke-indeholdte arbejdsmarkedsbidrag med et beløb på 84.948 kr. henholdsvis 56.877 kr.
Subsidiært
1)	SKAT tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomstårene 2007 og 2008 alene er indeholdelsespligtig af arbejdsudlejeskat med et beløb mindre end 293.073 kr. henholdsvis 196.228 kr.
2)	SKAT tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomstårene 2007 og 2008 alene hæfter for arbejdsudlejeskat med et beløb mindre end 293.073 kr. henholdsvis 196.228 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatteretten afsagde den 26. november 2008 en kendelse, hvori det hedder:

"...

SKAT har opgjort ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og A-skat for indkomstårene 2007 og 2008 på henholdsvis 378.021 kr. og 253.105 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Selskabets repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

SKAT har i forbindelse med et kontrolbesøg den 19. maj 2008 på byggepladsen, ...1 konstateret, at H1 anvender udenlandsk arbejdskraft beskæftiget med tømrer- og snedkeropgaver.

Byggepladsen er et parcelhusbyggeri, hvor G1 har tømrerentreprisen. H1 er underentreprenør og har videreentreret arbejdet til den polske virksomhed, G2 v/LP. Den polske virksomhed blev momsregistreret i Danmark pr. 24.januar 2007 med SE-nr. ... .

Ved kontrolbesøget var der 4 polske håndværkere på byggepladsen. SKAT havde en polsk tolk med, til at interviewe de polske håndværkere.

Ifølge SKAT oplyste de 4 polske håndværkere følgende ved kontrolbesøget:

- A instruerer løbende, fører tilsyn og godkender arbejdet.

- A køber og leverer materialer til byggepladsen.

- A sørger for værktøj, med undtagelse af ganske lidt håndværktøj, som de selv medbringer i bilen.

- A betaler for deres hotelophold.

- Den polske virksomhed kører i en polsk indregistreret bil med H1´s logo på siden. LP har selv betalt udgiften hertil.

- De polske håndværkere får ikke løn under arbejdet i Danmark, men deler overskuddet mellem sig.

- De polske håndværkere har ikke opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Ifølge SKAT har A oplyst følgende:

- LP instruerer, fører tilsyn og godkender arbejdet. Det foregår på den måde, at A fremlægger tegninger og med udgangspunkt heri, fortæller han LP, hvad der skal laves.

- A bestiller og leverer materialerne til byggepladsen.

- Den polske virksomhed medbringer selv alt værktøj.

- Den polske virksomhed betaler selv for deres hotelophold.

Det er oplyst, at SKAT i brev af 22. maj 2008 har gjort selskabet opmærksom på uoverensstemmelsen vedrørende betaling for hotelophold. Selskabets revisor har ved brev af 10. juni 2008 overfor SKAT oplyst, at A viderefakturerer udgiften for hotelopholdet til den polske virksomhed. Reservation og betaling foretages af praktiske hensyn af A, grundet sprogvanskeligheder. Det fremgår af fakturaen, at den er dateret den 28. maj 2008.

Det er indgået en samarbejdsaftale af 23. april 2007 mellem H1 v/A og den polske virksomhed. Der fremgår følgende heraf:

"...

1. Parterne

...

2. Tagterrasse, ...2:

2.1. Det aftales, at LP som underentreprenør forestår udførelsen af tagterrasse på nævnte lokaliteter for en fast pris på 228.825 kr.

3. F1-Bank, ...2:

3.1. Det aftales, at LP som underentreprenør forestår den nævnte entreprise. Når arbejdets omfang vides med bestemthed, fastsættes prisen for dette entreprisearbejde.

4. Fremtidigt samarbejde

4.1. Der er mellem parterne enighed om at etablere et mere fast og formaliseret samarbejde.

4.2. I hvert enkelt tilfælde skal der forinden arbejdet påbegyndes udarbejdes en aftale, der beskriver arbejdets omfang samt prisen herfor.

5. Erklæring

5.1. LP erklærer i øvrigt at være gjort bekendt med specifikationer i henhold til ovennævnte.

6. Underskrifter

..."

Der er derudover udarbejdet følgende kontrakt mellem parterne:

"...

Underleverandør kontrakt

G2 står for styring/ledelse af arbejdsplads og bærer samtidig ansvaret for denne. Det udførte arbejde fastsættes til kr. xxx.xxx, jf. anden kontrakt (påført med håndskrift). Der udleveres tegninger og beskrivelse. G2 medbringer selv arbejdsredskaber og fastsætter selv sammensætningen og antallet af folk på byggepladsen. Kost og logi betales af G2.

..."

Kontrakten er udarbejdet på dansk og er ikke dateret.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten fremlagt samarbejdsaftale af 1. januar 2007 vedrørende tømrerarbejde ved ...3, og samarbejdsaftale af 10. januar 2007 vedrørende tømrerarbejde ved F1-Bank i ...2. Aftalerne er indgået mellem selskabet og hovedentreprenør G3. Følgende fremgår af aftalerne:

Samarbejdsaftale af 1. januar 2007:

"...

Der aftales herefter at der udføres tømrer & snedker arbejde på ...3.

Arbejdet udføres i timeløn indtil andet er aftalt, da andet ikke er muligt pt.

Timeløn er aftalt til kr. 300,- ekskl. moms.

Dette gælder ikke for kviste........

Pris på udførsel af tagkviste 4 stk. medio marts. Forventet opstart april.

Der kan ikke forventes kontinuerlig arbejdsgang.

Alle fakturaer skal mærkes 505.123 Tagterrasse og Kviste. Byg 1.

Alle fakturaer skal mærkes 506.109 Tagterrasse nye lejligheder.

Tagterrasse lejligheder pågår fra 1. januar til maj 2007.

Med faktura skal vedlægges ugesedler godkendt af G3.

