Indhold

Dette afsnit beskriver definitioner og afgiftspligt af motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Definition af motorkøretøjer
• Afgiftspligt
• Udenlandske firmabiler.

Definition af motorkøretøjer

De afgiftspligtige motorkøretøjer bliver afgrænset på grundlag af færdselslovens definitioner.

Færdselsloven indeholder bl.a. en definition på et motordrevet køretøj, nemlig ethvert køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft.

Motordrevne køretøjer inddeles bl.a. i:

Motorkøretøjer

• Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport
• Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen
• Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen

Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.

Traktor

• Motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.

Knallert

Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille knallert med en maksimal hastighed på højst 30 km i timen.
Knallerter defineres i færdselsloven som to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen.

Af de motordrevne køretøjer anført i færdselsloven er det kun motorkøretøjer, der er omfattet af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer.

En knallert anses ikke som et motorkøretøj. Det betyder, at knallerter ikke er omfattet af afgiftspligten efter REGAL, heller ikke selv om de er indregistreret efter færdselsloven.

Afgiftspligt

Der skal betales afgift af motorkøretøjer ved et køretøjs første registrering efter færdselsloven, samt af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer, medmindre andet følger af REGALs bestemmelser. Se REGAL § 1 om afgiftspligt.

Afgiftspligten indtræder:

• Ved et køretøjs første registrering efter færdselsloven her i landet. Køretøjer, der ikke skal registreres her i landet, er derfor heller ikke afgiftspligtige.
• Når betingelserne for afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse ikke længere er opfyldt. Hvis køretøjerne ikke afmeldes fra registrering, skal der betales afgift af køretøjerne.
• Når et køretøj efter reparation eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Der gælder særlige regler om fritagelse for afgift af køretøjer, der genopbygges efter færdselsskade mv., samt for motorkøretøjer, der genopbygges efter tæringsskade, slitage m.m.
• Når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, benyttes af en herboende (firmabilordningen mv.).

Nummerplader

Ethvert motorkøretøj, der skal registreres her i landet, skal være registreret og forsynet med nummerplader, inden køretøjet tages i brug. Se afsnit (E.A.8.1.7) om køretøjer, der kan køre med udenlandske nummerplader.

Spørgsmålet om, hvornår et indført køretøj skal forsynes med danske nummerplader, afgøres af SKAT . Personer, der flytter til Danmark med et udenlandsk registreret køretøj, skal lade dette registrere eller aflevere dets nummerplader til SKAT inden 14 dage efter, at køretøjet er indført. Personer, der har bopæl her i landet, må som hovedregel ikke føre køretøj med udenlandske nummerplader. Der henvises til bekendtgørelse nr. 811 af 28. juni 2010 om registrering af køretøjer.

Op- og nedvejning

Et køretøj skal afgiftsberigtiges på ny, hvis det er afgiftsberigtiget efter REGAL, og det efterfølgende op- eller nedvejes

• hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller
• hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen.

Se REGAL § 1a om betaling af ny afgift ved op- eller nedvejning.

Den del af bilens værdi, der udgør registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke. Afgiftsindholdet i bilen før op- eller nedvejning opgøres efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL § 4 og § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen.

Der skal efter den gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- og nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:

• 0-2.000 kg
• 2.001-2.500 kg
• 2.501-3.000 kg
• 3.001-4.000 kg.
• Over 4.000 kg

Danske grænsenummerplader

SKAT kan tillade, at nye køretøjer, der bliver indkøbt her i landet, og brugte køretøjer, der senest har været registreret her i landet, midlertidigt registreres på danske grænsenummerplader. Der skal ikke betales registreringsafgift. Afgiftspligten indtræder, hvis køretøjet senere skal registreres med almindelige, danske nummerplader. Se § 1, nr. 6 i bekendtgørelse nr. 1636 af 10.12.2010 om ændring af bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv. (REGBEK).

Udenlandske firmabiler

Hovedreglen i den danske færdselslov og registreringsafgiftslov er, at herboende ikke må køre i Danmark med et udenlandsk indregistreret køretøj.

Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende, og som overvejende skal anvendes i udlandet, skal dog ikke afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven, jf. nedenfor.

Fritagelse for afgiftsberigtigelse omfatter udenlandske firmabiler. En udenlandsk firmabil er i denne sammenhæng en firmabil, der bliver stillet til rådighed af en udenlandsk virksomhed for en herboende arbejdstager. Bilen anvendes til kørsel af både privat og erhvervsmæssig karakter, og kørsel såvel i Danmark som i udlandet. Kørsel i udlandet omfatter i denne forbindelse både EU/EØS-lande samt tredjelande. Afgiftsfritagelsen omfatter også herboende selvstændigt erhvervsdrivende.

Der skal kun betales registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, hvis firmabilen i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark. Der gælder både et dagskriterium og et kilometerkriterium for at vurdere, om firmabilen væsentligt anvendes varigt i Danmark. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder afgiftspligt. Se lov nr. 519 af 7. juni 2006 om afgiftsfritagelse for firmabiler.

