åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.D.1.1.10.11.1 Hvad er en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening?" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

I dette afsnit beskrives, hvad en akkumulerende investeringsforening, som omfattes af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, er.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Regel

Hvis en bevisudstedende forening hverken er omfattet af LL § 16 C (minimumsbeskattet) eller er omfattet af ABL § 19, stk. 2 (investeringsselskab), anses foreningen for en akkumulerende investeringsforening.

Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a.

Det er ikke kun rene investeringsforeninger, som omfattes af SEL § 1, stk.1, nr. 5a, men også foreninger som har biformål udover investeringsvirksomheden.

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

Den seneste lovbekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er nr. 1082 af 14. november 2012.

Se også

Se også afsnit C.D.1.1.10.1 "Introduktion til afsnittet om beskatning af investeringsselskaber, investeringsforeninger SIKAV'er og værdipapirfonde" under "Historikskemaer".

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser vedrørende kontoførende investeringsforeninger.

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2013.485.SR xSkatterådet bekræfter, at investeringer i form af indskudskapital i en enhed i Zambia er omfattet af ABL § 19, dog forudsat, at antallet af deltagere, der ikke anses for én deltager i henhold til ABL § 19, stk. 2, nr. 2, udgør mindst 8 deltagere.

Skatterådet bekræfter endvidere, at investeringerne bliver omfattet af kapitel 3 i aktieavancebeskatningsloven, når grænsen på 15 pct. i ABL § 19, stk. 3, bliver overskredet.

Skatterådet bekræfter endeligt, at overgangen fra beskatning efter ABL § 19 sker med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor ændringen har virkning fra, og at investorerne derfor anses for at have afstået deres kapitalandele på dettet tidspunkt. x