Der faktureres max. 1 gang pr. måned eller efter aftale.

Der betales efter AB 92.

..."

Samarbejdsaftale af 10. januar 2007:

"...

Der aftales herefter at der udføres tømrer & snedker arbejde på ...3.

Arbejdet udføres i timeløn indtil andet er aftalt, da andet ikke er muligt pt.

Timeløn er aftalt til kr. 300,- ekskl. moms.

Der udføres nedhængte lofter som G4 efter udleveret tegninger, der arbejdes sammen med andre fag.

Montering af friser som aftalt, i højder som aftalt, 255 cm. i kontorer, samt 235 cm i gange til u. k. loft.

Der arbejdes efter kvote afsat på vindue 150 cm over færdigt gulv.

Montering af døre.

Montering af fodpaneler.

I glasbox udføres frise

Udførsel af gipsvægge i henhold til aftaler, mærket af på vægge.

Pris på udførsel af tagkviste 4 stk. medio februar. Forventet opstart april.

Der kan ikke forventes kontinuerlig arbejdsgang.

Alle fakturaer skal mærkes 505.123 F1-Bank. Med faktura skal vedlægges ugesedler godkendt af G3. Der faktureres max. 1 gang pr. måned eller efter aftale. Der betales efter AB 92.

..."

Repræsentanten har derudover fremlagt en række underentreprenørkontrakter mellem selskabet og forskellige hovedentreprenører om udførelse af tømrer- og snedkerarbejde. Ifølge kontrakterne er der aftalt en fast timeløn på mellem 290 kr. og 330 kr. ekskl. moms. Det fremgår endvidere, at aftalegrundlaget er AB 92.

Herefter har selskabet entreret opgaven videre til den polske virksomhed, hvor der mellem parterne er udarbejdet lignende underentreprenørkontrakter i dette tilfælde med selskabet som hovedentreprenør og den polske virksomhed som underentreprenør. Af aftalerne fremgår det, at der er tale om tømrer- og snedkerarbejde, og at der er aftalt en fast pris plus moms.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 11. februar 2009 fundet, at selskabets anvendelse af polske håndværkere er omfattet af reglerne om arbejdsudleje. SKAT har derfor fundet, at selskabet har pligt til at indeholde A-skat med 30 % og arbejdsmarkedsbidrag med 8 % i forbindelse med betaling af vederlag til G2 v/ LP for leje af udenlandsk arbejdskraft.

SKAT er af den opfattelse, at samarbejdet med den polske virksomhed ikke er omfattet af entreprisereglerne. Der er ikke tale om et selvstændig virkende byggefirma med egne ansatte og egen instruktion i Danmark. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger er det således SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje.

Afgørelsen er truffet ud fra en samlet bedømmelse, hvor der især er lagt vægt på følgende:

1.	Den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiver.
2.	Hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiver.
3.	Arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret.
4.	Vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får.
5.	Arbejdsudlejer fastsætter ikke ensidigt antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

Ad 1. Den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiver. Hvor vidt der er tale om arbejdsudleje, skal foretages ud fra en samlet vurdering. Der er også i realiteten tale om en bevisvurdering, som stiller krav til klarhed i udformningen og indholdet af entrepriseaftalen, samt den faktiske udførelse af arbejdsopgaven.

A har indgået 2 stk. standardkontrakter med den polske virksomhed, G2.

SKAT har vurderet, at kontrakternes indhold i skatteretligt forstand er for spinkle til, at der foreligger en entreprisekontrakt. Kontrakterne indeholder ikke en klar og præcis beskrivelse af risiko og garanti, blot at G2 "bærer ansvaret for arbejdspladsen".

Der fremgår således ingen udførlig entreprise- og/eller rammeaftale, der fastsætter begyndelses- og slutdato for entrepriseaftalerne, henvisninger til AB 92 eller lignende kodificering, eller beskrivelse af A´s beføjelser i tilfælde af forsinkelse, mangler eller anden misligholdelse fra G2´s side. Der fremgår endvidere intet omkring vilkår om betaling og lignende.

Til vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, lægges der vægt på, om den daglige instruktion af de udenlandske medarbejdere reelt forestås af den danske virksomhed. Der lægges desuden vægt på, om den udenlandske arbejdskraft indgår i den danske virksomheds sædvanlige drift, samt om den danske virksomhed i overvejende grad stiller materialer, maskiner og arbejdsredskaber til rådighed for de konkrete opgaver der skal udføres.

A har på et møde den 28. november 2008 tilkendegivet, at han har entreret med den polske virksomheds "arme og ben" - forstået på den måde, at det alene er de polske medarbejderes arbejdskraft han har bestilt og betalt for. A var imidlertid af den opfattelse, at dette var omfattet af reglerne for det skatteretlige princip omkring entreprise.

I vurderingen er det desuden medtaget, at den polske virksomhed ikke udfører arbejde for andre i Danmark end for A. Dette kan konstateres, idet den polske virksomheds udgående moms svarer til momsen på det vederlag, de har modtaget fra A.

At den polske virksomhed kun arbejder for A bekræftes desuden ved, at de polske håndværkere kører i en bil med H1´s logo på.

Ad 2. Hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiver. A leverer samtlige materialer til byggepladserne. Han har på mødet den 28. november 2008 oplyst, at den polske virksomhed selv sørger for alt værktøj. De polske medarbejdere har imidlertid overfor SKATs tolk oplyst, at de selv sørger for enkelte håndværktøj, og at A sørger for det resterende værktøj.

Eftersom de polske håndværkere kører i en almindelig personvogn, er det SKATs opfattelse, at A må sørge for en forholdsmæssig stor andel af værktøjet.

Ad 3. Arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret. Arbejdet på byggepladserne udføres på byggepladser, hvor H1 v/A har entreprisen på tømrerarbejdet.

