Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for, hvornår SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse for importafgifter i andre situationer end dem, som er nævnt i TK artikel 236-238, og som skyldes omstændigheder, hvor ansøgeren ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Afsnittet indeholder:

• Betingelser for, at SKAT kan godtgøre eller fritage i særlige situationer
• Hvad betyder begreberne særlig situation, urigtigheder og åbenbar forsømmelighed?
• Hvornår kan SKAT godtgøre eller fritage for import- eller eksportafgifter på grund af en særlig situation?
• Hvornår kan SKAT ikke godtgøre eller fritage for import- eller eksportafgifter?
• Sager, der skal for EU-Kommissionen
• Ansøgning og ansøgningsfrist
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Kommissionen har lavet et informationsdokument om anvendelsen af TK artikel 220, stk. 2 b samt TK artikel 239. Dette fremgår af følgende Link

Betingelser for, at SKAT kan godtgøre eller fritage i særlige situationer

Lovgrundlaget er TK artikel 239. Denne bestemmelse kaldes også for en generel billighedsklausul, hvilket betyder, at toldmyndighederne udøver sine skønsmæssige beføjelser ved afgørelse af en konkret sag.

Efter Fællesskabets retspraksis har en debitor ret til godtgørelse eller fritagelse, hvis han kan dokumentere, at der

• både foreligger en særlig situation, eller en af de situationer som fremgår af GB artikel 900-903
• og der ikke er begået urigtigheder eller udvist forsømmelighed

SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse for importafgifter i to typer af særlige situationer:

• Sager, der falder inden for GB artikel 900-903, fx tilfælde, hvor det ikke har været muligt at sælge varer inden for EU, og hvor disse varer efterfølgende leveres gratis til velgørende institutioner under visse betingelser, eller når varer er blevet sendt til modtageren på grund af en fejl fra afsenderens side
• Andre tilfælde, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, se GB artikel 899, stk. 2.

Hvad betyder begreberne særlig situation, urigtigheder og åbenbar forsømmelighed?

SKAT kan kun bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor der er tale om en særlig situation, og hvor ansøgeren ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Særlig situation:

En særlig situation er, når sagens omstændigheder betyder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og derfor har lidt et tab på grund af opkrævningen. En påpasselig erhvervsdrivende, der kender de gældende regler, skal kunne bedømme, hvilke risici der findes på markedet og indkalkulere dem som normale handelsrisici.

Som eksempler på særlige situationer kan bl.a. nævnes de tilfælde, der er nævnt i artikel 900, 901 og 903 i GB. Hvis der skal gives godtgørelse eller fritagelse efter disse artikler, må der ikke være tale om urigtigheder og åbenbar forsømmelighed hos ansøger.

En særlig situation kan også være fejl begået af toldmyndighederne jf. TK artikel 220, stk. 2, litra b, eller alvorlige forsømmelser fra toldmyndighedernes eller Kommissionens side for så vidt angår anvendelsen af de gældende regler og kontrol med gennemførelsen af disse.

Se også

Se også Kommissionens informationsdokument for yderligere eksempler på en særlig situation.

I informationsdokumentet fra Kommissionen, er der også eksempler på, hvad der hører under den erhvervsrisiko, som den erhvervsdrivene selv må bære, og som betyder, at man ikke kan betragte disse tilfælde som særlige situationer.

Urigtigheder:

Indholdet af begrebet urigtigheder dækker over, hvad der svarer generelt til indholdet af en handling, der kan undergives strafferetlig forfølgning, eller til forsøg på en sådan handling. Det er selvfølgeligt, at enhver erhvervsdrivende, som ikke har handlet i god tro, er udelukket fra at kunne få godtgørelse eller fritagelse efter TK artikel 239. Det er den erhvervsdrivende der skal påvise, at der er handlet i god tro og ikke er begået urigtigheder.

