Indhold

Dette afsnit handler om bevisproblemerne i en straffesag og sikring af, at der er tilstrækkeligt bevis for den strafbare handling.

Afsnittet indeholder:

• Bevistema
• Bevisbyrde
• Bevismidler og bevisvurdering
• Sagstilskæring.

Bevistema

Bevistemaet er alle de gerningsmomenter, som optræder i den straffebestemmelse, der påstås overtrådt:

• Det objektive gerningsindhold skal være realiseret,
  fx at der foreligger urigtige eller vildledende oplysninger, som har ført til en forkert skatteansættelse, og dette har resulteret i skatteunddragelse.
• Der foreligger den nødvendige tilregnelse,
  fx at gerningsmanden har haft forsæt til den forkerte skatteansættelse.
• Der foreligger ikke straffrihedsgrunde,
  fx at sagen ikke er forældet.

Bevistemaet skal fremgå klart af anklageskriftet. Se RPL § 834, stk. 2.

Tilsvarende gælder for en sigtelse i administrative straffesager.

Bevisbyrde

Den absolutte hovedregel er, at anklagemyndigheden - eller i administrative straffesager, SKATs straffesagskontorer - har bevisbyrden for alle elementerne i bevistemaet. Beviset skal have en sådan styrke, at der ikke er rimelig tvivl om tiltaltes skyld, og bevisvurderingen skal foregå på et objektivt grundlag. Det er således ikke nok til domfældelse, at man kan være subjektivt overbevist om tiltaltes skyld, hvis der objektivt er bevistvivl.

Selvom anklageren har bevisbyrden, kan tiltalte komme i en situation, hvor den reelt bliver rykket over på ham, hvis han vil sandsynliggøre en anden udlægning af beviserne.

Bemærk

Fordeling af bevisbyrde adskiller sig fra en civil retssag, hvor hovedreglen er, at den, der nedlægger en påstand har bevisbyrden for, at den er rigtig. Det betyder, at skatteyder typisk har bevisbyrden for, hvorfor han/hun vil have beregningsgrundlaget for skat eller afgifter nedsat.

Se også

Se også om retningslinjer for om en klagesag over ansættelsen eller straffesagen skal komme først i afsnit A.C.3.4.6.

Bevismidler og bevisvurdering

Beviserne i en skatte- og afgiftsstraffesag kan opdeles i tre hovedgrupper:

1. Afhøring af tiltalte og vidner
2. Dokumenter
3. Beregninger

Ad A.

Ved afhøring af tiltalte og vidner er der to væsentlige forhold, der indgår i vurderingen. Dels er det vigtigt at få belyst den pågældendes viden om det relevante faktum så grundigt og detaljeret som muligt, dels er det vigtigt at foretage en troværdighedsprøve. Domstolenes kerneområde er netop vurderingen af en forklarings troværdighed og dermed forklaringens bevisværdi.

Da enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode, er tiltaltes egen forklaring et meget væsentligt bevis i straffesager. I tilståelsessager er det et krav, at tiltaltes egen forklaring fuldt ud understøttes af de andre beviser i sagen. Da en administrativ straffesag skal være en tilståelsessag, er der således et krav om overensstemmelse mellem sigtedes forklaring og de oplysninger, der foreligger i sagen.

Ad B.

Dokumenter i form af registreringsudskrifter, angivelser, fakturaer, kontoudtog fra banker, årsregnskaber mv. udgør centrale bevismidler. Hvis dokumenterne tilhører sigtede er der tale om direkte bevismidler. Hvis dokumenterne stammer fra tredjemand, hvor bagvedliggende fakturaer i samhandel med sigtede eller dokumentation for betalinger ikke er tilvejebragt, er der tale om sekundære bevismidler.

Eksempel

Hvis SKATs opgørelse af udeholdt omsætning helt eller delvis bygger på indberetninger og udskrifter fra andre virksomheders egen oversigt over samhandel med sigtede, kundekonti, indberetninger fra udenlandske skattemyndigheder og lign., hvor de bagvedliggende fakturaer og dokumentation for betaling ikke er tilvejebragt, vil dette typisk ikke udgøre tilstrækkeligt bevis. Spørgsmål om tilskæring af sagen vil være relevant, hvis der ikke kan tilvejebringes yderligere dokumentation.

Ad C.

Beregninger kan systematisk opdeles i to former. Den ene er beregninger, der fungerer som støttebilag til en underliggende dokumentation af de enkelte poster, sammentællinger mv., som har samme bevisværdi, som det underliggende materiale.

Det andet er beregninger, hvori der indgår skønnede poster i opgørelsen i form af fx forbrugsberegninger eller skønnet omsætning. I sager, hvor der indgår skønnede poster er det relevant at overveje, om sagen skal skæres til. Der skal foretages en konkret vurdering af, om skønnet er tilstrækkeligt underbygget og sandsynliggjort til, at der kan ske domfældelse.

Sagstilskæring

Anklagemyndigheden skal sørge for, at skyldige bliver dømt, men også at uskyldige går fri. Det betyder ideelt set, at der ikke skal rejses tiltale i det omfang, der er rimelig tvivl om tiltaltes skyld. Se RPL § 96, stk. 2.

Dette, sammenholdt med den forskellige bevisvurdering i en civil sag og i en straffesag, er baggrunden for, at det altid vil være relevant at overveje, om straffesagen skal skæres til, så kun de forhold, der må anses for bevist indgår i sagen.