Afsnittet beskriver betingelsen om en direkte og umiddelbar forbindelse.
Ifølge EU-domstolens faste retspraksis er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem et bestemt indkøb, en bestemt erhvervelse mv. og én eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer principielt nødvendig, for at en momspligtig person har ret til at fratrække købsmomsen. Se EU-domstolens domme i sagerne
Domstolen har også udtrykt betingelsen på den måde, at retten til at fradrage købsmomsen for varer og ydelser, som virksomheden har indkøbt mv., er betinget af, at udgifterne til indkøbet mv. indgår blandt omkostningselementerne i prisen for de transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag. Se EU-domstolens domme i sagerne
Bemærk at den momspligtige desuden har ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede ydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem et bestemt indkøb, en bestemt erhvervelse mv. og én eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Se afsnit D.A.11.1.3.2 om generalomkostninger.
Når varer eller ydelser indkøbt mv. af en momspligtig person har en direkte og umiddelbar tilknytning til momsfritagne transaktioner (ML § 13-transaktioner) eller transaktioner, der ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde, kan der hverken ske opkrævning af salgsmoms eller fradrag for købsmoms. Se afsnit D.A.11.1.3.4.
En person kan ved forberedelse/opstart eller afviklingen af virksomheden også anses for at udøve økonomisk virksomhed og være en afgiftspligtig person med fradrag for udgifter til forberedelsen/opstarten eller afviklingen. Se afsnit D.A.11.1.2.1 om forberedende handlinger og afsnit D.A.11.1.2.2 om afvikling af virksomhed.
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
C-496/11, Portugal Telecom SGPS SA
|
xPortugal Telecom leverer tekniske administrations- og ledelsesydelser til de selskaber, hvori det besidder en del af selskabskapitalen. Portugal Telecom erhvervede visse konsulentydelser. Selskabet fakturerede disse ydelser til sine datterselskaber til samme pris, som det havde erhvervet dem for, med tillæg af moms. Efter en kontrol, der blev gennemført af skatte- og afgiftsmyndighederne, fandt myndighederne, at Portugal Telecom ikke kunne foretage fuldt fradrag for købsmomsen for de erhvervede ydelser, men at selskabet skulle anvende pro rata-fradragsmetoden.x
xEU-domstolen udtalte, at et holdingselskab, der erhverver varer og ydelser, som det efterfølgende fakturerer til sine datterselskaber, er berettiget til at fradrage købsmomsen under betingelse af, at de i tidligere omsætningsled erhvervede ydelser har en direkte og umiddelbar tilknytning til økonomiske transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag.x
xNår de nævnte varer og ydelser af holdingselskabet benyttes både til økonomiske transaktioner, der giver ret til fradrag, og til økonomiske transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, er fradrag kun tilladt for den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til beløbet for den førstnævnte form for transaktioner. Det er desuden tilladt for den nationale afgiftsmyndighed at fastsætte en af de metoder for fastlæggelse af fradragsretten, der er opregnet i 6 momsdirektivs artikel 17, stk. 5 (nu Momssystemdirektivets artikel 173).x
xNår de nævnte varer og ydelser benyttes både til økonomisk og ikke-økonomisk virksomhed, gælder sjette direktivs artikel 17, stk. 5, om delvis fradragsret (svarende til ML § 38, stk. 1), ikke, og fradrags- og fordelingsmetoderne defineres af medlemsstaterne, der under udøvelsen af denne beføjelse skal tage hensyn til 6. momsdirektivs formål og opbygning og herved fastsætte en beregningsmetode, som objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til hver af disse to former for virksomhed.x
|
|
C-29/08, AB SKF
|
Momsfradragsret for ydelser, som et selskab har indkøbt til brug for salg af aktier i datterselskaber.
|
Se SKM2011.717.SKAT, afsnit D.A.11.1.3.2.4 og D.A.11.1.3.4.
|
C-437/06, Securenta
|
EF-domstolen udtalte, at indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person ikke kan give fradragsret i det omfang, den vedrører virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter ikke falder inden for sjette direktivs anvendelsesområde. Domstolen udtalte derefter, at når en afgiftspligtig person samtidig udøver økonomisk, afgiftspligtig eller afgiftsfritaget, virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed, som ikke er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan der kun foretages fradrag af moms, der er blevet pålagt udgifter forbundet med udstedelsen af aktier og særlige passive kapitalandele, i det omfang disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed.