Åbenbar forsømmelighed:

De kriterier, der skal anvendes for at fastslå, om en erhvervsdrivende har handlet åbenbart forsømmeligt eller ej, er de samme som dem, hvormed det fastslås, om en fejl begået af SKAT med rimelighed kunne forventes opdaget af den erhvervsdrivende, jf. TK artikel 220, stk. 2, litra b.

Når SKAT skal vurdere, om der er handlet åbenbart forsømmeligt, er det selvfølgelig nødvendigt at se på forholdene i den konkrete situation, men herudover skal følgende forhold også vurderes:

• Kompleksiteten af de bestemmelser, som sagen handler om
• Den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed.

Bevisbyrden for, at der foreligger åbenbar forsømmelighed har den, der har fremsat påstanden, altså SKAT.

Hvis der er tvivl om den rette anvendelse af bestemmelserne, har den erhvervsdrivende pligt til at undersøge spørgsmålet og skaffe enhver mulig oplysning for ikke at overtræde bestemmelserne. Det indgår i bedømmelsen, om den erhvervsdrivende allerede har en vis erfaring med sådanne aktiviteter. Se EU Domstolens afgørelse i sag C-48/98 Söhl & Söhlke om begrebet åbenbar forsømmelighed. Det forhold, at der har været mange uregelmæssigheder i forbindelse med en særlig import, giver i sig selv ikke grund til at konstatere, at der foreligger åbenbar forsømmelighed.

Bemærk

Betingelsen om, at ansøgeren ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, forvaltes stringent, fordi retten til godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter er en undtagelse til den normale import-/eksportprocedure.

Hvornår kan SKAT godtgøre eller fritage for import- eller eksportafgifter på grund af en særlig situation?

Hvis der i en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse er henvist til en af de situationer som fremgår af GB artikel 900-903, og disse situationer ikke er udtryk for, at der er begået urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, så kan der ydes godtgørelse eller fritagelse for tolden eller afgifterne, jf. GB artikel 899, stk. 1.

SKAT har også mulighed for i andre tilfælde end dem, som fremgår af GB artikel 900-903, og hvor sagen ikke skal forelægges EU Kommissionen, at godtgøre eller fritage i en særlig situation, hvor der ikke er begået urigtigheder eller tale om åbenbar forsømmelighed, jf. GB artikel 899, stk. 2. Hensigten med denne bestemmelse er, at samtlige en sags konkrete fakta skal vurderes og lægges til grund for, om der kan bevilliges godtgørelse eller fritagelse for afgifter. Bestemmelsen er tiltænkt situationer, hvor det vil være uretfærdigt, at den erhvervsdrivende skal bære et tab, som han normalt ikke ville have haft.

Eksempler

Her nævnes de eksempler på særlige situationer, som fremgår af GB artikel 900, stk. 1, litra a til 0.:

a)

Når ikke- fællesskabsvarer som er fortoldet til en toldprocedure, som betyder at varerne helt eller delvist kan fritages for told, eller når varer er overgået til fri omsætning til nedsat told pga. deres anvendelse til særlige formål, er blevet stjålet, men hvor de kort tid efter findes i samme stand som på det tidspunkt de blev stjålet. Disse varer skal  bringes tilbage til deres oprindelige toldmæssige status.

b)

Varer som har status som ikke- fællesskabsvarer uagtsomt bliver unddraget den toldprocedure som de var henført under, og hvor denne toldprocedure ville betyde, at varerne helt eller delvist kunne fritages for told. Hvis det straks efter opdages, at det er den forkerte toldprocedure varerne er anbragt under, og hvis varerne er i samme stand som på tidspunktet for unddragelsen, så kan disse vare bringes tilbage til deres oprindelige toldmæssige status. 

c)

Når losning af varer som er overgået til fri omsætning, er umulig pga. en fejl med lukkeanordningen på det transportmiddel hvori varerne befinder sig. Det er en forudsætning at de pågældende varer øjeblikkeligt genudføres.

