Indhold
Dette afsnit handler om, hvilke regler, som skattepligtige skal være opmærksomme på ved valg af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.
Afsnittet indeholder:
- Valg af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen
- Særlige regnskabskrav til virksomhedsskatteordningen.
Valg af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen
Fuldt eller begrænset skattepligtige, som driver selvstændig virksomhed her i landet, kan vælge at følge reglerne for særlige beskatningsordninger efter virksomhedsskatteloven.
VSL indeholder regler for primært to særlige ordninger for drift af virksomhed:
- Virksomhedsordningen
- Kapitalafkastordningen.
En skattepligtig fysisk person, der er selvstændigt erhvervsdrivende eller har udenlandsk virksomhedsindkomst, kan ved indgivelse af selvangivelsen, hvad enten det sker digitalt, eller på papir, for hvert enkelt indkomstår tilkendegive, om en af disse to ordningen ønskes anvendt.
Særlige regnskabskrav til virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
Om betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen, se afsnit C.C.5, herunder om de regnskabskrav, der skal opfyldes.
Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og anvendelsen af ordningen er ikke betinget af opfyldelsen af særlige regnskabsmæssige krav.