Det er ikke tillagt betydning, at G1 har haft hovedentreprisen på tømrerarbejdet på ...1, da det er A der har haft instruktionsbeføjelserne på byggepladsen over de polske ansatte, og ikke G1.

Ad 4. Vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får. Ifølge kontrakterne med den polske virksomhed er der aftalt en fast pris for de polske håndværkeres arbejde.

Det er SKATs opfattelse, at vederlaget reelt kan være beregnet ud fra et anslået timeforbrug. Vederlaget kan således være sammensat af en akkordbetaling, beregnet på baggrund af et anslået timeforbrug.

Ad 5. Udlejeren bærer ansvaret eller risikoen for arbejdets resultat. SKAT har vurderet, at kontrakternes indhold i skatteretligt forstand er for spinkle til, at der foreligger en entreprisekontrakt. Kontrakterne indeholder ikke en klar og præcis beskrivelse af risiko og garanti, blot at G2 "bærer ansvaret for arbejdspladsen".

Der fremgår således ingen udførlig entreprise- og/eller rammeaftale, der fastsætter begyndelses- og slutdato for entrepriseaftalerne, henvisninger til AB92 eller lignende kodificering, eller beskrivelse af A´s beføjelser i tilfælde af forsinkelse, mangler eller anden misligholdelse fra G2´s side. Der fremgår endvidere intet omkring vilkår om betaling og lignende, og entreprisesummerne omfatter ikke byggematerialer.

Idet der i kontrakterne ikke er taget forbehold for fejl og mangler, og idet de ikke indeholder garantier eller bestemmelser omkring erstatningsansvar, anser SKAT derfor A for at have ansvaret for arbejdets kvalitet og dermed også risikoen for byggerierne.

SKAT har herefter anset selskabet for indeholdelsespligtig af AM-bidrag i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1 og A-skat i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 af løn mv. til de indlejede polske håndværkere.

Idet det ikke er godtgjort, at de polske håndværkere har været omfattet af hjemlandets sociale sikring i den omhandlende periode, er selskabet pligtig til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af den udbetalte løn.

Det forhold, at selskabet typisk indgår aftaler med hovedentreprenører på vilkår, som kun omfatter arbejdsløn, og at det på tilsvarende måde videreentrerer arbejdstimerne til den polske virksomhed, har efter SKATs opfattelse ingen betydning i bedømmelsen af, hvorvidt den polske virksomhed har indgået en entreprisekontrakt med H1.

Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en entreprisekontakt skal der isoleret ses på de faktiske forhold og de kontraktlige forhold mellem H1 og den polske virksomhed.

SKAT har bemærket, at A ikke har foretaget indberetning til skattekontrollovens § 7B registret (RUT registret fra og med I. maj 2008), hvori diverse fakta omkring samarbejdsaftaler mellem danske arbejdsgivere og udenlandsk arbejdskraft skal registreres.

SKAT har derudover bemærket, at selskabet i forbindelse med sagens opstart i brev af 22. maj 2008 blev gjort opmærksom på, at der var forskel i A´s og den polske virksomheds forklaring om, hvem der betalte for den polske virksomheds hotelophold.

Der er efterfølgende indsendt dokumentation på viderefaktureringen af hotelopholdet. Fakturaen er dateret den 28. maj 2008 og vedrører hotelophold for februar, april og maj måned 2008. Det vil sige, at viderefaktureringen er foretaget 6 dage efter SKATs skrivelse omkring uoverensstemmelsen i forklaringen.

Det kan desuden konstateres i bogføringsmaterialet for 2007, at regningen på den polske virksomheds hotelophold er betalt af A og ikke er viderefaktureret til den polske virksomhed.

H1 og den polske virksomhed har haft følgende samarbejder i indkomståret 2007:

Fakturadato	Byggeplads	Beløb eks. moms
29. maj 2007	Ifølge bogføring	422.820 kr.
27. juni 2007	Ifølge bogføring	121.500 kr.
27. august 2007	Ifølge bogføring	117.480 kr.
24. september 2007	Ifølge bogføring	142.568 kr.
23. oktober 2007	Ifølge bogføring	93.500 kr.
22. november 2007	Ifølge bogføring	119.420 kr.
14. december 2007	Ifølge bogføring	44.572 kr.
I alt		1.061.860 kr.

H1 og den polske virksomhed har haft følgende samarbejder i indkomståret 2008:

Fakturadato	Byggeplads	Beløb eks. moms
21. februar 2008	Ifølge bogføring	201.308 kr.
17. marts 2008	Ifølge bogføring	94.433 kr.
7. april 2008	Ifølge bogføring	76.096 kr.
29. april 2008	Ifølge bogføring	104.028 kr.
9. juni 2008	Ifølge bogføring	72.200 kr.
30. juni 2008	Ifølge bogføring	80.460 kr.
19. juli 2008	Ifølge bogføring	10.500 kr.
28. juli 2008	Ifølge bogføring	71.948 kr.
I alt		710.973 kr.

SKAT har opgjort ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og A-skat således:

Indkomståret 2007
Arbejdsmarkedsbidrag:
8 % af 1.061.860 kr.	84.948 kr.
Arbejdsudlejeskat:
30 % af (1.061.860 kr.-84.948 kr.)	293.073 kr.
I alt	378.021 kr.
Indkomståret 2008
Arbejdsmarkedsbidrag:
8 % af 710.973 kr.	56.877 kr.
Arbejdsudlejeskat:
30 % af (710.973 kr.-56.877 kr.)	196.228 kr.
I alt	253.105 kr.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet har etableret en række regulære entrepriseaftaler, der ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, hvorved selskabet ikke har været forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og skat for indkomstårene 2007 og 2008 på henholdsvis 378.021 kr. og 253.105 kr.