d)

Når en leverandør etableret udenfor EU beslutter, at varer, der er returneret til ham under proceduren for passiv forædling, definitivt skal forblive hos ham, enten fordi han ikke kan reparere varerne eller at dette ikke kan ske på vilkår som er økonomisk acceptable. Bestemmelsen omfatter de situationer hvor varerne oprindeligt var overgået til fri omsætning, men efterfølgende er blevet returneret til leverandøren for at han gratis kunne fjerne de defekter som er opstået inden frigivelsen (dette gælder også selvom defekterne først er blevet konstateret efter frigivelsen) eller for at varerne skulle bringes i overensstemmelse med kontrakten.

 e)

Toldmyndighederne beslutter efterfølgende, at der skal ske bogføring af toldbeløbet for en vare som var overgået til fri omsætning med en fuldstændig fritagelse for told. Toldmyndighederne konstaterer nu, at denne vare er blevet genudført fra EU uden myndighedernes kontrol, men det er godtgjort, at de betingelser som er fastsat i Kodeks for toldgodtgørelsen/fritagelsen ville være opfyldt på det tidspunkt hvor genudførslen fandt sted, såfremt dette beløb var blevet opkrævet, da den pågældende vare overgik til fri omsætning

f)

Når der nedlægges forbud mod markedsføring af en vare, som tidligere er blevet korrekt henført under en toldprocedure hvor der skulle betales told, og varen nu efterfølgende genudføres fra EU eller tilintetgøres under toldmyndighedernes kontrol. Det skal bevises, at den pågældende vare ikke er blevet anvendt i EU. 

g)

Varer der er angivet til fri omsætning af en bemyndiget klarerer, men som af årsåger som er klarereren uvedkommende, ikke har kunnet afleveres til modtageren.

Reglen kan omfatte tilfælde, hvor varer uafbrudt har befundet sig i transportforetagenders eller speditørers varetægt, men er uanbringelige f.eks. fordi modtagerens adresse er ukendt, eller varerne nægtes modtaget, eller hvor varerne ikke har kunnet afleveres fordi modtageren er afgået ved døden, gået konkurs eller lignende.

h)

Varer sendt til modtageren som følge af en fejl fra afsenderens side.

Dette kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor afsenderen ved en fejl har adresseret varerne til modtageren.

i)

Varer som følge af en åbenbar materiel fejl i forbindelse med bestillingen har vist sig uegnede til den anvendelse som modtageren havde påtænkt.

Reglen kan fx anvendes i tilfælde, hvor modtageren ved en fejlskrivning har bestilt varer, som han ikke sædvanligvis forhandler eller anvender.

j)

Der kan gives toldgodtgørelse for varer, hvis det, efter at varerne er overgået til fri omsætning konstateres, at varerne på frigivelsestidspunktet ikke var i overensstemmelse med gældende forskrifter med henblik på anvendelse eller afsætning, og som modtageren derfor ikke kan anvende til det påtænkte formål.

k)

Når varerne er uanvendelige eller kun i stærkt begrænset omfang anvendelige til de formål som modtageren havde påtænkt, og dette skyldes generelle foranstaltninger som er truffet af en myndighed, efter at varerne er blevet frigivet til fri omsætning.

l)

Gælder i de tilfælde hvor der er anmodet om en fuldstændig eller delvis fritagelse for told på grundlag af  bestemmelser, som gælder på fortoldningstidspunktet, men toldfritagelsen af årsager som er varemodtageren uvedkommende ikke kan efterkommes af toldmyndighederne.

