Indhold
Afsnittet beskriver de særlige regler i ansvarsforsikringsafgiftsloven om opgørelse og beregning af minimumsafgift, og reglerne bliver illustreret med konkrete regneeksempler.
Afsnittet indeholder:
- Opgørelse af minimumsafgift og evt. forskelsbeløb - basisberegning
- Valgmulighed mellem to opgørelsesmetoder
- Begrænsninger ved opgørelsen af erstatningsbeløb
- Overførsel af forskelsbeløb til efterfølgende år
- Årsopgørelse og afregning.af evt. forskelsbeløb.
Opgørelse af minimumsafgift og evt. forskelsbeløb - basisberegning
Reglerne om minimumsafgift, herunder afgiftssatser er beskrevet i afsnit E.A.6.3.4 under overskriften "Minimumsafgift".
Reglerne om minimumsafgift gælder kun for forsikringer af de to kategorier af køretøjer, der er omfattet af lovens regler om præmieafgift, dvs. henholdsvis 34,4 %-afgiften (turistbusser) og 42,9 %-afgiften (andre køretøjer, undtaget knallerter). Se herom i skemaet under afsnit E.A.6.3.4. Der er altså ikke regler om minimumsafgift for ansvarsforsikringer af knallerter.
Opgørelsen af minimumsafgiften for et givent år sker på grundlag af en opgørelse af erstatningsbeløbene i året for de to kategorier af køretøjer, og foretages derfor først efter årets udløb. Opgørelsen skal foretages årligt af forsikringsselskaberne eller repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber, for at fastslå, om der skal indbetales forskelsbeløb (yderligere afgift). Hvis dette er tilfældet, skal selskabet/repræsentanten indbetale forskelsbeløbet til SKAT.
Generelt skal opgørelsen ske separat for de to afgiftskategorier, der er betalt præmieafgift af, dvs. henholdsvis turistbusser (34,4 %- afgift) og biler (andre registrerede køretøjer - 42,9 %-afgift). Der skal ikke foretages opgørelse for de last- og varebiler, der er undtaget for afgift, eller for knallerter.
Eksempel - basisberegning af minimumsafgift og forskelsbeløb
Afgifts-
kategori |
Årets
afgifts-
betaling præmieafgift |
Udbetalt i skades-
erstatning |
Minimums-
afgift af skadeser-
statninger 37,8 % for busser
47,2 % for andre køretøjer |
Forskels-
beløb til indbetaling |
| Turistbusser |
2.000.000 |
4.000.000 |
1.512.000 |
0 |
| Andre køretøjer |
3.000.000 |
9.000.000 |
4.248.000 |
1.248.000 |
| I alt til indbetaling |
|
|
|
1.248.000 |
Ved opgørelsen af de udbetalte erstatninger kan man se bort fra de enkelte kunders selvrisiko og eventuelle renteudbetalinger.
Valgmulighed mellem to opgørelsesmetoder
Til brug ved opgørelsen af minimumsafgift kan forsikringsselskabet (repræsentanten) vælge mellem to forskellige måder at opgøre præmier og erstatninger på:
- Metode A - de indbetalte præmier og de udbetalte erstatninger i kalenderåret, eller
- Metode B - de præmier og erstatninger, der kan henføres til kalenderåret.
Se ANSAL § 3, stk. 2 (metode A) og stk. 3 (metode B).
Særligt om metode B
Grundlaget for beregningen efter metode B vil være de præmieindtægter, der kan henføres til kalenderåret sammenholdt med de erstatninger, der er udbetalt for skader sket i kalenderåret, tillagt virksomhedens bedste skøn over endnu ikke udbetalte erstatninger for både anmeldte og endnu ikke anmeldte skader i kalenderåret.
Metode B giver dermed mulighed for at tage højde for, at erstatninger for ansvarsforsikringer ofte først udbetales i et senere kalenderår.
Som følge af at skadeserstatninger for ansvarsforsikringer først udbetales i et senere kalenderår end det, hvor skaden er sket, kan der efterfølgende ske ændringer i grundlaget for beregning af eventuelt forskelsbeløb.
Virksomheder, der vælger at opgøre eventuelle forskelsbeløb efter metode B, skal derfor 5 år tilbage i tiden foretage fornyet opgørelse af præmieindtægter og erstatninger, der kan henføres til det enkelte kalenderår. Virksomhederne skal desuden indbetale eventuelle yderligere afgiftsbeløb, ligesom eventuelt for meget indbetalt forskelsbeløb kan modregnes/tilbagebetales.