|
Om dommen, se også afsnit D.A.11.1.3.2.3 om selskabsandele samt afsnit D.A.11.4.3.1 og D.A.11.4.3.2 om delvis fradragsret.
|
C-435/05, Investrand BV
|
Udgifter til rådgivningsydelser, som en afgiftspligtig person har erhvervet med henblik på at fastsætte størrelsen af en fordring, som udgør en del af dennes formue, og som stammer fra et salg af aktier, som er foretaget, før den pågældende blev momspligtig. Udgifterne giver ikke ret til fradrag, når der ikke foreligger omstændigheder, der godtgør, at det er den økonomiske virksomhed, som den afgiftspligtige person udfører i 6. momsdirektivs forstand, der er årsag til erhvervelsen af ydelserne, og når omkostningerne ved rådgivningen ikke har nogen direkte og umiddelbar tilknytning til den økonomiske virksomhed.
|
Om dommen, se også afsnit D.A.3.1.4.2.4 om, hvornår finansiel virksomhed kan være økonomisk virksomhed.
|
C-465/03, Kretztechnik AG
|
Kretztechnik var et aktieselskab med hjemsted i Østrig, der havde udvikling og salg af medicinsk udstyr som forretningsområde. Ved generalforsamlingsbeslutning blev selskabets aktiekapital forhøjet fra 10 mio. EUR til 12,5 mio. EUR. Med henblik på at fremskaffe den nødvendige kapital til forhøjelsen ansøgte selskabet om at blive noteret på børsen i Frankfurt. Kretztechnik blev optaget på børsen i Frankfurt i 2000, hvorefter selskabet forhøjede kapitalen ved udstedelse af ihændehaveraktier.
|
Om dommen, se også afsnit D.A.11.1.3.2.3 om selskabsandele og generalomkostninger.
|
C-16/00, Cibo Participations SA
|
Udgifter, som et holdingselskab har afholdt til forskellige tjenesteydelser, det har erhvervet i forbindelse med overtagelse af kapitalandele i et datterselskab.
|
Om dommen, se også afsnit D.A.3.1.4.2.4 om, hvornår finansiel virksomhed kan være økonomisk virksomhed, og afsnit D.A.11.1.3.2.3 om selskabsandele og generalomkostninger.
|
C-408/98, Abbey National plc
|
Sagen vedrørte et datterselskab, der var 100 pct. ejet af Abbey National og fællesregistreret med moderselskabet. Datterselskabet drev forsikringsvirksomhed, og ejede derudover rettigheder over erhvervsejendomme. Selskabet havde i overensstemmelse med den engelske momslovgivning valgt at lade udlejningsaktiviteten være omfattet af en frivillig momsregistrering. I 1992 solgte selskabet sine forpagtnings- og fremlejerettigheder, og benyttede i denne forbindelse forskellige tjenesteydelser for hvilke selskabet betalte honorarer inkl. moms. Selskabet havde medregnet denne moms til den indgående moms.
|
Om dommen, se afsnit D.A.11.1.3.2.4 om virksomhedsoverdragelse.
|
C-98/98, Midland Bank plc
|
Midland Bank var fællesregistreret med en anden britisk bank. Denne anden britiske bank havde en kunde med hjemsted i Delaware, USA. Denne kunde indgik en aftale med et britisk selskab, hvorefter det britiske selskab skulle købe et andet britisk selskab og videresælge det købte selskabs afdeling for store transaktioner til Delaware-selskabet. Delaware selskabet var imidlertid ikke i stand til at købe afdelingen for store transaktioner på grund af utilstrækkelige likvide midler. Det købende britiske selskab anlagde retssag mod både den britiske bank, som var fællesregistreret med Midland Bank, og mod bankens kunde. Kunden anlagde sag mod banken med henblik på regres. Den britiske bank havde modtaget advokatydelser fra et advokatfirma både i forbindelse med aftalen mellem bankens kunde og det købende britiske selskab og i forbindelse med de to retssager mod banken. Sagen, der blev forelagt for EF-domstolen, omhandlede fradragsret for disse advokatomkostninger.
