åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.A.6.2.3 Virksomheder omfattet af reglerne" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver de virksomheder, der er omfattet af reglerne om afgift på forsikringer på lystfartøjer.

Afsnittet indeholder:

  • Forsikringsselskaber
  • Anmeldelse til registrering
  • Forsikringstagere.

Forsikringsselskaber

Forsikringsselskaber, der tegner afgiftspligtige lystfartøjsforsikringer skal registreres. Det gælder både for danske forsikringsselskaber og for udenlandske selskaber, som er koncessionerede i DK. En koncession er en aftale mellem en offentlig myndighed og en virksomhed, der giver virksomheden retten til en bestemt aktivitet.

Udenlandske forsikringsselskaber, der ikke er etablerede i Danmark, skal udpege en herboende repræsentant. Repræsentanten skal anmelde sig til registrering.

Se LYSTFAL § 3.

Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering sker hos Erhvervsstyrelsen.

Se også

Se også

  • Blanket nr. 29.033, der anvendes til registrering
  • Afsnit E.A.1.4.1 "Former for registrering".

Forsikringstagere

Afgiften af forsikringer for lystfartøjer der er hjemmehørende i DK, som er tegnet hos forsikringsselskaber etablerede uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (dvs. uden for EU-landene samt Liechtenstein, Norge og Island), betales af den, der lader fartøjet forsikre (forsikringstageren).

Forsikringstageren skal senest 8 dage efter, at forsikringen er tegnet oplyse SKAT om forsikringens art og omfang, forsikringssummen og præmiens størrelse, samt forsikringsselskabets navn og hjemsted. Oplysningerne om tegning af forsikring i udlandet skal sendes til SKAT.

Se LYSTFALbek § 1 og § 2