Valg af opgørelsesmetode
Virksomhederne skal give SKAT besked om den valgte opgørelsesmetode. Vælges metode B, er valget bindende for en periode på minimum 5 år. Valget skal senest foretages den 1. april i det kalenderår, der følger seneste 5-års-periode. Se ANSAL § 3, stk. 3.
Begrænsninger ved opgørelsen af erstatningsbeløb
Der gælder særlige begrænsninger i, hvor meget enkelte (store) erstatningsbeløb må tælle med ved opgørelsen af årets samlede erstatningsbeløb til brug for beregning af minimumsafgiften.
Uanset om man vælger opgørelsesmetode A eller B, gælder der således følgende begrænsninger ved opgørelsen af de samlede skadeserstatninger:
- En enkelt forsikringsbegivenhed kan højst indgå med en andel på 5 pct. af de samlede erstatninger
- Tre enkelte forsikringsbegivenheder kan højst indgå med en andel på 10 pct. af de samlede erstatninger. Herved forstås de tre enkelte forsikringsbegivenheder, der giver anledning til de største udbetalinger.
En given skade skal/kan kun reduceres efter én af disse to regler.
Uanset om man anvender opgørelsesmetode A eller B kan erstatningsudbetalingen for den enkelte forsikringsbegivenhed desuden højst indgå med 1 mio. kr.
Se ANSAL § 3, stk. 2, 2. og 3. pkt. og stk. 3, 3. og 4. pkt.
Eksempler
I følgende to eksempler er der betalt 9 mio. kr. i afgift og udbetalt 24,1 mio. kr. i erstatningsudbetalinger.
Hertil kommer én enkelt skade på 2 mio. kr., hvor erstatningen udbetales over 3 år. Beløbene udbetales med 900.000 kr. i 2013, 900.000 kr. i 2014 og 200.000 kr. i 2015. Ved beregning af afgiftsgrundlaget skal denne skade kun indgå med 1 mio. kr.
I eksempel 1 (metode A) indgår skaden i afgiftsgrundlaget for 2013 med 900.000 kr. og i 2014 med 100.000 kr., da denne metode baseres på det, der udbetales.
I eksempel 2 (metode B) indgår skaden i afgiftsgrundlaget for 2013 med 1 mio. kr., da denne metode baseres på erstatninger, der kan henføres til det pågældende år.
Eksempel 1(opgørelsesmetode A) - indbetalte præmier og udbetalte erstatninger i kalenderåret (kr.):
| År |
Afgift |
Udbetalt i skadeserstat-
ning |
Revideret grundlag for beregning af minimums-
afgift |
Minimums-
afgift 47,2% af udbetalte skadeserstat-
ninger |
Forskels-
beløb der skal indbetales |
*) Dele af over-
skydende forskels-
beløb, der kan overføres. Den del af forskelsbeløbet, der overstiger 5 pct. af skadesud-
betalingerne |
| 2013 |
9.000.000 |
25.000.000
(24,1 mio. + 0,9 mio.) |
25.000.000 |
11.800.000 |
2.800.000 |
1.550.000
(2,8 mio. - (25 mio. x 0,05)) |
| 2014 |
9.000.000 |
24.200.000
(24,1 mio. + 0,1 mio. = samlet skadesud-
betaling på max. 1 mio.) |
24.200.000 |
11.422.400 |
2.422.400 |
1.212.400 |
| 2015 |
9.000.000 |
24.100.000 |
24.100.000 |
11.375.200 |
2.375.200 |
1.170.200 |
| I alt |
|
|
|
|
7.597.600 |
3.932.600 |
*)Reglen om overførsel af forskelsbeløb beskrives i det efterfølgende afsnit
Eksempel 2 (opgørelsesmetode B) - indbetalte præmier og udbetalte erstatninger, der kan henføres til kalenderåret (kr.):
| År |
Afgift |
Udbetalt i skades-
erstatning |
Revideret grundlag for beregning af minimums-
afgift |
Minimums-
afgift 47,2% af udbetalte skades-erstatninger |
Forskels-
beløb der skal indbetales |
*) Dele af oversky-
dende forskels-
beløb, der kan overføres til efterfølgende år.