Reglen kan f.eks. anvendes for varer hvor der er anmodet om kontingent toldbehandling, men hvor kontingentet opbruges i tidsrummet fra toldangivelsens antagelse til varernes frigivelse. 

m)

Når de bestilte varer først er kommet modtageren i hænde efter udløbet af en bindende leveringsfrist som er blevet fastsat i kontrakten, og hvor varerne er kommet ind under en toldprocedure som indebærer en pligt til, at der skal betales told af varerne.

n)

Varer som ikke har været mulige at sælge inden for EU, og som derfor leveres gratis til velgørende institutioner:

• Der udøver deres virksomhed udenfor EU, men som har repræsentation i EU
• Der udøver deres virksomhed i EU, og som har ret til toldfritagelse ved indførsel til fri omsætning af lignende varer.

o)

Når toldskylden opstår på andre måder end det som fremgår af TK artikel 201, dvs. indførsel på ikke forskriftsmæssig måde eller ved varens unddragelse af toldtilsyn, og modtageren kan fremlægge et oprindelsescertifikat, et varecertifikat, et dokument for intern fællesskabsforsendelse eller ethvert andet dokument, der beviser at varerne, hvis de var blevet angivet til fri omsætning, kunne indrømmes fællesskabsbehandling eller præferencetoldbehandling. Det er en forudsætning af de øvrige betingelser i GB artikel 890 er opfyldt.

For situationerne nævnt i GB artikel 900, stk. 1, litra (c), (f), (g), (h), (i), (j), (k), (l), (m) og (n) gælder disse betingelser, for at SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse for told og import- eller eksportafgifter:

• Varerne bliver genudført fra EU's toldområde under toldmyndighedernes/SKATs kontrol
• Varerne må ikke være taget i brug eller blevet solgt, før de bliver genudført.

Undtagelser

Hvis ansøgeren ønsker at undgå at genudføre varerne, kan han i de fleste situationer søge SKAT om, at varerne

• tilintetgøres
• henføres under proceduren for ekstern EU forsendelse eller toldoplagsproceduren
• anbringes i frizone eller på frilager.

Varer, der er anbragt på en af ovennævnte måder, anses som T1-varer (dvs. varer, der ikke er betalt told og afgifter af). Toldmyndighederne træffer de nødvendige bestemmelser for, at varer, der er anbragt på toldoplag, i frizone eller på frilager, senere kan identificeres som T1-varer.

I GB artikel 901 indrømmes der også godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter:

• For varer, der ved en fejl, er blevet angivet til en toldprocedure, hvor told og afgifter skal betales, er blevet genudført fra EU, uden at de på forhånd er blevet angivet til den toldprocedure, som de skulle have været henført under. Hvis de øvrige betingelser i TK artikel 237 er opfyldt, kan SKAT godtgøre eller fritage for told og afgifter.
• Når genudførsel eller tilintetgørelse af varerne ikke har fundet sted under SKATs kontrol efter TK artikel 238, stk. 2, litra b kan SKAT godtgøre eller fritage told og afgifter, hvis de øvrige betingelser i TK artikel 238, stk. 2, litra b er opfyldt.
• Når genudførsel eller destruktion af varerne ikke har fundet sted under SKATs kontrol efter GB artikel 900, stk. 1, litra c), og litra f) til n), kan SKAT godtgøre eller fritage told og afgifter, hvis de i GB artikel 900, stk. 2 og 4, omhandlede betingelser er opfyldt.

Når en ansøger søger om godtgørelse af eller fritagelse for told efter GB artikel 901, stk. 1, skal to generelle betingelser opfyldes:

• Ansøgeren skal levere alt dokumentation, der er nødvendigt, for at overbevise SKAT om, at varerne er blevet genudført fra Fællesskabets toldområde eller er blevet tilintetgjort under de rette myndigheders kontrol.
• Ethvert dokument, som bekræfter EU-status af varerne, og om varerne har forladt Fællesskabets toldområde. Alternativt skal ansøgeren fremlægge den dokumentation, som SKAT finder nødvendigt for at blive overbevist om, at dokumentet ikke på et senere tidspunkt kan anvendes i forbindelse med import af varerne til EU.

