Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som får medie- og radiolicens og lignende betalt af deres arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Værdiansættelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.A.5.3.2 Avis
• C.A.5.2  Telefon, computer og datakommunikation
• C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder
• C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Regel

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes medie- og radiolicens er skattepligtig, da udgiften hertil - uanset den ansattes erhverv - anses for privat. Se LL § 16, stk. 3, nr. 4.

Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige, medmindre de er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. eller bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personelagoder i LL § 16, stk. 3, 6. pkt.

I en konkret sag, SKM2011.387.SR, fandt Skatterådet, at et internet tv-abonnement kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde ud fra en konkret vurdering. Abonnementet var dermed omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Skatterådet lagde afgørende vægt på:

• Internet tv-abonnementet xudelukkende gavx adgang til at se nærmere afgrænsede egne tv-udsendelser eller produktioner, og abonnementet skulle anvendes som en form for dokumentarkiv, hvor medarbejderen såvel på arbejdspladsen som på bopælen skulle anvende dette i arbejdsmæssig sammenhæng.
• Medarbejderne hos spørger havde adgang til de samme udsendelser via spørgers server. Det var primært af IT-sikkerhedsmæssige årsager, at spørger ønsker, at medarbejderne anvender internet tv-abonnementet til at fremfinde tidligere konkrete TV udsendelser. Derudover var internet tv-abonnementet mere brugervenligt.
• Spørger stillede krav om, at de nævnte medarbejderkategorier som et led i deres ansættelse skulle modtage internet tv-abonnementet.
• Den private værdi af internet tv-abonnementet begrænsedes dels af, at billedkvaliteten var forringet i forhold til traditionelle TV udsendelser, og abonnementet kun kunne anvendes via én internetopkobling ad gangen.
• Internet tv-abonnementet anses ikke for at kunne erstatte medarbejdernes eventuelle abonnementer på øvrige betalingskanaler.

I en anden sag nåede Skatterådet til det modsatte resultat. I SKM2011.418.SR fandt Skatterådet, at medarbejderne i A A/S var skattepligtige af diverse programpakker og medielicens, der var betalt af A A/S. Til forskel fra SKM2011.387.SR var der i denne sag tale om at:

• Medarbejdene fik adgang til en lang række betalingskanaler.
• Spørger producerede ikke selv TV udsendelser.
• Der var tale om direkte TV.
• Der var tale om TV betalingsabonenter i traditionel forstand.

Værdiansættelse

Godet skal ansættes til den værdi, det må antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3.

Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt oplyse den faktiske udgift. Se BEK nr. 1315 af 15/12/2011, § 13, stk. 2.

Det beløb, en medarbejder bliver skattepligtig af, kan dog afvige fra de faktiske udgifter. Indgår en tv-programpakke i en pakkeløsning med internet og telefonabonnement, er værdien af programpakken skattepligtig for modtageren, uanset at pakkeløsningen kan være billigere end internet og telefoni købt separat. Se SKM2009.520.SR.

Arbejdsgiveren har oplysningspligt, hvis den pågældende har betalt medie- og radiolicens for den ansatte.Der er dog ikke oplysningspligt for betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler, hvis godet er omfattet af LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Får en medarbejder i forbindelse med arbejdsgiverbetalt internetadgang også dækket udgifter til tv- eller musikkanaler eller andre tjenester, kan det være omfattet af reglerne om fri datakommunikation i LL § 16, stk. 12. Se afsnit C.A.5.2.5 om datakommunikationsforbindelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: