Indhold

Dette afsnit handler om lempelse af lønindkomst ombord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) også kaldet DIS-ordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Definitioner
  • Regel
  • Andre fartøjer der kan anvende DIS-reglerne
  • Arbejdsgivers hæftelse for A-skat
  • Kompensationstillæg
  • Regulering af DIS-indkomst
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definitioner

Lønindkomst tjent ombord på et dansk skib registreret i DIS kaldes DIS-indkomst. I praksis sondres der mellem almindelige DIS-indkomst (uden for begrænset fart) og DIS-indkomst i begrænset fart (færgeDIS). FærgeDIS omfatter ikke søfolk ombord på danske indenrigsfærger.

Søfolk med almindelig DIS-indkomst er som udgangspunkt også berettiget til sømandsfradrag. Se afsnit C.A.3.4.6.4.

DIS-ordningen finder anvendelse for søfolk, der arbejder ombord på danske skibe, som anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteordningen, hvilket vil sige erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer.

Tonnageskatteordningen er de særlige regler, der gælder for beskatning af rederier, i tonnageskatteloven.

Regel

For fuldt skattepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde ombord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som kan omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. Se SØBL § 5, stk. 1.

Skattenedsættelsen finder også anvendelse på dødsboer omfattet af DBSL § 1, stk. 2.

Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser mv. efter LL § 7 U er omfattet af skattenedsættelsen, når ydelsen har direkte tilknytning til arbejde udført ombord på et skib under DIS-ordningen. Se SØBL § 5, stk. 1.

Betingelse

Anvendelse af DIS-ordningen er betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Se SØBL § 5, stk. 3.

Bemærk

Når et skib periodevis anvendes til formål, som ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, finder DIS-reglerne i disse perioder ikke anvendelse.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.3.4.6.3 om definitionen af "dansk skib"
  • C.A.3.4.6.2 om definitionen af "lønindkomst erhvervet ombord"
  • LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.C.8 om tonnageskatteordningen.

Eksempler

Landsretten har i en sag afgjort at en flydekran ikke er omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af gods. Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TON § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen. Søfolkene ombord var dermed udelukket fra at få DIS-lempelse. Se SKM2008.430.VLR og SKM2009.99.HR, som stadfæster afgørelsen.

Skatterådet har afgjort at et skib, der transporterer montører med deres værktøj fra dansk havn til svensk vindmøllepark, er omfattet af tonnageskatteordningen, da sejlads mellem en havn og et offshoreanlæg anses for sejlads mellem forskellige destinationer. Det er lagt til grund, at skibet drives fra Danmark, og at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. De ansatte ombord er derfor omfattet af reglerne om DIS-lempelse. Se SKM2007.774.SR.

Begrænsning af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter

Fuldt skattepligtige personer, der kan anvende DIS-ordningen, kan ikke anvende rejsereglerne i LL § 9 A, stk. 1-9. Se SØBL § 5, stk. 4.

Andre fartøjer der kan anvende DIS-ordningen

Kabellægningsfartøjer

Søfolk, der udfører arbejde ombord på kabellægningsfartøjer, er omfattet af DIS-ordningen.

Hvis arbejde ombord på kabellægningsfartøjer foregår inden for EU/EØS finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler mv. i løbet af et indkomstår målt i forhold til tilbagelagte sømil udgør mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed.

Sømil tilbagelagt under kabellægning og opgaver i tilknytning hertil er ikke som søtransport.

Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat. Se SØBL § 5 a.

Bemærk

Ved et kabellægningsfartøj/kabelskib forstås et søgående specialskib, til håndtering af og eventuel reparation af undersøiske kabler, og som faktisk anvendes til dette formål. Skibet skal have egne fremdrivningsmidler, og det særlige udstyr til nedlægning/optagning af kabler på havbunden skal være en permanent integreret del af skibet. Søfolk ombord på skibe, som trods særlig indretning som kabelskib, anvendes til andre formål end kabellægning, kan kun omfattes af DIS-ordningen hvis skibet anvendes til formål, der ville kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Bugser- og bjærgningsfartøjer

Ved arbejde ombord på et skib, som anvendes som bugser- og bjærgningsfartøj inden for EU/EØS, finder DIS-ordningen kun anvendelse, hvis skibet udfører virksomhed med karakter af søtransport i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift.

Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Ventetid fordeles forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, som er anvendt til andre aktiviteter. Se SØBL § 6.

Ved beregningen af søtransportens omfang for bugser- og bjærgningsfartøjer, anses mobilisering til søs mellem opgaver - svarende til lastskibes sejlads i ballast - som søtransport.

Stenfiskerfartøjer og sandsugere

Søfolk, der uden for EU/EØS udfører arbejde ombord på

  • stenfiskerfartøjer, herunder
  • sandsugere, der har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden

kan blive beskattet efter DIS-reglerne, hvis fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift.

Dette gælder, selvom stenfiskerfartøjer ikke kan registreres i DIS. Se SØBL §§ 8 og 10, stk. 1.

Bemærk

Det er rederiet, der bestemmer om søfolkene skal beskattes efter DIS-reglerne.

Arbejdsgivers hæftelse for A-skat

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt skattefri nettoløn efter SØBL §§ 5-8 hæfter arbejdsgiveren for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis det viser sig at sømanden ikke kan anvende DIS-ordningen.

A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget beregnes på grundlag af den bruttoløn, der ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri nettoløn.

A-skatterne og arbejdsmarkedsbidragene betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis sømanden ikke havde anvendt DIS-ordningen. Se SØBL § 11.

Kompensationstillæg

Rederierne og sømændenes organisationer har aftalt en særlig ordning om udbetaling af kompensationsbeløb til fuldt skattepligtige sømænd med DIS-indkomst.

Der udbetales et kompensationsbeløb svarende til skatteværdien af uudnyttede personlige fradrag fx bidrag til privattegnede pensionsordninger, renteudgifter og børne- og hustrubidrag.

Tillægget udbetales i løbet af året som DIS-indkomst sammen med lønindkomsten. Når året er gået reguleres det for meget eller for lidt udbetalte beløb.

Udligningskontorets udbetalinger foregår i privat regi og er finansieret af danske rederier.

Udligningskontoret for Dansk Søfart
Amaliegade 33, Opgang B
1256 København K
Telefon 3311 6432

Skattemæssig regulering af DIS-indkomst

Regulering af tidligere års kompensationstillæg medfører ændring af indkomstopgørelsen på følgende måde:

  • en yderligere udbetaling af kompensationstillæg medregnes for året efter optjeningsåret, og
  • tilbagebetaling af tidligere udbetalt kompensationstillæg, modregnes i optjeningsåret.

Erstatningshyre

Erstatningshyre anses for løn. Se KSL § 43, stk. 1.

Erstatningshyre beskattes som udgangspunkt efter LL § 7 O. Se TfS 1992, 347 TSS.

Erstatningshyre kan dog lempes efter DIS-reglerne, hvis godtgørelsen har direkte tilknytning til arbejdet ombord på DIS-skib, og hvis godtgørelsen er fastsat ud fra den forudsætning at den er skattefri.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.99.HR

Afgørelsen vedrører SØBL § 5, herunder afgrænsning af "dansk skib" i SØBL § 2, nr. 1.

Højesteret stadfæstede Landsretsdommen med de grunde som er anført der.

Landsretten afgjorde, at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset.  Landsretten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TON § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen.

Da fartøjet ikke er et "dansk skib" kan søfolkene ombord ikke få DIS-lempelse efter SØBL § 5.

Tidligere instans se SKM2008.430.VLR

SKAT

SKM2007.774.SR

Skatterådet har afgjort at et skib, der transporterer montører med deres værktøj fra dansk havn til svensk vindmøllepark, er omfattet af tonnageskatteordningen, da sejlads mellem en havn og et offshoreanlæg anses for sejlads mellem forskellige destinationer.

Det er lagt til grund, at skibet drives fra Danmark, og at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer og gods.

De ansatte ombord er derfor omfattet af reglerne om DIS-lempelse.