Den del af forskels-
beløbet, der overstiger 5 pct. af skadesud-
betalingerne |
| 2013 |
9.000.000 |
26.100.000
(24,1 mio. + 2 mio.) |
25.100.000
(24,1 mio. + 1 mio.) |
11.847.200 |
2.847.200 |
1.592.200
(2.847.200 - 1.255.000) |
| 2014 |
9.000.000 |
24.100.000 |
24.100.000 |
11.375.200 |
2.375.200 |
1.170.200 |
| 2015 |
9.000.000 |
24.100.000 |
24.100.000 |
11.375.200 |
2.375.200 |
1.170.200 |
| I alt |
|
|
|
|
7.597.600 |
3.932.600 |
*)Reglen om overførsel af forskelsbeløb beskrives i det efterfølgende afsnit
I det valgte eksempel er der ikke behov for yderligere at tage hensyn til reglerne om, at en enkelt forsikringsbegivenhed højst kan indgå med en andel på 5 pct. af de samlede erstatninger, eller at tre enkelte forsikringsbegivenheder højst kan indgå med en andel på 10 pct. af de samlede erstatninger.
Overførsel af forskelsbeløb til efterfølgende år
Endelig findes der en regel om, at dele af forskelsbeløbet i visse tilfælde kan overføres til de efterfølgende kalenderår.
Det er for det første en betingelse, at et års forskelsbeløb (opgjort efter metode A eller B) udgør mere end 5 pct. af de udbetalte erstatninger. Den overskydende del af forskelsbeløbet kan da fradrages i det/de følgende års afgiftsindbetaling (præmieafgift).
Det gælder dog kun, hvis det/de efterfølgende års almindelige afgift af præmien overstiger:
- 51,5 pct. (for biler mm./andre køretøjer) eller
- 41,3 pct. (for turistbusser) af de udbetalte erstatninger.
Se ANSAL § 3, stk. 4 og 5.
Der kan kun ske fradrag af et beløb, der nedbringer afgiften i det efterfølgende år til de nævnte procenter.
Formålet med reglen er at tage hensyn til, at erstatningerne i nogle år kan være særligt store, fx på grund af vejrforhold.
Eksempler
(I eksemplet bruges den høje afgiftssats på 42,9 pct. vedr. andre køretøjer end turistbusser) kr.:
| År |
Afgift
(42,9%) |
Udbetalt i skades-
erstatning |
Minimumsafgift (47,2% af de udbetalte skadeser-
statninger) |
Forskelsbeløb der skal indbetales (kun + beløb)
(Forskellen mellem betalt afgift og minimumsafgift) |
Dele af oversky-
dende forskels-beløb, der kan overføres (den del af forskels-beløbet, der overstiger 5 % af skades-udbeta-
lingerne) |
Overskydende forskelsbeløb, kan fradrages i efterfølgende år.
Kun hvis det/de følgende års afgifts-
betaling overstiger 51,5 pct. af erstatnin-
gerne |
| 2013 |
3.000.000 |
9.000.000 |
4.248.000
(9 mio. x 47,2 %) |
1.248.000
(4.248.000 - 3 mio.) |
798.000 |
|
| 2014 |
1) 3.100.000 |
4.000.000 |
1.888.000 |
0 |
- |
Betingelsen er opfyldt |
| 2015 |
2.500.000 |
6.000.000 |
2.832.000 |
332.000 |
32.000
(332.000 - 300.000) |
|
| 2016 |
2) 3.000.000 |
4.500.000 |
2.124.000 |
0 |
- |
Betingelsen er opfyldt |
1) Den reelle indbetaling udgør 2.302.000 kr. . (3.100.000 - 798.000) da der fratrækkes en andel af overskydende forskelsbeløb fra foregående år på 798.000 kr., se nedenstående eksempel.
2) Den reelle betaling udgør 2.968.000 kr., se nedenstående eksempel.
Det betyder eksempelvis, at der for år 2013 på grund af minimumsafgiften skal indbetales yderligere 1.248.000 kr. i forskelsbeløb. Da forskelsbeløbet udgør mere end 5 pct. af de samlede skadesudbetalinger, kan den overskydende del fradrages i det/de følgende års præmieafgiftsbetaling, på betingelse af og i det omfang, at det pågældende års afgiftsbetaling udgør mere end 51,5 pct. af de udbetalte erstatninger. I eksemplet er denne betingelse opfyldt i årene 2014 og 2016.
