Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om fradrag i dødsboskatten, når afdøde har forskudt indkomstår.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Eksempler.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er
skattefritaget.
Regel
Hvis afdøde brugte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradrag for mellemperioden
med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau) i dødsboskat først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket. Fradraget gives til og med
måneden, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 30, stk. 3, 2. pkt.
Det samme gælder for det ekstra fradrag i dødsboskatten, der gives, når
- begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
- førstafdødes bo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og sidstafdøde derfor skulle have været beskattet efter DBSL §
62.
Se DBSL § 30, stk. 4, 3. pkt.
Desuden gives bofradrag efter de almindelige regler. Se DBSL § 30, stk. 2 og afsnit C.E.3.3.5.1.3.
Se også
Se C.E.15 om, hvor meget grundbeløbene
efter DBSL § 30, stk. 2-4 er reguleret til for dødsåret.
Bemærk
Der findes ikke særlige regler, når afdøde har brugt fremadforskudt indkomstår.
Det betyder, at fradrag i dødsboskatten på 1.900 kr. (2010-niveau) gives fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL §
30, stk. 3.
Se også
Se afsnit C.E.14 om definition af dødsåret.
Eksempler
Eksempel 1 - bagudforskudt indkomstår
Eksemplet viser, at fradrag i dødsboskatten beregnes fra begyndelsen af kalenderåret, hvori dødsfaldet er sket, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
- Dødsfaldet er sket 15. november 2012.
- Skæringsdag i boopgørelsen er 15. november 2013.
- Bobeskatningsperioden er 1. oktober 2011 - 15. november 2013.
- Skattepligtig indkomst omregnet til tiden 1. januar 2012 - 15.
november 2013 udgør 367.300 kr.
- Antal måneder fra begyndelsen af dødsåret til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket, er 14 måneder.
- Antal måneder fra begyndelsen af kalenderåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, er 11 måneder.
Beregning af skat for bobeskatningsperioden
|
Beløb
|
Skat af skattepligtig indkomst, 50 procent af 367.300
|
183.650
|
Fradrag, 1.900 kr. pr. måned for 11 måneder
|
-20.900
|
Bofradrag, 5.200 for 12 måneder
|
-62.400
|
Dødsboskat
|
100.350
|
Eksempel 2 - fremadforskudt indkomstår
Eksemplet viser, at fradrag i dødsboskatten beregnes fra begyndelsen af dødsåret, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar
- Dødsfaldet er sket 18. maj 2012.
- Skæringsdag i boopgørelsen er 18. maj 2013.
- Bobeskatningsperioden er 1. februar 2012 - 18. maj 2013.
- Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden udgør kr. 336.690 kr.
- Antal måneder fra begyndelsen af dødsåret til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket, er 4 måneder (februar - maj).
Beregning af skat for bobeskatningsperioden
|
Beløb
|
Skat af skattepligtig indkomst, 50 procent af 336.690
|
168.345
|
Fradrag, 1.900 kr. pr. måned for 4 måneder
|
-7.600
|
Bofradrag, 5.200 for 12 måneder
|
-62.400
|
Dødsboskat
|
98.345
|