Det er ansøgeren, der skal levere den fornødne dokumentation for, at varerne er blevet genudført eller tilintetgjort under de gældende betingelser. Se mere om, hvilken dokumentation, ansøgeren skal levere i GB artikel 902.

Hvis returvarer ved udførelsen fra EU's toldområde blev pålagt eksportafgifter, og hvis disse varer igen går i fri omsætning i EU, kan der gives godtgørelse for de beløb som blev opkrævet GB artikel 903.

Bemærk

Dette gælder kun for de tilfælde, som er omfattet af GB artikel 844.

Hvornår kan SKAT ikke godtgøre eller fritage for import- eller eksportafgifter?

Der er visse situationer, hvor SKAT ikke kan give godtgørelse eller fritagelse for told, da disse situationer ikke anses for at udgøre en særlig situation efter TK artikel 239.

Det gælder for varer, der er blevet angivet til en procedure, der medfører pligt til at betale told og importafgifter, og som, efter at SKAT har frigivet dem, bliver:

• genudført fra EU's toldområde af andre grunde end dem, som fremgår af TK artikel 237 eller 238, eller af de grunde, som fremgår af GB artikel 900-901. Dette gælder især, hvis den eneste begrundelse for genudførelsen er, at vareren ikke har kunnet sælges i EU.
• tilintetgjort uanset begrundelsen. Kun i de tilfælde, hvor tilintetgørelsen udtrykkeligt er fastsat i fællesskabsforskrifterne, kan tilintetgørelsen af varerne medføre godtgørelse af tolden.

Der kan heller ikke gives godtgørelse eller fritagelse i de tilfælde, hvor der fremlægges dokumenter/certifikater til opnåelse af præferencetoldbehandling, når det senere viser sig, at de er falske, forfalskede eller ugyldige. Dette gælder, uanset om importøren har fremlagt dokumenterne/certifikaterne i god tro. Med andre ord er fremlæggelse af falske, forfalskede eller ugyldige dokumenter/certifikater ikke en særlig situation, som er omhandlet i TK artikel 239.

Se GB artikel 904.

Sager, der skal for EU-Kommissionen

Når SKAT vurderer, at en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse skal imødekommes, fordi den er begrundet med en særlig situation (jf. GB artikel 239), hvor SKAT er enig i, at den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, skal sagen i visse situationer forelægges EU-Kommissionen, inden SKAT kan træffe en endelig afgørelse.

Det gælder i hver af disse situationer:

• Det er SKATs opfattelse, at den særlige situation skyldes pligtforsømmelse fra Kommissionens side.
• Omstændighederne i sagen har forbindelse med en fællesskabsundersøgelse, der er foretaget efter Forordning 515/97, eller foretaget på grundlag af anden aftale indgået mellem EU og andre lande, hvor der er mulighed for sådanne fællesskabsundersøgelser.
• Sagen vedrører et beløb, der er større eller lig med 500.000 EUR (ca. 3,75 mio. kr.) og som følger af en og samme særlige situation.

Se GB artikel 905, stk. 1

I den første situation har EU-Kommissionen kompetence til at undersøge eksistensen af eventuelle fejl fra deres egen side, uanset beløbets størrelse.

EU-Kommissionen træffer afgørelsen i de sager, der bliver forelagt. Det sker dels for at sikre ensartet behandling af de erhvervsdrivende, dels for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser.

Man kan derfor sige, at sagen behandles i en todelt procedure:

• Første del, hvor de nationale myndigheder vurderer sagen.
• Anden del, hvor EU-Kommissionen kommer med en afgørelse i sagen.

Sager, der ikke skal forelægges for EU-Kommissionen

En sag skal ikke forelægges for EU-Kommissionen, når:

• Kommissionen allerede har vedtaget beslutning i en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende
• Kommissionen allerede har fået forelagt en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold har betydning.

