Indhold
Dette afsnit handler om, at den afgiftspligtige person, der foretager momspligtige leverancer af varer eller ydelser med leveringssted i Danmark, er den, der som hovedregel er betalingspligtig for moms af de leverede varer eller ydelser. Se ML § 46, stk. 1, 1. pkt.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Betalingspligt som hæftelsesregel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Den afgiftspligtige person, der har indenlandske momspligtige leverancer af varer eller ydelser, er den, der som hovedregel er betalingspligtig for moms af de leverede varer eller ydelser.
Betalingspligt som hæftelsesregel
Betalingspligt for moms er en hæftelsesregel, idet den betalingspligtige person også er den person, der hæfter for betalingen. Se ML § 46, stk. 1, 1. pkt. og OPKL §§ 10-11.
Eksempel
To eller flere personer, der tilsammen har drevet en momspligtig virksomhed som interessenskab inden for den samme momsperiode, hæfter solidarisk for betalingen af momsen for denne momsperiode. Dette gælder også, selv om en eller flere personer efterfølgende har trådt ud af interessentskabet, og det kun er én person, der fortsætter driften af virksomheden som en personligt drevet virksomhed.
Sammenhængen mellem betalingspligt for moms og hæftelse for betaling af moms er også vist i dommene i oversigten over afgørelser mv.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
SKM2010.450.HR
|
En hotel- og restaurationsvirksomhed og en virksomhed med vinimport blev anset for drevet af et ægtepar i forening. Kravet på betalingen af moms kunne derfor rettes mod hver af de to ægtefæller som solidarisk medhæftende.
|
Se SKM2007.263.VLR for en mere udførlig begrundelse for det relevante punkt i sagen.
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2012.663.VLR
|
Vikarer, som to selskaber havde hyret hos stråmandsvirksomheder til at udføre rengøring, ansås reelt for rekrutteret til at udføre "sort" arbejde for selskaberne. De to selskaber fik ikke godkendt fradrag for moms af fakturaer, der var udstedt af stråmandsvirksomhederne for "udlejning" af vikarer, der arbejdede "sort" for de to selskaber. Stråmandsvirksomhederne drev reelt ikke virksomhed, men deltog alene i et arrangement med de to selskaber for at unddrage sig skat og moms. Derfor var der ikke tale om momspligtige leverancer til de to selskaber med adgang til fradrag for den fakturerede, men ikke angivne og betalte, moms.
|
Stadfæstelse af byrettens dom SKM2011.764.BR.
Sagen angik også arbejdsgiverens pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag og hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag.
|
|
SKM2012.466.VLR
|
En virksomhed blev ikke anset for at være drevet af fire britiske selskaber, idet to af selskaberne ikke var registreret i det britiske selskabsregister. Samtidig havde ingen af selskaberne aflagt regnskab eller foretaget bogføring eller var registreret for betaling af skat og moms hos de britiske skattemyndigheder.
Der var reelt sket momspligtige leverancer til danske kunder, selv om fakturaerne formelt var udstedt af de britiske selskaber. Hæftelsen for betaling af moms påhvilede umiddelbart indehaveren af den danske virksomhed. Hæftelsen var ikke påvirket af, om medkontrahenterne ville have fradragsret for moms for de samme beløb ved opgørelsen af deres momstilsvar.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2011.177.BR
|
|
SKM2011.788.VLR
|
En momsregistreret indehaver af en personligt drevet virksomhed hæftede for manglende betaling af moms, selvom indehaveren gjorde gældende, at han blot var stråmand og ikke var den reelle ejer af virksomheden. Virksomheden var registreret i hans navn, og han havde modtaget indbetalinger fra virksomhedens drift på sin bankkonto. Endvidere identificerede indehaveren ikke nærmere den person, som han oplyste som den reelle ejer af virksomheden.
|
Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2011.241.BR
|