Repræsentanten har bestridt, at selskabet løbende har ført tilsyn med de polske håndværkere, ligesom selskabet heller ikke har foretaget instruktion i det daglige arbejde. Det er derimod hovedentreprenøren, der har foretaget det løbende tilsyn samt instruktion af de polske håndværkere.

Det er endvidere bestridt, at selskabet har købt og leveret materialer til byggepladsen. I den konkrete byggesag i ...1 har entrepriseaftalen alene omfattet arbejdsløn, idet det var bygherren, der foretog indkøb og levering at materialer til byggepladsen. Det er en misforståelse, at den polske virksomhed har anvendt værktøj tilhørende selskabet, idet den polske virksomhed har anvendt eget værktøj mv.

Det forhold, at den polske virksomhed kører i en polsk indregistreret bil med det danske selskabs logo på, kan efter repræsentantens opfattelse på ingen måde tillægges nogen betydning, allerede fordi det ikke er selskabet, der har afholdt udgiften hertil.

Det er korrekt, at selskabet i første omgang har betalt for de polske håndværkeres hotelophold, men disse udgifter er afholdt af den polske virksomhed på et senere tidspunkt.

Det er endvidere korrekt, at de entrepriseaftaler, der har været indgået mellem selskabet og den polske virksomhed, har været meget kortfattede. Det har de entrepriseaftaler, som selskabet har indgået med en dansk hovedentreprenør dog også været, da der ikke i dansk ret stilles noget krav om, hvor udførlig en entreprisekontrakt skal udarbejdes. Det gøres således gældende, at der er tale om entrepriseaftaler i skatteretlig henseende. At der ikke i kontrakterne er taget forbehold for fejl og mangler kan på ingen måde tilsidesætte entrepriseaftalerne i skatteretlig forstand.

Repræsentanten har henvist til de fremlagte underentreprenørkontrakter og anført, at selskabet i vid udstrækning indgår entrepriseaftaler, der alene baserer sig på levering at arbejdstimer. I en række tilfælde har selskabet på helt sædvanlig vis benyttet sig af en underentreprenør efter at have foretaget en kalkulation over, hvorvidt dette rent økonomisk kunne være en fordel for selskabet. De entrepriseaftaler der har været indgået med det polske virksomhed har været til en fast pris, hvilket klart indikerer, at der er tale om et sædvanligt entrepriseforhold.

Det forhold, at det polske virksomhed kun har arbejdet for nærværende selskab, kan efter repræsentantens opfattelse ikke tillægges nogen form for betydning, idet selskabet på ingen måde er bekendt med, i hvilket omfang den polske virksomhed har påtaget sig andre entrepriseaftaler for andre virksomheder, enten i Danmark eller i udlandet.

Repræsentanten har bemærket, at det polske virksomhed har været momsregistreret i Danmark, ligesom det polske virksomhed har afregnet den pligtige moms.

Repræsentanten har endeligt bemærket, at det ikke fremgår af sagen, hvorledes SKAT har stillet spørgsmålene til de polske håndværkere på byggepladsen, ligesom det ikke er dokumenteret, at der var en tolk tilstede. Dette er en klar mangel, hvilket kan give et skævt billede af sagen. Repræsentanten er derfor af den opfattelse, at SKAT burde fremlægge notat fra det pågældende kontrolbesøg den 19. maj 2008, da det må formodes, at der er udarbejdet et notat.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, at personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, er begrænset skattepligtig af det personlige vederlag. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

Personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet, er derudover pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a. Lønnen kan dog være fritaget for bidrag, såfremt de pågældende personer er omfattet af hjemlandets sociale sikring. Det kan dokumenteres med en erklæring fra hjemlandets kompetente myndighed.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1. Det følger af arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1, at arbejdsgiveren tillige er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten.

Det fremgår af sagen, at SKAT har anset selskabet for indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat for arbejde udført af de polske håndværkere, idet arbejdsforholdet er anset for at være arbejdsudleje.

Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger arbejdsudleje, lægges der betydelig vægt på, om den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren, om arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret. Der lægges derudover betydelig vægt på, om vederlaget til udlejeren beregnes efter medgået tid, om hvervgiveren stiller hovedparten af arbejdsredskaber og materiel til rådighed, og om udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer. Der henvises i den forbindelse til SKM2007.608.SKAT.

Landsskatteretten har efter en samlet og konkret vurdering fundet, at arbejdsforholdet mellem selskabet og den polske virksomhed kan anses for arbejdsudleje. Der er ved afgørelsen heraf blandt andet lagt vægt på, at A har haft det overordnede ansvar for arbejdet og instruktionsbeføjelserne overfor de polske håndværkere, samt at selskabet har sørget for materialer og størstedelen af værktøjet. Det fremgår ikke af de indgåede kontrakter, hvilke beføjelser selskabet måtte have i tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse fra den polske virksomheds side, ligesom kontrakterne heller ikke fastsætter begyndelses- og slutdato for arbejdets udførelse.

Det er ikke godtgjort, at de polske håndværkere har været omfattet af social sikring i deres hjemland i den i sagen omhandlende periode.

Selskabet skal herefter indeholde arbejdsmarkedsbidrag med 8 % og arbejdsudlejeskat, der beregnes som 30 % af bruttoindtægten. Dette følger af arbejdsmarkedsfondslovens § 3 og kildeskattelovens § 48 B. Da arbejdsudlejeskatten beregnes af bruttoindkomsten, indrømmes der ikke fradrag for de ansattes eventuelle omkostninger, uanset om sådanne måtte kunne dokumenteres. Endvidere er de ansatte ikke berettigede til personfradrag, jf. personskattelovens § 10.

Hvis der ikke foreligger oplysninger om, hvor stor en del af det samlede vederlag til udlejer, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede person, er grundlaget for skattetrækket det samlede vederlag til den udenlandske udlejer.

