Indrejse fra ikke EU-lande TL § 23, stk. 2, BKG § 126, stk.3 og GB art. 233-234 Personer, som indrejser fra ikke-EU-lande, skal straks foretage angivelse af medførte varer, der skal told- og afgiftsberigtiges, eller som er omfattet af særlige indførselsbestemmelser. Hvis der ikke medføres varer til erhvervsmæssig anvendelse, kan angivelsen ske mundtligt, medmindre det findes påkrævet, at angivelsen og oplysninger i øvrigt afgives skriftligt.
SKAT kan bestemme, at angivelse også kan foretages ved at passere et kontrolområde, som består af 2 kanaler, en rød og en grøn. Den røde kanal er mærket "Varer at angive" og den grønne er mærket "Ingen varer at angive." Personer, der går gennem den grønne kanal, har derved angivet over for SKAT, at der ikke medføres varer, som skal told- og afgiftsberigtiges, eller som er undergivet særlige indførselsbestemmelser.
Hvis De ved indrejse fra ikke-EU-lande har varer med, der ikke kan indføres told- og afgiftsfrit, kan De ved indrejsen indføre varerne mod betaling af told og afgifter.
Enhedstoldsats Rfo. nr. 2658/87Tolden beregnes efter en enhedstoldsats på 2,5 % af værdien, når indførslen ikke har erhvervsmæssig karakter, og den samlede værdi pr. person ikke overstiger 700 EUR.
Enhedstoldsatsen gælder ikke for tobaksvarer.
Der kan ved toldbehandlingen anmodes om, at varerne fortoldes efter den gældende toldsats i toldtariffen.
Momsgodtgørelse BKG § 131Til brug ved godtgørelse af moms for varer indkøbt i Norge kan der ved indrejsen fås attest om, at varerne er indført i Danmark. Der skal i forbindelse hermed betales moms af varerne.
Ordningen gælder dog kun varer, hvis enhedsværdi inklusive moms overstiger maksimumbeløbet for told- og afgiftsfri indførsel.
Attesten gives på fakturaen eller et tilsvarende bilag, der er beregnet til sælgeren til brug ved godtgørelse af moms i købslandet. |