Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C.1.3.2.6 Kunstnerisk virksomhed. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver praksis om, hvornår kunstnerisk virksomhed anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afsnittet indeholder:

Hvornår er kunstnerisk virksomhed erhvervsmæssig virksomhed?
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

C.C.1.3.1 Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed
C.C.2.2.2.21 om kunstneres fradrag for udgifter.
C.C.1.2.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende

Hvornår er kunstnerisk virksomhed erhvervsmæssig virksomhed?

Ved kunstnerisk virksomhed er den personlige indsats det væsentligste aktiv, og der vil typisk være en glidende overgang fra, at virksomheden anses for at være hobbyvirksomhed til, at virksomheden anses for at være erhvervsmæssig virksomhed. I praksis er der bl.a. lagt vægt på virksomhedens omfang, om kunstneren har deltaget i udstillinger samt på den uddannelsesmæssige baggrund.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2011.450.ØLR	Ikke erhvervsmæssig virksomhed. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en kunstner drev selvstændig virksomhed i skattemæssig forstand. Landsretten fastslog, at vurderingen af, om den kunstneriske virksomhed var erhvervsmæssig, skulle foretages efter de sædvanlige skatteretlige kriterier, selvom skatteyderen måtte anses som en anerkendt kunstner. Landsretten fandt, at virksomheden ikke kunne anses for at være erhvervsmæssig. Retten henviste bl.a. til, at virksomheden i perioden fra 1989-2007 kun havde givet overskud i seks år. Skatteministeriet havde i forbindelse med skriftvekslingen bl.a. anerkendt, at et tilskudsbeløb fra Kunststyrelsen skulle regnes med ved opgørelsen af det økonomiske resultat af den kunstneriske (hobby)virksomhed.	Se også SKM2011.364.VLR.
SKM2011.364.VLR	Ikke erhvervsmæssig virksomhed. En kunstners selvstændige virksomhed levede ikke op til de sædvanlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed (intensitetskriteriet og rentabilitetskriteriet). Derfor var der ikke fradragsret for virksomhedens underskud, selv om der var tale om en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner med de fornødne faglige kvalifikationer til at drive kunstnervirksomhed. Kunstneren modtog livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. Ydelsen gives uden modydelse og udgør ikke honorar for arbejde eller produkter i kunstnervirksomheden. Derfor kan ydelsen heller ikke regnes med som indtægt i virksomheden. Af den grund kan de udgifter i kunstnervirksomheden, som ellers ville kunne rummes i indtægten i form af den livsvarige ydelse, ikke trækkes fra.	Dommen er indbragt for Højesteret af skatteyderen. Se også SKM2011.450.ØLR.
TfS 1996, 177 VLD	Erhvervsmæssig virksomhed. Dødsbo efter kunstmaler. Salg af malerier. Ikke SL § 5 a. Et dødsbo efter en uddannet snedker, der i en årrække havde malet et større antal malerier, blev anset for at være indkomstskattepligtigt efter SL § 4, af et beløb, som var opnået ved salg af 53 malerier og ved udlæg efter vurdering af 94 malerier. Retten henviste til, at kunstmaleren havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og solgt malerier, selvom det var i begrænset omfang. Skattepligten af vederlaget for kunstnerisk virksomhed efter SL § 4, stk. 1, litra a, var ikke begrænset til kunstnerisk virksomhed udført i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med vederlæggelsen. Indtægten var ikke undtaget fra beskatning efter SL § 5 om privat indbo.
Byretsdomme
SKM2011.812.BR	Ikke erhvervsmæssig virksomhed. Flere aktiviteter. Fradrag i hobbyindtægt. En uddannet billedhugger fik ikke medhold i, at hendes aktiviteter som udøvende kunstner var erhvervsmæssige i skattemæssig forstand. Virksomhedens underskud i 2005 i forbindelse med aktiviteterne kunne derfor ikke trækkes fra i anden indkomst. Kunstneren havde været ansat som timelærer på kunstskolen, men det var ikke en betingelse for ansættelsen, at hun udøvede erhvervsmæssig virksomhed som kunstner, kun at hun var udøvende kunstner. Derfor fandt retten det ikke godtgjort, at der var en så nær og direkte sammenhæng mellem hendes kunstneriske virksomhed og hendes ansættelse på kunstskolen, at de samlede aktiviteter kunne anses som én virksomhed. Virksomheden, eksklusiv undervisningen, levede ikke op til kravene om, at en virksomhed for at blive anset for at være erhvervsmæssig i skattemæssig forstand dels skal have et vist omfang, dels skal være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og til arbejdsindsatsen. Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at en bogudgivelse i 2006 havde den fornødne tilknytning til den kunstneriske virksomhed. Indtægterne skulle derfor regnes med ved opgørelsen af virksomhedens indtægter i det pågældende år. Da virksomhedens underskud kunne rummes i indtægten fra bogsalget, blev det anerkendt, at underskuddet kunne trækkes fra i den personlige indkomst for 2006.
Landsskatteretskendelser
SKM2002.235.LSR	Ikke erhvervsmæssig virksomhed. Komponist. Landsskatteretten fandt, at en komponist ikke drev selvstændig erhvervsmæssig komponistvirksomhed. Retten lagde vægt på, at virksomheden ikke kunne anses for at være drevet med udsigt til at opnå en rimelig indtjening. Kun indtægter i form af afgifter fra KODA vedrørte komponistvirksomheden. Livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond og et årligt legat fra KODA var ikke modydelser for konkrete arbejder udført af klageren og var derfor ikke indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Disse indtægter skulle derfor ikke regnes med til virksomhedens resultat.
TfS 1991, 409 LSR	Erhvervsmæssig virksomhed. Dødsbo efter kunstmaler - salg af malerier. Landsskatteretten fandt, at en kunstmaler virksomhed måtte anses for erhvervsmæssig med beskatning efter SL § 4, stk. 1, litra a, til følge. Retten henviste til, at kunstmaleren havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og solgt malerier, selvom det var i begrænset omfang. Indtægten ved dødsboets salg af malerier var derfor skattepligtig, jf. SL § 4, a, og der var ikke tale om salg af privat indbo, som var undtaget fra skattepligt, jf. SL § 5.
TfS 1989, 656 LSR	Kunstmaler. Erhvervsmæssig virksomhed. En kunstmaler blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten lagde vægt på, at hun var uddannet på Kunstakademiet hun var medlem af en anerkendt kunstnersammenslutning hun havde modtaget legater fra Statens Kunstfond flere gange virksomheden havde givet overskud de seneste år.
LSRM 1978, 153 LSR	Billedvævning. Erhvervsmæssig virksomhed. En kunstners virksomhed i forbindelse med billedvævning mv. blev anset for at være erhvervsmæssig. Kunstneren var uddannet på Kunstindustriskolen i København, på forskellige kunstskoler i Paris og på en malerskole. Hun havde flere gange udstillet på Charlottenborg-udstillingen og Kunstnernes efterårsudstilling og havde haft udstillinger på kendte museer og gallerier i udlandet, herunder en 18 måneder lang udstillingsrække i USA. Hun solgte arbejder til offentlige og private samlinger både i Danmark og i udlandet.