Beskatningsretten til vederlaget er tillagt Danmark i henhold til art. 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Danmark skal derfor ikke lempe den danske beskatning med eventuelle skatter, der måtte kunne dokumenteres betalt til Polen.

På baggrund af ovennævnte, og da der ikke er strid om den beløbsmæssige opgørelse, stadfæster Landsskatteretten den påklagede afgørelse.

..."

Samme dag afsagde Landsskatteretten kendelse om hæftelsesspørgsmålet, og det hedder i Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse:

"...

Det følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, at den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat over for skattemyndighederne, umiddelbart er ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at forsømmelighed bl.a. foreligger i tilfælde, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43.

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger er det rettens opfattelse, at der ikke kan siges at have foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet ikke ifalder hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2. Selskabet har beskæftiget de polske håndværkere på lønmodtagerlignende vilkår, og A har haft instruktionsbeføjelsen over dem uden af sikre, at der blev indeholdt A-skat og AM-bidrag. Der ses i øvrigt ikke at være fremlagt andre oplysninger, der kan fritage selskabet for ansvar.

..."

Sagen tog som det fremgår sin begyndelse ved SKATS kontrolbesøg den 19. maj 2008 på arbejdspladsen ...1. SKATs referat fra besøget er sålydende:

"...

Referat fra kontrolbesøg d. 19. maj 2008.

Kontrolbesøg på ...1 .

Vi mødte H1, samt 4 polakker.

Idet polakkerne hverken kunne engelsk eller tysk - tilkaldte vi en polsktalende tolk, UJ, ansat i Skattecenteret.

H1 v/A forklarer:

Han har indgået kontrakt med G1 omkring tømrerarbejdet på byggeriet. Der er alene aftalt kontrakt om arbejdsydelser. Det udførte arbejde er under A´s ansvar. Hvis polakkerne ikke laver det korrekt, skal de lave det om. Han giver instrukser via tegninger over byggeriet. De betaler selv for hotelophold og for transport. De bestemmer selv hvor mange personer de vil være til at udføre arbejdet. Han har tidligere indgået andre kontrakter med dem. (Polakkerne har fortalt 5 stk.) G2 har selv betalt for reklamen på bilen.

Polakkerne forklarer:

Den ene af polakkerne, LP, er momsregistreret i DK med virksomheden "G2". Han har været selvstændig i Polen i 17 år. Han har indgået aftale med H1 vedrørende tømrerarbejdet på ...1 .

Ifølge kontrakten mellem H1 og G2 står der alene "tømrerarbejde 70.000 kr. + moms".

Polakkerne forklarer, at de deler overskuddet mellem sig - dvs., at de ikke får løn i løbet af arbejdet.

De ankom til pladsen fredag d. 16. maj 2008 og skal være færdige søndag d. 25. maj 2008.

De har ikke opholds- og arbejdstilladelse.

De bor på et hotel, hvor de har 3 værelser med fælles køkken.

De forklarer, at det er A, der betaler hotelregningen.

LP har en polsk registreret bil med dansk reklame på siden med "H1". Han forklarer, at han selv har betalt for reklamen. Han er kommet i kontakt med H1 gennem andre polakker. De kommunikerer via armbevægelser og enkelte faglige udtryk. Ellers sker instruktionerne via tegninger over byggeriet. Det er A, der giver instrukserne til polakkerne.

Han leverer desuden materialer til byggepladsen, og han sørger for værktøj. Polakkerne har selv ganske lidt værktøj i bilen.

Det bemærkes, at der er uoverensstemmelse mellem A og polakkernes forklaring med, hvem der betaler for deres hotelophold

..."

Af sagsøgers årsrapport for 2007 fremgår det blandt andet, at sagsøger som "Salgsfremmende omkostning" havde afholdt "Rejseudgifter - fremmed arbejde" for 37.555 kr. Tilsvarende for året 2008, hvor beløbet var 83.565 kr. - begge beløb inkl. moms.

Det fremgår for 2007, at der var tale om udgifter til overnatning vedrørende fremmed arbejde og for 2008 tale om rejseudgifter for ca. 53.000 kr. og i øvrigt udgifter til overnatning.

Om LP´s virksomhed fremgår det, at denne var registreret i Polen, men også momsregistreret i Danmark fra engang i 2007. Der foreligger kopi af momsangivelse for sidste kvartal 2007, hvoraf fremgår salgsmoms med 64.313 kr. og købsmoms med 1.123 kr. Det fremgår også, at sagsøgte på et tidspunkt har udstedt et "fakturalignende" dokument vedrørende G2´s køb af fem stk. værktøj til 4.490 kr. med tillæg af moms 1.122,50 kr., som skal være betalt den 5. december 2007.

Der er endvidere fremlagt et fotografi af LP´s bil, hvoraf hans firmanavn fremgår, og ligeledes fremgår sagsøgers firmanavn med stor skrift på siden af bilen. Der er to danske og et polsk telefonnummer. Efter det oplyste var det G2´s numre.

Sagsøgeren har under sagen fremlagt en attest af 6. december 2011 fra "Anstalten for Social Sikring ZUS", afdelingen i Polen. Heri hedder det blandt andet:

"...

Attest

Vedrørende sikringsperioden for en erhvervsdrivende

Anstalten for Social Sikring ZUS, Kontoret for Forsikringer og Bidrag nr. 2, bekræfter på grundlag af foreliggende dokumentation for perioden fra marts 2006 til marts 2009, at LP, adresse ...5, den 06.12.2011 kan identificeres som registreret i socialsikringssystemet som selvstændig erhvervsdrivende i perioden fra 01.03.2006 til 25.03.2009. I den pågældende periode opgøres bidraget til social sikring efter det beregningsgrundlag, der medfører pligt til at indbetale til Arbejdsfonden.

Kontingenter til social sikring er betalt for perioden fra 01.03.2006 til 25.06.2009.