For både dagskriteriet og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side bliver set på den samlede kørsel i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen. Se mere om kriterierne nedenfor.

Hvem er omfattet

Afgiftsfritagelsen kan opnås af både herboende arbejdstagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed, samt herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der enten har etableret eller udøver virksomhed i et andet EU/EØS-land.

I forhold til en herboende arbejdstager vil reglerne om udenlandske firmabiler kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land. Det er derfor et krav, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen i forhold til arbejdstageren.

Afgiftsfritagelsen omfatter også herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter en dansk eller udenlandsk firmabil. Det afgørende i denne forbindelse er, at der er en grænseoverskridende økonomisk aktivitet, og at køretøjet anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i udlandet (EU/EØS-land).

Tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil

Der skal ansøges om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift ved kørsel i udenlandsk firmabil.

Ansøgningen skal sendes til SKAT.

Tilladelse meddeles efter følgende regler:

• Den udenlandske arbejdsgiver skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5. Det skal også fremgå af erklæringen, hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i perioden. Erklæringen skal indeholde oplysninger om navn og bopælsadresse på den arbejdstager, som får køretøjet stillet til rådighed, ansættelsessted og adresse samt en identifikation af køretøjet. Som dokumentation for ansættelsesforholdet kan ansøgningen eksempelvis være vedlagt en ansættelseskontrakt.

• Den selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5, da køretøjet anvendes i forbindelse med udøvelse af en grænseoverskridende beskæftigelse. Det skal også fremgå af erklæringen, hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i perioden. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om den selvstændigt erhvervsdrivendes bopælsadresse, adressen på forretningsstedet samt identifikation af køretøjet.

SKAT kan i forbindelse med behandlingen af ansøgningen kræve yderligere dokumentation for, at forholdet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5, hvis det er nødvendigt for at behandle ansøgningen. Eksempelvis kan SKAT bede om at se en ansættelseskontrakt som dokumentation for ansættelsesforholdet. Hvis der ikke fremgår detaljerede oplysninger om arbejdsgiver af ansættelseskontrakten, må yderligere dokumentation fremlægges, så at det er dokumenteret, hvor arbejdsgiver har hjemsted.

SKAT kan efterfølgende kræve dokumentation for, at betingelserne for anvendelsen af den udenlandske firmabil har været opfyldt. En måde at dokumentere den faktiske kørsel på er fx ved at fremlægge kørebog, udskrifter fra GPS, kvitteringer for kørsel over Øresundsbroen og lignende. I forhold til den selvstændigt erhvervsdrivende vil SKAT også kunne kræve dokumentation i form af ordrebekræftelser, salgsfakturaer, indgåede kontrakter eller andet, hvor man kan se, både hvor arbejdet er udført og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Hvis det efterfølgende viser sig, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke er opfyldt, vil der blive rejst krav om betaling af registreringsafgift mod ejeren.

Tilladelsen skal opbevares i køretøjet.

Dagskriterium

Dagskriteriet indebærer, at hvis køretøjet inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt 183 dage eller mere i Danmark, så bliver køretøjet anset for at være anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Modsat gælder det, at hvis køretøjet anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder, skal der ikke betales dansk registreringsafgift for køretøjet. I praksis betyder kriteriet, at det antal dage, hvor firmabilen anvendes i Danmark, tælles sammen over en 12-måneders periode.

Hvis firmabilen samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet gælder følgende:

Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium i den relevante 12-måneders periode. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er af erhvervsmæssig eller privat art.

Hvis anvendelsen i udlandet kun er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelsen af køretøjet på dansk territorium. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig eller privat.

Den rene private anvendelse i udlandet af en firmabil tæller således kun med i forhold til anvendelsen i Danmark, hvis firmabilen samme dag har været anvendt enten privat eller erhvervsmæssigt i Danmark. Har bilen kun været anvendt i udlandet og kun privat, tæller denne dag ikke med hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller i udlandet.

Selv om køretøjet efter dagskriteriet bliver anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre kilometerkriteriet også er opfyldt.

Kilometerkriterium

Et køretøj anses for at være anvendt væsentligt og varigt i Danmark, når motorkøretøjet i erhvervsmæssig henseende inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre i udlandet end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark

Ved kilometerkriteriet bliver omfanget af den samlede brug af firmabilen i Danmark vurderet i forhold til omfanget af antal kørte kilometer med firmabilen i udlandet i erhvervsmæssig henseende.

Det betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i udlandet i forhold til den samlede kørsel med firmabilen i Danmark. Dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, inden for en periode af 12 måneder.

Hvis køretøjet inden for 12-måneders perioden i udlandet i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark, bliver køretøjet anset for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark.

Privat kørsel i udlandet eksempelvis ved ferier eller weekendophold tæller ikke med i forhold til antal kørte kilometer i udlandet.

