Indhold
Afsnittet handler om retningslinjerne for tilskud fra Undervisningsministeriet.
Afsnittet indeholder:
- Retningslinjer
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Se også
Se også afsnit
Retningslinjer
Skoler, der modtager tilskud fra Undervisningsministeriet med hjemmel i erhvervsskoleloven, skal ikke medregne tilskuddene ved opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1. Dette er begrundet i, at de omhandlede tilskud ikke kan anses som vederlag for levering af ydelser til Undervisningsministeriet, eller som vederlag for skolens levering af ydelser til skolens elever. Se SKM2003.43.LSR.
Den delvise fradragsret for skoler, der modtager tilskud fra Undervisningsministeriet med hjemmel i erhvervsskoleloven, og som i et vist omfang opkræver deltagerbetaling for undervisningen, kan ikke opgøres efter ML § 38, stk. 2. Dette er begrundet i, at aktiviteter med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter ML § 3, stk. 1, må karakteriseres som økonomisk virksomhed, og at der ikke er grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betegnes som ikke-økonomisk virksomhed. Se SKM2003.43.LSR.
Tilsvarende gælder for produktionsskoler i tilfælde, hvor skolerne både har elever, hvortil der modtages tilskud fra Undervisningsministeriet, og elever, hvor en kommune betaler for undervisningsydelsen. Se SKM2011.832.SKAT.
Hvis de pågældende undervisningsinstitutioner derimod gennemfører deres undervisningsaktiviteter helt uden opkrævning af deltagerbetaling for undervisningen, er der grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 2. Se SKM2011.832.SKAT.
Det er uden betydning for spørgsmålet om anvendelsen af momslovens § 38, stk. 2, om skolen måtte have andre momsfritagne aktiviteter omfattet af momslovens anvendelsesområde udover de momspligtige aktiviteter og aktiviteterne uden for lovens anvendelsesområde. I så fald skal en fradragsret for såkaldte fællesomkostninger opgøres både efter momslovens § 38, stk. 2, og § 38, stk. 1. Se SKM2010.788.LSR.
Fastlæggelsen af, hvilken del af fællesomkostningerne, der kan henføres til aktiviteter, der falder inden for momslovens anvendelsesområde, kan ske på baggrund af forholdet mellem på den ene side den omsætning (momspligtig såvel som eventuel momsfritaget omsætning), der er omfattet af momslovens anvendelsesområde og på den anden side skolens samlede indtægter (inklusive tilskud og andre indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde). Se SKM2010.788.LSR.
Denne metode måtte i den foreliggende situation anses for velegnet til objektivt at afspejle, hvilken del af fællesomkostningerne, der kunne henføres til de momspligtige aktiviteter. Baggrunden er, at de pågældende tilskud generelt må antages at afspejle, hvor mange omkostninger, der er forbundet med undervisningsaktiviteten. Se SKM2010.788.LSR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2010.788.LSR
|
Opgørelse af et gymnasiums ret til fradrag for moms og ret til godtgørelse af el- og vandafgift. Et gymnasium, der var en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, havde bl.a. indtægter fra kantinesalg og salg af fotokopier. Landsskatteretten fandt, at gymnasiets undervisningsaktivitet, der i det hele taget blev leveret vederlagsfrit, ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde. Det var derfor med rette, at skattecentret på baggrund af undervisningsaktiviteten havde foretaget en korrektion efter momslovens § 38, stk. 2, ved opgørelse af skolens fradragsret for moms af fællesomkostninger. Landsskatteretten godkendte endvidere det af skattecentret udøvede skøn efter momslovens § 38, stk. 2, og stadfæstede derfor efteropkrævningen af moms. I konsekvens heraf blev skattecentrets efteropkrævning af el- og vandafgift også stadfæstet.
|
|
|
SKM2009.74.LSR
|
Nogle indtægter, som en erhvervsskole havde konteret som tilskud, skulle medtages i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1, da disse beløb, som var modtaget fra tredjemand, måtte anses at udgøre en del af skolens omsætning. Der var tale om beløb, som skolen havde modtaget for levering af ydelser til andre institutioner, fx Danida, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsformidlingen og kommunen. Disse institutioner havde modtaget beløb over finansloven til finansiering af ydelserne. Der var ikke grundlag for at se bort fra delregistreringer af kantinevirksomheden og levnedsmiddelafdelingen, som var sket efter skolens anmodning. Skolen, kantinevirksomheden og levnedsmiddelafdelingen skulle derfor i momsmæssig henseende behandles som tre selvstændige momspligtige personer, herunder også i relation til opgørelse af fradragsretten efter ML §§ 37-44. Skolen kunne derfor ikke opgøre fradragsretten samlet for alle tre enheder.
|
|
|
SKM2006.783.LSR
|
En designskole havde fradragsret for fællesomkostninger efter ML § 38, stk. 1, fordi skolen fandtes at have haft momspligtige leverancer. Skolen havde fradragsret, selv om den ikke havde været momsregistreret på tidspunktet for afholdelsen af disse omkostninger.
|
Se afsnit D.A.5.3.5 om kendelsen i øvrigt.
SKAT har i SKM2007.655.SKAT udsendt genoptagelsesmeddelelse på baggrund af kendelsen.
Se afsnit D.A.14.1.3 om de tidsmæssige krav til momsregistrering.
|
|
SKM2003.43.LSR
|
En købmandsskole, der modtog tilskud fra Undervisningsministeriet med hjemmel i erhvervsskoleloven, skulle ikke medregne tilskuddene ved opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1, da de omhandlede tilskud ikke kunne anses som vederlag for levering af ydelser til Undervisningsministeriet, eller som vederlag for skolens levering af ydelser til skolens elever. Landsskatteretten fandt desuden ikke grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 2, da aktiviteterne med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter ML § 3, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 4, må karakteriseres som økonomisk virksomhed, og at der ikke var grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betegnes som ikke økonomisk virksomhed.
|
Told- og Skattestyrelsen udsendte på baggrund af kendelsen genoptagelsescirkulæret 2003-21.
SKAT har i SKM2007.655.SKAT udsendt genoptagelsesmeddelelse vedrørende tilfælde, hvor genoptagelse var nægtet, fordi skolen ikke havde været momsregistreret på fradragstidspunktet.
SKAT har i SKM2007.655.SKAT og SKM2011.107.SKAT udsendt meddelelser om genoptagelse af beregningen af rentegodtgørelse i sagerne.
|
|
SKAT
|
|
SKM2012.189.SR
|
En institution, der drives efter servicelovens § 110 og som herudover også driver en momsregistreret landbrugsvirksomhed, har fuldt momsfradrag for udgifter til landbrugsvirksomheden, når udgifterne er knyttet til det momspligtige salg af varer fra landbruget. Beløb som institutionen modtager fra kommuner, hvor institutionens beboere er hjemmehørende, er tilskud, som ikke momsmæssigt udgør vederlag og derfor ikke skal indgå i beregningen af delvist momsfradrag efter ML § 38, stk. 1.
|
|