Attesten udstedes på vedkommendes foranstaltning og skal bruges af Amtets arbejdsformidling.

kontorleder

TI

..."

Attesten er stilet LP.

Vedrørende arbejdet i F1-Bank fremgår det, at sagsøger den 13. februar 2007 fakturerede opgaven med 187 timer a 300 kr.

Vedrørende arbejdet på ...6 fremgår det af en underentreprenørkontrakt mellem G5 og sagsøger, at arbejdet omfattede "nyt tag og det gamle ned". AB92 var aftalt og timelønnen aftalt til 330 kr. Der var en tilsvarende kontrakt samme sted vedrørende "nyt gulv". Kontrakterne mellem sagsøger og G2 beskriver alene arbejderne som "nyt tag, gammelt væk" og "nyt gulv". Under "aftalegrundlag" er intet anført. Der er aftalt en fast pris på henholdsvis 134.625,50 kr. og 76.016 kr.

Der foreligger lignende kontrakter vedrørende andre arbejder.

Forklaringer

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han startede selvstændig virksomhed som tømrer i 2005. Han har fortrinsvis udført tagarbejder. Han har drevet virksomheden som et enkeltmandsfirma, og han har ikke haft ansatte i 2007 eller 2008. Der var stor aktivitet i de to år. Han fandt de forskellige opgaver, hvor entreprenører søgte underentreprenører, blandt andet G3 og G5.

Han så på de forskellige opgaver og talte for eksempel med formanden på pladsen og så tegninger af projekterne. Han skønnede så over, hvor lang tid opgaven ville tage og gav en timepris. Nogle gange var tingene - for eksempel i en gammel bygning - for komplicerede til at man kunne give en fast pris. LP havde eget firma og var momsregistreret her i landet. Det var et selvstændigt polsk firma. Han mødte ham på en plads i ...7, hvor de begge arbejdede som underentreprenører. Han bemærkede, at der var to polakker, som arbejdede godt, og han spurgte, om de ville arbejde for ham. Han ville ikke ansætte dem. De skulle fakturere til ham.

LP og han så på de forskellige arbejder og talte om tingene. De så på tegninger, hvis der var sådanne, men ellers tegnede han for LP, og han kunne også godt forklare ham det faglige, selv om der var sprogproblemer. De kunne dog godt tale så meget sammen, at LP kunne forstå, hvad opgaven gik ud på. De lavede så en kontrakt efter han havde regnet ud, hvor mange timer han selv skulle have brugt på et sådant arbejde. Det fortalte han til LP og de gangede så med 135 kr. som timeløn. På den måde blev entreprisesummen fastlagt. Han har betalt for folkenes overnatning i 2007, men det har været indregnet i entreprisen i det år. Han bestilte overnatningerne i eget navn og har fået regninger fra de forskellige steder. Det er som det fremgår af regnskabet. Omkring 1. januar 2008 fik han at vide af sin regnskabsfører, at han var nødt til at fakturere overnatningerne til LP. I 2008 skrev han til LP, at han var nødt til at udstede faktura for overnatningerne specifikt. Det var LP med på.

LP og hans folk medbragte almindeligt håndværktøj som hamre, høvle, save, el-værktøj som bore- og skruemaskiner, rundsave og sømpistoler, men større ting som lift og en De Walt-sav til at flække brædder, stillede han til rådighed. Som regel blev stilladserne stillet op af selvstændige stilladsfirmaer, da han ikke har certifikat. Han har også købt forskelligt værktøj til polakkerne, som han fakturerede til LP, som det fremgår af bilaget. Det drejer sig om to vinkelslibere, en stiksav og to skruemaskiner, som der var tilbud på i tømmerhandlen. Polakkernes ting var ved at gå i stykker, så derfor handlede de på denne måde. Han har ikke foræret dem værktøj. Liftleje var med i hans pris til de forskellige hovedentreprenører/kunder, og tilsvarende med stillads. Hans takst var for eksempel 300 kr. i timen, og heri var indregnet liftlejen.

LP fik opgaven og stod selv for at bestemme, hvor stort antal folk - altså tømrere - han ville have på pladsen. LP fik en slutdato, hvor arbejdet skulle være færdigt. Det var forskelligt, hvor mange folk LP brugte. Han vurderede selv hvor mange, der skulle på, ud fra arbejdets omfang og slutdato. Han har ikke haft kontakt til LP´s folk. Han betalte dem ikke. Hans pris med LP var uafhængig af antallet af folk. LP styrede selv arbejdet på pladsen, og det fungerede godt. LP gik der hele tiden.

Under arbejdet på ...3 kom han ca. en gang om ugen på pladsen Han talte typisk med formanden, og hvis der for eksempel var ændringer eller ting, der skulle rettes i det, som LP havde lavet, talte de om det. LP udbedrede så uden yderligere betaling. Denne entreprise strakte sig over ca. tre måneder. Sygdom hos folkene var ham uvedkommende. En af de ansatte hos LP var ude for en skade, idet han slog benet. Det havde han ikke selv noget ansvar for, og den pågældende var så bare på værelset, indtil han var klar igen. Der har været ting, der skulle laves om og mangler, der skulle rettes, men det har LP så gjort efter det blev påpeget, og uden han har fået noget ekstra for det. Der var aftalt en pris, og LP var ansvarlig for fejl og mangler.

Vedrørende bilag 3/B, ...3, var det sådan, at han først så på opgaven ved F1-Bank og senere på det øvrige. Han ville kun lave det på timeløn. Han talte med LP, om han kunne påtage sig opgaven. Han var selv i tvivl om, hvordan kontrakten skulle laves og talte så med revisor KJ om det. Han kom op med et udkast (bilag C), men syntes i øvrigt, at han skulle lade advokat LG lave kontrakten. Han sagde til LG, at der var tale om en polsk underentreprenør, og advokaten udarbejdede kontrakten under bilag B. I ...4 var det G3, der leverede materialerne i form af brædder, gips, stål m.v. Han havde ikke udgifter til materialer her. I andre situationer var det ham, der købte materialer ind til det arbejde, som LP udførte. LP har ikke selv købt materialer.

