Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne om betaling af registreringsafgift af motorkøretøjer.
Efter registreringsafgiftsloven skal der betales afgift af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven. Afgiften betales ved køretøjets første registrering. Se REGAL § 1 og § 1a om hvornår, der skal betales registreringsafgift.
Der betales også afgift af køretøjer, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig forstand er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj.
Der skal eventuelt betales afgift, når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, bliver benyttet af en herboende (firmabilordningen mv.).
Et køretøj skal i visse tilfælde afgiftsberigtiges på ny, hvis det efterfølgende bliver op- eller nedvejet. Se afsnit E.A.8.1.2 "Definitioner, afgiftspligt og udenlandske firmabiler".
Meddelelser om værdifastsættelse af motorkøretøjer kan udsendes som elektronisk genererede skrivelser uden underskrift og i retlig henseende være sidestillet med et dokument med personlig underskrift.
Reglerne om betaling af afgift af motorkøretøjer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (REGAL) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.
Lov nr. og dato
|
Ændring og baggrund for ændringen
|
Hvor i loven
|
385 af 02.06.1999
|
Løbende registreringsafgift af udenlandske firmabiler mv.
|
|
964 af 20.12.1999
|
Fradrag for sikkerhedsfremmende udstyr. Afgift af større genopbygninger efter færdselsskade. Fradrag for brændstoføkonomiske biler
|
|
463 af 31.05.2000
|
Afgiftsfritagelse for udenlandske hyrevogne samt justering af regler for campingbiler
|
|
342 af 27.05.2002
|
Afgiftsfritagelse for køreskolebusser, godtgørelse af registreringsafgift ved eksport, lettelser i vurderingsproceduren, nedskrivningsskala for køretøjer 0-1 år
|
|
154 af 12.03.2003
|
Forholdsmæssig registreringsafgift for udenlandske leasingbiler
|
|
443 af 10.06.2003
|
Fradrag for ESP-system og selealarm
|
|
1391 af 20.12.2004
|
Fradrag i afgift for brugte biler og motorcykler
|
|
1409 af 21.12.2005
|
Indførelse af motorankenævn mv.
|
|
1416 af 21.12.2005
|
Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler
|
§ 3, stk. 2 og § 8, stk. 7.
|
519 af 07.06.2006
|
Afgiftsfritagelse for firmabiler mv.
|
§ 1 og 3a.
|
541af 06.06.2007
|
Omlægning af bilbeskatningen for at mindske CO2-udledningen mv.
|
|
1537 af 19.12.2007
|
Lov om ændring af registrerings- og vægtafgiftsloven (nedvejning af varebiler)
|
§ 29
|
L42 af 14.12.2007
265 23.04.2008
|
Justering af afgiftsberegning for brugte biler mv.)
|
§ 4, § 7 og § 15
|
1337 af 19.12.2008
|
Afgiftsfritagelse for ledsagebiler mv.
|
§ 5, stk. 10
|
1338 af 19.12.2008
|
Registreringsafgift af motorcykler, syn ved eksport, opslag i Bilbogen ved eksport mm
|
§ 7b og § 7c
|
1341af 19.12.2008
|
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven (ændringer vedr. motorankenævn)
|
|
1342 af 19.12.2008
|
Udenlandske firmabiler og leasede biler
|
§ 3a og § 3b
|
1386 af 21.12.2009
|
Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love
|
§ 6, § 6a og § 6b
|
545 af 26.05.2010
|
Fradrag for særligt integrerede barnesæder
|
§ 8, stk. 6
|
623 af 11.06.2010
|
Ændret beregning af registreringsafgift ved nedvejning eller ombygning af varebil til personbil
|
§ 1a, § 4, § 5, § 7b, § 29a og § 29b
|
1361 af 8.12.2010
|
Ændring af reglerne om renten af registreringsafgift ved bl.a. forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing
|
§§3 a, 3b og 3c
|
1564 af 21.12.2010
|
færdselsskadede køretøjer
|
§ 7
|
836 af 01.07.2011
|
Lovbekendtgørelse
|
|
399 af 09.05.2012
|
Primært redaktionelle ændringer
|
§ 2 |
411 af 11.05.2012
|
Opretning af værdigrundlaget for afgiftsberegning og offentliggørelse af afgiftsgrundlag
|
§ 8 og 10a |
481 af 30.05.2012
|
Hæftelse for registreringsafgift, debitor og kreditorskifte for leasingbiler
|
§ 3b og § 19 |
615 af 07.06.2012
|
Lovbekendtgørelse
|
|
924 af 18.09.2012
|
Fritagelse for el- og brintbiler
|
§ 2 |
1396 af 23.12.2012
|
Forhøjelse af fradrag ved eksport
|
§ 7b |
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
SKM2003.391.EF
|
Høj registreringsafgift anses ikke for diskriminerende. EF-Domstolen afsagde den 17. juni 2003 en præjudiciel kendelse om, at den høje danske registreringsafgift af nye biler er forenelig med EF-traktaten.