Kørsel i henholdsvis Danmark og udland

Den erhvervsmæssige kørsel i udlandet omfatter den erhvervsmæssige kørsel på udenlandsk territorium samt kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet, inklusiv den del, der foregår i Danmark. Den samlede kørsel i Danmark er i denne sammenhæng privat og erhvervsmæssig kørsel på dansk territorium, fratrukket den del af kørslen, - mellem bopælen i Danmark og den udenlandske arbejdsplads - der foregår i Danmark.

Kørsel mellem bopæl og arbejde indgår derfor i opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel. Ved kørsel fra bopælen i Danmark til eksempelvis arbejdspladsen i Tyskland vil hele turen blive anset for at være erhvervsmæssig kørsel i udlandet, både i forhold til dagskriteriet og i forhold til kilometerkriteriet.

Selv om køretøjet efter kilometerkriteriet bliver anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre dagskriteriet også er opfyldt.

Eksempler på kørselsmønster

En herboende arbejdstager kører dagligt (dvs. mandag til fredag) mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i Tyskland, og samtidig benyttes køretøjet privat i Danmark i weekenden. Den daglige kørsel mellem bopæl og arbejde foregår både i Danmark og i Tyskland. Efter dagskriteriet tæller denne kørsel ikke med som kørsel i Danmark. Ved 45 arbejdsuger i et år, bliver bilen således efter dagskriteriet brugt erhvervsmæssigt 225 dage årligt i udlandet og 140 dage i Danmark. Da firmabilen bliver brugt i mindre end 183 dage i Danmark, vil køretøjet efter disse regler ikke i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark, og vil dermed ikke være afgiftspligtigt.

En herboende arbejdstager er ansat ved et svensk firma, som sælger på det danske marked. Arbejdstageren kører derfor primært i Danmark, men kører ca. en gang ugentligt til Sverige for at deltage i møder og lignende.

Da firmabilen efter dagskriteriet anvendes ca. 50 dage årligt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, bliver firmabilen brugt i flere end 183 dage i Danmark, og vil efter dagskriteriet således i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark.

Hvis firmabilen også efter kilometerkriteriet bliver brugt mest i Danmark, er køretøjet afgiftspligtigt efter REGAL. Hvis bilen ved hvert besøg i Sverige kører 400 kilometer, køres der i alt 20.000 kilometer som erhvervsmæssig udenlandsk kørsel. Hvis den erhvervsmæssige kørsel i Danmark udgør 18.000 kilometer, og den private kørsel i Danmark udgør 10.000 kilometer, vil den samlede kørsel i Danmark i alt udgøre 38.000 kilometer. Firmabilen bliver i dette tilfælde anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark og er omfattet af afgiftspligten.

En herboende selvstændigt erhvervsdrivende har sin virksomhed i Malmø, men leverer hovedsageligt tjenesteydelser i Danmark. Den selvstændigt erhvervsdrivende er en gang ugentligt i Malmø i erhvervsmæssigt øjemed.

Firmabilen bliver anvendt ca. 50 dage erhvervsmæssigt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, og i følge dagskriteriet bliver firmabilen anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark. Hvis firmabilen kører 50 gange af 200 kilometer til Malmø, mod en samlet kørsel i Danmark på 30.000 kilometer, køres der mest i Danmark. Både dagskriteriet og kilometerkriteriet er opfyldt, og firmabilen vil være omfattet af pligten til at betale registreringsafgift.

Dispensation

Hvis et afgiftsberigtiget køretøj efter en 12-måneders periode faktisk ikke i det væsentlige har været anvendt varigt i Danmark, vil den betalte forholdsmæssige registreringsafgift kunne tilbagebetales. Dette forudsætter, at der bliver sendt en ansøgning om tilbagebetaling til SKAT.

SKAT kan efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige tilfælde fravige dagskriteriet og kilometerkriteriet. Det vil sige, at hvis der i løbet af en 12-måneders periode indtræder nogle ganske særlige omstændigheder, der medfører, at et ellers afgiftsfrit køretøj alligevel bliver omfattet af afgiftspligten, kan SKAT efter en konkret vurdering fravige afgiftskravet. Bestemmelsen kan efter en konkret vurdering benyttes i den situation, hvor den herboende arbejdstager eksempelvis har barselsorlov eller er blevet indlagt på hospitalet i en periode og derfor ikke har kunnet anvende firmabilen i udlandet i perioden.

Se REGAL § 1, stk. 4 om afgiftsfritagelse for motorkøretøjer, der stilles til rådighed af en udenlandsk virksomhed. Se også REGAL § 3a om betaling af kvartalsafgift for firmabiler.

Bemærk

Hvis det viser sig, at køretøjet i det væsentlige skal bruges varigt i Danmark, og derfor er omfattet af afgiftspligten i REGAL, kan SKAT efter ansøgning tillade en ratevis (kvartalsvis) betaling af afgift. Dette svarer til ordningen for firmabiler og udlændingebiler.