Vedrørende ...6 var det sådan, at han så på arbejdet. G5 stillede stilladser op på denne store bygning, og han skønnede hvor mange timer han regnede med arbejdet ville tage. Han var nødt til at have et timetal i forhold til LP. Det var en travl periode. Han arbejdede ikke selv med håndværk i ret mange timer i denne periode - nok kun fem timer om ugen. Han har haft opgaver, som han selv udførte. Vedrørende ...6 var der ud over selve kontrakten også tegninger, og desuden foretog han besigtigelse. LP fik også tegningerne. En sats på 330 kr. pr. time var almindeligt i den periode for en underentreprenør.

Bilen under på billedet, under bilag F, er LP´s Skoda, som han brugte til transport til og fra Polen for ham selv og en ekstra mand, hvis de kun var to. Desuden medbragte han værktøjet i bagagerummet. Hvis der var flere ansatte hos LP, kørte de i egne biler. LP spurgte, om det var i orden, at han satte en reklame med hans (sagsøgers) firmanavn på. Det var det, men han skulle selv betale. Det gjorde LP så. Det er også LP´s polske - henholdsvis danske - telefonnumre, der står på bilen. De fik skiltet lavet i Polen. De har nok villet køre med det for at medvirke til, at de kunne få mere arbejde gennem ham, og der så var et dansk firma med i det. LP har så arbejdet for andre i Danmark.

Det har han gjort efter 2008 - blandt andet en blikkenslager i ...8 , og han har også arbejdet for G5.

Da han skulle til at samarbejde med LP var han i tvivl om, hvordan det skulle organiseres, og derfor kontaktede han revisor. LP havde ikke noget dansk moms-nummer, men et polsk. Det blev så ordnet, og KJ hjalp ham. Han ville have fakturaer fra LP, og han ville ikke selv, have noget at gøre med at indeholde skat. KJ sagde, at de skulle "tage det" som entreprise. Der skulle så ikke indeholdes skat. Han tror, at KJ har haft kontakt til SKAT om dette her. Han drøftede ikke skat med advokat LG. Han ville ikke ansætte polakkerne. Han har ikke talt med KJ om, at SKAT skulle oplyses om kontrakterne. LP havde taget et foto af sagsøgers egen bil og fik lavet reklamen ud fra det. Det var ikke en reklame, som han havde liggende.

Den længstvarende opgave var ca. tre måneder i ...4, men ellers var det typisk opgaver, der tog en uge eller to. LP og folkene tog hjem til Polen i mellemtiden. Hvis de var i tvivl om noget sprogligt, var der en polsk dame her i landet, som kunne oversætte. Han har nok typisk været på de forskellige pladser en gang om ugen, men hvis han skulle levere materialerne, kom han der oftere, idet der kunne mangle noget. Han har ikke oplevet problemer med efterfølgende mangler.

Når der i fakturaen (f.eks. bilag 10) står 187 timer er det ud fra, at han over for LP havde regnet med, at arbejdet skulle tage det antal timer, og det har han så skrevet ind i sin faktura. Han har ikke fået faktiske oplysninger om, hvor mange timer der blev brugt af LP og hans folk. De fik deres bestemte tid til at gøre arbejdet færdig.

KJ har blandt andet forklaret, at han har været revisor for sagsøger siden starten af firmaet, og han har været bisidder for ham og rådgiver, ligesom han har udfærdiget regnskaber og selvangivelser. Sagsøgeren har ikke haft ansatte. Han har kendskab til LP. Da det gik godt i 2007 og 2008 ville sagsøger indleje folk til opgaver, som han påtog sig. Han fortalte, at han havde tænkt sig at indleje en polsk virksomhed med folk. Der skulle ikke være noget ansættelsesforhold. LP arbejdede for egen regning og risiko og sammensatte selv sit team. Der var aftalt en fast pris, og LP og hans folk medbragte eget håndværktøj. De gik ud fra SKATs vejledninger/præmisser, og der skulle være en entreprisekontrakt mellem sagsøger og LP. Det blev så en svarende til den sagsøger selv havde med sin medkontrahent. Han har udfærdiget sit kontraktudkast ud fra SKATs præmisser, og der var således tale om almindelig ind-leje af folk eller entreprisekontrakt. De sørgede også for, at LP fik sit danske moms-nummer. Der skulle herefter ikke indeholdes skat. Der er ikke foretaget indberetninger til § 7-registret vedrørende den udenlandske virksomhed. Det var noget A skulle foretage, men det var meget vanskeligt. Han forsøgte det ved henvendelse til SKAT.

Sagsøger har yderligere forklaret, at han ringede til SKAT flere gange, men de kunne ikke rigtig fortælle ham, hvad han skulle gøre. Han vidste så ikke, hvordan han skulle indberette.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sine principale påstande 1 og 3 gjort gældende, at der ikke foreligger indeholdelsespligt, da den polske virksomhed har haft etableret fast driftssted i Danmark, og derfor var selvstændigt skattesubjekt omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

I anden række er det gjort gældende, at forholdet mellem sagsøger og G2 var entrepriseforhold, og dermed uden indeholdelsespligt for sagsøger, både for så vidt angår A-skat og for så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag.