Se GB artikel 905, stk. 2

Når Kommissionen har truffet afgørelse i sådan en sag, kan SKAT efterfølgende træffe afgørelse i sager, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende.

Det samme gælder for sager, der er omfattet af GB artikel 871, dvs. sager om ikke efteropkrævede afgifter.

For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser, skal medlemsstaterne halvårligt indberette sager, hvor der er givet ansøgeren medhold, hvor der er sket en fejl hos myndighederne, eller hvor der er tale om en særlig situation, og hvor toldbeløbet er over 50.000 EUR. Se GB artikel 870, stk. 2 og artikel 904a, stk. 2.

REM og REC sager

Kommissionen har offentliggjort alle vedtagne beslutninger siden 1990 på sin hjemmeside. Se Link Det er for at undgå, at en sag unødigt bliver forelagt for Kommissionen.

Sagerne er inddelt i

• REC sager
• REM sager.

En REC drejer sig typisk om forhold, hvor der foreligger en aktiv fejl fra toldmyndighedernes side, som den erhvervsdrivende ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, og hvor der er handlet i god tro og samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter er overholdt. Se TK artikel 220, stk. 2, litra b.

En REM sag drejer sig typisk om forhold, hvor der foreligger en særlig situation, hvor den erhvervsdrivende ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. Se TK artikel 239.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgeren skal selv søge SKAT om godtgørelse efter TK artikel 239 enten ved at udfylde blanket 11.035 som kan findes på dette Link eller ved at udfylde Bilag 111 i GB. Ansøgningsfristen er 12 måneder regnet fra den dato, hvor ansøgeren blev underrettet om tolden eller afgifterne. Se TK artikel 239, 2.

Bilag 111 skal være udfyldt og skal indeholde en præcis begrundelse for ansøgningen, med henvisning til det relevante retsgrundlag samt oplysning om varens opbevaringssted.

Hvis ansøgningen ikke indeholder de nødvendige oplysninger, sætter SKAT en frist til at indsende dem. Hvis ikke ansøger inden denne frist har indsendt de manglende oplysninger, anses ansøgningen for at være trukket tilbage.

Se nærmere om ansøgning i GB artikel 878, 879 og 881.

Forlængelse af ansøgningsfristen

SKAT kan tillade, at ansøgningsfristen overskrides i særlige tilfælde med god begrundelse.

Dokumentation

Ansøgeren skal vedlægge al nødvendig dokumentation, der skal til, for at SKAT kan træffe en afgørelse.

Som dokumentation kan SKAT forlange, at ansøgeren fx skal vedlægge:

• Kopi af fortoldningsangivelsen
• Kreditnota
• Korrespondance med den udenlandske leverandør
• Ordrebekræftelser
• Korrespondance med relevante myndigheder mv.
• Erklæring fra ansøgeren om, at samtlige betingelser er opfyldt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-48/98 Söhl & Söhlke	Virksomheden Söhl & Söhlke importerede varer under ordningen for passiv forædling, og genudførte en del af de varer, der var ført ind i EU. Virksomheden meddelte de tyske toldmyndigheder, at de ville omlægge deres toldberegninger til edb, men da dette arbejde ikke var afsluttet, ville de ikke i alle tilfælde kunne overholde fristen på 20 dage i TK artikel 49. Virksomheden blev af de tyske myndigheder gjort opmærksom på, at der var opstået toldskyld ved indførsel efter TK artikel 204 sammenholdt med TK artikel 49. Virksomheden ansøgte herefter om fristforlængelse, og gjorde gældende, at der ikke var opstået toldskyld, og anmodede subsidiært om godtgørelse efter TK artikel 239. EU Domstolen nåede frem til, at det var op til den nationale ret at bedømme, om den erhvervsdrivende havde gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.	Spørgsmål om overskridelse af fristerne for fortoldning af ikke fællesskabsvarer under midlertidig opbevaring og forlængelse af fristen samt begrebet åbenbar forsømmelighed.