På baggrund af ovenstående eksempel kan der opstilles en konto for overskydende forskelsbeløb vedrørende køretøjer med 42,9 %-afgift, som ser således ud (kr.):
I beregningsfelterne skal der i parentesen enten stå den faktiske andel af de udbetalte erstatninger eller > 51,5 pct. (af de udbetalte erstatninger), den faktiske andet er 57,55% i 2014 = 2.302.000 kr. x 100/4.000.000 kr.
Den faktiske andet i 2016 er 65,96 % = 2.968.000 kr. x 100/4.500.000 kr. der kan altså både i 2014 2016 ske modregning da andelene er større en 51,5 % af de udbetalte erstatninger.
| Saldo pr 1.1.2013 |
0 |
| Tilført for 2013 |
798.000 |
| Saldo |
798.000 |
| Anvendt til modregning for året 2014 |
- 798.000 |
| Saldo |
0 |
| Tilført for 2015 |
32.000 |
| Saldo |
32.000 |
| Anvendt til modregning for år 2016 |
-32.000 |
| Saldo |
0 |
Opgørelse og forbrug af forskelsbeløb (kr.):
| År |
Overskydende forskelsbeløb
tilført |
Forskelsbeløb fraført i det pågældende års afgiftsbetaling (præmieafgift) |
Saldo |
| 2013 |
798.000 |
0 |
798.000 |
| 2014 |
0 |
798.000 |
0 |
| 2015 |
32.000 |
0 |
32.000 |
| 2016 |
0 |
32.000 |
0 |
Den samlede afgiftsbetaling (kr.):
| År |
Betalt afgift |
Betalt forskelsbeløb |
Fradrag af overskydende forskelsbeløb |
Nettobetaling |
| 2013 |
3.000.000 |
1.248.000 |
|
4.248.000 |
| 2014 |
3.100.000 |
|
798.000 |
2.302.000 |
| 2015 |
2.500.000 |
332.000 |
|
2.832.000 |
| 2016 |
3.000.000 |
|
32.000 |
2.968.000 |
| I alt |
11.600.000 |
1.580.000 |
830.000 |
12.350.000 |
Årsopgørelse og afregning af evt. forskelsbeløb
Registrerede forsikringsselskaber og repræsentanter skal årligt udarbejde en årsopgørelse over grundlaget for beregning af minimumsafgift. Se ANSAL § 5 a. Årsopgørelsen skal sendes til SKAT, og skal være underskrevet af repræsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.
Årsopgørelsen er forskellig, alt efter om der er valgt opgørelsesmetode A eller B.
Metode A:
Årsopgørelsen skal indeholde oplysninger om summen af de udbetalte skadeserstatninger i det foregående kalenderår fordelt på de to køretøjskategorier (afgiftskategorier), så der kan beregnes minimumafgift og evt. forskelsbeløb. Se ANSAL § 5a, stk. 1.
Metode B:
Årsopgørelsen skal indeholde oplysninger om de præmieindtægter og skadeserstatninger, der kan henføres til de foregående 5 kalenderår. Opgørelsen skal være opdelt på de to afgiftskategorier.
Se ANSAL § 5 a, stk. 2.
Opgørelsen skal sendes til SKAT, pt.:
SKAT København
Punktafgifter
Sluseholmen 8B
2450 København SV
Et eventuelt afgiftsbeløb (forskelsbeløb), som er opstået som følge af årsopgørelsen, skal indbetales til SKAT. Afgiften skal indbetales senest den 15. april i det følgende kalenderår. Eventuelt forskelsbeløb til indbetaling angives og betales via afgiftsangivelse for marts måned, i feltet "forskelsbeløb".
Da årsopgørelsen skal indsendes senest 1. april, skal den afgiftspligtige virksomhed inden da have opgjort minimumsafgiften, og dermed evt. forskelsbeløb.
Hvis der er opstået et tilgodehavende på forskelsbeløb, der er indbetalt for meget, som følge af en ny opgørelse af forskelsbeløb, skal SKAT tilbagebetale beløbet. Tilbagebetalingen kan ske ved modregning, og hvis dette ikke er muligt, efter reglerne i OPKL § 12.
Se ANSAL § 6.