Vedrørende arbejdsmarkedsbidrag har sagsøger gjort gældende, at der ikke har foreligget indeholdelsespligt for ham i kraft af lovens dagældende § 7, stk. 3, idet han ikke har kunnet påregne eller bære ansvar for, at forholdet kom til at overstige en varighed af 1 år. Sagsøger har vedrørende hæftelsesspørgsmålet - de principale påstande 2 og 4 gjort gældende, at sagsøger - såfremt der statueres arbejdsudleje - ikke udvist forsømmelighed, idet han søgte relevant rådgivning. I øvrigt henvises til sagsøgers meget omfattende påstandsdokument, også indeholdende sagsøgers procedurebemærkninger.

Sagsøgte har navnlig gjort gældende, at der ikke for det polske firma foreligger fast driftssted i Danmark forstået som processuelt hjemting her.

Det er videre gjort gældende, at der ud fra de faktiske omstændigheder klart foreligger arbejdsudleje bedømt samlet, hvor selve arbejdskraften fra de polske håndværkeres side har været det helt væsentlige for sagsøger. Varigheden af opgaverne betyder endvidere, at sagsøger ikke kan være fritaget for indeholdelsespligt vedrørende arbejdsmarkedsbidrag efter lovens dagældende § 7, stk. 3, hvorfor der foreligger en sådan pligt vedrørende både skat og bidrag. Det bestrides, at sagsøger har løftet sin bevisbyrde for, at han ikke har udvist forsømmelighed med hensyn til den manglende indeholdelse, idet han har kendt vilkårene for polakkernes arbejde her i landet. Der henvises i øvrigt til sagsøgtes påstandsdokument.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at virksomheden G2, v/ LP, var etableret og registreret i Polen på adressen ...5.

Ifølge kontrakterne med sagsøger skulle virksomheden udføre arbejder på en række forskellige byggepladser i Danmark - typisk med en varighed på nogle uger. Den største opgave varede ifølge sagsøger ca. 3 måneder. Retten finder, at pladserne, hvor virksomheden hverken havde lokaler eller "areal" til egen rådighed, ikke kan ikke anses for "forretningssteder" for virksomheden, og selv om denne var momsregistreret i Danmark, kan det ikke anses for bevist, at den havde fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Sagsøger kan således ikke undgå indeholdelsespligten i kraft af, at den polske virksomhed var selvstændigt skattesubjekt i Danmark.

Sagsøger drev tømrervirksomhed i enkeltmandsfirma, men påtog sig tømrerentrepriser, som krævede mere mandskab, og han samarbejdede så med LP´s firma. Sagsøger påtog sig ifølge aftalerne med bygherre/hovedentreprenør opgaverne som regningsarbejder til fast timepris, men G2 udførte opgaverne til en med sagsøger aftalt fast pris. Denne fremkom ifølge sagsøger ud fra hans skøn over det nødvendige antal arbejdstimer, som skulle afregnes med 135 kr. pr. time. Sagsøger fastsatte i følge sin forklaring også, hvornår arbejdet skulle være afsluttet, og retten finder, at sagsøger på den måde reelt også bestemte, hvilken bemanding, der var nødvendig. Sagsøger afregnede så i øvrigt - ifølge sin forklaring - også ud fra det anslåede antal timer. Yderligere må det lægges til grund, at sagsøger både i 2007 og i 2008 betalte de polske håndværkeres hoteludgifter. Dog fakturerede han for 2008 udgiften videre til G2, men det skete først efter kontrolbesøget, og det kan derfor ikke tillægges betydning i retning af, at der skulle være tale om entrepriseforhold.

Kontrakterne var særdeles kortfattede, og det må derfor lægges til grund, at opgaverne ikke kunne udføres uden mange supplerende oplysninger/instruktioner fra sagsøgers side. På denne baggrund kan polakkernes oplysninger herom ved kontrollen godt stemme med de faktiske forhold. Endvidere indeholdt kontrakterne ikke - som det er grundlæggende almindeligt - bestemmelser om, hvilket juridisk ansvar G2 skulle være undergivet med hensyn til mangler og forsinkelse. Det kan derfor ikke fastslås, at G2 bar et sædvanligt entreprenøransvar.

G2 leverede endvidere i intet tilfælde materialer, og retten lægger også til grund, at polakkerne kun i et vist mindre omfang medbragte eget håndværktøj. De havde således heller ikke nogen "håndværkerbil", men kørte i en almindelig stationcar, som i øvrigt også bar en reklame for sagsøgers virksomhed i form af firmanavnet.

Med disse bemærkninger kan retten tiltræde, at der efter en samlet vurdering har været tale om arbejdsudleje omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvorefter sagsøger har været indeholdelsespligtig for A-skat af udbetalingerne.

Efter det allerede anførte har sagsøger som udgangspunkt også været indeholdelsespligtig for arbejdsmarkedsbidrag efter lovens § 7, stk. 1, litra a. Undtagelse i medfør af lovens dagældende § 7, stk. 3 kræver efter forordningen (RFo 1408/71) bevis for, at varigheden af arbejdet her i landet ikke påregnedes at overstige 1 år. G2 havde opgaver her i landet for sagsøger igennem mere end 1 år, og herefter finder retten ikke, at beviset er ført.

Endelig kan retten tiltræde, at sagsøger hæfter for de ikke indeholdte beløb, idet det må lægges til grund, at han var bekendt med vilkårene for polakkernes udførelse af arbejde her i landet, som retten kan tiltræde har været lønmodtagerlignende. Uanset at han har rådført sig med advokat og revisor, findes han herefter ikke have ført bevis for, at han ikke har udvist forsømmelighed i forbindelse med den undladte indeholdelse af skat og bidrag. Han hæfter derfor for beløbene.

Efter det anførte frifindes sagsøgte.

Der tilkendes sagsøger sagsomkostninger som nedenfor bestemt med henblik på dækning af sagsøgte udgift inkl. moms til advokat. Beløbet fastsættes ud fra sagsgenstandens størrelse og sagens omfang i øvrigt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøger, A, nedlagte påstande.

Inden 14 dage skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte med 62.500 kr.