Domstolen udtalte, at omkostningselementer, som der ønskes fradrag for, normalt skal være opstået, før den afgiftspligtige har gennemført de afgiftspligtige transaktioner, som omkostningselementerne har tilknytning til.
Domstolen udtalte videre, at det tilkommer den nationale domstol at anvende kriteriet vedrørende den direkte og umiddelbare forbindelse på de faktiske omstændigheder i hver enkelt sag, som indbringes for den. En afgiftspligtig person, der både udfører transaktioner, der giver ret til fradrag, og transaktioner, der ikke giver ret hertil, kan fratrække den moms, der er betalt af de varer eller ydelser, han har erhvervet, hvis de har en direkte og umiddelbar forbindelse med de udgående (momspligtige) transaktioner.
Dog kan en sådan afgiftspligtig person ikke fradrage hele den moms, der er betalt af de indgående ydelser, hvis disse ikke er blevet anvendt til at gennemføre en transaktion, der giver ret til fradrag, men i forbindelse med en virksomhed, der blot er en konsekvens af denne transaktion. Dette gælder dog ikke, hvis den afgiftspligtige under henvisning til objektive forhold godtgør, at udgifterne til at erhverve disse ydelser udgør en del af de forskellige omkostningselementer, der indgår i prisen for den udgående transaktion.
|
Bemærk, at bankens kunde var etableret i USA. Hvis advokatomkostningerne kunne anses for at have direkte og umiddelbare forbindelse til momsfrie finansielle ydelser leveret til kunden, ville der derfor have været fradragsret, selvom der var tale om omkostninger anvendt til brug for momsfrie ydelser. Se ML § 37, stk. 7, og afsnit D.A.11.1.3.7 om indkøb vedrørende finansielle transaktioner udenfor EU.
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2012.333.LSR
|
Landsskatteretten fandt, at de omhandlede omkostninger havde haft en direkte og umiddelbar forbindelse til projekter, som ikke var genstand for salg. Landsskatteretten tiltrådte derfor SKATs afgørelse om, at selskabet ikke har fradrag for moms af omkostningerne efter ML § 37, stk. 1. Omkostningerne kunne heller ikke anses for at udgøre generalomkostninger allerede af den grund, at omkostningerne kunne henføres til bestemte udgående transaktioner. Landsskatteretten var dermed ikke enig med klager. Klager havde fremført, at projekterne gav klager markedsføringsmæssig værdi og ny viden og derfor var generalomkostninger.
|
|
SKM2010.816.LSR
|
Et dansk holdingselskab, som opkøbte produktionsmaskiner her i landet og indskød disse som apportindskud i forbindelse med en kapitalforøgelse i selskabets udenlandske datterselskab, ansås for at foretage afgiftspligtige transaktioner efter ML § 4, stk. 1. Selskabet kunne derfor fratrække købsmomsen efter ML § 37, stk. 1
|
|
SKM2009.578.LSR
|
Et selskab, der var nægtet tilladelse til momsregistrering, da selskabet ikke havde stillet sikkerhed som krævet af SKAT, blev nægtet fradrag for købsmoms.
Selskabets anmodning om momsregistrering af 23. januar 2007 blev afslået den 13. marts 2007, fordi selskabet ikke havde stillet sikkerhed for momsen, som skattecentret havde krævet.
De omhandlede omkostninger blev afholdt i 1. kvartal 2007 med henblik på udvikling og senere levering af en leasingydelse til datterselskabet H2 ApS. Leasingkontrakten var ikke udfærdiget på tidspunktet for udgifternes afholdelse, men påtænkes indgået med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2007.
På baggrund af den nægtede registrering og formålet med de afholdte udgifter fandt Landsskatteretten ikke, at de omhandlede leverancer kunne anses for indkøbt udelukkende med henblik på anvendelse til brug for selskabets momspligtige leverancer efter ML § 37, stk. 1. Selskabets hensigt om at drive momspligtig virksomhed, som de afholdte udgifter kunne knyttes til, blev derfor ikke i tilstrækkelig grad set bestyrket af objektive forhold. Selskabet havde derfor ikke fradragsret for købsmomsen af omkostningerne.
|
|