Det var brancheforeningen De Danske Bilimportører, der havde anlagt sag mod Skatteministeriet med påstand om, at registreringsafgiften af nye biler er så høj, at den udgør en ulovlig handelshindring.
Da der ikke i Danmark er nogen produktion af køretøjer, har opkrævningen af registreringsafgift ingen diskriminerende eller beskyttende virkning, og den interne afgift anses derfor ikke at stride mod traktatens artikel 90
|
Se også EF-Domstolens dom af 15. september 2005 i sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark (firmabildommen). Sagen var en traktatkrænkelsessag, som Kommissionen havde anlagt, fordi Kommissionen var af den opfattelse, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om opkrævning og betaling af registreringsafgift for udenlandske firmabiler var i strid med EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed, sammenholdt med bestemmelsen om medlemslandenes loyalitetsforpligtelse i EF-traktatens artikel 10.
|
Landsretsdomme
|
|
|
SKM2011.658.ØLR
|
Ejeren af et køretøj havde i henhold til en kommissionsaftale overladt køretøjet til tredjemand, som herefter kørte lystkørsel i køretøjet. Landsretten lagde til grund, at der ved tredjemands benyttelse af køretøjet var sket ibrugtagning af dette, jf. færdselslovens § 72, stk. 1. Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at fritage ejeren fra at betale registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 og 3. Endelig fandt landsretten det ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde fulgt en praksis, hvorved der ikke opkræves registreringsafgift, når benyttelsen sker i kortere tidsrum end 3 måneder. (Dissens).
|
|
SKM2012.655.ØLR
|
Sagsøgeren hæftede for den ikke-betalte registreringsafgift af et parallelimporteret køretøj i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.
Sagsøgeren fandtes ikke at være i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse af køretøjet, hvorfor han ikke opfyldte betingelserne efter SKATs særlige praksis, der giver mulighed for at frafalde et krav på registreringsafgift, hvis køretøjet er købt af en forhandler og køberen er i god tro.
|
|
SKM2012.656.ØLR
|
Landsretten fandt, at sagsøgeren hæftede for den ikke-betalte registreringsafgift af et parallelimporteret køretøj i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, da han var ejer af køretøjet, da det blev indregistreret her i landet. Det var derfor uden betydning, at han havde videresolgt køretøjet, inden SKAT havde rejst afgiftskravet.
Sagsøgeren fandtes ikke at være i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse, hvorfor han ikke opfyldte betingelserne efter SKATs særlige praksis, der giver mulighed for at frafalde et krav på registreringsafgift, hvis køretøjet er købt af en forhandler og køberen er i god tro.
|
|
SKM2012.744.ØLR
|
T1 og T2 var tiltalt for i 2 selskaber at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af biler indført fra Tyskland, hvormed T1 havde unddraget for 6.494.884 kr. i alt og T2 for 6.912.709 kr. i registreringsafgift. T1 var direktør og daglig leder i begge selskaber. T2 var daglig leder i det ene selskab. Det ene selskab var ejet af et selskab i Gibraltar. De havde købt samtlige biler i deres tyske datterselskab, der havde adresse på et kontorhotel. De fabriksnye biler blev solgt til selskaberne i Danmark til under datterselskabets indkøbspris i Tyskland, således at der opstod et underskud i datterselskabet. Der blev herefter sendt provision retur til datterselskabet.
Byretten fandt at T1 og T2 bevidst have forsøgt at undgå at betale den korrekte registreringsafgift med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, idet de herved ville kunne sælge bilerne til attraktive priser i Danmark.
T1 idømtes fængsel i 2 år samt en tillægsbøde på 3.400.000 kr. T2 idømtes fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 3.400.000 kr.
Der blev herved henset til unddragelsernes omfang og forholdenes systematiske og professionelle karakter.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fastslog at det ikke kunne føre til et andet resultat, at der ikke var foretaget en pengestrømsanalyse.
|
|
SKM2012.705.ØLR
|
Politiet standsede i juni 2009 et uindregistreret køretøj, som blev ført af JL med prøveskilte, der var afmeldt. Køretøjets ejer, et udenlandsk selskab, blev herefter afkrævet registreringsafgift. Køretøjet havde ubestridt kørt ca. 384 km i Danmark, herunder en kørsel fra ...8 til ...6 foretaget af selskabets direktør SO på faste prøveskilte, som var registreret til et dansk søsterselskab. Direktøren forklarede, at køretøjet i ...6 var overladt til en kommissionær TK, og at det i den forbindelse var aftalt, at TK ikke måtte benytte køretøjet. SO forklarede videre, at han intet kendskab havde til JL eller JL´s benyttelse af køretøjet. TK afgav en tilsvarende forklaring om hændelsesforløbet og SO´s viden og forklarede i øvrigt, at han havde overladt køretøjet til JL, som ønskede at købe køretøjet, men havde instrueret JL om, at JL ikke måtte benytte køretøjet, før JL havde betalt købesummen.
