åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet)" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der kan klage.

  • Regel
  • Hvem kan indgive klage for den klageberettigede?
  • Oversigt over afgørelser, domme kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i en afgørelse, kan klage over den til skatteankenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn eller Landsskatteretten. Se SFL §§ 36, stk.1, 38, stk. 1, 39a, stk. 1 og 40, stk.1.

Den klageberettigede part er identisk med det skatteretlige partsbegreb, der beskrives i afsnit A.A.7.2.

Det er SKATs opfattelse, at et administrationsselskab i en sambeskatning ikke er klageberettiget vedrørende de andre selskabers skatteansættelser, da afgørelserne ikke er direkte rettet mod administrationselskabet og administrationsselskabet derfor ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i ansættelserne. Ændringen af sambeskatningsindkomsten har udelukkende afledt karakter for administrationsselskabet.

Se også

Afsnit A.A.7.2.

Afsnit A.A.13.3 om partsbegrebet i relation til omkostningsgodtgørelse.

Hvem kan indgive klage for den klageberettigede?

Hvis den klageberettigede er en fysisk person indgives klagen af den fysiske person selv. Hvis personen er umyndig eller umyndiggjort er det værgen, der skal indgive klagen på personens vegne.

Er den klageberettigede en juridisk person er det den juridiske persons ledelse, der beslutter, om der skal indgives klage.

Er en person under konkurs, er det konkursboet der beslutter om der skal klages.

Se også

Afsnit A.A.7.4.2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1987, 578 HR

Højesteret gav et konkursbo medhold i, at skattekrav for konkursåret først er opstået ved indkomstårets udløb, og at kravet derfor ikke kan anmeldes i konkursboet.

 

Landsretsdomme

SKM2008.166.ØLR

En direktør for et selskab, der var gået konkurs, var ikke klageberettiget over selskabets skatteansættelser, selv om afgørelsen havde betydning i en sag om direktørens egen skatteansættelse.

 

TfS 1996, 426 ØLD

To selskaber var ikke klageberettigede, idet de var blevet likvideret efter sagens anlæg.

 

 Byretsdomme

 

 SKM2007.545.BR

Byretten fandt, at sagsøger som påstået erhverver af en fordring på afgiftsgodtgørelse havde en fornøden retlig interesse i sagen. Medkontrahenter i en overdragelsesaftale, der vedrører skattekravet er klageberettigede.

Landsskatteretskendelser

SKM2011.449.LSR En hovedanpartshaver i et selskab, der var gået konkurs, var ikke klageberettiget vedr. selskabets skatteansættelse, da klageren ikke havde en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den påklagede afgørelse. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at klagerens interesse varetages ved indsigelse vedrørende hans personlige skatteansættelse og han ved behandlingen af eventuelt hæftelses- og strafansvar har mulighed for at fremkomme med de indsigelser, han har mod afgørelsen vedrørende selskabets skatteansættelse.  

SKM2008.87.LSR

Et selskab havde udbetalt skattefrie godtgørelser til medarbejderne, som efterfølgende blev anset for skattepligtige. Selskabet kunne ikke påklage en medarbejders skatteansættelse, da selskabet ikke kunne anses for klageberettiget. Landsskatteretten anså selskabets interesse for alene at være afledet og indirekte, og selskabet var derfor ikke klageberettiget.

 

SKM2007.289.LSR

En afgørelse, der vedrørte et konkursramt selskabs momstilsvar, kunne ikke påklages af en hovedaktionær, da han ikke repræsenterede selskabet i klagesagen. Hovedaktionærens interesse i sagen måtte antages at være afledet og indirekte, og han var derfor ikke klageberettiget.

 

SKM2006.461.LSR

Klageren var eneste lejer af en erhvervsejendom og han afholdt direkte alle skatter og afgifter på ejendommen. Lejeren blev anset for at have en væsentlig direkte retlig interesse i at kunne klage over ejendommens vurdering, og han blev derfor anset for klageberettiget.