Indhold

Afsnittet handler om, hvornår der er tale om affald i forhold til afgiftspligt for affald og affaldsvarme efter kulafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Affald
  • Fritagelser for affaldsvarmeafgiften
  • Fritagelser for tillægsafgiften.

Bemærk

Afgift efter KULAL § 1, stk. 1, nr. 7 benævnes fremover som "tillægsafgiften".

Definition: Affald

Affald, som anvendes til at fremstille affaldsvarme nævnt i KULAL § 1, stk. 1, nr. 6, og affald nævnt i KULAL § 1, stk. 1, nr. 7, er omfattet af den definition, som gælder i miljølovgivningen. Se Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012(affaldsbekendtgørelsen). Affald er efter affaldsbekendtgørelsen ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.

At afgiften er knyttet op på definitionen af affald efter affaldsbekendtgørelsen medfører, at det ikke er afgørende i forhold til afgiftspligten vedr. forbrænding af affald, om affaldet er omfattet af kommunernes anvisningspligt. Dette medfører også, at det ikke har nogen betydning, om affaldet er importeret eller stammer fra virksomheder her i landet.

Al affaldsvarme og alt affald, som bruges som brændsel, er dermed som udgangspunkt omfattet af afgiftspligten.

Dette affald er efterfølgende benævnt "afgiftspligtigt affald" i relation til affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.

Fritagelser for affaldsvarmeafgiften

Varme fra følgende affaldstyper er fritaget for affaldsvarmeafgift:

  1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er tilføjet grene, stød og rødder fra have-park-affald. Se KULAL § 7 a, stk. 2, nr. 1.
  2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion. Dvs. affaldet må gerne kunne bruges til fx foder til mink og petfood (fx hunde- og kattefoder). Se KULAL § 7 a, stk. 2, nr. 2.

Det er en betingelse for fritagelse efter nr. 2, at virksomheden, som forbrænder affaldet, kan dokumentere, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foder til dyr, hvor dyret kan anvendes til fødevareproduktion. Se KULAL § 7 a, stk. 4.

Fritagelser for tillægsafgiften

Følgende affaldstyper er fritaget for tillægsafgift:

  1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er tilføjet grene, stød og rødder fra have-park-affald. Se KULAL § 7 a, stk. 3, nr. 1.
  2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion. Dvs. kød- og benmelet må gerne anvendes til minkfoder og til petfood (fx hunde- og kattefoder).  Se KULAL § 7 a, stk. 3, nr. 2.
  3. Fiberfraktioner efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet af fritagelsen skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om brug af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Bemærk, at husdyrgødning ikke er omfattet af fritagelsen. Se KULAL § 7 a, stk. 3, nr. 3.
  4. Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der kun indeholder farligt affald. Afgiftsfritagelsen for farligt affald ophører ved udgangen af 2014. Værker, der forbrænder farligt affald, skal fra og med den 1. januar 2015 betale tillægsafgift af farligt affald, der anvendes som brændsel til produktion af varme. Se KULAL § 7 a, stk. 3, nr. 4.

Det er en betingelse for fritagelse efter nr. 2, at virksomheden, som forbrænder affaldet, kan dokumentere, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foder til dyr, hvor dyret kan anvendes til fødevareproduktion. Se KULAL § 7 a, stk. 4.