Landsrettens flertal fandt, at køretøjet var taget i brug i færdselslovens forstand, da JL blev standset af politiet den 21. juni 2009. Flertallet fandt ikke, at der var grundlag for at fritage køretøjets ejer for at hæfte for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.
|
|
Byretsdomme
|
SKM2010.731.BR
|
Et importeret køretøj ansås for taget i brug her i landet, og der skulle derfor betales registreringsafgift af køretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Retten lagde vægt på, at køretøjet i tiden mellem købet af køretøjet i Tyskland og politiets beslaglæggelse heraf i Danmark havde kørt 5.386 km. Retten fandt det ikke godtgjort, at denne kørsel alene omfattede enkelte kørsler til reparationer og fremvisning, ligesom bilen havde kørt 3.386 km. af de 5.386 km., imens bilen var udlånt i henhold til en salgskommisionsaftale.
Det var derfor berettiget, at der var opkrævet registreringsafgift af køretøjet som sket.
|
|
SKM2012.163.BR
|
Politiet havde i juni 2009 beslaglagt en uindregistreret bil, som blev ført med ugyldige prøveskilte. Der blev herefter rejst krav om betaling af afgift overfor bl.a. bilens ejer, som var et udenlandsk selskab, der var sagsøgeren i sagen.
Retten fandt, at bilen, der ubestridt havde kørt 384 km siden afmeldelsen fra et udenlandsk bilregister, i færdselslovens forstand var taget i brug, da politiet stoppede bilen i juni 2009. Retten fandt herefter, at hverken selskabets direktør eller kommissionærens vidneforklaringer om forløbet kunne lægges til grund, henset til at forklaringerne var præget af svigtende hukommelse for detaljer, ligesom forklaringerne savnede støtte i form af objektive beviser for det beskrevne hændelsesforløb. Herefter konstaterede retten, at ejeren efter registreringsafgiftens § 20, stk. 1, hæfter for afgiftens betaling. Vedrørende beslaglæggelsen fandt retten ikke, at denne var ugyldig overfor sagsøgeren.
|
|
SKM2012.220.BR
|
Sagen vedrørte, hvorvidt sagsøgerens køretøj, en Jeep, var registreringspligtig i Danmark. Skatteministeriet blev frifundet.
|
|
SKM2012.584.BR
|
Sagsøgeren, der var udenlandsk statsborger, blev den 22. april 2009 standset i et udenlandsk indregistreret køretøj. Ved standsningen kunne det konstateres, at sagsøgeren den 11. november 2007 havde registreret sig selv og sin nyfødte datter som boende på en adresse i ...1, hvor barnets far, der var dansk statsborger, i forvejen havde bopæl. Sagsøgeren havde derudover i februar 2008 indgået ægteskab med barnets fader, og det var under sagen ikke bestridt, at sagsøgeren havde opholdt sig en del på adressen under sin toårige barselsorlov.
Retten lagde som følge heraf til grund, at sagsøgeren siden den 11. november 2007 havde haft bopæl i Danmark. Det måtte dog derudover lægges til grund, at sagsøgeren i den omtvistede periode tillige rådede over en beboelseslejlighed i udlandet.
Henset til fællesbarnets fødsel og det kort tid derefter indgåede ægteskab samt det formodede samliv på ægtefællernes fælles adresse under barselsorloven fandt retten, at sagsøgeren måtte anses for hjemmehørende i Danmark, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser.
Da det derudover var ubestridt, at sagsøgeren var bruger af køretøjet, skulle der betales registreringsafgift af køretøjet.
Retten tog som følge heraf Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
|
|
SKM2012.745.BR
|
Byretten lagde til grund, at de sagsøgte havde opholdt sig i Danmark i et sådant omfang, at det måtte sidestilles med bopæl i § 8 i den dagældende registreringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 633/2009). De sagsøgte havde registreret bopæl i Sverige (...1), hvor den ene af de sagsøgtes familie boede. Politiet havde imidlertid observeret, at de to sagsøgtes køretøjer i et særdeles betydeligt omfang befandt sig ved en adresse her i landet, hvor den anden sagsøgtes familie havde bopæl. Under hensyn hertil samt under hensyn til at de to sagsøgte var samlevende, at de begge havde erhvervsmæssig tilknytning her til landet, samt at deres forklaring om, at de i den pågældende periode havde opholdt sig i ...1, ikke kunne anses for dokumenteret, fandt retten, at de to sagsøgte måtte anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4.
I modsætning til Landsskatteretten fandt byretten således ikke, at der kunne lægges afgørende vægt på, at de sagsøgte havde registreret sig som boende i ...1, og byretten tiltrådte derfor, at de to køretøjer bør anses for at være omfattet af registreringsafgiftspligt her i landet.
|
|